17. oktober 2014 | Opdateret 15. september 2015

Udendørs smågrise og slagtesvin

Frilandsgrise og økologiske grise fødes alle på friland.

Erfaringer med produktion af slagtesvin på friland er begrænset, men alle erfaringer peger på, at foder- og arbejdsforbrug er højt, tilvæksten er lav samtidig med, at der er en betydelig påvirkning af miljøet ved tab af næringsstoffer. For at mindske miljøbelastningen og reducere omkostningerne opfedes Frilandsgrise og økologiske grise oftest i stalde med adgang til et befæstet udeareal.

For at opnå tillæg for produktion af frilandsgrise og økologiske grise er et af kravene til produktionsforholdene, at disse dyregrupper enten holdes på friland eller i stalde med fri adgang til et befæstet udeareal efter fravænningg

Krav til staldbygninger

Smågrise og slagtesvin på friland og i økologi skal blandt andet have fri adgang til et udeareal, adgang til et velstrøet lejeareal med fast gulv, adgang til grovfoder (kun krav i økologi), og så skal stalden være naturligt ventileret.

De mange forskellige elementer, der skal være opfyldt, kan gøre det vanskeligt at indrette en velfungerende sti uden svineri på det faste gulv, hvor grisene sikres et attraktivt nærmiljø hele året.

I tabel 1 og 2 ses generelle krav til sti og stald ved produktion af frilandsgrise og økologiske grise.

Tabel 1. Krav til staldbygninger [1, 2, 6]

  Friland Økologi
Ventilation Naturligt ventileret
Lejeareal Fast gulv med strøelse Fast gulv med strøelse. Underlaget (halm, savsmuld eller sand) skal kunne forme sig efter dyrets krop.
Alle dyr skal kunne ligge samtidigt i strøet leje.
Udeareal    
Overdækning Tilladt 1) Højst 50 %
Forværk Lukket del højst 60 cm højt -
Andel spaltegulvsareal Halvdelen af udearealet skal være med fast gulv.
Dispensation kan gives til anvendelse af en kombination af drænet gulv og spaltegulv, hvis maks. 30 % af arealet er spaltegulv.
Minimum 50 % skal være med fast gulv. Til fast gulv medregnes drænet med maks. 10 % åbningsareal.
Størrelse Minimum 10 m2/sti < 40 kg og minimum 20 m2/sti > 40 kg  
Rodemateriale og grovfoder - Skal være til rådighed
Læg og skygge - Skal være muligt
1) Skal kunne opfylde 45o regel (se figur 2)

Tabel 2. Arealkrav [1, 2]

Friland Økologi
Gns. vægt kg/gris Total areal, m2/gris Strøet hvileareal, m2/gris Udeareal, m2/gris1 Mindste lev. vægt, kg Indeareal, m2/gris Fast gulv inde, m2/gris Udeareal, m2/gris
Op til 25 kg 0,40 0,18 0,17        
25-35 kg 0,52 0,24 0,22 <30 0,6 0,26 0,4
35-45 kg 0,60 0,28 0,25        
45-55 kg 0,72 0,33 0,30 30-50 0,8 0,37 0,6
55-65 kg 0,82 0,38 0,34        
65-75 kg 0,90 0,41 0,38        
75-85 kg 1,00 0,46 0,42  50-85 1,1 0,51 0,8
85-95 kg 1,10 0,50 0,46        
95-110 kg 1,20 0,55 0,50 85-110 1,3 0,63 1,0
1) Minimum 20 m2 ved opstaldning af grise over 40 kg. Indtil 40 kg skal udearealet minimum være 10 m2.

Lejeareal

En velfungerende sti uden svineri på det faste gulv forudsætter et optimalt hvileareal. Hvis hvilearealet er velfungerende, er der stor sandsynlighed for, at de øvrige arealer (aktivitet og gøde) ligeledes fungerer. Hvis hvilearealet ikke opfylder grisenes behov for at kunne hvile i et termoneutralt miljø, så stilles der endnu større krav til de øvrige arealer.

Et veldefineret leje sikres ved at dimensionere stien korrekt og bruge lukkede stiadskillelser i lejet og placere åbne stiadskillelser i gødeområdet, som holdes fugtigt. Herudover bør lejet overdækkes med en tætsluttende overdækning, hvor areal og højde er tilpasset grisene, således at der kan opnås en overtemperatur under overdækningen på ca. 5-6 °C.

Et velfungerende hvileareal opnås bl.a. ved at tilgodese grisenes temperaturbehov. Slagtesvins komforttemperatur ligger omkring 16-18 °C blandt andet afhængig af vægt og strøelsesmængde. De styringsmuligheder, der er for at sikre det optimale hvileareal (regulere og stabilisere temperatur), er bl.a.:

  • Overdækning – temperaturen i lejearealet kan reguleres ved at hæve og sænke overdækningen.
  • Strøelse – temperaturen i lejearealet kan reguleres med mængden af strøelse.
  • Tilsætning af varme i gulvet – tilsætning af varme via gulvet gør det muligt at øge temperaturen i lejet, hvilket er aktuelt i kolde perioder. Desuden kan tilsætning af varme i gulvet sikre et tørt leje i fugtige perioder og være en hjælp i forbindelse med udtørring efter vask.
  • Isolering – isolering af vægge, gavle og tagflader gør det muligt at stabilisere temperaturen i staldrummet.

Lejearealet i begge produktionsformer skal være med fast gulv og strøelse [1,2], og ved økologisk produktion skal det være i mængder, så strøelsen kan forme sig om grisene [1]. I tabel 2 ses kravet til lejearealets størrelse afhængig af vægt i de to produktionsformer.

Lejearealet skal placeres under hensynstagen til ydervægge og vindretning, samtidig er det vigtigt med gode muligheder for tilsyn i lejearealet.

Det er vigtigt, at overdækningerne i lejet er tætsluttende til tre inventarsider, så det er muligt at opretholde en ensartet temperatur under overdækningerne. Ligeledes er det vigtigt at regulere overdækningerne i takt med, at grisene bliver større. Er det koldt, vil grisene ligge i bugleje og søge leje i halmen (figur 1). Hvis det er varmt, vil grisene ligge i sideleje og undgå halm (figur 3). I åbne uisolerede stalde er betydelige mængder tør strøelse altafgørende for at sikre et passende nærmiljø for de mindste grise. De store halmmængder kan dog have den negative indvirkning, at syge grise gemmer sig i strøelsen [3].

Figur af hvilende grise i koldt miljøFigur af hvilende grise i termoneutralt miljøFigur af hvilende grise i varmt miljø
Figur 1. Hvilende grise i koldt miljø
Figur 2. Hvilende grise i termoneutralt miljø
Figur 3. Hvilende grise i varmt miljø

Aktivitetsareal

I aktivitetsarealet skal grisene æde og drikke, passere mellem hvile- og gødeareal, rode og vedligeholde rangorden m.m. Der er således behov for areal (se tabel 3) til:

  • Fodring: Antal ædepladser afhænger af fodringsprincip. Hvis der fodres restriktivt, skal der være én ædeplads pr. gris – det vil sige, at arealbehovet bliver antal grise i stien x skulderbredde (se figur 4). Hvis der fodres efter ædelyst, er anbefalingen højst 10 grise pr. ædeplads, hvis der er hoved-/skulderadskillelse.
  • Vand: Anbefalingen er højst 10-15 dyr pr. ventil. Vandforsyningen kan placeres i tilknytning til gødearealet for at begrænse fugt i stien (figur 5).
  • Passager: Anbefalingen er, at det smalleste sted i stien ikke er mindre end 2,20 m. Dette svarer til, at en gris står på tværs samtidig med, at en anden kan passere forbi.
  • Grovfoder: Ved økologisk produktion er der krav om tildeling af grovfoder, hvilket oftest tildeles på udearealet i en hæk (foto 1) pga. kravet om adgang til rodemateriale på udearealet [1].
Tildeling af grovfoder på udeareal
Foto 1. Tildeling af grovfoder på udearealet i en hæk med krybbe for at begrænse
spildet. (Foto: Helle Pelant Lahrmann)

Arealbehovet til aktivitet afhænger af aktiviteten. I tabel 3 er angivet arealbehov til forskellige aktiviteter.

Tabel 3. Arealbehov til foder- og vandoptagelse [3]

Vægt slagtesvin, kg 30 50 80 110
Optagelse af f.eks. foder1, m 0,20 0,24 0,28 0,31
Optagelse af f.eks. vand2, m 0,95 1,12 1,31 1,46
1) Optagelse af fx foder (figur 4) - Skulderbredde (mm) = 63 × vægt 0,34
2) Optagelse af fx vand (figur 5) - Kropslængde (mm) = 309 × vægt 0,33
 
Figur af optagelse af foder   Figur af pladsbehov
Figur 4. Optagelse af f.eks. foder.
Figur 5. Pladsbehov ved f.eks. vandventil. [3]
Definition af skulderbredde. [3]

Gødeareal

For at få en velfungerende sti er det vigtigt, at gødearealet fungerer. Det er karakteristisk for grise, at de er renlige dyr, som ikke gøder i lejet. Grise afsætter urin og gødning i fugtige områder højst 5-10 m fra lejet. Det anbefales derfor, at overbrusning placeres over gødearealet.

For afsætning af gødning skal grisen føle sig beskyttet. For at en gris ikke generes af stifæller ved afsætning af gødning og urin, skal gødeområdets dybde være mindst 1,5 gange grisens længde. Herved kan en gris passere uden gene for grise i gødeområdet. Desuden vil et gødeområde med en dybde på 1,5 gange grisens længde sikre, at når grisen står i gødeområdet, falder urin og gødning også i gødeområdet, så fugt undgås på det faste gulv.

Udeareal og åbning hertil

Tophængt afdækning mellem inde- og udeareal
Foto 2. Eksempel på tophængt afdækning
mellem inde- og udeareal lavet af et gammelt
transportbånd fra en grusgrav.
(Foto: Helle Pelant Lahrmann).

Alle stalde til økologisk produktion og frilandsproduktion skal have et udeareal [1,2]. Hvis der er tale om en mindre åbning mellem inde- og udeareal, bør åbningen placeres, så luften bremses mest muligt for at mindske træk i eksempelvis lejet indendørs. Desuden skal åbningen afdækkes, så grisene kan ligge trækfrit, hvor de samtidig kan færdes uhindret mellem inde- og udeareal (foto 2).

Afskærmningen skal kunne holde til grisenes til tider lidt hårdhændede behandling.

Én undersøgelse har vist at saloondøre, 8 mm kæder, dobbelt-flapper med 1 meters afstand eller 6 mm kæder medfører betydeligt lavere lufthastigheder sammenlignet med afdækning med parallelle plader eller ingen afdækning [4].

I en velfungerende sti vil 80-90 % af gødningen falde i udearealet [3]. Hvis udearealet ikke samtidig renholdes, vil grisene have fugt på klovene og trække dette med ind i indearealet.  Ammoniakfordampningen er også større fra de tilsvinede områder.

Et udeareal kan med fordel etableres med en kombination af drænet gulv og spaltegulv for at sikre en god hygiejne uanset vejret. Brug af liggevægge i udearealet motiverer grisene til at lægge sig op ad dem (Foto 3), hvilket vil give en bedre zoneopdeling i udearealet.

Liggevæg i udeareal
Foto 3. Liggevæg i udeareal. (Foto: Helle Pelant Lahrmann)

Jf. Økologireglerne må kun halvdelen af minimumskravet til udearealet være overdækket, men ved produktion af frilandsgrise må hele udearealet være overdækket og ved brug af 45 °C reglen kan andelen af udeareal fastlægges (se figur 6).

Figur af 45 grader reglen
Figur 6. Området fra A-C defineres som udeareal ved brug af 45 °C reglen fra underkant af tag (B). Er der fx 3,5 m fra A-B, så kan der ligeledes regnes med 3,5 m mellem A og C som udeareal [2]. Gælder ikke for økologisk svineproduktion.

Som nævnt ovenfor er det et krav ved økologisk produktion, at der på udearealet tildeles rodemateriale, hvorfor grovfoder med fordel kan tildeles ude. Ligeledes er der krav om ved økologisk svineproduktion, at grisene har adgang til skygge i udearealet samt mulighed for temperaturregulering [1]. Dansk lovgivning foreskriver, at alle svin over 20 kg skal have adgang til overbrusning, når dagstemperaturen er over 15 °C [2]. Overbrusningen kan med fordel placeres i udearealet.

Som leverandør til Friland A/S skal forværket i udearealet være så åbent, at grisene kan kigge ud. I praksis vil det sige, at den lukkede del maks. må være 60 cm høj [2] (Foto 4).

60 cm højt forværk
Foto 4. Eksempel på 60 cm højt forværk (Morten Thomsen, Landbrugsmedier).

Ventilation

Staldene skal være naturligt ventilerede, men ved produktion af frilandsgrise kan der opnås dispensation i eksisterende bygninger [2].

Staldtemperaturen skal altid forsøges tilpasset grisenes termoneutrale zone med et trækfrit hvileareal. Kommer staldtemperaturen under grisenes nedre temperatur, nedsættes tilvæksten, fordi en del af den optagne energi bruges til at opretholde legemstemperaturen i stedet for vækst. Problemet erkendes på grisenes lejeadfærd (figur 1) og i en ringere foderudnyttelse og tilvækst. Problemet løses ved at hæve staldtemperaturen eller ved at indrette lune områder – fx med ekstra strøelse og overdækning.

Hvis staldtemperaturen overstiger grisenes øvre kritiske temperatur (figur 3), nedsættes grisenes foderoptagelse, fordi de ikke kan slippe af med overskudsvarmen. Den nedsatte foderoptagelse medfører en reduceret tilvækst. Problemet erkendes ofte ved svineri på det faste gulv og nedsat foderoptagelse. Problemet løses ved at køle dyrene med en øget lufthastighed i opholdszonen, ved at overbruse grisene med vand eller ved at reducere mængden af strøelse [3].

Opsyn med og håndtering af grise

Udover ovenstående forhold med hensyn til indretning af stien i hvile-, aktivitets- og gødeområde skal det være muligt at gennemføre tilsyn i både hvile- og aktivitetsperioder uden at forstyrre grisene.

Dette kan sikres,

  • hvis det er muligt automatisk at hæve og sænke overdækninger
  • hvis der ikke er blinde hjørner
  • hvis opsyn med både inde- og udeareal kan gennemføres fra en central gang.

Det skal være muligt at veje dyrene. Det kan enten foregå inde i stierne eller ude på gangen. Hvis det foregår i stien, kan det fx være i passagen mellem inde- og udeareal. Det er nemmest, hvis der er en naturlig ”tragt”/adskillelse, som dyrene ledes igennem.

Håndtering af grise ind i sti og ud af sti samt håndtering af halm m.m. bør også indgå i overvejelserne ved indretning af stalde til produktion af frilandsgrise og økologiske grise. F.eks. er det en fordel, hvis der er:

  • samme gulvkonstruktion i overgang mellem gang og sti
  • central gang med adgang til alle stier
  • døde grise i udearealet, at de enten nemt kan tages ud af udearealet eller nemt flyttes til indearealet og tages ind på central gang.

Sygestier

Arealkrav og indretning af sygestier til konventionel frilandsproduktion og økologisk produktion er sammenfaldende med de generelle danske regler for opstaldning af syge grise.

En gris bør komme i sygesti, hvis den har brug for:

  1. Blødt leje (fx dårligt ben)
  2. Mere varme (fx hjernebetændelse, utrivelighed)
  3. Mere plads og ro (fx dårligt ben, brok, eller skader såsom halebid)
  4. Adgang til foder og vand uden konkurrence (fx halebid, dårlig huld).

Det er desuden et krav, at der til enhver tid skal være en sygestiplads klar til brug.

Specielt vedrørende sygestier til økologiske grise og frilandsgrise:

  • Sygestiens areal skal minimum være 3,5 m2 [2]. Der er ikke krav om adgang til et udeareal i en sygesti, såfremt der i stien er adgang til flere klimazoner. En anden klimazone kan fx etableres ved at overdække en del af stiens areal [2].
  • Kun syge dyr må gå i en sti uden adgang til et udeareal. Lejearealet skal være blødt og med strøelse [1,2].

Eksempler på stiindretning

I publikationen PRODUKTIONSSIKRE STALD TIL ØKOLOGISKE GRISE OG FRILANDSGRISE ses syv forskellige forslag til indretning af den produktionssikre sti til frilandsgrise og økologiske grise – både smågrise og slagtesvin. Eksempler på stiindretninger ses i figur 7 og figur 8.

Smågrisesti
Figur 7. Smågrisestier med let strøet lejeareal og plads til 350 økologiske grise pr. sti.

Slagtesvinesti

Figur 8. Slagtesvinestier med let strøet lejeareal og plads til 20 økologiske grise pr. sti.

Opstaldning på friland

Erfaringer med smågrise-/slagtesvineproduktion på friland er begrænset, men peger entydigt på problemer med højt foder- og arbejdsforbrug, lav daglig tilvækst samt risiko for betydelig påvirkning af miljøet ved tab af næringsstoffer.

Går grisene på friland efter fravænning, skal gældende REGLER FOR HOLD AF SVIN PÅ FRILAND overholdes. [1,2,5]

Referencer

[1] Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2012): Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.
[2] Friland A/S (2012): Produktionskoncept – En god begyndelse.
[3] Moustsen, V.A., Jensen, T.L., Pedersen, J.S. (2004): Indretning og funktion af leje-, aktivitets-, og gødeareal samt uderareal i stier til slagtesvineproduktion. Notat nr. 0426, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug og Fødevarer.
[4] Larsen, V.A., 2002. Trækfrit leje i smågrise-/slagtesvinestalde med inde- og udeareal. Notat 0214, Landsudvalget for Svin, 8 pp.
[5] Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2013): Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin (2013).
[6] Landbrugsinfo, 2012. Brancheregler, Økologisk svineproduktion.

Frilandsgrise og økologiske grise skal blandt andet have fri adgang til et udeareal, adgang til et velstrøet lejeareal med fast gulv, adgang til grovfoder (kun krav i økologi), og så skal stalden være naturligt ventileret.  De mange forskellige elementer, der skal være opfyldt i stien, kan gøre det vanskeligt at indrette en velfungerende sti uden svineri på det faste gulv.

I et VSP-projekt med deltagelse af bygningskonsulenter og produktionsrådgivere er der udarbejdet anbefalinger til indretning af 7 forskellige stier til øko- og frilandsgrise. 4 til slagtesvin og 3 til smågrise. Formålet med projektet var at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre stald til økologiske grise og frilandsgrise i perioden efter fravænning og indtil slagtning.

Fokus i de foreslåede staldprincipper var:

  • lave byggeomkostninger
  • godt nærmiljø til grisene
  • velfungerende lejearealer med mindst mulig svineri.

Materialet er udarbejdet på baggrund af den bedst tilgængelige faglige viden omkring staldindretning til økologiske grise og frilandsgrise. Der er taget udgangspunkt i det nuværende regelsæt til produktion af frilandsgrise og økologiske grise.

Læs mere

Læs mere om de 7 stier i Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise. I materialet er de viste stier tilpasset produktion af økologiske grise. Der er nogle lidt andre arealkrav til produktion af frilandsgrise, hvilket påvirker stidimensionerne og flokstørrelserne.

Stierne tilpasset produktion af frilandsgrise:

S1 Smågrisestald med små stier
S1 Plantegning

S2 Storsti til smågrise
S2 Plantegning

S3 Storsti til smågrise
S3 Plantegning

S4 Open Front stald
S4 Plantegning

S5 Små stier til slagtesvin
S5 Plantegning

S7 Storsti til slagtesvin
S7 Plantegning

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.