Lt-fiskemel til smågrise

Sammendrag

Ved sammenligning af LT-fiskemel og aske­fattigt fiskehelmel af kvaliteten »Special-A« havde LT-mel den bedste proteinværdi.

Produktionsforsøg med smågrise i alderen 4-8 uger og balanceforsøg med rotter viste, at 4 procent LT-mel kunne erstatte 8 procent skummetmælkspulver som proteintilskud i foderblandingen.

Ved stigende mængder af LT-fiskemel i fo­deret som erstatning for skummetmælkspul­ver og sojaskrå viste resultaterne, at netto­proteinudnyttelsen og fordøjeligheden af energi var stigende. Største tilvækst og bed­ste foderudnyttelse for grisene blev fundet med 12 procent LT-fiskemel i foderblandingen.

Indledning

Fiskemel af god kvalitet er et udmærket proteinfoder til smågrise. Det har et højt indhold af essentielle aminosyrer og dermed en høj biolo­gisk værdi af proteinet. I et tidligere forsøg med stigende mængder fiskemel til smågrise (Med­delelse 390) blev grisenes foderoptagelse og til­vækst stimuleret ved op til 12% fiskemel i foderblandingen.

Kvaliteten af fiskemel er afgørende for de opnåede resultater. I er andet forsøg med forskellige kvaliteter fiskemel (Meddelelse 449) fandtes forskel i såvel daglig tilvækst som foderudnyttelse på 11 procent som effekt af fiskemelskvaliteten. De bedste resultater blev opnået for fiskehelmel, som var produceret på grundlag af råvarer med lavt TVN-tal samt høj fordøjelighed og høj biologisk værdi af proteinet.

Fiskemelsindustrien fremstiller og forhandler askefattigt fiskehelmel under betegnelsen "Special-A". I dette produkt må askeindholdet ikke overstige 20% af fedtfrit tørstof. Multienzymfordøjeligheden af protein skal være mindst 88% og titreringsværdien på max. 80 ml. Fiskemel af Special-A kvalitet anvendes ofte i smågriseblandinger.

fiskemelsindustrien er en ny metode ved produktion af specialfiskemel taget i brug. Meto­den adskiller sig fra hidtidige ved en kombina­tion af en skånsom tørremetode, hvor der an­vendes vakuum, hvorved tørreprocessen gen­nemføres ved 70 grader celsius mod normalt op til 100 grader celsius, og     ved en skånsom inddampningsmetode til op­koncentrering af limvandet. Det ved denne me­tode producerede fiskemel betegnes LT-mel (LT = Lav Temperatur). Da en lavere tørretempera­tur under fremstillingen giver mulighed for fiskemel med forbedret proteinkvalitet, blev der i samarbejde med Danmarks Fiskemel- og Fiske­olieindustri gennemført forsøg med LT-mel. For­målet med forsøgene var at sammenligne LT-mel med askefattigt fiskehelmel (Special-A), samt at undersøge effekten af stigende mæng­der LT-mel som erstatning for skummetmælkspulver og sojaskrå. Forsøgene blev gennemført med rotter for vurdering af protein- og energi­værdi og med smågrise for undersøgelse af ef­fekt på foderoptagelse, tilvækst og foderudnyt­telse.

Materiale og metoder

To partier af fiskemel, henholdsvis LT-mel og Special-A-mel blev stillet til rådighed af Dan­marks Fiskemel- og Fiskeolieindustri. Partierne blev analyseret for indhold af tørstof, aske, rå­protein og aminosyrer. I tabel 1 er partiernes ke­miske sammensætning og indhold af de vigtig­ste aminosyrer vist. Til sammenligning er tabel­værdier for askefattigt fiskemel anført. Begge fiskemelspartier havde højt indhold af protein og lavt indhold af aske. Endvidere havde begge partier et relativt højt indhold af tryptofan.

* Fiskemel, askefattigt. 556. Beretning, Statens Husdyrbrugsforsøg (1983).

Der blev fremstillet seks foderblandinger, hvis sammensætning er vist i tabel 2.

Blanding 1, hvor skummetmælkspulver og sojaskrå var de eneste proteinfodermidler, blev anvendt som kontrol.

Blandingerne 2, 3, 4 og 5 indeholdt LT-fiskemel i stigende mængder fra 4 til 16 procent. I blanding 2 erstattede 4 procent LT-mel (+ 4 procent korn) 8 procent skummetmælkspulver. I blandingerne 3, 4 og 5 med henholdsvis 8, 12 og 16 procent LT-mel, blev 7 procent sojaskrå erstat­tet af 4 procent fiskemel. Hertil kom regulering på blandingernes indhold af korn, mineralstof­fer, Iysin og methionin. Blanding 6 indeholdt 12 procent Special-A-fiskemel og havde i øvrigt samme sammensætning som blanding 4 med en tilsvarende mængde af LT-mel. Blandinger­nes indhold af næringsstoffer var tilpasset grise, der fravænnes ved 4 uger. Foderet blev givet i melform.

Proteinkvaliteten og fordøjeligheden af energi i henholdsvis de to fiskemelspartier og de seks foderblandinger blev undersøgt i balance­forsøg med rotter. Forsøgene blev gennemført efter afdelingens sædvanlige procedure.

Proteinkvaliteten blev vurderet på sand for­døjelighed (SF), biologisk værdi (BV) og netto protein udnyttelse (NPU).

I forsøget med grise blev indsat 102 dyr, der blev fravænnet ved 28 dage. På fravænningsda­gen blev udvalgt 6 grise fra hvert af 17 kuld. De 6 grise blev indsat individuelt på hver sin foder­blanding, hvorefter de blev fodret efter ædelyst fra foderautomater i 28 dage. Grisenes vægt og foderoptagelse blev registreret med ugentlige intervaller. Omfanget af diarre ved grisene blev kontrolleret dagligt.

Resultater

Kemiske analyser af foderblandingerne er vist i tabel 3.

Som forventet medførte stigende til­sætning af fiskemel, at blandingernes indhold af protein og fedt var svagt stigende, mens ind­holdet af træstof og aske var faldende. I blan­ding 5 var indholdet af lysin lidt lavere, mens det  de øvrige blandinger var lidt højere end forven­tet. Foderblandingernes indhold af de øvrige aminosyrer svarede ret godt til det forud bereg­nede.

Protein- og energivurdering ved rotteforsøg

Resultaterne af balanceforsøget med de to typer af fiskemel er vist i tabel 4.

LT-mel havde højere sand fordøjelighed af protein (SF) og højere nettoproteinudnyttelse (NPU) end A-mel. Der­imod var der ikke forskel på de to partier i prote­inets biologiske værdi (BV) og på fordøjelighe­den af energien (FE).

a, b: Værdier på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<O,O5).

Resultaterne af balanceforsøget med de seks foderblandinger er vist i tabel 5. For de første fem blandinger med stigende indhold af LT-mel var sand fordøjelighed af protein også stigende. Biologisk værdi af protein i blandingerne var ikke påvirket af indholdet af LT-mel, mens net­toproteinudnyttelsen var stigende til højeste niveau for blanding 5. Fordøjeligheden af ener­gien i blandingerne blev øget med stigende ind­hold af LT-mel. Ved sammenligning af blandingerne 4 og 6 ses, at 12 procent LT-mel gav højere biologisk værdi og nettoproteinudnyttelse end 12 pro­cent A-mel. Fordøjeligheden af energien i blan­dingerne var derimod ikke påvirket af fiskemelstypen.

a - d: Værdier på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<O,O5).

Smågriseforsøg

Grisenes vægt og foderforbrug er angivet i ta­bel 6.

Største vægt ved forsøgets afslutning blev opnået for hold 4, som fik foderblanding med 12 procent LT-mel. Foderoptagelsen var for alle hold med fiskemel større end for kontrolholdet. Frekvensen af diarre hos grisene var ikke påvir­ket af foderblandingernes sammensætning.

I tabel 7 er foretaget en sammenligning af holdene 4 og 6, som fik tildelt henholdsvis LT-mel og Special-A-mel på samme niveau. For gri­sene på LT-mel var der tendens til størst foderop­tagelse. LT-mel gav endvidere forbedret tilvækst og foderudnyttelse i forhold til Special-A-mel. Dette er i god overensstemmelse med resulta­terne af rotteforsøgene, som viste, at LT-mel gav den største nettoproteinudnyttelse.

Resultaterne i tabel 8 viser effekten af sti­gende mængder LT-mel som erstatning for skummetmælkspulver og sojaskrå. Ved sam­menligning af holdene 1 og 2 med henholdsvis 8 procent skummetmælkspulver og 4 procent LT-mel ses, at fiskemel stimulerede grisenes foderoptagelse, mens der var tendens til øget til­vækst og lidt dårligere foderudnyttelse. Ved vur­dering af samtlige fem hold viste resultaterne, at hold 4 med 12 procent LT-mel havde den stør­ste tilvækst og den bedste foderudnyttelse. For­øgelse af fiskemelsindholdet til 16 procent af foderblandingen gav ikke yderligere forbedring af tilvækst eller foderudnyttelse.

a, b: Værdier på samme linie med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P<0,05)

Diskussion

Ved sammenligning af de to fiskemelspartier viste balanceforsøget med rotter, at nettoproteinudnyttelsen var størst for LT-mel. Ved vurde­ring af de tilsvarende foderblandinger, hvor hvert af fiskemelspartierne indgik med 12 pro­cent, viste balanceforsøget ligeledes, at blandin­gen med LT-mel gav den største nettoproteinud­nyttelse. I overensstemmelser hermed viste for­søget med grise, at foderblandingen med 12 procent LT-mel gav bedre tilvækst og foderud­nyttelse end den tilsvarende blanding indehol­dende Special-A-fiskemel.

Ved udskiftning af 8 procent skummetmælks­pulver med 4 procent LT-mel blev grisenes foder­optagelse forøget, mens der samtidig var ten­dens til øget tilvækst. Ved yderligere tilsætning af LT-mel som erstatning for sojaskrå blev både tilvækst og foderudnyttelse forbedret til opti­mum ved 12 procent fiskemel i foderet.

Dette er i overensstemmelse med, at balance­forsøget med de samme foderblandinger viste øget nettoproteinudnyttelse og øget fordøje­lighed af energien med stigende tilsætning af LT-mel. Når grisene ikke viste forbedret tilvækst og foderudnyttelse ved 16 procent LT-mel skyl­des det primært, at foderoptagelsen på dette ni­veau var vigende. Samme iagttagelse blev gjort i det tidligere forsøg med almindeligt askefat­tigt fiskemel (Meddelelse 390), hvor 12 procent fiskemel ligeledes gav optimal tilvækst.

Konklusion

{ewc MVBMP2, ViewerBmp2,