Screeningen i avl- og opformeringsbesætninger for PRRS er nu afsluttet. Der er påvist 3 opformeringsbesætninger med PRRS-seropositive prøver, og 2 af disse har skiftet status til +PRRS1. Desuden har en karantæne hos en opformeringsbesætning skiftet status til +PRRS1.
For produktionsbesætninger er der indtil videre påvist 25 besætninger med seropositive blodprøver, hvoraf 15 har skiftet status til +PRRS1. Vi har ikke et komplet billede af, hvor mange produktionsbesætninger, der er undersøgt, da der analyseres både på Laboratorium for Svinesygdomme samt på DTU Veterinærinstituttet
At besætninger er blevet seropositive eller har skiftet status til +PRRS1 er ikke en bevisførelse for, at smitten kom via sæd. Det kræver en grundig genetisk analyse og sammenligning med de PRRS-virus, som er påvist på ornestation Horsens.
Endelig er der 4 besætninger, som har betinget status for mistanke om PRRS efter indkøb fra Hatting Horsens, hvor der ikke foreligger blodprøvesvar.
PRRS er en såkaldt liste 2 anmeldepligtig husdyrsygdom, hvilket betyder, at såvel svineproducenter som dyrlæger skal reagere, såfremt der opstår mistanke om klinisk udbrud af PRRS i en svinebesætning.
PRRS bekendtgørelsen fra 1994 foreskriver, at den der har ansvaret for driften af en svinebesætning, skal ved viden eller mistanke om, at PRRS forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge. Anmeldelse skal ske, når der hos søer eller gylte forekommer:
I disse tilfælde skal dyrlæger indsende materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet.
PRRS er en såkaldt liste 2 anmeldepligtig husdyrsygdom, hvilket betyder, at såvel svineproducenter som dyrlæger skal reagere, såfremt der opstår mistanke om klinisk udbrud af PRRS i en svinebesætning.
PRRS bekendtgørelsen fra 1994 foreskriver, at den der har ansvaret for driften af en svinebesætning, skal ved viden eller mistanke om, at PRRS forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge. Anmeldelse skal ske, når der hos søer eller gylte forekommer:
I disse tilfælde skal dyrlæger indsende materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet.
Det er vigtigt ved hjælp af blodprøver at få undersøgt for antistoffer for at kende din besætnings PRRS-status og herefter få udarbejdet en PRRS-strategi for din besætning.
I den akutte fase af sygdommen skal de primære virkninger af infektionen begrænses mest muligt. Forhold, der nedsætter smittetrykket i besætningen, er:
Der har været et større opklaringsarbejde efter smitte med PRRS til den PRRS-negative ornestation Hatting Horsens. I den forbindelse har DTU Veterinærinstituttet efter aftale med SEGES og Hatting undersøgt hvilken variant af PRRS, der har ramt Hatting Horsens.
Analyserne viser, at virus er en rekombination mellem Unistrain PRRSV vaccinestammen (Amervac-like) og Suvaxyn PRRS vaccinestammen (96V198-like). På baggrund af den høje grad af lighed til specielt Unistrain vaccine stammen, vurderes det, at denne rekombination er opstået for nyligt.
DTU Veterinærinstituttet har isoleret PRRS-virus fra 8 forskellige orner. Disse PRRS-virus er undersøgt grundigt ved en såkaldt sekventering af genomet (ORF2-ORF7), hvor man går ind og ser på byggestenene af PRRS-virusset.
De 8 PRRS1-virus, der er analyseret fra 2 forskellige indsamlingsdage fra Hatting, giver samme resultat. Derfor har der sandsynligvis kun været en introduktion af PRRS-virus til Hatting Horsens, som så har spredt sig på ornestationen.
En smitteafklaring skal afdække, om der er kommet PRRS1 ind de besætninger, der har modtaget sæddoser fra Hatting Horsens i perioden 1. - 26.juli 2019. Der udtages blodprøver, som indsendes til Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Prøverne undersøges for antistoffer i Idexx ELISA.
For avl- og opformeringsbesætninger skal landmanden aftale med den praktiserende dyrlæge at blodprøve alle søer løbet med sæd fra Horsens efter 1. juli én gang ugentlig og få undersøgt blodprøverne for PRRS- antistoffer på Laboratorium for Svinesygdomme eller DTU-Veterinærlaboratoriet.
For produktionsbesætninger anbefaler SEGES på det kraftigste, at der tidligst 3 uger efter seneste løbning med sæd fra Horsens udtages 20 blodprøver fra løbne søer. Såfremt de løbne søer er fjernet fra besætningen, udtages blodprøver af nærmeste kontaktdyr, således at det samlede prøvetal er 20. Besætningen testes kun 1 gang.
Ansvarsfraskrivelse
I nedenstående er der listet nogle spørgsmål omkring emnet PRRSV og sæd. Spørgsmålene er forsøgt besvaret på baggrund af paratviden og tjek af nogle få nøgleartikler, da der ikke har været tid til at lave et gennemarbejdet litteraturreview. Ansvaret for fejl og unøjagtigheder er udelukkende min, og jeg kan ikke stilles til ansvar hvis ukorrekte detaljer i nedenstående medfører tab i håndtering af PRRSV i besætninger.
Lars Erik Larsen, DTU/KU
Ja! Adskillige epidemiologiske og eksperimentelle studier har vist at infektiøst PRRSV virus udskilles i sæden fra smittede orner. Det er også opfattelsen hos alle ”ædru” PRRSV forskere
Som en tommelfinger regel fra 4 til 10 dage efter infektion, men virus er påvist i en mindre andel af smittede orner i op til 31 dage efter infektion og tidligere påvisning kan også ske i en mindre del af ornerne. Viræmiens længde afhænger af en lang række faktorer herunder infektionsdosis, ornes alder og kondition, virus stammens virulens osv. Der er en række eksperimentelle data på området der giver lidt forskellige resultater, men generelt er viræmiens længde den samme som for søer og væsentlig kortere end i grise i vækst (3-4 uger).
Et konservativt bud er 4-10 dage efter eksperimentel infektion, men igen afhænger dette af de samme faktorer som viræmien, og i sær hvilke metode der anvendes til påvisning. Nogle få % af de inficerede orner vil få en persistent infektion, hvor der kan ses intermitterende udskillelse i sæd i en længere periode – et enkelt studium har påvist virus RNA i sæd i 92 dage efter infektion. Ved bioassays (inokulation af sæd i naive grise) har man påvist levende virus fra 4 dage til 6 uger i eksperimentelle forsøg. Udskillelse af virus i sæd kan forekomme uden at virus kan påvises i blodet, men normalt er der god overensstemmelse mellem fund i blod og sæd.
Lavere end i blod af akut smittede dyr! Der er lavet få undersøgelser af dette med generelt er mængden 100-1000 gange lavere end mængden af virus i blod og hertil kommer yderligere fortynding af sæden inden brug.
Lavere end risikoen for overførsel ved kontaktsmitte – bedste bud er 10-15 %, men der er stor usikkerhed i dette estimat! Et enkelt eksperiment viste, at infektions risikoen faldt med faldende mængde virus i sæden. Overordnet er det formodentligt således, at risikoen for overførsel af smitte afhænger af mængden af virus i sæden, som igen afhænger af, hvilke fase af infektionen ornen er i på tapningstidspunktet, men en række andre faktorer spiller også ind, herunder graden af forurening af sæden fra urin og fæces, virus stammens virulens, soens kondition mm. Set fra besætningen vil risikoen for introduktion stige med antal søer, der insemineres med kontamineret sæd. Hvor stor risikoen er under feltforhold er meget svær at vurdere. Det mest informative ”studie”, er udbruddet i Schweiz i 2012, som blev sporet tilbage til en tysk ornestation, der var faldet. I dette studium blev der identificeret 2 orner, der var positive, heraf en i sæden. Fra den ene orne blev 15 % af inseminerede søer smittet, mens 10 % blev smittet med sæd fra den anden orne. Irland havde også et stort udbrud, der blev sporet tilbage til smittede ornestationer, men det er uklart hvor mange der blev smittet.
Ja. Eksperimentelle studier har vist at eksponering med PRRSV kan medføre transplacental infektion af fostre. Ældre studier viste, at ca. 8 % af fostrene blev smittet, når soen insemineret med sæd spiket med en relativ høj dosis af PRRSV. Der er ikke data på, hvor stor risikoen er under feltforhold, da mængden af virus i sæden formodentligt er 100-1000 gange mindre.
Nej, ikke nødvendigvis. Søer i god kondition kan være subklinisk smittet. I Schweiz konstaterede man retrospektivt, at nogle søer havde haft let feber, men det var ikke i en grad, at det gav anledning til reaktion for producenterne.
Sker der sekundær spredning til andre sektioner, herunder til højdrægtige søer, vil man formodentligt opleve det samme forløb som i akut smittede besætninger. Bemærk også, at der kan være forsinkelse i kliniske tegn, hvis kun inseminerede søer bliver smittet, og sekundær smitte undgåes, da der vil være en risiko for, at der fødes viræmiske grise 3-4 måneder senere. Denne risiko er formodentligt meget lille, men det kan ikke udelukkes helt.
PRRS1 og PRRS2 er SPF-sygdomme og deklareres i SPF-systemet.
På Sundhedsstyringens hjemmside kan du læse mere om SPF-systemet generelt - herunder om smittebeskyttelse, SPF-sygdomme, transport og SPF-Sundhedsregler.
Gennem sanering er der mulighed for at eliminere PRRS. Inden en sanering iværksættes, er det dog vigtigt at overveje, om det også er det rigtige valg. Der skal tages hensyn til beliggenhed af ejendommen, smittebeskyttelse, besætningsopbygning og besætningens nuværende sundhed. Samtidig skal der laves en økonomisk beregning på, hvad der økonomisk er bedst for besætningen. Til hjælp for beslutningen kan der bestilles en GIS-rapport, der indeholder oplysninger om status af nabobesætninger i en 3 km's radius.
Ved en sanering for PRRS skal det desuden overvejes, om besætningen samtidig skal sanere for andre sygdomme fx almindelig lungesyge (mycoplasmalungesyge).
Sanering af svinebesætninger kan i princippet gennemføres på to måder:
Saneringsprogrammer for PRRS er hyppige indenfor SPF-systemet. Hvert år afslutter mellem 35 og 113 besætninger sanering for PRRS1, og mellem 26 og 70 besætninger afslutter sanering for PRRS2. Succesraten er generelt god. Ca. 85% af de besætninger, som påbegynder en kontrolperiode efter PRRS-sanering, opnår PRRS-fri SPF-status.
Det danske SPF-system består af ca. 215 avls- og opformeringsbesætninger (Rød SPF) og ca. 2500 produktionsbesætninger (Blå SPF). 80% af de danske søer er en del af SPF-systemet.
Besætninger, som er i kontrolperioden efter en PRRS-sanering, har +san på deres SPF-status efterfulgt af den sygdom, som de er blevet saneret for, fx Blå SPF+sanPRRS1. Besætningen kan opnå saneringsstatus, efter den har gennemgået et forløb, som sandsynliggør, at PRRS er fjernet fra besætningen, og der er blevet udtaget 30 negative blodprøver.
Kontrolperioden efter PRRS-sanering er altid mindst 6 måneder og afsluttes af yderligere 30 blodprøver. Er disse blodprøver også negative, sender besætningsdyrlægen besked til Sundhedsstyringen om, at kontrolperioden er afsluttet, og besætningen kan skifte status til at være deklareret fri for den pågældende PRRS-type.
SPF-besætningsejere kan læse mere om saneringer hos Sundhedsstyringen i Blå SPF-mappe (kræver log-in).
Du kan kontakte Sundhedsstyringen på:
Telefon: 8740 5101
Mail: sundhedsstyringen@seges.dk
Afdelingsleder, Bjørn Lorenzen
Telefon: 3339 4859
Mail: blo@seges.dk
Blandt de Røde SPF-besætninger var der i 2007 77%, som var deklareret fri for PRRS. I 2018 var dette tal 98%. En tilsvarende udvikling ses for de Blå SPF-besætninger, hvor der i 2007 var 54%, som var deklareret fri for PRRS. I 2018 var tallet 72% for Blå SPF. Samlet set var 74% af alle danske SPF-besætninger deklareret fri for PRRS ved udgangen af 2018.
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 18-10-2019
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/PRRS
