De bedste besætninger udsætter cirka 80 procent af søerne i gruppen ”frivillig” og det er det niveau, man skal stræbe efter. Jo færre søer, som udsættes ufrivilligt, jo flere søer kan man selv vælge fra ved fravænning. Som en tommelfingerregel bør man ikke selv vælge søer fra, hvis faringsprocenten i besætningen er under 85 procent.
Fordelen ved mange frivillige udsætninger er, at personalet i besætningen kan planlægge udskiftningen, således at holdstørrelsen bliver så ens som muligt og det er de dårligst producerende søer, der udsættes.
Normalt ligger andelen af 1. kuldssøer i en besætning på 20-25 procent, hvilket svarer til en årlig udskiftning på 45-55 procent (1). Udskiftningsprocenten beregnes pr. år ud fra formlen:
|
Procent 1. kuldssøer × antal kuld pr. årsso (inkl. gylte). = udskiftningsprocent |
Udsætning af søer bør ske under hensyn til totaløkonomien og ikke kun på basis af resultater for den enkelte so. Man bør sigte mod at udsætte 5-10 procent af søerne for hvert kuldnummer.
Strategi for udsætning
Der er to niveauer for en god udsætningsstrategi. Første niveau handler om:
- At reducere antallet af tvungne udskiftninger af søerne mest muligt. Dette opnås ofte ved at have fokus på en lav sodødelighed i besætningen - læs mere om at reducere sodødeligheden på WWW.SOLIV.DK.
- At have et kendt antal løbeklare polte til hvert hold søer - læs mere om LØBINING AF POLTE.
Andet niveau handler om at udsætte de søer, som forventes at producere dårligst i det efterfølgende kuld - se videoen SKAL SOEN HAVE ET KULD TIL. Her skal der tages hensyn til følgende:
- Den maksimale kuldstørrelse opnås typisk på 3. eller 4. kuld.
- Ældre søer har ofte vanskeligt ved at passe mange pattegrise, og derfor resulterer det i højere pattegrisedødelighed og flere uens grise i kuldet.
Udskiftningsberegning
En gennemsnitbesætning får følgende kuldresultater på kuldnummerniveau – se figur 1. Levendefødte grise pr. kuld topper markant på 3. kuld og en 8. kuldsso får flere levendefødte grise pr. kuld end en 1. kuldsso. Avlsfremgangen for LG5 er allerede medtaget i kuldresultaterne, så søer som får seks kuld, er allerede 2 års avlsfremgang efter 1. kuldssoen.
Tabel 1 viser, hvordan en udskiftning i en gennemsnitsbesætning er for hvert kuldnummer. Kuldstørrelsen er reel, mens omløberprocent og faringsprocent er fastsat fiktivt. Faringsprocent pr. kuldnummer er sat til at være mellem 88-90 procent. Når en so først er blevet løbet er der mellem 88-95,8 procent chance for, at den også vil fare (faringsprocent på kuldnummerniveau).
Faringsprocent på kuldnummerniveau er højere end besætningens faringsprocent, fordi omløbninger ikke tælles med i dette nøgletal. Omløberprocenten er faldende ved stigende alder på soen, fordi færre ældre søer end unge søer vil blive løbet om på grund af manglende drægtighed. Dette er årsagen til den faldende faringsprocent på kuldnummerniveau.
Med en faringsprocent på kuldnummerniveau på 95 procent har man 5 procent ufrivillige udsætninger mellem løbning og faring. Halvdelen er døde og aflivede søer, og resten er søer som på grund af manglende drægtighed eller andre problemer sendes til slagtning (ufrivilligt fordi de engang var vurderet egnet til at blive løbet og få et nyt kuld).
De fleste søer udsættes mellem fravænning og løbning. Frekvensen er stigende med soens alder, fordi man får mere information om den enkelte sos præstationer, i takt med at antallet af kuld pr. so stiger. Antallet af spildfoderdage reduceres, når de fleste søer udsættes frivilligt lige efter fravænning.
Tabel 1. Oversigt over produktionsresultater og udsætningsdata fra 1. til 8. kuldnummer.
| Kuldnummer | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| Levendefødte grise pr. kuld nummer, stk. | 14,2 | 15,8 | 16,2 | 15,8 | 15,3 | 14,8 | 14,6 | 14,3 |
| Pattegrisedødelighed efter kuldudjævning, der kan være kuldnummer forskel, pct. | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 |
| Faringsprocent | 88 | 90 | 90 | 90 | 90 | 90 | 90 | 88 |
| Omløberprocent | 70 | 70 | 55 | 50 | 40 | 30 | 20 | 0 |
| Faringsprocent på kuldnummerniveau | 94 | 95 | 94 | 93 | 93 | 92 | 91 | 88 |
| Sodødelighed før faring, pct. af løbne søer | 2,0 | 1,6 | 1,7 | 2,7 | 1,8 | 2,3 | 2,0 | 3,4 |
| Sodødelighed efter faring, pct. af løbne søer, som har faret | 2,8 | 2,6 | 3,1 | 3,4 | 3,1 | 2,5 | 4,2 | 2,8 |
| Udsat efter fravænning og før næste løbning i pct. af søer som fravænnes | 4 | 6 | 8 | 11 | 18 | 34 | 45 | 100 |
- Strategien ændrer ikke på levendefødte grise på kuldnummerniveau, men den ændrer på fordelingen af faringer på de forskellige kuldnumre
- En ændret fordeling af faringer pr. kuldnummer påvirker det gennemsnitlige antal levendefødte grise pr. kuld i besætningen.
Ved konsekvent udsætning efter 8. kuld giver det en 1. lægsprocent på 22 procent. Hvis man satte alle søer ud efter 7. kuld ville besætningens 1. lægsprocent stige til 22,5 procent.
Tabel 2. Fordeling af faringer på kuldnummer i procentandel af faringer i besætningen, hvis besætningen konsekvent satte alle tilbageværende søer ud efter et givent kuldnummer.
| Kuldnummer | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | Levende grise pr. kuld dette kuldnummer |
| 1 | 100 | 53 | 38 | 30 | 26 | 24 | 23 | 22 | 14,2 |
| 2 | 0 | 47 | 33 | 27 | 23 | 21 | 20 | 20 | 15,8 |
| 3 | 0 | 0 | 29 | 23 | 20 | 18 | 18 | 17 | 16,2 |
| 4 | 0 | 0 | 0 | 19 | 17 | 15 | 15 | 14 | 15,8 |
| 5 | 0 | 0 | 0 | 0 | 13 | 12 | 12 | 11 | 15,3 |
| 6 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 9 | 9 | 8 | 14,8 |
| 7 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 5 | 5 | 14,6 |
| 8 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 | 14,3 |
| Vægtet gennemsnitligt antale levendefødte grise pr. kuld | 14,2 | 14,9 | 15,3 | 15,4 | 15,4 | 15,3 | 15,3 | 15,3 |
Levendefødte grise pr. kuldnummer ganget med procent søer/kuldnummer giver gennemsnitlig antal levendefødte grise pr. kuld i besætningen - som konsekvens af en valgt udsætterstrategi. Det kaldes vægtet gennemsnitligt antal levendefødte grise pr. kuld i ovenstående tabel, men er også vist grafisk i figur 2.
frivillig udskiftning.
Økonomi
Udskiftningsstrategien påvirker produktionsøkonomien, da en høj udskiftning øger omkostningen til avlsudgifter (2).
Figur 3 viser, at når det udsættes mange unge søer, så er andelen af 1. kuldssøer meget høj i besætningen. Forskellen mellem konsekvent udskiftning efter 5. eller 8. kuld er 26,3 eller 22,2 procent 1. kuldssøer.
Figur 3. Besætningens 1. lægsprocent som funktion af maksimalt tilladte antal kuld pr. so inden frivillig udskiftning.
Figur 4. DB pr. årsso som funktion af maksimalt tilladte antal kuld pr. so inden frivillig udskiftning. Ved hjemavl polte er
optimum ved 7. kuld, ved indkøbte 8. kuld.
Tabel 3. Konsekvens på nøgletal og økonomi, ved konsekvent udskiftning af alle tilbageværende søer på et givent kuldnummer efter fravænning.
| Konsekvent udskiftning efter kuldnummer | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| Levendefødte grise pr. kuld, stk. | 14,2 | 14,9 | 15,3 | 15,4 | 15,4 | 15,3 | 15,3 | 15,3 |
| Fravænnede grise pr. kuld, stk. | 12,5 | 13,2 | 13,5 | 13,6 | 13,5 | 13,5 | 13,5 | 13,4 |
| Spildfoderdage pr. kuld, stk. | 15,2 | 13,6 | 13,1 | 12,9 | 12,8 | 12,8 | 12,8 | 12,8 |
| Kuld pr. årsso, stk. | 2,3 | 2,3 | 2,3 | 2,3 | 2,3 | 2,3 | 2,3 | 2,3 |
| Fravænnede grise pr. årsso, stk. | 28,6 | 30,2 | 31,0 | 31,1 | 31,1 | 31,1 | 31,0 | 31,0 |
| Sodødelighed, pct. | 28,6 | 10,1 | 10,2 | 10,9 | 10,9 | 10,9 | 11,1 | 11,1 |
| Første kuldssøer, pct. | 100 | 53 | 38 | 30 | 26 | 24 | 23 | 22 |
| Årlig udskiftning af søer, pct. | 230 | 122 | 87 | 70 | 60 | 55 | 52 | 51 |
| P-værdi af fravænnede grise, kr. | -27 | -43 | -57 | -70 | -80 | -88 | -93 | -96 |
| DB beregning pr. årsso | ||||||||
| Salgsindtægt 7 kg, kr. | 7.486 | 7.921 | 8.109 | 8.158 | 8.159 | 8.139 | 8.124 | 8.111 |
| Salgsindtægt slagtesøer, kr. | 2.594 | 1.543 | 1.187 | 972 | 858 | 772 | 725 | 705 |
| Bruttoindtægt, kr. | 10.080 | 9.465 | 9.296 | 9.130 | 9.017 | 8.911 | 8.849 | 8.816 |
| Foderudgift, kr. | 3.162 | 2.859 | 2.765 | 2.714 | 2.684 | 2.663 | 2.652 | 2.646 |
| Daka søer, kr. | 19 | 18 | 18 | 20 | 20 | 20 | 20 | 20 |
| Polteudgift, kr. | 5.036 | 2.672 | 1.898 | 1.530 | 1.326 | 1.208 | 1.149 | 1.122 |
| DB pr. årsso, kr. | 1.863 | 3.915 | 4.615 | 4.865 | 4.988 | 5.020 | 5.028 | 5.027 |
| DB pr. årsso - p-værdi kuld, kr. | 1.836 | 3.873 | 4.557 | 4.796 | 4.908 | 4.932 | 4.935 | 4.931 |
Det skal bemærkes, at det er antaget, at de udskiftninger, som er foretaget, har været optimale, men det er ikke nødvendigvis korrekt, da 8 procent af de fravænnede søer udsættes efter fravænning efter 3. kuld, 34 procent udsættes efter 6. kuld (tabel 1) og hele 45 procent efter 7. kuld.
Der er en positiv sammenhæng mellem totalfødte grise pr. kuld i sidste kuld og på efterfølgende kuld på cirka 0,2-0,25 gris. Hvis søer på et givent kuldnummer blev opdelt i to lige store grupper, efter deres sidste kuldresultat, vil forskellen i dette kuld være på mellem 4-5 totalfødte grise pr. kuld i dette kuld, mens forskellen i næste kuld mellem de to grupper kun vil være cirka 1 totalfødt gris pr. kuld. Hvis den dårligste gruppe søer (her 50 procent) sættes ud lige efter fravænning, vil det gennemsnitlige antal totalfødte grise pr. kuld i næste kuld kunne hæves med cirka 0,5 totalfødte via denne strategi. Udviklingen i levendefødte grise pr. kuld, som funktion af kuldnummer, kan altså påvirkes af besætningens udsætterstrategi. Hvis man ikke havde sat 45 procent af søerne ud efter 7. kuld, ville kuldresultatet for 8. kuld være faldet fra cirka 14,3 til 13,8 levendefødte, hvis det antages, at de 45 procent søer, som ikke fortsatte alene, var fravalgt på grund af kuldresultater i 7. kuld.
Uanset om der udsættes konsekvent efter alder efter 5. eller 8. kuld er de økonomiske konsekvenser ikke så store, men den årlige udskiftning af søer bliver 60,4 i stedet for 51,1 pct.
Konklusion
Den gennemsnitlige kuldstørrelse i næste kuld kan påvirkes af management, så det skal der tages hensyn til ved beregning af den økonomiske konsekvens af konsekvent udsætning af søer efter et givent antal kuld. Der er således ingen eksakt anbefaling på det optimale antal kuld en so bør have inden søer konsekvent udsættes efter et givent kuldnummer, men de økonomiske forskelle mellem konsekvent udskiftning efter 6 eller 8 kuld er små.
Følgende tommelfingerregler gælder:
- 1. kuldssøer: Må aldrig udsættes på grund af kuldstørrelse eller fravænningsresultater – kun på eksteriør eller fertilitet
- 2.-4. kuldssøer: Dyret skal have to dårlige farings- eller fravænningsresultater (må godt være en af hver) før det udsættes
- 5.-12. kuldssøer: Dyr med de dårligste farings- eller fravænningsresultater i holdet udsættes.
Ved fravænning vurderes, hvilke søer der skal udsættes på grund af alder, lav kuldstørrelse eller ringe moderegenskaber. Fravænnede søer, som har været i sygesti før faring, har haft skuldersår eller har så dårlige ben at de forventes at have svært ved at klare sig i løsdrift, skal ligeledes udsættes direkte ved fravænning.
En del søer udsættes efter løbning, fordi de ikke bliver drægtige. Udsætning som følge af brunstmangel kan udgøre en stor del af de udsatte søer, men her skal man sikre sig, at brunstmanglen ikke skyldes, at soen har været ammeso eller er afmagret efter diegivning.
Kuldstørrelse efter omløbning er normalt på højde med de andre søer i besætningen, så derfor er det en fordel, at alle søer, der viser brunst, løbes igen. Gentagne omløbere bør udsættes, fordi det sandsynligvis er den enkelte so, der har problemer med at blive drægtig.