8. september 2009 | Opdateret 27. november 2018

Alt om Afrikansk Svinepest

Afrikansk svinepest er en meget smitsom virussygdom​ hos svin og vildsvin. Sygdomsforløbet hos smittede dyr er voldsomt, og dødeligheden er høj. Det er derfor af største vigtighed, at alle er med til at sikre en virksom og effektiv smittebeskyttelse.

Afrikansk svinpest er en eksotisk viussygdom, som hører til de alvorlige smitsomme sygdomme hos svin. Da sygdommen spreder sig mod Vest-Eruopa er det vigtigt, at alle er med til at sikre, at sygdomme ikke spredes yderligere. 

Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, og det vil få store konsekvenser, hvis det sker.

Afrikansk svinepest kan smitte både vildsvin og grise, men  er ufarligt for mennesker - mennesker kan ikke smittes med sygdommen.

Du skal fatte mistanke om svinepest hvis svin pludseligt dør eller flere grise får et eller flere af følgende symptomer:

  • Feber og nedsat ædelyst
  • Øjenbetændelse med tåreflåd
  • Røde eller blåviolette misfarvninger i huden (fortrinsvis på ben, bug og ører)
  • Brækninger
  • Forstoppelser (knoldet gødning) efterfulgt af diarré
  • Kramper, ukoordinerede bevægelser og vaklende bagben
  • Blødninger i huden

Sygdomsforløbet hos smittede dyr er voldsomt, og dødeligheden er høj. Mere end 90 % af de smittede grise dør. Og der findes ingen behandling. Der er heller ikke nogen vaccine til forebyggelse af sygdommen.

ANMELDEPLIGTIG SYGDOM 

Afrikansk svinepest er en anmeldepligtig sygdom, og det betyder, at du som besætningsejer har ansvaret for at kontakte din dyrlæge ved den mindste mistanke om svinepest i din besætning. Besætningsdyrlægen skal straks komme og tilse besætningen.

Kan besætningsdyrlægen ikke afvise, at der er tale om svinepest, skal dyrlægen straks kontakte den lokale fødevareregion. Hvis dyrlægen fra regionen ikke kan afvise mistanken, bliver din besætning sat under offentlig tilsyn, og der udtages materiale til i undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. Det foreløbige svar på prøverne foreligger indenfor det første døgn, og det endelige svar 2 døgn efter udtagelsen af prøverne.

Fødevareregionen laver smitteopsporing, og eventuelle kontaktbesætninger sættes under offentlig tilsyn.

Ved positiv diagnose skal besætningen slås ned, hvilket sker under ansvar af Fødevareregionen. Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.

Der må under ingen omstændigheder omsættes og fjernes dyr fra din besætning, så længe besætningen er under mistanke.

Effektiv ekstern smittebeskyttelse er af stor betydning som forebyggelse.

Mange medarbejdere på de danske bedrifter kommer fra lande, hvor Afrikansk svinepest er konstateret. Det er derfor helt afgørende, at du har en plan for, hvordan dit personale skal forholde sig efter besøg i deres hjemland. Lad ikke dit personale komme på arbejde i tøj og støvler, der er blevet brugt i hjemlandet.

Man skal også huske på, at smitte kan overføres via medbragt mad fra udlandet, eks. en pølse. Kødprodukter er et problem, hvis nogen fodrer svin med dem. Det er forbudt at fodre svin med madaffald. Hvis kødprodukter ender i naturen, kan vildsvin samle smitten op.

Mennesker kan ikke smittes med Afrikansk Svinepest.

SEGES Svineproduktion har sammen med Fødevarestyrelsen lavet en plakat omkring madrester og fare for Afrikansk svinepest.Tag en snak med dine medarbejdere omkring indførsel af mad. Print plakaten og hæng den op i frokoststuen, hvor alle kan se den.

HVORDAN ER BESØGSREGLERNE?

Har man været i udlandet, så er der tre hovedregler, der er gældende før adgang til en besætning:

  • 24 timers karantæne fra man krydser den danske grænse, til man må gå ind i besætningsområdet.
  • Inden adgang til besætningsområdet skal der skiftes tøj og sko, og man skal have været i bad.
  • Fødevarer, jagttrofæer og levende dyr medtaget fra udlandet må ikke være i besætningsområdet.

Der er forskel på, om man har opholdt sig i et lavrisiko- eller højrisikoområde. Ved ankomst fra et lavrisikoområde er der 12 timers karantæne fra den danske grænse krydses, til man må gå ind i besætningsområdet.

Tjek altid din transportørs vaske- og desinfektionscertifikat

Smitte mellem husdyrbrug sker oftest ved handel med svin, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportmidler, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at lastbiler som henter svin på din ejendom er rene, så husk at tjekke vaskecertifikater på lastbiler, der også kører i udlandet.

Alle biler, der skal transportere grise i Danmark eller ud af Danmark, skal være rengjort og desinficeret. De skal kontrolleres, vaskes udvendigt og desinficeres udvendigt og indvendigt ved ankomst til Danmark.

Du kan tjekke en transportørs vaskecertificat ved at sende en sms til 5129 1070 med bilens nummer eller trailernummer, så modtager du straks efter et svar på, hvornår bilen sidst blev vasket og desinficeret. Det gør ingen forskel, om der er mellemrum eller store og små bogstaver i sms’en.

Du kan også bruge TjekVogn.dk - fra computeren, tablet eller telefon. Ligesom med sms'en kan du med TjekVogn tjekke vaske- og desinfektionsstatus på din svinetransportørs vogn. Du kan søge på transportørens navn eller vognens registreringsnummer. På TjekVogn.dk kan du scanne QR-koden og downloade app'en.

Brug altid kun en transportør, der er godkendt af DANISH Transportstandard. Og lad aldrig en lastbil komme til din ejendom, hvis vaske- og desinfektionscertifikat ikke er i orden. Det kan være svært at afvise en transportør, der venter, men hvis bare en enkelt svineproducent slækker på sikkerheden, kan det gå galt.

 Afrikansk svinepest stammer fra Afrika, hvor vortesvin kan bære virus uden at blive syge. 

I 2007 blev de første tilfælde af Afrikansk svinepest konstateret i Georgien og herefter har sygdommen spredt sig i Øst-Europa. I 2018 blev det første tilfælde af Afrikansk svinepest konstateret i Vest-Europa, i Wallonien i Belgien.

Alle tilfælde af introduktion af Afrikansk svinepest ind i nye områder er sket i enten vildsvin eller baggårdsproduktion. I de tilfælde, hvor smittekilden har været kendt, har det enten været flytning af grise eller fodring med madaffald. De østeuropæiske udbrud i moderne svinebesætninger er indtil nu altid foregået i eller meget tæt ved områder, hvor der allerede var kendt smitte i vildsvin.

Virus kan spredes ved direkte kontakt med inficerede svin, herunder vildsvin eller ved indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse og vand kontamineret med husdyrgødning, samt ved fodring med køkken- og madaffald, som indeholder virus. Forarbejdede fødevarer (f.eks. pølser), som er sikre for mennesker, kan godt indeholde smitsomt virus fra sygdommen.

Ulve kan ikke være smittebærere af virus. Hvis et rovdyr har spist kød med virus, bliver virus ødelagt. Teoretisk kan man forestille sig, at et rovdyr spiser noget kød, men kaster det op umiddelbart efter, og opkastet bliver fundet af et vildsvin, så kan der ske smitte. Men så er det meget mere sandsynligt, at et vildsvin selv havde fundet det kød, et rovdyr har spist. Så reelt er det ikke en sandsynlig smittevej. 

Når Afrikansk svinepest springer over større afstande, er der ofte tale om, at mennesker medbringer inficerede kødprodukter fra områder ramt af Afrikansk svinepest, hvorefter vildsvin kan samle smitten op, hvis der efterlades madrester i naturen. De fritlevende vildsvin er dermed en væsentlig årsag til de geografiske spring, der sker i spredningen af afrikansk svinepest i Europa.

Pas på ved import af fodermidler fra Østeuropa

Importerede råvarer i form af majs, hvede, byg og andre kornsorter udgør ikke en smittekilde for Afrikansk Svinepest. Du kan derfor roligt importere disse – også fra Østeuropa.

Men du bør ikke importere hø, halm, ensilage, wrap, roer og frisk græs fra områder ramt af Afrikansk Svinepest samt områder i nærheden, uanset om brugen er til svin, kvæg, fjerkræ, heste, får, geder mv. Sådanne fodermidler eller strøelse må under ingen omstændigheder forefindes på ejendomme, hvor der er grise.

Afrikansk svinepest har været udbredt i Rusland i mange år, og der er i denne periode importeret store mængder af korn og majs til andre europæiske lande, hvor Afrikansk svinepest ikke er set.

Der har været eksport af majs og korn gennem mange år til mange lande i Vesteuropa, herunder lande med stor svineproduktion som Spanien, Tyskland, Holland, Belgien og Italien, uden at det har givet anledning til introduktion af Afrikansk svinepest.

Et udbrud af Afrikansk svinepest i Danmark vil være fatalt for danske grise, dansk eksport og danske arbejdspladser.

Hele den danske eksport af grisekød til lande udenfor EU vil lukke øjeblikkeligt som en konsekvens af bare ét udbrud i vildsvin eller grise på dansk jord. Der kan også gå lang tid, før alle lande igen åbner op for dansk grisekød, og i mellemtiden risikerer vi at miste betydelige markedsandele, ligesom flere svineproducenter formentlig må dreje nøglen om. Der vil være tale om store tab for erhvervet og lokalsamfundene med mærkbare konsekvenser for landets samlede økonomi.

DTU har beregnet tabet af et udbrud i Danmark til mindst 2,5 milliarder kroner. Det tal har dog ikke medtaget alle tal. Nye beregninger tyder på, at tabet er 2-3 gange større, men de beregninger er ikke helt færdiggjort endnu.

Jagt i udlandet er forbundet med risiko for at bringe smitsomme husdyrsygdomme som blandt andet mund- og klovsyge og svinepest med til Danmark.

Går du på jagt i udlandet bør du:

  • efterlade slagteaffald i det land, hvor dyret er nedlagt
  • partere kødet og lægge det i poser, inden du tager hjem.
  • vaske dit jagttøj inden du tager hjem – kan du ikke det, så læg det i poser og vask det, så snart du er hjemme.

Stor smitterisiko

Virus fra Afrikansk svinepest kan ikke smitte mennesker, men jægere har stor risiko for at slæbe smitten med til Danmark, når vildsvinekødet bringes med hjem.

ET SÆRLIGT ANSVAR

Som svineproducent og jæger er der et særligt ansvar, siger Erik Larsen, bestyrelsesformand i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion. ”Vi har et ansvar for, at der ikke kommer sygdomme som Afrikansk svinepest ind i landet, når vi går på jagt i udlandet.” Se videoen med Erik Larsen.

Har du set vildsvin?

Hvis du har set vildtlevende vilsvin eller tegn på vildtlevende vildsvin, vil vi gerne høre fra dig. Indberetningerne vil blive brugt til at kortlægge, hvor eventuelle vildsvin har befundet sig. Du kan downloade en app til indberetning af vildsvin - app'en hedder 'Vildsvin og vandløb'.

Vildsvinet forsvandt fra Danmark for 200 år siden. Siden da har der kun været få beretninger om vildsvin, som er vandret fra Tyskland og ind i Sønderjylland. 

Sundhedstilstanden for danske grise er høj. Og det skal den blive ved med at være. Derfor er det uhyre vigtigt, at man konstant har fokus på intern smittebeskyttelse i stalden. Et tillæg til medarbejderes ansættelseskontrakt forpligter medarbejdere til at overholde regler om smittebeskyttelse. Den kan dermed være en hjælp til at undgå tvister i tilfælde af at ens medarbejder tager f.eks. udenlandske madvarer med på arbejde. Der er ikke noget krav om, at ens medarbejdere skal skrive under på kontrakten.

Du kan her hente en tillægskontrakt til dine medarbejdere.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.