DANISH Transportstandard sammenfatter kravene til en rengøring og desinfektion af køretøjer, der kommer fra udlandet med det formål at forhindre indførsel og udbrud af sygdomme som f.eks. Svinepest og Mund- og klovsyge i Danmark.
12. juni 2023 | Opdateret/Gennemlæst 19. maj 2025
DANISH Transportstandard sammenfatter kravene til en rengøring og desinfektion af køretøjer, der kommer fra udlandet med det formål at forhindre indførsel og udbrud af sygdomme som f.eks. Svinepest og Mund- og klovsyge i Danmark.
DANISH Transportstandard omfatter følgende parter:
Ønsker man at være tilmeldt DANISH Transportstandard, skal man indsende en udfyldt tiltrædelseserklæring til det certificeringsfirma, der er tilknyttet ordningen.
For at en transportør eller eksportør kan køre for en dansk griseeproducent skal denne tilmelde sig til DANISH Transportstandard ved at kontakte DNV Business Assurance Denmark A/S på mail danish@dnv.com.
DNV skal have følgende oplysninger:
Listen skal indeholde:
Det er til enhver tid dig som transportøren eller eksportørens ansvar, at kravene overholdes af alle biler, der kører for dig.
Prisen for et opfølgningsbesøg fra DNV er kr. 2.644 DKK. Hvis du skal indsende opfølgende dokumentation opkræves et gebyr på kr. 575 DKK til dækning af administrationsomkostninger og efterbehandling af eftersendte dokumenter.
SEND TIL: danish@dnv.com
16. maj 2025
Der er bekræftet udbrud af Afrikansk svinepest (ASF) i vildsvin i Tyskland. Fundet er gjort i Odenwaldkreis, Hessen i Tyskland. Som følge af dette er den røde og sorte zone blevet udvidet.
I Norditalien i nærheden af byen Collecchio er der også fundet endnu et vildsvin med ASF, derfor er den nordlige zone øget lidt i østlig retning.
Ændringerne er foretaget fredag d 16. maj 2025 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft.
31. marts 2025
Et nyt udbrud af mund- og klovesyge i Slovakiet er blevet bekræftet på en gård i landsbyen Plavecký Štvrtok, lige ved grænsen til Østrig og ca. 40 km fra grænsen til Tjekkiet.
Det sorte område i Østrig udvides mod vest, og hele Tjekkiet ændres til sort.
I Tyskland indføres røde bufferzoner mod grænserne til Tjekkiet og Østrig.
Ændringen er foretaget d. 31. marts 2025 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft
26. marts 2025
Der er konstateret udbrud af Mund- og Klovsyge i det vestlige Slovakiet.
Slovakiet er allerede sort område, men i Østrig udvides det sorte område i den østlige del af landet, og i Tjekkiet ændres den østlige del af landet fra rødt til sort.
Ændringen er foretaget onsdag d. 26. marts 2025 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft.
7. marts 2025
Der er konstateret udbrud af Mund- og Klovsyge bland 1400 malkekøer i den ungarske provins Kisbajcs. Provinsen ligger i det nordlige Ungarn, tæt på den slovakiske grænse og ca 50 km fra grænsen til Østrig.
Ungarn og Slovakiet er allerede sort område, men i Østrig opdateres der til sort område i den østlige del af landet.
Ændringen er foretaget fredag d 7. marts 2025 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft.
10. januar 2025
Der er i eftermiddag konstateret udbrud af Mund- og Klovesyge i en vandbøffelbesætning i delstaten Brandenburg i Tyskland. Nærmere bestemt er udbruddet konstateret i Landkreis Märkisch-Oderland mellem Berlin og den polske grænse.
De tyske myndigheder har oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i henholdsvis en 3 og 10 km zone rundt om udbrudsbesætningen. Det er netop meddelt, at der er indført et forbud mod flytninger af klovbærende dyr i hele delstaten Brandenburg i minimum 72 timer. Det vil sige, at der ikke må køres med klovbærende dyr ind i-, ud fra-, rundt i- eller igennem delstaten Brandenburg.
På baggrund af udbrudsstedet umiddelbart øst for Berlin, vil zonerne i relation til DANISH Transportstandard blive udvidet, så der kommer et større område med sort zone vest for Berlin. Følgende zoner er ændret:
2. december 2024
Der er fundet et dødt vildsvin med ASF i Tyskland. Fundet er gjort i Rhein-Hunsrück-Kreis i Bundesland Rheinland-Pfalz syd for Bonn. I forlængelse heraf er flere kreise i Rheinland-Pfalz ændret til sort zone, mens kreise i henholdsvis North Rhine-Westphalia, Regierungsbezirk Köln og Regierungsbezirk Arnsberg er ændret fra grøn til rød zone.
Ændringen er foretaget mandag d 2. december 2024 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft.
25. november 2024
Der er fundet et dødt vildsvin med ASF i Tyskland. Fundet er gjort i Landkreis Oberhavel i Bundesland Brandenburg nord for Berlin. I forlængelse heraf opdateres den sorte zone til at omfatte Landkreis Oberhavel og Ostprignitz-Ruppin. I Saxony-Anhalt er Landkreis Stendal ændret fra grøn til rød.
Ændringen er foretaget lørdag d 23. november 2024 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft..
25. oktober 2024
EU har godkendt svenske myndigheders anmodning om at blive erklæret fri for Afrikansk svinepest.
Zonerne i Fagersta-området i Sverige er ophævet gældende for køretøjer, der befinder sig i områderne dags dato.
26. august 2024
Der er fire nye bekræftede udbrud af ASF i besætninger i det nordlige Italien, derfor opdateres zonerne i DANISH. De inficerede besætninger befinder sig i områderne Vinzaglio og Trecate.
ASF-udviklingen betyder, at der nu også er kommet et sort område i Schweiz.
13. august 2024
Med de seneste fund af døde vildsvin med ASF i Baden-Württemberg bliver de sorte zoner udvidet i Baden-Württemberg, Saarland og Rheinland-Pfalz. Det betyder at der kommer en række røde bufferzoner ind i Frankrig.
Zoneændringerne træder i kraft tirsdag d 13. august 2024 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft.
Der er bekræftede udbrud af ASF i besætninger i det nordlige Italien. Alle de inficerede besætninger befinder sig i det sorte område, men den sorte zone udvides mod nordøst, så grænsen til den røde zone er i passende afstand fra de inficerede besætninger.
29. juli 2024
Der er bekræftet endnu nogle tilfælde af Afrikansk svinepest i døde vildsvin i Tyskland. Fundet er gjort ved Oberspreewald-Lausitz i Bundesland Brandenburg syd for Berlin. I forlængelse heraf opdateres den sorte zone til at omfatte Brandenburg. Den røde zone ændres ikke.
Ændringen trådte i kraft fredag d 26. juli 2024 og gælder med 7 døgns tilbagevirkende kraft.
16. juni 2024
Der er påvist ASF i et vildsvin, der er nedlagt syd for Rüsselsheim i den tyske delstat Hessen. Derfor indføres der sorte og røde zone i og omkring delstaten.
Køretøjer, der har befundet sig i de berørte områder, vil få tildelt vaskecertifikater i overensstemmelse med de nye zoner med øjeblikkelig virkning.
6. juni 2024
Der er bekræftet tilfælde af ASF i en besætning med slagtegrise i den tyske Landkreis Vorpommern-Greifswald.
Området ligger i den østlige del af den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern og er allerede sort zone, men de nærved liggende områder ændres således, at Landkreis Mecklenburgische Seenplatte bliver ændret til sort zone, og Landkreis Ludwigslust-Parchim, Landkreis Rostock samt Stadt Rostock ændres til rød zone.
Desuden ændres Landkreis Prignitz, som ligger i den i den nordvestlige del af den tyske delstat Brandenburg, til rød zone.
4. april 2024
Der er bekræftet tilfælde af ASF i døde vildsvin i Italien. Fundet er gjort ved La Spezia i provinsen Ligurien i den nordvestlige del af Italien. I forlængelse heraf opdateres den sorte zone i det nordlige Italien..
29. februuar 2024
Fra EU meddeles det, at der er fundet ASF i døde vildsvin i Albanien. Vildsvinene er fun-det i skoven i Kukës beliggende i det nordøstlige Albanien.
I forlængelse heraf opdateres den sorte zone, og hele Albanien er nu sort.
19. januar 2024
Der er et bekræftet tilfælde af ASF i to døde vildsvin i Montenegro. Vildsvinene er fundet ved Nikšić. I forlængelse heraf opdateres den sorte zone, og hele Montenegro er nu sort.
14. november 2023
Der er et bekræftet tilfælde af ASF i et dødt vildsvin i Italien. Vildsvinet er fundet ved Ottone, i provinsen Piacenza i den nordvestlige del af Italien. I forlængelse heraf opdateres den sorte zone i det nordlige Italien.
8. november 2023
EU's risikoområde i Italien er blevet udvidet sydvest for Milano. I forlængelse heraf opdateres den sorte zone i det nordlige Italien, og der indføres rød zone i det sydlige Schweiz.
25. september 2023
Zonerne i området omkring Mecklenburg-Vorpommern er dags dato ophævet gældende for køretøjer, der befinder sig i områderne dags dato.
Følgende områder er ændret til grøn:
Følgende områder er ændret til rød:
6. september 2023
Der er i dag påvist Afrikansk svinepest i en prøve fra et dødt vildsvin fundet ved Fagersta, der ligger ca 170 km nordvest for Stockholm. Der er derfor oprettet sorte og røde zoner omkring området gældende omgående.
Køretøjer, der har været i området inden for de sidste 7 døgn, vil få certifikater med karantæne jf. de nye zoner.
Husk at tjekke vaskecertifikater på din transportørs vogn, og om transportøren har holdt eventuel karantæne efter vask og desinfektion.
Du kan bruge hjemmesiden Tjekvogn.dk. Du taster din transportørs registreringsnummer, og herefter får du en status på vognen.
28. juni 2023
Der er et bekræftet udbrud af ASF i en besætning i Bagnaria, Lombardiet i det nordlige Italien. Fra den 28. juni er zonerne indenfor en diameter på 50 kilometers omkring besætningen derfor ændret til sort status.
27. juni 2023
Der er et bekræftet udbrud af ASF i en besætning i Posavski Podgajci i det sydøstlige Kroatien. Fra den 27. juni er zonerne Slavonski Brod-Posavina og Osječko-Baranjska derfor ændret til sort status.
26. juni 2023
Der er et bekræftet udbrud af ASF i en besætning i Bijeljina i det nordøstlige Bosnien-Hercegovina. Fra den 26. juni er zonerne i Bosnien-Hercegovina derfor ændret til sort status.
25. maj 2023
Der er et bekræftet tilfælde af ASF i et dødt vildsvin, fundet i det sydlige Italien. Fra den 25. maj er alle områderne syd og øst for Rom derfor ændret til sorte zoner.
12. maj 2023
Der er fire bekræftede tilfælde af ASF i døde vildsvin, fundet i det sydlige Italien.
Fra den 12. maj er zonerne i hele Calabrien, samt områder i Matera, Pontenza og Salerno provinserne ændret til sort.
6. december 2022
Der er et bekræftet tilfælde af ASF i et dødt vildsvin fundet i Tjekkiet.
Fra den den 6. december er zonerne i en ca. 75 km. radius fra Jindřichovice pod Smrkem i Frýdlant-regionen i Liberec-regionen derfor ændret til sort status.
5. oktober 2022
Zonerne i området omkring Emsland er dags dato ophævet. Det drejer sig om følgende områder, som alle nu er grønne:
9. september 2022
Zonerne i området omkring Emmendingen er hermed ophævet. Det drejer sig om følgende områder, som alle nu er grønne:
Tyskland:
Frankrig
4. juli 2022
Som følge af udbruddet i Emsland i Tyskland er zonerne i området nu udvidet.
Zonerne er ændret fra i dag, og alle zonerne i området er som følger:
Sort zone i Tyskland:
Røde zoner i Tyskland:
Sorte zoner i Holland:
Røde zoner i Holland:
2. juli 2022
Der er fundet ASF i en besætning i den sydlige del af Landkreis Emsland, hvorfor denne Landkreis i DANISH Transportstandard ændres til sort zone og de omkringliggende kreise og nogen områder i Holland ændres til rødt.
Sort zone:
Røde zoner:
Tyske Landkreis:
I Holland er følgende områder røde zoner:
13. juni 2022
Der er fundet ASF i en lille besætning i Lazio-regionen syd for Rom. DANISH Transportstandard justerer derfor zonerne omkring Rom - det betyder, at i følgende regioner har zonerne ændret status fra d. 13. juni 2022:
30. maj 2022
Der er et bekræftet tilfælde af ASF i et dødt vildsvin i Italien. Vildsvinet er fundet ved Borgo Velino, i provinsen Rieti i den centrale del af Italien.
Zoner i og omkring områderne har ændret status fra d. 30. maj 2022. Det drejer sig om:
Desuden justeres den sorte zone omkring Rom.
Der er konstateret ASF i to døde grise i en økologisk besætning med i alt 35 grise ved Forchheim, i landkreis Emmendinge i Baden-Wüttemburg.
Følgende områder har fået ændret zone-status:
Sort
Røde (Tyskland)
Røde (Frankrig)
Der er d. 5. maj et bekræftet tilfælde af ASF i et dødt vildsvin i Italien. Vildsvinet er fundet i Insugherata Parken i det nordlige Rom. Følgende zoner i og omkring området er dermed sorte fra d. 6. maj 2022. Det drejer sig om:
Efter de akutte zonejusteringer i Italien den 7. januar, har vi nu fået de endelige zoner på plads i Italien. Zonerne ses i dokumentet:
Download: Oversigt over zoner i Italien
7. januar 2022
Der er d. 7. januar 2022 nyheder fra Italien om fund af ASF i et vildsvin i Ovada, Piemonte i Norditalien. Der er derfor med omgående virkning indført ændringer i zonerne i og omkring det berørte område, således at det berørte område er ændret fra rødt til sort: Piemonte Provincia di Alessandria, Provincia di Asti Liguria, Provincia di Genova, Provincia di Savona.
26. november 2021
Der er d. 25.11.2021 bekræftet ASF i et vildsvin i Landkreis Ludwigslust-Parchim i Mecklenburg-Vorpommern. Der er derfor med omgående virkning indført følgende ændringer i zonerne i og omkring det berørte område:
Følgende Kreise ændres:
16.november 2021
Der er bekræftet et tilfælde af Afrikansk svinepest i en slagtegrisebesætning i Landkreis Rostock i Mecklenburg Vorpommern i Tyskland. Der er derfor med omgående virkning indført følgende ændringer i zonerne i og omkring det berørte område:
Følgende Kreise ændres:
18. oktober 2021
Der er fundet et vildsvin med Afrikansk svinepest ca. 60 km længere mod vest i Sachsen end de tidligere fund ved den polske grænse. Derfor vil der fra lørdag d. 23. oktober 2021 ske en ændring af zonerne i Sachsen og Sachsen-Anhalt.
Følgende Kreise ændres:
Sachsen- Anhalt
Sachsen
Alle andre zoner forbliver uændret.
Da Afrikansk svinepest spreder sig nedstrøms langs floden Oder, der løber fra Polen og op til det nordvestlige hjørne af Tyskland, ændrer vi efter princippet rettidig omhu zonerne i dette område. Ændringerne træder i kraft per 15. oktober 2021 og drejer sig om:
Ændringerne sker for at opretholde sikkerheden ved dyretransporter til og fra dette område i tilfælde af smitteudbrud i de områder, der grænser op til Østersøen.
Medmindre der sker spredning af ASF inden d. 15. oktober 2021, vil ændringerne træde i kraft fra og med denne dato.
Alle andre zoner forbliver uændret.
25. januar 2021
I Belgien har man nu i to år bekæmpet Afrikansk svinepest og det er nu lykkedes at udrydde sygdommen. Zonerne i henhold til DANISH Transportstandard er derfor ændret i og omkring Belgien.
Der er følgende nye ændringer for henholdsvis Belgien, Frankrig og Luxembourg:
Belgien
Frankrig
Luxembourg
24. november 2020
I Belgien har man nu i to år bekæmpet Afrikansk svinepest og det er nu lykkedes at udrydde sygdommen. Zonerne i henhold til DANISH Transportstandard er derfor ændret i og omkring Belgien.
Der er følgende ændringer for hhv. Belgien, Holland, Tyskland og Frankrig:
Belgien
Har ingen sorte zoner længere og følgende zoner er røde:
Holland
Er en helt grøn zone igen.
Tyskland
Disse områder er grønne:
Frankrig
Har ingen sorte zoner længere, og følgende zoner er røde:
Luxembourg
Er nu rød zone.
30. september 2020
Nyt tilfælde af Afrikansk svinepest konstateret i Tyskland
Der blev i går, d. 29. september 2020, konstateret Afrikansk svinepest i endnu et dødt vildsvin. Vildsvinet blev fundet nær Bleyen, ca. 80 km nord for de tidligere fund. Området er allerede sort zone i DANISH Transportstandard.
Grundet det nye fund er følgende områder nu tilføjet som sorte zoner:
SORTE zoner i Tyskland er:
Røde zoner forbliver uændret.
10. september 2020
Afrikansk svinepest har ramt Tyskland
De tyske myndigheder har i dag bekræftet at der er fundet Afrikansk svinepest i et vildsvin tæt ved den tysk-polske grænse i Landkreis Oder-Spree i delstaten Brandenburg. Området er allerede sort zone i DANISH Transportstandard.
Grundet det nye fund er følgende områder nu tilføjet som sorte zoner:
SORTE zoner i Tyskland er:
Røde zoner forbliver uændret.
9. september 2020
Afrikansk svinepest har formodentlig ramt Tyskland
I de tyske medier kan vi læse, at der er fundet Afrikansk svinepest i et vildsvin i Landkreis Oder-Spree tæt ved den tysk-polske grænse. Der er sendt prøver til verificering på det føderale veterinærinstitut i Tyskland, Friedrich-Loeffler-Institut (FLI).
I Landbrug & Fødevarer og SEGES Innovation overvåger vi situationen og er i tæt dialog med de danske myndigheder.
Det område, der formenes ramt, er allerede en sort zone på Danish Transport Standards kort, og derfor er der foreløbigt ingen ændringer for de dyretransporter, der kommer retur. De vil fortsat komme i syv døgns karantæne efter vask og desinfektion ved den danske grænse, inden de må køre videre til en dansk besætning.
24. januar 2020
Udvidede røde og sorte zoner i Tyskland
Danish Transportstand udvider røde og sorte zoner i Tyskland på grund af spredning af Afrikansk svinepest i Polen.
SORTE zoner:
RØDE zoner:
Risikoområder (grønne områder), højrisikoområder (røde områder), højrisikoområder under forhøjet beredskab (sorte områder).
6. januar 2020
Røde zoner i Tyskland
ASF rykker tættere på den tyske grænse
Der er fundet 9 nye udbrud af ASF i Polen – kun 40 km fra den tyske grænse.
Udbruddene er konstateret i nærheden af byerne Nowgrod Bobrzanski og Zielona Góra.
De røde zoner i Tyskland, der blev indført d. 16. november 2019, gælder stadig (nævnt under kortet fra d. 16. november 2019).
Der er ingen ændringer i DANISH Transportstandard zonekortet.
D. 16. november 2019
Der er konstateret udbrud af Afrikansk svinepest i det vestlige Polen.
Udvidede sorte zoner i Polen
Zachodnio-pomorskie, Lubiskie og Dolnoslaskie provinserne i det vestlige Polen er med omgående virkning sort zone. Afrikansk Svinepest er sprunget 300 km vestpå, og er nu kun er ca. 80 km fra den tyske grænse. Fundet af ASF er gjort i et trafikdræbt vildsvin midt i Lubiskie provinsen. De polske myndigheder betragter det angiveligt som et isoleret tilfælde uden direkte sammenhæng med udbruddene i den østlige del af Polen.
Man forventer, at det er menneskelig aktivitet, der er årsag til springet.
Røde zoner i Tyskland
I forbindelse med de udvidede sorte zoner i Polen, er følgende regioner i Tyskland med omgående virkning blevet røde zoner:
D. 14. august 2019
I forlængelse af udbrud af Afrikansk Svinepest i Bulgarien udvides de sorte zoner til at indeholde Nordmakedonien samt følgende tre græske regioner: Vestmakedonien, Centralmakedonien samt Østmakedonien og Thrakien.
D. 24. april 2019
Tjekkiet er officielt fri for Afrikansk svinepest og ændres derfor pr. dags dato til udelukkende at være rød zone.
Zonerne i Vesteuropa er ændret:
Det øvrige Europa forbliver uændret.Europakortet ser nu således ud:
Sorte zoner
Røde zoner
Nye grønne zoner
D. 20. september 2018
Zonerne i Vesteuropa er ændret:
Sorte zoner:
Røde zoner:
Det øvrige Europa forbliver uændret.
D. 17. september 2018
Grundet nyeste udbrud i Belgien, er røde og sorte zoner udvidet som nedenfor.
Sorte zoner:
Røde zoner:
D. 13. september 2018
De belgiske myndigheder har netop bekræftet to tilfælde af afrikansk svinepest. Der er tale om to døde vildsvin fundet i Étalle i den sydøstlige del af Belgien nær grænserne til Luxembourg og Frankrig.
Nye sorte zoner:
Nye røde zoner:
D. 4. september 2018
Der er konstateret et udbrud af Afrikansk Svinepest i den østlige del af Bulgarien. Som konsekvens heraf er hele Bulgarien højrisikoområde under forhøjet beredskab, dvs. sort zone. Se kort nedenfor.
Det øvrige Europa forbliver uændret.
D. 20. august 2018
Der er konstateret et udbrud af Afrikansk Svinepest i den sydøstlige del af Rumænien, grænsende op til Bulgarien. Som konsekvens heraf betragtes dele af Bulgarien som højrisikoområde under forhøjet beredskab, dvs. sort zone. Følgende provinser i Bulgarien er nu også et højrisikoområde: Dobrich, Silistra, Razenrad, Choumen og Varna. Se kort nedenfor.
Det øvrige Europa forbliver uændret.
D. 23. april 2018
Der er konstateret et udbrud af Afrikansk Svinepest i Ungarn; i det nordlige Heves område (ca. 100 km øst for Budapest). Som konsekvens heraf betragtes hele Ungarn og Slovakiet som højrisikoområde under forhøjet beredskab, dvs. sort zone. Det øvrige Europa forbliver uændret.
D. 2. januar 2018
Mellem jul og nytår er der rapporteret et nyt tilfælde af Afrikansk Svinepest i provinsen Warminsko-Mazurskie i det nordlige Polen. Derfor har teamet bag DANISH-ordningen udvidet den sorte zone til også at omfatte provinsen Pomorskie.
Status for Vaskecertifikat | ||||
Kommende flytning | SORT | RØD | GUL | GRØN |
Indenrigstransport Transport af dyr mellem besætninger i Danmark |
Tilladt efter 7 døgn |
Tilladt efter 48 timer |
Tilladt efter 48 timer |
Tilladt efter 48 timer |
Indenrigstransport til samlested Transport af dyr fra besætning i Danmark til et godkendt samlested |
Tilladt efter 7 døgn | Tilladt efter 48 timer |
Tilladt efter 48 timer |
Tilladt umiddelbart efter vask og desinfektion |
Direkte eksport Transport af dyr direkte fra en besætning i Danmark til udlandet |
Tilladt efter 7 døgn |
Tilladt efter 48 timer |
Tilladt efter 12 timer | Tilladt umiddelbart efter vask og desinfektion |
Eksport fra samlested Transport af dyr direkte fra et godkendt samlested til udlandet |
Tilladt umiddelbart efter vask og desinfektion
|
Tilladt umiddelbart efter vask og desinfektion
|
Tilladt umiddelbart
|
Tilladt umiddelbart efter vask og desinfektion |
DOWNLOAD DK: Forhøjet beredskab - Teknisk bilag
DOWNLOAD DE: Erhöhte Bereitschaft – Technik-Info
DOWNLOAD UK: Increased alert - Technical annex
Det forhøjede beredskab betyder, at biler, der inden for de seneste syv døgn har været i et højrisikoområde, skal holde syv døgns karantæne, hvis de vil læsse direkte fra en besætning.
En ekstra vask med sæbe og desinfektion på kritiske dele af bilerne giver tilstrækkelig sikkerhed til, at SPF-godkendte biler kan få ændret syv døgns karantæne til to døgn.
Vær opmærksom på, at det er de enkelte rengørings- og desinfektionspladser, der fastsætter prisen på den udvendige sæbevask.
DOWNLOAD: Teknisk bilag med nærmere information om den udvendige sæbevask
En sikkerhedsvask er en kombination af en grundig sæbevask og en almindelig vask og desinfektion, udført på en DANISH-godkendt rengørings- og desinfektionsplads.
Sikkerhedsvasken henvender sig kun til biler, der har været i et højrisikoområde (rødt vaskecertifikat), med henblik på at sikre smittebeskyttelsen og samtidig reducere karantænetiden fra 48 til 12 timer.
En ekstra vask med sæbe og desinfektion på kritiske dele af bilerne giver tilstrækkelig sikkerhed til, at SPF godkendte biler kan få nedsat karantænetiden.
Grundet den øgede udbredelse af Afrikansk Svinepest (ASF) i blandt andet Polen og de Baltiske lande, blev der den 1. oktober 2016 indført ’forhøjet beredskab’ (sort område) i DANISH Transportstandard.
Det forhøjede beredskab betyder, at biler, der inden for de seneste syv døgn har været i højrisikoområder under forhøjet beredskab (sort område), skal holde syv døgns karantæne, hvis de vil læsse direkte fra en besætning. En faglig vurdering af risikoen for overførelse af smitte fra SPF-godkendte biler, der har fået en særlig udvendig sæbevask, resulterer nu i, at denne type biler kan få ændret syv døgns karantæne til to døgn.
Ordningen træder i kraft fra den 17. januar 2017.
Benyt altid DANISH-godkendte vaskehaller - de er tilmeldt DANISH Transporstandard og har certifikat herpå.
Navn | Adresse | Telefon | Sikkerhedsvaskeplads | Udvendig sæbevask |
Danish Safety Wash | Industrivej 44, 6330 Padborg | 7360 8026 (fax: 7467 5506) |
x |
x |
Fugl I/S | Halsted Byvej 6, 4900 Nakskov | 5493 9012 / 5135 9969 | ||
MegaWash | Thorsvej 3, 6330 Padborg | 7572 3711 (fax: 7467 4360) |
x |
x |
Omkring 26.000 grisetransportbiler kommer årligt gennem de tre vaskehaller, der er i Danmark.
Godkendte oxiderede midler til desinfektion
Navn | Indholdsstoffer (de væsentligste) | Dosering | Kontakttid |
Virkon S | Kaliummonopersulfat, natriumdodecylbenzensulfonat. Æblesyre m.m. | 1,0 % | 10 min. |
Vanodox | Brintoverilte, eddikesyre, pereddikesyre, overflade aktive stoffer | 0,8 % | 10 min. |
Kiemkill | Pentakalium-bis (peroxymonosulfat)-bis(sulfat), sulfaminsyre, æblesyre m.m. | 2,0 % | 10 min. |
Godkendte rengøringsmidler
Produktnavn | Aktivt stof | 100 l. brugsopløsning | Firma | Kontakt |
Kombinon Alu CL | Base/tensider | 2,00 % | NCÅ-Verodan A/S | mail@ncaa.dk |
ALKA 13 | Base/tensider | 1,50 % | NCÅ-Verodan A/S | mail@ncaa.dk |
SHIFT | Base/tensider | 0,5 % | Evans Vanodine | ksanderson@evansvanodine.co.uk |
Polyclean | Base/tensider | 0,5 % | Ewabo | s.welling@ewabo.de |
Notra Alka 20 | Base/tensider | 1,0 % | Novadan | info@novadan.dk |
FOAM 135 CL | Base/tensider | 2,0 % | NCÅ-Verodan A/S | mail@ncaa.dk |
Agatens | Base/tensider | 0, 5 % | Brdr. Ewers /AS | ekspedition@brdr-ewers.dk |
MS T&T Cleaner | Base/tensider | 1-3 % | Schippers | kontakt@shippers.dk |
MS Schipclean Wash | Base/tensider | 2-4 % | Schippers | kontakt@shippers.dk |
Foam 136 |
Base/tensider | Max. 2% Produktet skal opbevares væk fra syreholdige produkter , som f.eks. Vanodox (i andet lokale) |
Novadan | info@novadan.dk |
Foam alu CL |
Base/tensider/chlor | 2,0% | Novadan | info@novadan.dk |
Foam 30 | Base/tensider | 1,0% | Novadan | info@novadan.dk |
DT Foam |
Base/tensider | Max. 2% | Huvepharma |
Leif.Meedom@huvepharma.com |
Som producent skal du altid sikre dig, at lastbiler, som henter grise på din ejendom, er rene.
Brug kun en transportør, der er godkendt af DANISH Transportstandard. Lad aldrig en lastbil komme til din ejendom, hvis vaske- og desinfektionscertifikatet ikke er i orden. Det kan være svært at afvise en transportør, der venter, men hvis bare en enkelt griseproducent slækker på sikkerheden, kan det gå galt.
Husk at tjekke vaskecertifikater på lastbilerne, og om lastbilen har holdt eventuel karantæne efter vask og desinfektion.
Du kan bruge hjemmesiden Tjekvogn.dk. Du taster din transportørs registreringsnummer, og herefter får du en status på vognen. Du kan lave en genvej på din telefon, så du har hurtig adgang til TjekVogn.
DANISH-godkendte rengørings- og desinfektionspladser gør en stor indsats i forhold til rengøring og desinfektion af køretøjer, der kommer fra udlandet.
Alle køretøjer, der har kørt klovbærende dyr, skal rengøres og desinficeres inden de henter dyr ved en besætning. Når du bruger en DANISH-godkendt transportør, og han kan fremvise et gyldigt vaskecertifikat, sikrer du, at vaskehallerne har overholdt de foreliggende rengørings- og desinfektionsstandarder.
De generelle oplysninger om Landbrug & Fødevarer privatdatapolitik og oplysninger om dataansvarlige finder du på Landbrug & Fødevarers hjemmeside.
I DANISH Transportstandard registrerer vi følgende data:
I forbindelse med desinfektionen på DANISH-godkendte rengørings- og desinfektionspladser registreres følgende på vaskecertifikatet:
Derudover registreres:
Den indsamlede data bruges af Landbrug & Fødevarer til at sikre smittebeskyttelse i dansk landbrug og sikre overholdelse af vores retlige forpligtelser, jf. DANISH Transportstandard og DANISH Produktstandard.
Ønsker du at foretage ændringer af data, tilbagekalde et afgivet samtykke eller få opsagt din aftale om at være DANISH-godkendt, kan du kontakte os på transport@lf.dk
I forbindelse med sagsbehandling, jf. DANISH Transportstandard og DANISH Produktstandard, videregiver vi til berørte producenter, transportører, eksportører, slagterier og samlesteder samt til Fødevarestyrelsen data om dyretransporter med det formål at sikre smittebeskyttelsen i dansk landbrug.
For mere information om opbevaring af personoplysninger og dine rettigheder se afsnit 7 og 8 på på Landbrug & Fødevares side om privatdatapolitik.
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 6-06-2025
Ophavsretten tilhører Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/Paa-kontoret/Love-_regler-og-standarder/Transportstandard