indretning af udleveringsfaciliteter til grise

Principper for udleveringsfaciliteter

Valg af udleveringsfacilitet bør vurderes i den enkelte besætning ud fra:

• Hvor længe grisene skal opholde sig i faciliteten samt hvilken type gris, der skal udleveres.
• Antallet af grise, der skal udleveres og hvor hyppigt, der skal udleveres.
• At udleveringsfaciliteter skal indrettes som stalde.
• At smågrise under 25 kg bør udleveres via direkte udlevering 

Direkte udlevering

Ved direkte udlevering forstås det, at transportvognen kører til stalddøren (ren zone), så grisene flyttes direkte fra stierne over på transportvognen. Hvis sektionen efter udlevering er tømt helt, kaldes det sektionsvis udlevering.

Ved sektionsvis udlevering fungerer sektionen på samme måde som et udleveringsrum. I stalde, hvor hver staldsektion tømmes totalt med regelmæssige intervaller, kan sektionerne skiftevis fungere som udleveringsrum. Sektionsvis udlevering kræver, at der er udgang direkte til det fri fra hver af sektionerne.

Udleveringsrum

Ved udlevering via udleveringsrum flyttes de grise, der skal udleveres, fra stierne til et selvstændig staldafsnit, der kan være permanent afskærmet fra det øvrige besætningsområde.

Der opnås størst sikkerhed mod indførsel af smitte, hvis udleveringsrummet placeres i en selvstændig bygning med afstand til det øvrige besætningsområde, men det kan også placeres i forbindelse med en staldbygning.

I SPF-besætninger kan et udleveringsrum anvendes til udlevering efter sluseprincippet.

Udleveringsrum skal opfylde de lovgivningsmæssige krav, der er til grisestalde.

Udleveringsrum der anvendes i transit

Udleveringsrum med karakter af transitområde/gangareal skal ikke opfylde særlige krav. Der er derfor ikke særlige krav til et udleveringsrum, hvor den først ankomne gris læsses på køretøjet, senest når det sidste gris er ledt til udleveringsrummet.

Klima:

Ventilationen i udleveringsvogne menes at være tilstrækkelig til at sikre grisenes velfærd, for udleveringsvogne gælder derfor ikke krav om overbrusning.

Udleveringsvogne der anvendes i transit:

Udleveringsvogne der alene anvendes i den tid, det tager at køre fra stalden og til det sted på bedriften, hvor lastbilen afhenter dyrene, og dyrene da straks omlades, bør som minimum opfylde kravene til indretning af køretøjer til korte transporter, men skal ikke opfylde kravene til indretning af stalde.

Opsamlingspladser

Opsamlingspladser kan være selvstændige rum på besætningsområdet. Det kan også være et udendørs område, hvor grisene drives hen umiddelbart før afhentning. Grisene opstaldes ikke på pladsen, men samles her inden læsning på transportvognen.

Opsamlingspladser tjener udelukkende til smittebeskyttelse af besætningens øvrige dyr, ikke til egentlig opstaldning af dyrene, der skal udleveres.

Hurtig, skånsom og let drivning er en fordel for både grisene, producenten og transportøren.

Ved at tage hensyn til grises adfærd og ved at indrette drivgange, udleveringsfaciliteten og ramper derefter, kan håndteringen af grisenes lettes. Udnyt forhold, som grisene trives med og foretrækker. 

Forstå figur 1:

• A) Ved at placere lågen/døren i et hjørne og blænde det modsatte hjørne af lettes drivningen af grise.
• B) Sving og hjørner kan gøre drivningen svær og bør undgås. Plader, der afskærer ’blinde’ hjørner, kan hjælpe grisene på rette vej.
• C) Drivning af grisene besværliggøres af ’blinde’ hjørner på den ene eller begge sider af lågen/døren.
• D) Når døre og drivgange er lige brede er det lettere at drive grisene og hindrer, at grise kiles fast under drivningen.

(Tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6904)

Figur 2. Slusehuse kan skærme for vind og vejr, og gøre drivning og læsning af grise nemmere. Slusehuse kan være stationære eller mobile. (Foto: Jena Stålindustri, billede nr. 6120)

• Grise søger automatisk opad og mod lyse områder. Der bør derfor være mest lys ved udgangen eller i de rum grisene drives til. Undgå dog skarpt sollys. Grisene er nemmere at drive på plane flader eller flader, der går lidt opad end på flader, der går nedad.
• Stigninger bør højst være 20 cm pr. m.
• Alle gulve skal være skridsikre (se afsnittet om gulve).
• Låger og døre mv. bør placeres i et hjørne, så grisene ikke kan vige udenom og helst være lige så brede som drivgangen, så grisene ikke kan kile sig fast (figur 1).
• Bunden/gulvet i drivgange bør være af samme materiale og underlag fra stien til udleveringsfaciliteten og fra udleveringsfaciliteten til læsseområdet. Selv lyd- og farveforskelle kan få grisene til at stoppe. Grise kan generelt blive usikre og stoppe, hvis underlaget giver genlyd.
• Undgå niveauforskelle på drivgange. 
• Grise går helst ikke mod træk. Læsseramper og drivgange indrettes, så træk undgås – f.eks. ved at undgå vestvendte ramper. Træk fra åbne døre, ventilation mv. bør også undgås. Afskærm evt. den udendørs del af rampen ved hjælp af et slusehus (figur 2).
• Grise er nysgerrige dyr. Gør derfor omgivelserne omkring drivgange og ramper uinteressante, f.eks. ved at lave lukkede sider. Sørg for, at grisene kan se fremad i drivretningen, ellers vil de tøve med at gå frem. 

Foder

Ved fodring kan der med fordel bruges samme tildelingsmetode i udleveringsfaciliteten som i de øvrige staldafsnit. Gulvfodring eller trug kan anvendes.

Fodringsudstyret bør være rengøringsvenligt, og rørføringer gennem mure ind til den rene zone bør være tætsluttende.

I SPF-systemet gælder der særlige regler for sådanne foderstrenge (kontakt SPF- SuS for yderligere oplysninger).

Vand

Når vandforsyningen i udleveringsfaciliteten er af samme type som i det staldsystem, grisene kom fra, er nyhedsinteressen mindre, og grisene leger ikke så meget med vandet. Desuden har grisene nemmere ved at få det vand, de har behov for.

Vandforsyning kan også være bideventiler i en vinkel på 45 grader, hvilket er mest praktisk, da grisene kan gøde i drikkekopper.

Bideventiler bør anbringes midt på stiens langside over afløbsristen, fordi grisene har tendens til at lægge sig i enderne af stierne. Ventilerne placeres ca. 15 cm over dyrenes ryghøjde, så dyrene ikke skraber imod ventilerne, når de drives ind eller ud af rummet, dvs. i 0,6, 0,9 og 1,1 m's højde til henholdsvis smågrise, slagtegrise og søer. Vandforsyningen installeres, så ventilerne kan flyttes op og ned, hvis faciliteten bruges til flere alders-/dyregrupper.

Det kan være nødvendigt at frostsikre vandforsyningen i uisolerede bygninger.

Ventilationen i udleveringsfaciliteten kan være naturlig eller mekanisk og bør kunne styres, se figur 3.

Ventilationen bør dimensioneres med en ydelse på 300 m3 pr. varmeproducerende enhed (vpe) pr. time. Antallet af grise, der svarer til én vpe kan ses i tabel 1.

En ydelse på 300 m3 pr. vpe pr. time sikrer, at der højst er en overtemperatur på 5 °C i udleveringsfaciliteten ved en udetemperatur på 20 °C.

Termiske forhold omfatter f.eks. temperatur, lufthastighed, strøelse og isolering mv. Et eksempel kunne være, at der om vinteren anvendes en isoleret vogn eller strøelse, så grisene kan holde varmen, og at vognen om sommeren placeres i skygge, eller at der anvendes en varmeafvisende eller isoleret vogn.

Tabel 1: Sammenhæng mellem antal grise og varmeproducerende enheder, vpe (Klimateknik i Landbruget, Landbrugsforlaget, 1998), samt anbefalet luftskifte pr. time ved henholdsvis 50, 100 og 200 dyr.

Vægt, kg	vpe/dyr	Antal svin/vpe	m3/time3 ved 50 dyr	m3/time ved 100 dyr	m3/time ved 200 dyr
5	0,04	25	600	1.200	2.400
15	0,08	12	1.250	2.500	5.000
25	0,11	9	1.670	3.330	6.660
50	0,17	5	3.000	6.000	12.000
70	0,21	4	3.750	7.500	15.000
90	0,24	4	3.750	7.500	15.000
175/søer og orner	0,30	3	5.000	10.000	20.000

Figur 3. Udleveringsrum med styret mekanisk ventilation (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6129)

Der kan f.eks. installeres et system, hvor chaufføren på transportvognen åbner for overbrusningen i udleveringsfaciliteten, når læsningen er overstået. Der kan da monteres en tidsstyring, så overbrusningen stopper automatisk.

Figur 4. Overbrusning kan anvendes til at regulere de termiske forhold. (Foto: Dansk Svineproduktion, billede nr. 3453)

For udleveringsvogne har isoleringsgraden, udetemperaturen og luftens fugtighed stor betydning for de termiske forhold i vognen. I tabel 2 er der givet et eksempel på temperatur og luftfugtighed i en vogn med søer.

Forudsætningerne er følgende:

• 10 søer á 200 kg: Naturlig ventilation.
• Uisoleret vogn: Stålsider og stålbund, presenning som tag.
• Isoleret vogn: Isoleret tag, bund isoleret med gummimåtte og siderne består af en indvendig og udvendig aluminiumsplade med hulrum
• Ved udetemperatur på 5 °C og derover indgår der et solindfald på 800 W/m2 i beregningerne.

Tabel 2: Temperatur og luftfugtighed i en udleveringsvogn under givne omstændigheder ved forskellige udetemperaturer.

		Uisoleret vogn		Isoleret vogn
Udetemperatur, °C	Relativ luftfugtighed i udeluft, pct.	Temperatur i vogn, °C	Relativ luftfugtighed i vogn, pct.	Temperatur i vogn, °C	Relativ luftfugtighed i vogn, pct.
÷ 5	90	÷ 3,0	90	0,0	82
0	90	2,0	89	5,0	79
5	90	7,0	87	20,0	48
20	70	24,7	56	24,5	56

Et tykt lag strøelse virker isolerende og kan kompensere for en lav udetemperatur.

For de vogne, der er brugt som eksempel i tabel 2, skal der ved en udetemperatur under 5 °C anvendes et tykt lag strøelse i en uisoleret vogn. I den isolerede vogn skal der anvendes et tykt lag strøelse ved udetemperaturer under frysepunktet.

Aggression mellem grise i naborum undgås, når der er lukket inventar i mindst 0,6 m's højde. Søer kan f.eks. opstaldes i bokse for at undgå slagsmål.

Hvis søerne går i grupper i udleveringsfaciliteten, er risikoen for slagsmål formentlig mindre, når søerne kommer fra gruppeopstaldning, end hvis søerne har stået permanent i bokse. Søerne vil dog stadig slås for at danne rang og bør derfor opstaldes enkeltvis, hvis muligheden er der.

Rengøringen lettes, hvis det lukkede inventar monteres med 3-5 cm luft mellem bunden og inventaret. Skillevægge og låger skal være 0,9-1,1 m høje. Rør, der f.eks. indgår i inventaret, skal være lodrette for at undgå, at grisene kravler op. Glatte, lige flader er lettere at rengøre end f.eks. rør. Sørg for, at alle betjeningsgreb, låger osv. kan betjenes uden, at tøj, arme, hænder eller fingre kan komme i klemme.

Drivgange bør være 1,2-1,4 m brede, og døre bør være lige så brede som gangen.

Er der ikke personale fra besætningen til stede ved afhentningen af dyrene, placeres der et skilt med navn og telefonnummer på den ansvarlige (f.eks. besætningsejeren) ved rampen. Så kan chaufføren på transportvognen til enhver tid komme i kontakt med vedkommende, f.eks. hvis der efterlades grise i udleveringsfaciliteten. Dette minimerer også risikoen for, at vognmanden i tvivlstilfælde går ind i den rene zone og dermed udsætter besætningen for smittefare (se afsnittet om smittebeskyttelse).

Figur 5. Postkasse til besked. Gøres den flytbar, kan den samtidig bruges til at vise vognmanden hvilken sektion, der skal tømmes ved direkte levering (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6905)

Det skal være muligt for vognmanden at aflevere en besked. Der kan sættes en postkasse op til formålet (figur 5). Hvis der udleveres direkte fra staldsektionerne via forskellige ramper, kan postkassen benyttes som vejviser for vognmanden, hvis den sættes op, så den kan flyttes mellem staldsektionerne.

Gulve

Alle gulve i såvel drivgange som i udleveringsfaciliteten skal være skridsikre og rengøringsvenlige. Fast gulv skal hælde 6 cm pr. m mod afløbet for at forblive tørt. Afløb placeres langs den ene langside i stien. For at minimere ophobning af gødning og øge sikkerheden mod udskridning, kan der være betonspaltegulv i gangarealet. I udleveringsfaciliteten bør der være drænet gulv eller spaltegulv.

Det er vigtigt, at stibunden i udleveringsfaciliteten er tør for at undgå svidninger af huden. Hvis der er fast gulv, bør der være et afløb, så vand og urin mv. hele tiden fjernes (figur 6). Drikkeventiler placeres ud for gulvafløbet. Udslusningsrør til gylle og gulvafløb kan tilsluttes det bestående gylleanlæg, når det sikres, at gylle fra udleveringsområdet ikke kommer i kontakt med grise i den rene zone.

Figur 6. Eksempler på afløb på drivgange (Fotos: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6109 og 6110)

Rampen skal passe sammen med den transportvogn, der henter grisene.

Der er overordnet to former for ramper:

1. Skrånende, til drivning direkte i vogn eller
2. Plan, hvor grisene løftes op i vognen med elevatorlift, eller hvor vognen holder lavere end normalt terræn, og grisene kan gå direkte ind på vogn.

Det er en fordel, at transportvognen kan bakke til rampen. Læsning i siden af transportvognen tager oftest længere tid.

Rampen bør generelt være 1 m høj, hvor transportvognen kører til. Da højden afhænger af, hvilken type lift, der er på transportvognen, kan lavere ramper anvendes i nogle tilfælde. Spørg eventuelt vognmanden om den aktuelle lifttype og tilpas rampen derefter.

Er det udelukkende Danish Crown’s transportvogne, der kommer i besætningen, bør rampen kun være 70 cm høj. Det skyldes, at Danish Crown benytter nye 2- og 3-dækkervogne, hvor læsseren på vognen også kan hælde og dermed udgøre en del af stigningen.

Figur 7. Eksempel på rampe med lukkede sider, plant stykke til transportvognens rampe samt metal for at modvirke skader og slid på rampen. Der er metal på rampens kanter der, hvor transportvognens lift hviler på rampen. Rampen har desuden varme i gulvet (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6118)

Figur 8. Et tag over rampen kan mindske risikoen for at rampen bliver våd og glat, hvilket mindsker behovet for varme i rampens gulv (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6133)

Opsæt en gummistrop eller lignende på rampens lukkede side, der kan holde lågerne på liften, så de ikke klaprer i hvis det blæser. Der kan f.eks. anvendes stropper af samme type som til presenninger på trailere.

Rampens udformning

Rampen bør være bredere end liften på transportvognen. Det vil sige 2,7 m bred, fordi liften på transportvognen normalt er 2,55 m bred. Er den mindre, skal der anvendes et mellemstykke. En ramme af jern, nedstøbt i betonen, beskytter afsatsen mod slid (figur 7).

Hvis det er nødvendigt, at rampen skråner, bør stigningen ikke være mere end 20 cm pr. m. Benyttes rampen også til indlevering af mindre grise bør hældningen højst være 10 cm pr. m. Afsatsen til lastvognsliften bør være vandret og forsænket, så lift- og gulvniveau er ens.

Grisene kan være lettere at drive ind i transportvognen, hvis der er et plant stykke på ca. 3 meter efter stigningen på en skrånende rampe. Det plane stykke bør være min. 1 meter.

Figur 9. På rampen til udlevering skal der være et aflukke til evt. frasorterede grise, som ikke er transportegnede.

Rampen skal være skridsikker

Fjern nedfaldne blade, is og sne. Varme i rampens gulv kan modvirke, at såvel dyr som personale glider i frostvejr. Man kan også sprede sand eller lave tag over rampen (figur 8).

Med en ydelse på 120 W/m2 skulle rampen være frostfri ned til ÷ 10 °C.

Rampens gulv kan være udført i beton og hælde op til 6 cm pr. m på tværs for at lette rengøringen. Vægge og låger bør være mindst 0,91,1 m høje.
Hvis chaufføren på transportvognen må betræde rampen, er det en god idé at indrette rampen med en gang, hvor chaufføren kan gå langs med grisene (figur 9). Derved minimeres risikoen for, at grisene jages tilbage.

Sænkning af vej

Et alternativ til en rampe er at sænke adgangsvejen ved rampe, så transportvognens gulvniveau svarer til gulvniveauet i udleveringsfaciliteten (figur 10).

Figur 10: Rampen ud til transportvognen kan gøres vandret ved at sænke vejniveauet (tv) eller ved at udnytte naturlig hældning i terrænet (th) (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6124 og 6125).

Der skal være lys på rampen og pålæsningsstedet under læsning af grise f.eks. om natten eller i den mørke vintertid (figur 11). Monter lyset, så det ikke blænder grisene eller den/de personer, der skal arbejde med dem, og så chaufføren har mulighed for at slukke det, hvis han ønsker det.

Figur 11: Eksempler på belysning af ramper inden- og udendørs. Udendørs er der monteret en sensor. Sensoren indstilles, så den ikke tænder, når katte mv. går forbi (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6115 og 6114).

Til- og frakørselsforhold for transportvognen aftales med vognmanden og skal tilgodese transportvognens vægt, størrelse og dermed krav til venderadius mv.

Der skal etableres en pålæsningsplads og til- og frakørselsveje til transportvognen, enten i form af planeret stabilgrus eller fast bund bestående af beton, asfalt eller lignende og gerne med afløb. Såvel pladsen som vejene skal være veldrænede og faste i al slags vej. Figur 12 viser den korrekte opbygning af grusveje.

Figur 12: Principskitse over den korrekte opbygning af en grusvej. Mod. e. Landbrugsbyggeri - Byg bedre. Landbrugsforlaget, 2003 (tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6901).

Transportvognens længde, bredde, højde og venderadius skal tilgodeses, så vognen kan manøvreres rundt uden at ramme træer, udhæng og lignende (figur 13). Som minimum kræves, at adgangsvejen er 3,5 m bred med en frihøjde på 4 meter. Vær opmærksom på, at nogle vogne kan hæve taget op til 5 m, når grisene læsses på.

Figur 13: Det er vigtigt at anlægge pladser og veje, der er store og faste nok til, at transportvognen kan komme til uden risiko for at køre fast eller skade bygninger m.v. (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6111 og 6112).

I sving kræves ekstra plads afhængig af køretøjets længde. Som eksempel er der på figur 14 vist pladskrav til henholdsvis en 10 m lang lastbil og en 24 m lang lastbil med anhænger, der skal foretage en 90°- eller 180°-vending.

Figur 14: Nødvendig plads for at en lastbil på 10 eller 24 m kan foretage en 90°- og 180°- vending (tegning: Landbrugsbyggeri Byg bedre, Landbrugets Informationskontor 1994, billede nr. 6128).

Direkte udlevering: Eksempler og detaljer

I denne vejledning forstås der ved direkte udlevering, at transportvognen kører til stalddøren, så grisene flyttes direkte fra stierne over på transportvognen. Også ved direkte udlevering skal der være et aflukke på rampen til eventuelt frasorterede grise, som ikke er transportegnede.

Hvis sektionen efter udlevering er tømt helt, kaldes det sektionsvis udlevering.

Ved sektionsvis udlevering fungerer sektionen på samme måde som et udleveringsrum. Sektionsvis udlevering kræver, at der er udgang direkte til det fri fra hver af sektionerne (figur 10). Hvis ikke alle - men dog størstedelen af grisene - i en sektion skal udleveres, kan det være en fordel at flytte de grise, der ikke skal udleveres til andre sektioner, inden transportvognen ankommer.

Sektionsvis udlevering bør kun bruges, når producenten har aftalt med vognmanden, at transportvognen skal være tom, rengjort og desinficeret ved ankomst. Det skyldes, at grisene, der er tilbage i sektionen, udgør en smitterisiko. I SPF-besætninger gælder særlige regler for direkte udlevering af smågrise og avlsgrise.

Reglerne kan ses på www.spfsus.dk.

Griseproducenten skal aftale med chaufføren, hvad der er udleveringsområde for hver afhentning.

Figur 10. Sektionsvis udlevering med udgang fra hver sektion. Tv: Den sektionsvise udlevering er kombineret med et mobilt
slusehus med rampe (foto: Jena Stålindustri og Lisbeth Brehmer, billede nr. 6113 og 6899)

Inventar mv.

Staldsektionen, der skal udleveres grise fra, skal være tydeligt markeret, så chaufføren på transportvognen ikke uforvarende går ind i den rene zone.

Leveres der grise fra flere sektioner på en gang, samles grisene umiddelbart før leveringen i den sektion, som tømmes helt.

Arealkravet for henholdsvis opstaldning og udleveringsfaciliteter skal være overholdt i begge situationer.

Overbrusningen i stalden bør ikke anvendes før transport i kolde perioder.

Smittebeskyttelse

Figur 11. Drivveje ved direkte udlevering (angivet med pile). Rød: Uren zone. Grøn: Ren zone.
A) Risikoen for at få smitte ind i besætningen er minimeret. Denne løsning anbefales ved direkte 
udlevering.
B) Det daglige personale er nødt til at passere igennem den urene zone for at passe dyrene i den 
rene zone. Der opstår risiko for at få smitte ind i besætningen (tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6902)

Ved direkte udlevering – især sektionsvis udlevering - skal staldsektionerne kunne isoleres effektivt fra det øvrige, rene besætningsområde.

Et udleveringsrum er et selvstændigt staldafsnit, der er permanent afskærmet fra den rene zone (figur 12).  Smitterisikoen fra transportvognen mindskes, hvis rummet er så stort, at det kan rumme alle de grise, der skal leveres.

For udleveringsrum gælder samme krav som for stalde.

Figur 12. Eksempler på udleveringsrum (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6127 og 6126) Figur 13. Eksempler på stier i udleveringsrum. Tv: Underopdeling af sti. Midt: Stier med vandforsyning. Th: Stier med vådfodring (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6123, 6121 og 6122) Figur 14. Ventilationen i udleveringsrummet bør være separat fra selve staldbygningens ventilation. (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6119)

Figur 15. Eksempler på udleveringsvogne (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6130, 6131 og 6132)

Figur 16. Eksempler på opsamlingspladser. Pladsen på billedet til venstre er beregnet til ganske korte ophold. Som vist på skitsen til højre kan opsamlingspladser fx placeres midt i stalden og anvendes som gangareal i den daglige drift af stalden. (Foto/tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6116 og 6903)

Griseproducenten har ansvaret for, at der kun sættes transportegnede grise i udleveringsfaciliteten. Hvis chaufføren på transportvognen ved afhentning vurderer, at et dyr ikke er transportegnet - fx fordi det er blevet skadet under opholdet i udleveringsfaciliteten - skal det kunne sorteres fra.

Grisene bør blandes så lidt som muligt. Risikoen for, at grisene kæmper om rangorden, kan variere meget fra besætning til besætning og bør vurderes under de aktuelle forhold. Resultaterne af kampe kan være stress, skader, hudbeskadigelser samt dødsfald. Det kan være en fordel at vente med at blande svinene, til de læsses på transportvognen, frem for at blande dem i udleveringsfaciliteten.

Det er vigtigt, at grisene hurtigst muligt falder til ro, når de er sat i udleveringsfaciliteten. Slukket lys, afdækkede vinduer og så få ukendte ting som muligt i faciliteten kan hjælpe. Overhold dog altid den gældende lovgivning for lys i svinestalde. Interessante og/eller - for grisene - ukendte beskæftigelsesmaterialer kan muligvis føre til øget aggression i udleveringsfaciliteten.

Vognkapacitet

Inden udlevering skal producenten vide præcist hvor mange grise, der kan være på den transportvogn, der skal afhente grisene. Transportvognens kapacitet skal oplyses af vognmanden. Denne har pligt til at afvise grise, hvis transportvognens lovmæssige maksimal-kapacitet bliver overskredet.

I SPF-besætninger må afviste grise kun komme tilbage i stalden, hvis transportvognen er SPF-godkendt. Producenten bør derfor have afklaret, hvordan afviste grise håndteres.

Kører svineproducenten selv grisene til fx slagteri eller aftager, betragtes opholdet på vognen som transport. Transportvognen og transportens gennemførelse skal da opfylde de gældende myndighedskrav herfor. Slagtesvin, der transporteres af slagterivognmænd, kører normalt under 3-4 timer fra besætningen til slagteriet. På transportvognen begrænses kampe mellem grisene til det minimale, hvis der er maks. 15 slagtesvin i hver gruppe.