For ottende år i træk dør eller aflives færre søer i danske svinestalde. I 2016 modtog DAKA 112.922 søer. Det er 5.000 færre end i 2015. Dødeligheden er faldet til 11,3 % af årssøerne, og er på det laveste niveau siden 2001.
SEGES Svineproduktion vil i samarbejde med landbrugets dyrlæger og rådgivere fortsat arbejde på, at dødeligheden skal blive ved med at falde for at indfri målsætningen på 9 % af årssøerne i 2018. Det er afgørende, at indsatsen med at reducere dødeligheden i besætningerne fastholdes.