Gradvis reduktion af aminosyrer til slagtesvin

Sammendrag

20 kuld à tre hangrise og tre sogrise blev fordelt på tre hold. Hold 1 fik en foderblanding  indeholdende 26 pct. sojaskrå igennem hele vækstperioden fra 20 til 100 kg. Hold 2 og 3 fik en  foderblanding, der indeholdt 35 pct. sojaskrå i starten, men som igennem vækstperioden blev gradvist erstattet af en proteinfri blanding (hold 2) eller byg (hold 3).

Indholdet pr. FEs af protein, lysin, treonin og methionin blev derved højere i vækstperiodens begyndelse og lavere i vækstperiodens slutning til hold 2 og 3 end til hold 1. 

Produktionsresultaterne for hele vækstperioden var uafhængige af foderstrategien for aminosyretilde­lingen. Derimod var enkelte råvarekvalitetsegenskaber påvirket.

Ved den gradvise udskiftning af sojaskrå med en proteinfri blanding i den sidste del af vækstperioden fandtes en ringere kødkvalitet (saftbindeevne) sammenlignet med tildeling af sojaskrå i hele vækstperioden eller ved gradvis udskiftning af sojaskrå med byg.

Det intramuskulære fedtindhold var som ventet højest og jodtallet i intramuskulært fedt lavest ved tildeling af den proteinfri blanding. Protein- og pigmentindhold blev ikke påvirket. 

Indledning

I en række tidligere forsøg, der bl.a. er publiceret i beretninger og meddelelser fra SH, er  aminosyrernes indflydelse på slagtesvins tilvækst, foderforbrug og kødindhold blevet belyst. I 737. Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg er der specielt redegjort for en model til beregning af  behovet for samtlige aminosyrer. Modellen tyder på, at fodringsstrategien for aminosyretildelingen  gennem vækstperioden har stor betydning. 

Et senere forsøg (resultaterne offentliggjort ved et proteinsymposium afholdt i Herning 1991) har vist, at sammenlignet med 2 foderblandinger i løbet af perioden fra 25 til 95 kg var resultaterne efter anvendelse af 4 foderblandinger med gradvis reduktion pr. FEs af aminosyre- og proteinindholdet lovende med hensyn til produktionsresultater. Forsøget blev kun udført med sogrise. Formålet med nærværende forsøg har været at belyse produktionsresultater og råvarekvalitet med såvel hangrise som sogrise. 

Materialer og metoder

Forsøget er udført på Sjælland II med 20 kuld à 3 hangrise og 3 sogrise, i alt 120 krydsningsgrise, opdrættet på Sjælland III. Grisene inden for hvert kuld og køn er fordelt på tre hold. Grisene er fodret to gange dagligt efter samme fodernorm. De daglige fodermængder og blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. 

Hold 1 fik udelukkende blanding 1. Hold 2 fik i begyndelsen af vækstperioden blanding 2, der indeholdt mere sojaskrå end blanding 1. Til gengæld blev der gradvist fortyndet med en proteinfri blanding, således at hold 2 sammenlignet med hold 1 fik en større mængde protein, lysin, treonin og methionin i vækstperiodens begyndelse, men mindre efter 50 kg. Hold 3 fik også i begyndelsen blanding 2, men her skete fortyndingen ved en gradvis tilsætning af byg. Tildelingen af protein, lysin, treonin og methionin var af samme størrelse som til hold 2. De fordøjelige mængder pr. FEs af protein, Iysin, treonin og methionin fremgår af tabel 2. 

Efter slagtning blev der udtaget prøver til bestemmelse af kød- og råvarekvaliteten på Slagteriernes Forskningsinstitut. Metoderne er beskrevet bl.a. i 685. Beretning fra SH. 

Resultater og diskussion

Produktionsresultater

De vigtigste resultater fremgår af tabel 3. De statistiske analyser viste, at der ikke var signifikante vekselvirkninger mellem hold og køn. For de tre hold er der derfor kun anført gennemsnitstal af de to køn. For enkelte egenskaber er forskellen mellem køn signifikant og angivet nedenfor.

Hold

I vækstperiodens begyndelse, hvor grisene på hold 2 og 3 fik større daglige mængder protein, lysin, treonin og methionin end på hold 1, var den daglige tilvækst 679 g mod 643 g (P <0,001), mens FEs/kg tilvækst var 2,18 for hold 2 og 3, sammenlignet med 2,32 for normalholdet (P <0,001). 

I perioden 50-100 kg var den daglige tilvækst ens for hold 1 og 2 (953 g), men kun 912 g for hold 3 (P <0,001). Foderforbruget pr. kg tilvækst var derimod ens (2,83) for hold 2 og 3, men lavere for hold 1 (2,73). Denne forskel var signifikant (P <0,05). 

I hele vækstperioden havde hold 2 den største daglige tilvækst (834 g) sammenlignet med hold 1 og 3 (805 g) (P <0,01). FEs/kg tilvækst var derimod ens (2,59). 

Der var ingen signifikante udslag mellem holdene med hensyn til afregningsvægt, kød pct. og slagtesvind. 

Køn

I hele vækstperioden havde hangrisene større daglig tilvækst end sogrisene, 829 mod 801 g (P <0,01). FEs/kg tilvækst var tilsvarende lavere for hangrisene end sogrisene, henholdsvis 2,52 og 2,65 (P <0,01). Kødindholdet var ens for de to køn, mens slagtesvindet som tidligere fundet (795. Medd. fra SH) var godt 1 procentenhed højere for hangrisene end for sogrisene (P <0,01).

Råvarekvalitet

De vigtigste resultater fremgår af tabel 4. For de fleste af egenskaberne blev der fundet kuldforskelle og i enkelte tilfælde vekselvirkninger mellem hold og køn (pigment i yderlår samt mørhed i kam). 

Hold

Kødkvaliteten blev påvirket af fodringen, idet grisene fra hold 2 havde en signifikant lavere saftbindeevne i kam end hold 1 og 3. Da hold 2 og 3 har fulgt samme foderstrategi for aminosyretildelingen, må forskellen i saftbindeevne skyldes andre faktorer.

PSE-forekomsten i kam (saftbindeevne <0,150 i mindst en muskel) var for de tre hold henholdsvis 8, 15 og 8 pct. Der fandtes ingen forskel i gennemsnitlige pH2-værdier. DFD-forekomst, dvs. forhøjet pH-værdi i mindst en muskel, var henholdsvis 13, 10 og 8 pct.

Pigmentindholdet lå på et normalt niveau og var ikke forskelligt for de tre hold, men der fandtes som senere nævnt kønsforskelle. 

Proteinindholdet i inderlår var ens i de tre hold, men derimod fandtes en signifikant forskel i intramusku­lært fedtindhold i både kam og inderlår, hvor indholdet hos grisene i hold 2 var højere end i hold 1 og 3. 

Jodtallet i intramuskulært fedt var signifikant lavest i hold 2, nemlig 71,0 mod 76,2 i hold 1 og 74,6 i hold 3. Det lavere jodtal i hold 2 skyldtes især, at indholdet af polyumættede fedtsyrer var noget lavere. 

Skatoltallet var ikke påvirket af fodringen. Det gennemsnitlige niveau lå på 0,09 ppm. Spisekvaliteten blev ikke påvirket af fodringen. 

Køn

Den føromtalte vekselvirkning mellem hold og køn for pigmentindholdet i yderlår skyldtes, at hold 2 reagerede anderledes end hold 1 og 3. Pigmentindholdet hos hold 2 var højere for hangrisene end for sogrisene. 

Der blev fundet signifikante forskelle mellem køn for pH-værdi i inder-/yderlår, pigment i kam, protein, vand og intramuskulært fedtindhold, skatol samt lugt og smag. Disse forskelle svarer til, hvad der også er fundet i tidligere undersøgelser. 

Konklusion

Foderblandinger med faldende indhold af protein, lysin, treonin og methionin har givet samme produktionsresultater som samme foderblanding i hele vækstperioden. 

Enkelte råvarekvalitetsegenskaber blev påvirket, idet udskiftning af sojaskrå med en proteinfri blanding gav en ringere kødkvalitet (saftbindeevne), et højere intramuskulært fedtindhold samt lavere jodtal i intramuskulært fedt sammenlignet med fodring med sojaskrå i hele vækstperioden eller ved gradvis udskiftning af sojaskrå med byg. 

Jodtal i intramuskulært fedt er som regel afhængig af fedtniveauet. Det må antages, at effekten for hold 2 er en kombination af såvel anvendelse af mindre protein som majsstivelse. 

Forsøget er et led i de undersøgelser, som Statens Husdyrbrugsforsøg og Slagteriernes Forskningsinstitut gennemfører i disse år for at belyse indflydelsen af foderets sammensætning på produktionsresultater og råvarekvalitet hos slagtesvin.