Resultater fra Aarhus Universitet viser, at der er en sammenhæng mellem hurtige faringer og antallet af dødfødte. Når faringen begynder inden for 3 timer efter sidste fodring, så var søerne i gennemsnit 4 timer om at fare, og de fik kun 3,7 % dødfødte grise i gennemsnit. Jo længere tid der herefter gik fra sidste fodring til start på faring, jo længere tid var soen om at fare, og jo flere dødfødte grise var der i kuldet.
Det er derfor en god ide, at fodringerne er jævnt fordelt over døgnet. De fleste søer begynder at fare uden for normal arbejdstid, som ligger et sted mellem kl. 6 om morgenen til kl. 16 om eftermiddagen, Derfor er det ikke nok med 2 fodringer, der er placeret inden for den normale arbejdstid. Så vil for mange af søerne løbe tør for energi, hvis de farer om aftenen eller om natten.
HVORDAN SIKRER VI ENERGI NOK TIL SOEN?
Camilla Kaae Højgaard, seniorkonsulent hos SEGES Innovation, anbefaler 3-4 fodringer i døgnet, så der udfodres med 6-8 timers interval. Søerne skal have 3,5-4 FEso pr. dag fra indsættelse i farestalden og frem til faring. Man bør ikke reducere fodertildelingen eller stoppe med at fodre soen, når den farer.
Fibre i foderet
Roepiller er en god kilde til opløselige fibre, som hjælper soen med at holde en stabil blodsukkerkoncentration imellem udfodringerne. Det skyldes, at opløselige fibre langsomt bliver fordøjet i tyktarmen, hvilket giver en langsommere og længerevarende frigivelse af energi til soen end den stivelse, som hurtigt fordøjes og optages fra tyndtarmen. Fibre fra roepiller er også med til at reducere risikoen for forstoppelse, og forstoppelse omkring faring er kritisk, da knolde i endetarmen kan føre til langtrukne faringer og flere dødfødte pattegrise.