22. august 2018

Afrikansk Svinepest: Risikozone udvidet med dele af Bulgarien

Efter udbrud af Afrikansk Svinepest i det sydøstlige Rumænien har Danish Transportstandard udvidet risikozonen med dele af Bulgarien som højrisikoområde under forhøjet beredskab.

Der er konstateret Afrikansk Svinepest hos tamsvin i 4 forskellige ”baggårdsbesætninger” i det sydøstlige Rumænien tæt på den bulgarske grænse. Som konsekvens heraf har Danish Transportstandard valgt at udvide risikozonen for Afrikansk Svinepest, så fem provinser i det østlige Bulgarien nu også er sort zone. Det drejer sig om:

  • Dobrich
  • Silistra
  • Razenrad
  • Choumen
  • Varna

På grund af frygt for indførelse af Afrikansk svinepest til Danmark, er der indført et forhøjet beredskab for lastbiler, der kommer nordøst for en nærmere defineret skillelinje ned gennem Polen, Tjekkiet – og nu også Bulgarien.

Europakort over højrisikoområder for Afrikansk Svinepest

Risikoområder (grønne områder), højrisikoområder (røde områder), højrisikoområder under forhøjet beredskab (sorte områder).

Dit ansvar: Tjek din transportørs vaskecertifikat

Det er vigtigt, at du husker at tjekke din transportørs vaskecertifikat hver gang, der ankommer en transportbil på din bedrift. Det er dit ansvar, at der aldrig læsses før karantænetiden er overholdt.

Det er nemt at tjekke vaskecertifikatet – du kan gøre det både via TjekVogn og ved at sende en sms:

Vasketid på sms

Du kan modtage en sms med besked om, hvornår en transportørs bil sidst er blevet vasket og desinficeret. Du sender en sms til 5129 1070 med bilens nummer eller trailernummer, så modtager du straks efter et svar på, hvornår bilen sidst blev vasket.

Det gør ingen forskel, om der er mellemrum eller store og små bogstaver i sms’en

TjekVogn

Brug TjekVogn til at tjekke din transportørs vaskecertifikat. Det kan du gøre via hjemmesiden tjekvogn.dk eller via app’en TjekVogn.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.