18. december 2020

GIS-kort er et godt værktøj, når du vil sanere

Ved nyetablering, udvidelse af svinebesætninger eller ved sanering for sygdom er det fornuftigt at vurdere om ejendommen er placeret et sted, hvor der er en god chance for at besætningen kan holde sig fri for en række luftbårne infektioner. Det kan du gøre med et GIS-kort.

Et GIS-kort - Geografisk Informations System - er et godt beslutningsstøtteværktøj, når man skal beslutte sig for, om man skal sanere sin svinebesætning. En række luftbårne infektioner er til stede i danske svinebesætninger, og for en del af dem gælder det, at der er dokumentation for risikoen for smitte fra nabobesætninger.

De tre SPF-sygdomme Mycoplasma lungesyge, Ondartet lungesyge og PRRS er indeholdt i GIS-kortet, fordi det normalt regnes med, at Mycoplasma lungesyge og PRRS kan spredes op til flere km, mens ondartet lungesyge formentlig holder sig inden for få hundrede meter.

GIS-rapporten indeholder et topografisk kort med den aktuelle besætning placeret i centrum og med andre besætninger og deres SPF-status indenfor en zone med radius på 3 km. I tilknytning til dette kort udføres en beregning af sandsynligheden for at besætningen kan holde sig fri for hhv. Mycoplasma lungesyge, Ap2 og PRRS i ét år. Herudover indeholder rapporten en liste over alle besætninger indenfor 3 km zonen samt yderligere et separat kort med PRRS-status på naboejendommene.

GIS-kort

En besætnings risiko for at blive smittet med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge og PRRS er i høj grad afhængig af placeringen forhold til andre svinebesætninger. Jo længere væk fra anden svineproduktion, jo lavere risiko. 

Almindelig (MYCOPLASMA) lungesyge

Almindelig lungesyge er vidt udbredt i konventionelle besætninger, og infektionen er til stede i 65% af SPF-besætningerne. Man skal således regne med, at over 70% af danske svinebesætninger er smittet med denne sygdom.

Infektionen kan smitte op til 3 - 4 km via luften.

Kun meget få besætninger i Danmark har en nær 0-risiko for almindelig lungesyge.

Ondartet lungesyge (ACTINOBACILLUS PLEUROPNEUMONIAE)

Ap2 er vidt udbredt i Danmark. I SPF-besætninger er 16% positive, mens andelen må antages at være højere i besætninger uden SPF-status.

Infektionen kan smitte over få hundrede – måske op til 500 - meter via luften.

PRRS

PRRS1 og PRRS2 er vidt udbredt i Danmark.

I SPF-besætninger er ca. 30% positive for enten PRRS1 eller PRRS2. Det er ikke muligt at sige, hvor mange procent af besætninger uden SPF-status, som reelt er positive eller negative, men det er rimeligt at antage, at andelen er højere end blandt SPF-besætninger.

Infektionen kan smitte op til 3 - 4 km via luften.

Kun meget få besætninger i Danmark har en nær 0-risiko for PRRS.

Kortet beregner overlevelsessandsynligheden for hver af de tre sygdomme Mycoplasma, Ap2 og PRRS som %. Det vil sige, at hvis der f.eks. er en overlevelsessandsynlighed på 88% for Mycoplasma, så er der omvendt en risiko på 100% – 88% = 12 % for, at besætningen bliver smittet i løbet af det næste år. 

For Mycoplasma og Ap2 er der beregningsmæssigt en øvrige grænse på 99% for overlevelsessandsynlighed, mens den er 97% for PRRS. 

Kortene kan bruges som et udgangspunkt for en beslutning om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at foretage en sanering af en svinebesætning. Generelt gælder det at være opmærksom på, hvor langt der er til naboerne, hvor store nabobesætningerne er og hvilke sygdomme, der findes i området.

Man skal være opmærksom på, at beregningerne ikke tager højde for centralbesætningens egen størrelse. Risikoen stiger med stigende besætningsstørrelse.

Med muligheden for at kunne simulere en eller flere besætninger væk kan man få et bedre beslutningsgrundlag, idet der ofte i en saneringssituation vil være en nabo-besætning, der naturligt også saneres. Smitterisikoen fra denne besætning skal derfor ikke påvirke beregningen af risiko på den centrale besætning i tiden efter saneringen.

Det er vigtigt at bemærke, at GIS-kortets beregninger udelukkende forholder sig til den smitterisiko, der skyldes geografiske forhold. Andre smitteveje som f.eks. handel med inficerede grise indgår ikke i beregningerne.

Der er to risikofaktorer, som har sammenhæng med risikoen for luftbåren smitte:

  1. Besætningens egen størrelse (fordobling af besætningsstørrelsen medfører en fordobling af risikoen).
  2. Smittepresset fra smittede nabo-besætninger. Besætninger med status Ukendt regnes her for smittede.

For de tre sygdomme – Mycoplasma, Ap2 og PRRS - tager beregningen af smitterisiko for den centrale besætning udgangspunkt i:

  • Afstand til hver enkelt besætning indenfor 3.000 meter radius,
  • Antallet af varmeproducerende enheder, VPE, på hver enkelt af disse nabobesætninger.

Modellen inddrager ikke den centrale besætnings egen størrelse.

I beregningen antages, at risikoen for smitte fra en naboejendom falder eksponentielt med afstanden.

Formlen for størrelse og dermed smitterisiko fra en nabobesætning er beregnet ud fra et størrelsesindeks, som er baseret på en modificeret VPE-beregning. Størrelsesindekset beregnes som 0,45 × antal søer + 0,1 x antal smågrise + 0,17 × antal slagtesvin. Som en ekstra funktion, kan en eller flere besætninger simuleres væk, så de ikke indgår med en risiko i beregningerne.

Beregningerne baserer sig på undersøgelser af reinfektioner af danske SPF-besætninger.

Man skal være opmærksom på om alle naboejendomme er på kortet, og om de er placeret korrekt. Uanset at de er placeret korrekt, vil der altid være en mindre usikkerhed knyttet til afstandsberegninger i systemet, da den afhænger af den præcise placering af ejendomspunkterne indenfor ejendommenes arealer. Det gælder i sagens natur især, når der er tale om frilandsbesætninger.

Desuden er det vigtigt at sikre sig, at oplysningerne om nabobesætningernes dyreantal er korrekte. Det gælder især for de nærmest liggende besætninger, og de største nabobesætninger.

Landmænd skal hvert år framelde eller anmelde deres besætning til det offentlige CHR-register med angivelse af, hvor mange søer, smågrise og slagtesvin, der er på ejendommen. Disse informationer overføres til GIS-databasen, hvor besætningerne placeres på kortet som et ejendoms-punkt et sted på ejendommens bebyggede areal – typisk ved stuehuset. 

Oplysningerne om besætningernes SPF-status overføres fra SEGES Sundhedsstyringen til GIS-databasen.

Køb et GIS-kort

Du kan rekvirere GIS-rapporter hos SEGES Sundhedsstyringen.

Du kan enten ringe eller skrive til Sundhedsstyringen på 8740 5101 eller sundhedsstyringen@seges.dk.

Rapporten koster 912,00 + moms kr. pr. CHR-nummer (2021-pris).

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.