Flavodan i foderblandinger til smågrise

Ved forsøg med tilsætning af Flavodan aroma- og smagsstoffer til smågrisefoder, fremkom en øget foderoptagelse på ca. 8 pct. Grisenes tilvækst blev forøget tilsvarende, mens foderudnyttelsen ikke var påvirket. 

Forsøget blev foretaget med grise i alderen 2-7 uger. De blev fravænnet ved 4 uger og fodret efter ædelyst. Der blev anvendt fire foderblandinger. En kontrolblanding uden aroma- og smagsstoffer blev sammenlignet med tre tilsvarende blandinger indeholdende 0,03 pct. Flavodan af typerne henholdsvis SW-785, SB-185 og MC-147. 

Der var ikke signifikant forskel på virkningen af de tre produkter indbyrdes. Men Flavodan MC-147 havde den største effekt på grisenes foderoptagelse. 

Indledning

En af forudsætningerne for høj tilvækst hos smågrise er god foderoptagelse. Normalt er variationerne i foderoptagelse betydelige, specielt i dieperioden og den første periode efter fravænning. Grisenes optagelse af foder kan stimuieres dels ved et hensigtsmæssigt valg af fodermidler og dels ved tilsætning af egnede aroma- og smagsstoffer. 

I et tidligere gennemført forsøg med smagsstoffer til smågrise (Meddelelse nr. 382) viste resultaterne, at "Suk-Aroma" i perioden fra 2 til 5 uger øgede grisenes gennemsnitlige optagelse af tørfoder fra 0,60 til 0,76 FEs. Effekten var af samme størrelse som for henholdsvis 2,5 pct. sukker eller 5 pct. melasse. I perioden efter fravænning ved 5 uger, var der imidlertid ingen effekt af smagsstofferne. Efter gennemførelse af omtalte forsøg (1981) har en forskningsmæssig og industriel udvikling indenfor området fundet sted. Dette har medført, at der til en given kombination af fodermidler kan sammensættes specielle aroma- og smagsstoffer til fremme af foderoptagelsen.

Flavodan er betegnelsen for en serie af aroma- og smagsstoffer, der er beregnet som fodertilsætning. Produkterne fremstilles af Grindsted Products. 

I samarbejde med Grindsted Products er gennemført et forsøg med tre typer af Flavodan. Formålet med forsøget var, at undersøge effekten af disse på smågrisenes foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse. 

Materiale og metoder

Et parti foderblanding med den i tabel 1 viste sammensætning deltes i 4 portioner. Den ene portion anvendtes som kontrol, mens de tre øvrige blev tilsat 0,03 pct. Flavodan mærket henholdsvis SW-785, SB-185 og MC-147. Foderblandingerne blev givet til pattegrise fra de var 14 dage gamle.

Grisene blev fravænnet ved 28 dage og fortsatte forsøgsbehandlingen, til de var 49 dage gamle.

Forsøget gennemførtes med 15 fire-delte kuld. Kuldstørrelsen blev ved 2 uger standardiseret til 8 grise, hvorefter grisene indenfor kuld deltes i 4 hold på hver sin blanding. Før fravænning havde de to grise i hver sti adgang til foderet i 2 x 70 minutter daglig, og efter fravænning blev de fodret efter ædelyst. Der blev foretaget ugentlig registrering af grisenes foderoptagelse og vægt.

Forsøgsplanen er skitseret i tabel 2. 

Efterfølgende er de tre Flavodan typer beskrevet:

Flavodan SW-785 er et pulverformigt sødestof med jordbæraroma. Det består af naturlige og natur-identiske aromastoffer, fortrinsvis fedtsyrer, estre, aldehyder, laktoner og alkoholer fordelt på maltodextrin som bærestof. Natriumsakkarinat og antiklumpningsmiddel er tilsat. 

Flavodan SB-185 er et pulverformigt stof med jordbæraroma. Det er identisk med Flavodan SW-785 bortset fra, at det ikke indeholder sødestoffet natriumsakkarinat. 

Flavodan MC-147 er et pulverformigt stof med flødearoma. Det består af naturlige og natur-identiske aromastoffer, fortrinsvis aldehyder, estre, laktoner og fedtsyrer, ligeledes fordelt på maltodextrin som bærestof. Antiklumpningsmiddel er tilsat. 

Den anbefalede dosis af de tre produkter er 200-300 gram pr. ton fuldfoder. Til forsøget blev fremstillet forblandinger indeholdende 10 pct. Flavodan. Af disse blev tilsat 0,3 pct. til foderblandingerne, som blev tildelt grisene i form af mel.

Resultater

Alle 120 grise gennemførte forsøget. Sundhedstilstanden var god i alle hold. I tabel 3 er vist resultaterne af den ugentlige registrering af grisenes foderoptagelse og vægt. Foderoptagelsen var i alle uger størst for Flavodanholdene, og fra 28 dage havde grisene i disse hold den største vægt. 

Tabel 4 viser grisenes foderoptagelse og daglige tilvækst i perioderne henholdsvis før og efter fravænning samt samlet for hele forsøgsperioden.

I perioden før fravænning var der generelt en lav foderoptagelse, men som det fremgår af tabel 4, var den størst hos Flavodanholdene. Dette gav ikke signifikant udslag på grisenes daglige tilvækst, men gennemsnitsvægten ved fravænning var 0,2 - 0,3 kg højere end for kontrolholdet (tabel 3).

I perioden efter fravænning var foderoptagelsen ligeledes størst for Flavodanholdene, og forskellen i daglig tilvækst bevirkede, at grisenes gennemsnitsvægt ved forsøgets afslutning var 0,7-0,9 kg højere end for kontrolholdet. Foderudnyttelsen, udtrykt som FEs pr. kg tilvækst var næsten ens for alle 4 hold. 

Resultaterne for hele perioden viser, at grisene på Flavodanholdene i gennemsnit optog henholdsvis 0,7, 0,8 og 1,3 FEs mere end grisene på kontrolholdet. Samtidig blev deres daglige tilvækst signifikant forøget med henholdsvis 25, 21 og 24 gram. 

Ved sammenligning af foderoptagelsen pr. gris, både i perioderne før og efter fravænning samt for hele forsøgsperioden, var det kun hold 4, der adskilte sig signifikant fra kontrolholdet. Sandsynligheden for at holdene 2 og 3 havde større foderoptagelse end kontrolholdet var imidlertid betydelig, idet den statistiske analyse gav P-værdier, i området fra 0,06 til 0,10. 

Hverken for grisenes foderoptagelse eller daglige tilvækst blev der for nogle af perioderne fundet indbyrdes forskel på Flavodanholdene. Disse blev derfor i en kontrastanalyse testet samlet mod kontrolholdet. Resultaterne,som er vist i tabel 5, viser, at Flavodan havde signifikant positiv indflydelse på såvel grisenes foderoptagelse som deres daglige tilvækst. For begge egenskabers vedkommende var der et udslag på ca. 8 pct.

Resultaterne fra det gennemførte forsøg blev anvendt som grundlag for nogle supplerende beregninger vedrørende sammenhæng imellem grisenes foderoptagelse og tilvækst. På tværs af forsøgsbehandlinger fandtes nedenstående gennemsnit, standardafvigelser (SD) og variationområder (Min.-Max.) for foderoptagelsen: 

Beregnet på grundlag af hele materialet fandtes signifikante positive korrelationer mellem foderoptagelse og daglig tilvækst i begge perioder. For perioderne før og efter fravænning var korrelationskoefficienterne henholdsvis 0,40 (P=0,002) og 0,90 (P=0,0001). 

Diskussion

De fundne udslag af Flavodan aroma- og smagsstoffer på grisenes foderoptagelse var større end i det tidligere nævnte forsøg med "Suk-Aroma", sukker og melasse. Flavodan havde i lighed med disse produkter en stimulerende effekt på foderoptagelsen i dieperioden, men adskilte sig ved, at den positive effekt fortsatte i perioden efter fravænning. Ved vurderingen skal det tages i betragtning, at der i begge forsøg blev anvendt gode og alsidige kontrolblandinger. 

Den stimulering af grisenes foderoptagelse, som Flavodan var årsag til, forøgede signifikant deres tilvækst. I gennemsnit for hele forsøgsperioden medførte forøgelsen i foderoptagelse på 0,9 FEs pr. gris, at tilvæksten øgedes med 0,8 kg. Dette svarer til en marginal foderudnyttelse på 1,1 FEs pr. kg tilvækst, hvilket viser, at udnyttelsen af det ekstra optagne foder var god. 

De fra forsøget viste standardafvigelser og variationsområder for grisenes foderoptagelse er baseret på gennemsnit af to grise pr sti. Tilsvarende beregninger, som gennemføres på grundlag af individuel foderoptagelse, må forventes at vise endnu større spredning. De fundne korrelationer mellem foderoptagelse og tilvækst viser som forventet, at foderoptagelsen har mindre betydning i dieperioden (r =0,40) end i perioden efter fravænning (r =0,90). Resultaterne indikerer imidlertid, at en forøget optagelse af tørfoder i dieperioden har betydning for grisenes tilvækst. 

Konklusion

Tilsætning af Flavodan til smågrisenes foder, stimulerede deres foderoptagelse og tilvækst med ca. 8 pct. Foderudnyttelsen var ikke påvirket. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel på de tre Flavodanproduk­ter indbyrdes, men produktet MC-147 gav det største udslag på grisenes foderoptagelse.