Risikovurdering før  halekupering

Halekuperer du dine grises haler, skal du skriftligt dokumentere behovet for halekupering i din besætning.

EU Kommissionen har bedt alle EU lande om at forholde sig skriftligt til risikofaktorer for halebid, før halekupering må udføres. Ændringen er en skærpelse af eksisterende regler, der beskriver, at svin ikke må halekuperes rutinemæssigt. I Danmark er der strammet op på lovkrav til dokumentation af halebid, før du må halekupere. Det betyder, at du skal:

  1. Skriftligt dokumentere forekomsten af halebid (fra 1. januar 2019)
  2. Foretage en risikovurdering i besætningen og på baggrund heraf lave en handlingsplan (fra 1. april 2019).
  3. Indhente dokumentation fra din aftager eller mellemhandler ved salg af smågrise, hvis din aftager ikke kan håndtere grise med hele haler (fra 1. juli 2019).
Kom med til Henrik Marcus Pedersens bedrift og hør, hvordan han bruger SEGES Svineproduktions guides til udarbejdelse af risikovurdering af halebid.
Videoen illustrerer de regler og arbejdsgange, du skal følge i forbindelse med halekupering på din bedrift. Videoen er bygget op som et spil, der følger processen hen mod hele haler.

Kom godt i gang med den skriftlige dokumentation, vi hjælper dig på vej - få mere viden i punkterne nedenfor.

Hvis du halekuperer, skal du kunne dokumentere behovet. Det gør du ved at registrere tilfælde af halebid i din besætning. Ved registrering skal du angive dato, antal (eller andel) af halebidte grise og alvoren heraf (mindre alvorlige eller alvorlige). Det kan du gøre på én af følgende måder:

  • Fotos med datovisning sikrer både tidspunkt, antal og alvor. Tag et billede med din mobiltelefon og send den til staldmailen med en tekst om omfanget af halebid.
  • Registrering i et skema med dato, antal grise med halebid og alvoren. Nedenfor kan du se eksempler på skemaer til dokumentation af halebid:
  • I nedenstående "katalog" har vi samlet en række billeder med eksempler på kategorisering af halebid. Du kan bruge det som guideline for angivelse af alvorsgraden af halebid i din besætning”

Du skal gennemgå dine stalde for kendte risikofaktorer, der har betydning for udbrud halebid. Vurderingen skal tage udgangspunkt i følgende punkter:

SEGES Svineproduktion har lavet et hjælpeværktøj, som du kan bruge i din besætning til at lave risikovurderingen. Det bruger du på denne måde:

  • Download tjeklisterne til de enkelte emner
  • Gennemgå alle hovedspørgsmål med udgangspunkt i tjeklisterne

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg svarer ja til ét eller flere spørgsmål i tjeklisterne?

Hvis du svarer ’ja’ til ét eller flere spørgsmål, skal du lave en handlingsplan. I handlingsplanen beskriver du, hvordan og hvornår du kan bringe forholdene i orden. Der kan være forhold, som kræver at stalden ombygges/renoveres.

Hvad hvis jeg svarer nej til alle spørgsmål i de seks tjeklister?

Hvis du svarer ’nej’ til alle spørgsmål og du ikke har dokumenterede halebid, skal du stille og roligt i gang med at undlade halekupering dine grise. Start med et overskueligt antal grise, f.eks. et par kuld eller stier. Hvis der ikke opstår halebid hos de grise, som ikke er kuperet, skal du prøve at undgå halekupering på lidt flere grise.

Det er en god ide at lave en plan for, hvor mange grise, du undlader at halekupere. Vi har udarbejdet et skema, du kan bruge til dette formål. Du kan samtidig bruge skemaet til at evaluere på, hvordan det går - og så er det også en dokumentation for, at du er i gang med hele haler på din besætning.

Risikovurderingen skal opdateres, når du foretager ændringer af dine stald- og driftsforhold og mindst én gang årligt. Over tid, betyder dette, at du forhåbentligt kan arbejde dig henimod helt at undlade halekupering.

Har du svaret ”nej” til alle punkter i risikovurderingen, og har du samtidig et lavt niveau af halebid (< 2 pct. mindre alvorlige halebid), så er næste skridt at forsøge med hele haler i nogle få stier (indikatorstier). Som slagtesvineproducent er du afhængig af, at din smågriseproducent er klar til at prøve med hele haler, før du kan komme i gang med hele haler i indikatorstier.

Forsøg med grise med hele haler i indikatorstier skal hjælpe dig med at afgøre, om du og din besætning har styr på alle forhold og er klar til at stoppe med halekupering i besætningen på sigt, uden at det fører til problemer med halebid.

Opmærksomhed, tilsyn og en tidlig indsats er nøgleparametre for at lykkedes med hele haler uden alvorlige tilfælde af halebid. Læg derfor en strategi for, hvordan I vil håndtere grise med hele haler i besætningen. Det er derfor afgørende, at personalet – også dem, der passer grisene i weekenden – kender strategien og ved, hvad de skal gøre, når halebid opstår.

Når grisene ikke halekuperes, må der forventes en højere forekomst af halebid, men halebidningen må ikke resultere i alvorlige udbrud med en stor andel halebidte grise til følge. Oplever du store problemer med halebidte grise i indikatorstierne, bør du gå tilbage til udgangspunktet og fortsætte med at halekupere pattegrisene, imens du arbejder videre med at reducere risikofaktorer for halebid i besætningen.

I faktaarket finder du en opsummering af alle de punkter, som er beskrevet nedenfor.

Undlad halekupering på et antal grise svarende til to til fire stier i et hold i smågrisestalden. Årsagen til halebid er multifaktoriel, så en enkelt indikatorsti vil ikke være nok til at vurdere, om halekupering kan ophøre i besætningen. Sørg for, at de udvalgte grise og stier er repræsentative for besætningen. Hvis der ingen udfordringer med halebid er i indikatorstierne, kan du fortsætte med få indikatorstier i udvalgte hold henover en 12-måneders periode, inden andelen af grise med hele haler evt. øges. Dette anbefales for at opnå erfaring med pasning af grise med hele haler på alle årstider.



Husk at dokumentere eventuelle halebid i indikatorstier på samme måde som i resten af besætningen.

Opmærksomhed, tilsyn og rettighed er nøgleparametre, hvis halebid skal opdages og standses i de tidlige stadier. 

I forbindelse med det daglige tilsyn skal der holdes øje med grisenes halepositur. Hvis du kan lære at opdage halebidsadfærden tidligt, er adfærden nemmere at standse, og alvorlige udbrud kan undgås med en mindre indsats. På den måde reducerer du også behovet for ekstra stipladser til bidere og halebidte grise.


Indarbejdelse af nye rutiner tager tid. Prioritér derfor i starten at kigge ordentligt på halerne, indtil det ligger på rygraden at tjekke halerne og reagere på de små haleskader.

Tidlige tegn på halebid

De første tidligere tegn på begyndende halebidning finder du ved at se på grisenes halepositur. Grise med hængende haler og halebid i mild grad vil være de tidlige tegn, som du skal handle på. 

  1. Hold øje med grisenes halepositur hver dag, når du foretager det daglige tilsyn af grisen.
  2. Hvis du ser hængende haler i stien, skal du gå ind i stien og tjekke halespidsen for sår.
  3. Hvis du ser mindre sår på halerne, skal du allerede nu gribe ind med tiltag, som standser den igangværende halebidning. Eksempler på afværgetiltag ses i afsnittet ”Afværgetiltag ved halebidte grise”.

Halerne hænger på flere grise som tegn på et begyndende halebidsudbrud

Eksempel på mindre alvorlig haleskade. Igangsæt allerede nu tiltag f.eks. tildeling af ekstra rode- og beskæftigelsesmaterialer for at undgå alvorlige halebidsudbrud.

Ved restriktiv fodring af slagtesvin er det nemt at spotte de hængende haler i forbindelse med fodring. Udnyt dette og iværksæt afværgetiltag med det samme – allerede ved blot én hængende hale med en skade.

Ved restriktiv fodring er det nemt at spotte hængende haler i forbindelse med fodring. Kan du spotte den hængende hale?

Vær ekstra opmærksom på akutte stressfaktorer

Akutte stressfaktorer kan føre til halebidsudbrud. Vær derfor ekstra opmærksom på grisenes adfærd og stressniveau f.eks. i forbindelse med nedbrud af foderanlægget, blandefejl i foderet, nedbrud af ventilation mv. 

Opstår én eller flere af ovenstående hændelser, anbefales det at tildele eksempelvis halm eller foder på gulvet. På den måde kommer du på forkant med situationen og reducerer grisenes stressniveau.

Afværgetiltag

Når du ser de tidlige tegn på halebid eller et akut halebidsudbrud, er det vigtigt at igangsætte virksomme afværgetiltag hurtigst muligt. Et afværgetiltag har til formål at reducere de stressfaktorer, der har udløst halebidningen, og dermed undgå yderligere halebid. 

Halm, wrap, reb og sække er gode og effektive materialer til at standse halebid. Men også andre materialer og typer af legetøj kan standse halebidningen. Det er vigtigt, at grisene finder det tildelte materiale interessant. Dvs. at grisene bruger tid på at rode, snuse, manipulere og tygge i materialerne.

 


Forslag til tiltag ved halebid:

  • Én eller flere daglige tildelinger af halm, hø eller wrap på gulvet
  • Sisalreb – uden knuder, så grisene kan tygge rebet i stykker
  • Papirsæk – evt. fyldt med halm
  • Jutesæk - tildelt på gulvet eller fastgjort til en kæde 
  • Halm, hø eller wrap i en høhæk 
  • Dagligt skift mellem mindre manipulerbare materialer for at bibeholde grisenes interesse (Bite-Rite, Easy-Fix, legri griselegetøj mv.)
  • Åbn lågen ud til gangen, så grisene får ekstra plads og nye omgivelser at undersøge

I stien er der et akut halebidsudbrud, som er forsøgt afværget vha. en Bite-Rite suppleret med sisalreb.

I stien er der pga. hængende haler mistanke om et forestående halebidsudbrud. Der er tildelt en papirssæk med halm i for at standse halebidningen. 

Tildeling af hø, wrap eller halm i en høhæk midt i stien sikrer grise adgang til materialet fra alle sider. Beholderen kan nemt hænges op i stier med halebidsproblemer. Denne løsning forudsætter fast gulv for at mindske spild.

Jutesæk hængt op midt i en sti med halebidte grise. Grise med en rød plet på ryggen har en haleskade. 
Hvis du vælger løsninger, der skal hænges op i stierne, skal de placeres i stiens aktivitetsområde f.eks. midt i stien mellem hvile- og gødearealet. Ved at tildele det hængende materiale midt i stien kan grisene tilgå materialet fra alle sider, og flere grise kan manipulere med materialet samtidigt, i forhold til hvis materialet fastgøres på inventaret. Hvis der ikke er fast gulv i stien, kan et godt alternativ være halmhække, der placeres, så de kan fyldes fra gangen. Dette letter arbejdet, og gør det mere sandsynligt, at hækkene fyldes efter behov. Du kan også vælge at placere hækkene over en krybbe, så du på den måde reducerer halmspild.

Halmhække kan fyldes fra gangen. Plastickrybben og langkrybben opsamler halm for at reducere spild.

Reb tildelt midt i stien i aktivitetsområdet. Dette sikrer flest mulige grise adgang til materialet samtidig.

Materialets nyhedsværdi er en vigtig faktor for at stoppe halebidsadfærden. Skift derfor imellem forskellige materialer fra dag til dag – specielt hvis der bruges mindre manipulerbare materialer, såsom Bite-Rite, træpinde mv.

Sørg altid for at have materialer klar til brug. Det øger sandsynligheden for, at der sættes afværgetiltag i gang med det samme – også i weekenderne.

Materialer klar til brug enten over stien eller lige uden for sektionen.

 

 

Find bideren

Hvis du opdager haleskaderne tidligt, er der mindre sandsynlighed for, at en gris allerede har udviklet sig til at være halebider, og halebidningen ophører i langt de fleste tilfælde ved tildeling af ekstra rode-/ beskæftigelsesmaterialer. Opdages haleskaderne senere, når der er mange halebidte grise eller alvorlige halebid i stien, er der højst sandsynligt en halebider, som skal fjernes fra stien.

Halebideren kan ofte findes ved at observere grisene fra gangen i ca. fem min. Det kan være nødvendigt at forsøge flere gange samme dag. Du vil ofte kunne høre, når en gris udsættes for et bid, og du kan lære at lytte dig til det karakteristiske ”halebidsskrig” – et højt pludseligt skrig, når en gris uventet oplever smerte.  

Flyt bideren til en tom sti eller til en sti med andre bidere. Det kan være tilstrækkeligt blot at flytte halebideren til en anden sti i sektionen, men i nogle tilfælde vil halebideren blot fortsætte med at bide haler. Hold derfor øje med, at der ikke opstår halebid i stien med halebideren.

Markér stier og grise med halebid, så alle medarbejdere og weekendpersonalet kan se, hvor der er udfordringer med halebid. Gør det til en rutine at vurdere effekten af afværgetiltag ved at gå ind i stien og kigge på halespidserne. Du kan ikke se det ude fra gangen.

Når du har iværksat tiltag i en sti med halebidsudbrud, skal du gå tilbage og vurdere effekten af tiltaget senere samme dag. Vend tilbage til stien tre til fire timer senere og tjek, om der er begyndende sårskorpedannelse på de halebidte grise. Er der fortsat friske halebid i stien, skal du tilføre mere eller andet rode-/beskæftigelsesmateriale, og der skal være fokus på at fjerne biderne og bidte grise. Følg op igen de kommende dage, hvor der skal være sårskorpe på alle halesår.

Mærk halebidte grise op (her med gul mærkespray), så det er nemt at se, hvilke grise der skal holdes øje med. 

 

Observeres blødende sår eller sår uden sårskorpe i stien, skal der iværksættes yderligere tiltag for at standse halebidningen. Halebidningen stopper ikke af sig selv.

 

Sår med sårskorpe, som er under opheling.

 

Forvent, at der bliver behov for ekstra sygestipladser til halebidte grise og ekstra stipladser til eventuelle bidere ved hele haler i indikatorstier.
Fortsætter halebidningen i stier, hvor der er forsøgt med afværgetiltag, skal halebidte grise tages ud af stien. Afhængigt af haleskadens alvor, flyttes halebidte grise enten til en buffersti eller en sygesti. Grise med alvorlige haleskader, hvor halen er hævet og rød som tegn på infektion, skal flyttes til sygesti og behandles med antibiotika efter din dyrlæges anvisning.

Hvis haleskaden ikke er helet, når grisen er klar til slagtning, skal det vurderes, om grisen er transportegnet.

Hvad gør jeg, hvis min aftager ikke kan håndtere grise med hele haler?

Hvis din aftager ikke kan håndtere dine grise med hele haler, så skal du indhente dokumentation fra din aftager eller mellemhandler, hvor det fremgår, at der er behov for at grisene er halekuperet. Dette i form af skriftlig dokumentation af halebid hos aftager eller risikovurdering med handlingsplan.

1. Hvornår skal jeg have dokumentation af halebid klar?

Du skal fra 1. januar 2019 skriftligt dokumentere alle nye tilfælde af halebid. Foreligger der ikke en skriftlig dokumentation for haleskader for de foregående 12 måneder, tolkes det som om, at der ikke har været nogen haleskader som følge af halebid i besætningen. Det er tilstrækkeligt med en mundtlig erklæring på, at der har været problemer med halebid i 2018.

2. Hvordan dokumenterer jeg problemer med halebid i 2018?

Det er tilstrækkeligt med en mundtlig erklæring på, at du har haft halebidte grise i 2018.

3. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg havde problemer med halebid i 2018, men kun har få tilfælde af halebid i 2019?

I forbindelse med kontrol for dokumentation af halebid vil optegnelser for de foregående 12 måneder blive taget i betragtning.  

4. Hvordan skal jeg dokumentere forekomsten af halebid?

Forekomsten af halebid skal dokumenteres skriftligt. Hvis der er tale om få grise med halebid, skal antallet af grise og alvorsgraden af det enkelte halebid registreres. Hvis en større andel af grisene er omfattet af halebid, kan du anføre, hvor stor en del af stien/sektionen/stalden eller besætningen, der er omfattet - f.eks. to til fem halebidte grise i otte stier.

5. Hvor ofte skal man registrere forekomsten af halebid?

Alle nye tilfælde af halebid skal dokumenteres.

6. Hvor længe skal jeg opbevare optegnelser af halebidte grise?

Ved kontrolbesøg skal der kunne fremlægges optegnelser af halebidte grise for de seneste 12 måneder.

7. Hvordan skal jeg vurdere alvorsgraden af halebid?

Alvorsgraden af haleskaden vurderes ud fra en to-trins-skala – ’mindre alvorligt’ og ’mere alvorligt’.

8. Hvornår skal jeg begynde med hele haler i indikatorstier?

Du skal begynde med hele haler i indikatorstier, når der ifølge risikovurderingen ikke er kendskab til væsentlige risikofaktorer for halebid, og der ikke er problemer med halebid.

9. Skal jeg dokumentere halebid i indikatorstier?

Ja, du skal også registrere/dokumentere halebid i indikatorstier.


Fik du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels-Peder Nielsen på telefon 33394409 eller mail npni@seges.dk eller Helle Pelant Lahrmann på telefon 33394933 eller mail hla@seges.dk.

 

1. Hvor ofte skal man lave en risikovurdering og handlingsplan? 

Risikovurderingen skal afspejle de aktuelle forhold i besætningen. Der er derfor ikke nogen frist for, hvor ofte en risikovurdering skal laves.

Risikovurderingen skal opdateres hver gang, der foretages en ændring i besætningen, som kan have betydning for forekomsten af halebid og de elementer, der indgår i risikovurderingen. Det vil f.eks. sige, hvis ventilationssystemet eller foderautomater i et staldafsnit udskiftes. Det kan også være indførelse af en ny arbejdsrutine, som kan have betydning for forekomsten af halebid.

Risikovurderingen er en del af egenkontrolprogrammet i DANISH, hvilket betyder, at man én gang årligt skal sikre, at risikovurderingen og tilhørende handlingsplan er ajourført.

2. Skal jeg dokumentere haleskader og lave en risikovurdering, hvis grisene ikke halekuperes?

Nej, det skal du ikke. 

3. Må man selv som besætningsansvarlig lave risikovurderingen?

Ja, det er dit ansvar som besætningsansvarlig at udarbejde en risikovurdering i besætningen. 

4. Må man få sin dyrlæge, rådgiver eller andre til at lave risikovurderingen?

Vi anbefaler, at du altid deltager i udarbejdelsen af risikovurderingen sammen med din dyrlæge eller rådgiver. Din dyrlæge eller rådgiver må gerne udarbejde risikovurderingen, men den besætningsansvarlige har det endelige ansvar, og risikovurderingen skal afspejle aktuelle forhold i besætningen. 

5. Skal jeg stadig lave en risikovurdering, hvis jeg har dokumentation for halebid?

Ja, hvis grisene halekuperes, skal der foreligge en risikovurdering. I tilfælde af problemer med halebid har risikovurderingen til formål at få rettet op på de forhold, der forårsager halebid i besætningen.

6. Skal jeg lave en risikovurdering på sektion, stald eller besætningsniveau?

Risikovurderingen skal mindst laves på besætningsniveau, men ved meget forskellige stalde eller sektioner skal der laves en risikovurdering for hver type.

7. Hvornår skal jeg have risikovurderingen på plads?

Fra 1. april 2019 skal der kunne fremvises en risikovurdering med tilhørende handlingsplan.

8. Hvor lang tid har jeg til at bringe tiltag i handlingsplanen i orden?

Der er ikke en absolut frist for, hvornår de forskellige tiltag i handlingsplanen skal være bragt i orden, men der skal indsættes en dato for udbedring af forhold i handlingsplanen. Fristen for udbedringen afhænger af, hvor omfattende ændringerne er. Kræver udbedringen en bygningsmæssigændring f.eks. gulvudformning, ventilationssystem, fodringsanlæg eller lignende, fastsættes tidsfristen for udbedring i forhold til bygningens eller inventarets alder og tilstand. Når et element i handlingsplanen er udbedret, skal risikovurderingen opdateres. 

9. Hvornår skal jeg udarbejde en handlingsplan?

Der skal altid udarbejdes en handlingsplan baseret på risikovurderingen. Handlingsplanen kan enten have til formål at redegøre for, hvordan identificerede risici for halebid udbedres, eller hvordan man i besætningen planlægger gradvist at ophøre med halekupering. 

Fik du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels-Peder Nielsen på telefon 33394409 eller mail npni@seges.dk eller Helle Pelant Lahrmann på telefon 33394933 eller mail hla@seges.dk.

 

1. Hvornår skal jeg kunne fremvise dokumentation fra aftager for behovet for at modtage halekuperede grise?

Fra 1. juli 2019 skal du kunne fremvise dokumentation for, at din modtager har behov for at modtage halekuperede grise. Det er den, der sælger grisene, der har ansvaret for at indhente den nødvendige dokumentation.

2. Hvilken form for dokumentation skal jeg kunne fremvise fra aftagere, hvis de har behov for at modtage halekuperede grise?

Der er ikke nogen formkrav på dokumentationen for, at aftager har behov for halekuperede grise, udover at den skal være skriftlig. Der stilles ikke krav til, at aftageren udleverer sin risikovurdering eller handlingsplan. Én erklæring fra aftager, som beskriver at grise med hele haler ikke kan håndteres er tilstrækkelig.

3. Hvad gør jeg, hvis min aftagerbesætning ikke har udarbejdet den nødvendige dokumentation til 1. juli 2019?

Så skal du kunne dokumentere, at du har forsøgt at fremskaffe den nødvendige dokumentation fra din aftager.

4. Hvad skal jeg gøre, hvis mine smågrise handles som puljegrise, hvor jeg ikke kender aftager?

I dette tilfælde skal du bede din mellemhandler eller omsætter om dokumentation for, at aftageren skal have halekuperede grise pga. udfordringer med halebid. 

5. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har flere aftagere, og kun nogle af dem kan håndtere grise med hele haler?

Hvis du som soholder kan holde smågrisene til de forskellige aftagere adskilt, skal du undlade halekupering på grise til aftagere, som er klar til at prøve med hele haler f.eks. i indikatorstier. Hvis det ikke er muligt at holde grisene adskilt, må alle grise fortsat halekuperes. 

Fik du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels-Peder Nielsen på telefon 33394409 eller mail npni@seges.dk eller Helle Pelant Lahrmann på telefon 33394933 eller mail hla@seges.dk.

 

1. Hvordan kontrolleres dokumentation af halebid og risikovurdering ved DANISH-besøg?

Det kontrolleres som en del af egenkontrolprogrammet, der skal være gennemgået én gang årligt. Hvis der foretages halekupering i besætningen, skal der foreligge dokumentation for halebid og gennemført risikovurdering inkl. handlingsplan. 

2. Vil overholdelse af de nye regler vedr. halekupering blive kontrolleret ved et KO-kontrolbesøg?

Ja, der er KO på de nye regler vedrørende halekupering. Der kan gives en sanktion på både manglende dokumentation af haleskader og manglende risikovurdering, herunder manglende dokumentation på, at aftager er nødt til at modtage halekuperede grise.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels-Peder Nielsen på telefon 33394409 eller mail npni@seges.dk eller Helle Pelant Lahrmann på telefon 33394933 eller mail hla@seges.dk.