13. december 2016

Faremarksmanual

Gode resultater i faremarken danner grundlaget for en god produktivitet i soholdet. I manualen er arbejdsopgaverne beskrevet med en tilhørende forklaring. Manualen kan være meget nyttig at gennemlæse for nye medarbejdere, og kan for erfarne faremarkspassere bruges som opslagsværk ved ønske om optimering eller ændring af arbejdsrutiner

Godt management i faremarken er altafgørende for at kunne producere store sunde fravænningsgrise, som skal sikre grundlaget for en god produktivitet i smågrise- og slagtesvineperioden. Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere har styr på alle arbejdsgange – lige fra klargøring af farefold, hytte mv. og helt frem til fravænning.

Faremarksmanualen henvender sig til personer, der arbejder i faremarken i udendørs sohold.

Manualens formål er at øge pattegriseoverlevelsen på friland ved at angive anvisninger til de rigtige arbejdsrutiner i diegivningsperioden: Anbefalingerne i manualen er baseret på forskningsresultater, lærebøger og praktiske erfaringer.

Manualen består af 2 dele – én faremarksmanual og faktablade.