Opdateret 17. juli 2020

prrs - sådan håndterer du dine grise

På denne tema-side om PRRS har vi samlet al den viden, vi har om PRRS. Det er også her, du finder information om tilfælde af smitte af PRRS fra ornestationer.

Analyse for PRRS - du skal selv indberette

Skal du udtage prøver for analyse for PRRS ved hjælp af PCR, skal du indrapportere dette. Det er vigtigt, at der bliver indrapporteret om udtagning af prøver, inden prøverne bliver taget i din besætning.

Det er nemt at indberette. Du skal udfylde CVR- og CHR-nummer. Herefter vil der automatisk komme data fra CHR-registret. En del af felterne er derefter udfyldt. Desuden udfyldes din dyrlæges og din egen e-mailadresse samt dato for udtagning af prøver og for seneste leverance af slagtedyr. Når formularen er udfyldt, så trykkes på SEND. For at sikre mod svindel modtager du kort efter en e-mail, der skal bekræftes med NemID. Din dyrlæge modtager en kopi.

Sundhedsstyringen og slagterierne får automatisk en besked tilsendt, når I har udfyldt og indsendt formularen, så de kan træffe forholdsregler, så der ikke sendes kød til de lande, der har restriktioner.

ANMELDEPLIGTIG SYGDOM

PRRS er en såkaldt liste 2 anmeldepligtig husdyrsygdom, hvilket betyder, at såvel svineproducenter som dyrlæger skal reagere, såfremt der opstår mistanke om klinisk udbrud af PRRS i en svinebesætning.

PRRS bekendtgørelsen fra 1994 foreskriver, at den der har ansvaret for driften af en svinebesætning, skal ved viden eller mistanke om, at PRRS forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge. Anmeldelse skal ske, når der hos søer eller gylte forekommer:

  1. et usædvanligt stort antal aborter, eller
  2. et usædvanligt stort antal for tidlige faringer med fødsel af døde eller svage smågrise.

I disse tilfælde skal dyrlæger indsende materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. 

Det er vigtigt ved hjælp af blodprøver at få undersøgt for antistoffer for at kende din besætnings PRRS-status og herefter få udarbejdet en PRRS-strategi for din besætning.

I den akutte fase af sygdommen skal de primære virkninger af infektionen begrænses mest muligt. Forhold, der nedsætter smittetrykket i besætningen, er:

  • Fokus på hygiejne, management og smittebeskyttelse
  • Mindst mulig kuldudjævning, og kun af grise der er under end 24 timer
  • Ingen kuldudjævning efter størrelse/køn, kun for at besætte ledige patter
  • Alle grise følger ugeholdet, ingen tilbageførsel af grise
  • Alt-ind alt-ud, hvor det er muligt
  • Polterekrutteringspolitik, evt stop for indkøb af polte i en periode på nogle måneder
  • Vaccination/behandling mod andre infektioner, der giver anledning til sekundære problemer

Gennem sanering er der mulighed for at eliminere PRRS. Inden en sanering iværksættes, er det dog vigtigt at overveje, om det også er det rigtige valg. Der skal tages hensyn til beliggenhed af ejendommen, smittebeskyttelse, besætningsopbygning og besætningens nuværende sundhed. Samtidig skal der laves en økonomisk beregning på, hvad der økonomisk er bedst for besætningen. Til hjælp for beslutningen kan der bestilles en GIS-rapport, der indeholder oplysninger om status af nabobesætninger i en 3 km's radius.

Ved en sanering for PRRS skal det desuden overvejes, om besætningen samtidig skal sanere for andre sygdomme fx almindelig lungesyge (mycoplasmalungesyge).

Sanering af svinebesætninger kan i princippet gennemføres på to måder:

  • Totalsanering
  • Delsanering

Delsaneringer for PRRS i danske SPF-besætninger

Saneringsprogrammer for PRRS er hyppige indenfor SPF-systemet. Hvert år afslutter mellem 35 og 113 besætninger sanering for PRRS1, og mellem 26 og 70 besætninger afslutter sanering for PRRS2. Succesraten er generelt god. Ca. 85% af de besætninger, som påbegynder en kontrolperiode efter PRRS-sanering, opnår PRRS-fri SPF-status.

Det danske SPF-system består af ca. 215 avls- og opformeringsbesætninger (Rød SPF) og ca. 2500 produktionsbesætninger (Blå SPF). 80% af de danske søer er en del af SPF-systemet.

Afsluttede PRRS-saneringer i perioden 2008 til 2018

Figur 1: Afsluttede PRRS-saneringer i perioden 2008 til 2018. Mellem 35 og 113 besætninger afslutter sanering for PRRS1 hvert år og mellem 26 og 70 besætninger afslutter sanering for PRRS2. 

Besætninger, som er i kontrolperioden efter en PRRS-sanering, har +san på deres SPF-status efterfulgt af den sygdom, som de er blevet saneret for, fx Blå SPF+sanPRRS1. Besætningen kan opnå saneringsstatus, efter den har gennemgået et forløb, som sandsynliggør, at PRRS er fjernet fra besætningen, og der er blevet udtaget 30 negative blodprøver.

Kontrolperioden efter PRRS-sanering er altid mindst 6 måneder og afsluttes af yderligere 30 blodprøver. Er disse blodprøver også negative, sender besætningsdyrlægen besked til Sundhedsstyringen om, at kontrolperioden er afsluttet, og besætningen kan skifte status til at være deklareret fri for den pågældende PRRS-type. 

SPF-besætningsejere kan læse mere om saneringer hos Sundhedsstyringen i Blå SPF-mappe (kræver log-in).

Du kan kontakte Sundhedsstyringen på:

Telefon: 8740 5101
Mail: sundhedsstyringen@seges.dk

Afdelingsleder, Bjørn Lorenzen
Telefon: 3339 4859
Mail: blo@seges.dk

 

PRRS-virus kan påvises ved en PCR-test. Resultatet viser, hvor meget PRRS-virus der er i grisen.

Hvad er PCR?

PCR er en test til at undersøge et prøvemateriale (blod, spyt eller lignende) for indhold af arvemateriale fra forskellige organismer f.eks. virus og bakterier.

Alle vira og bakterier indeholder arvemateriale (DNA/RNA), som er specifikt for den pågældende organisme, ligesom et fingeraftryk. 

At finde virus (eller bakterier), som er ganske små organismer mellem millioner andre kan være som at lede efter en nål i en høstak. Derfor anvendes PCR, hvor virussets specifikke arvemateriale (fingeraftrykket) opformeres, til det bliver muligt at måle (detektionsgrænsen). Opformeringen sker gennem 30-40 cyklusser, hvor virussets specifikke arvemateriale fordobles gennem hver cyklus. 

Hvad er en ct-værdi?

Ct-værdien angiver det antal cyklusser, der skal til for at opformere virussets specifikke arvemateriale i prøven til detektionsgrænsen, dvs. tallet kan ligge mellem 0 og 40 (eller det maksimale antal cyklusser, der køres). 

Er der meget virus i prøven, skal der færre cyklusser til at opformere det specifikke arvemateriale til at overstige detektionsgrænsen, og det medfører en lav ct-værdi. Er der omvendt meget lidt virus i prøven, skal det specifikke arvemateriale opformeres gennem mange cyklusser og giver dermed en højere ct-værdi. Mængden af virus måles konstant under testens cyklusser, og detektionsgrænsen kan sagtens nåes undervejs i en cyklus, hvormed ct-værdien kan antage et decimaltal. Hvis det specifikke arvemateriale for virus, som man leder efter, ikke kan findes efter opformeringen, vil prøven fremstå negativt.

Tolkning af PCR-svar

En høj ct-værdi angiver at der er lidt virus i prøven. 

PRRS1 og PRRS2 er SPF-sygdomme og deklareres i SPF-systemet.

På Sundhedsstyringens hjemmeside kan du læse mere om SPF-systemet generelt - herunder om smittebeskyttelse, SPF-sygdomme, transport og SPF-Sundhedsregler.

Delsaneringer for PRRS1 og PRRS2 gennemføres ofte i SPF-besætninger. Det kan du læse mere om under punktet 'Fri for PRRS - hvordan?'.

Udvikling i PRRS-forekomst i SPF-besætninger

Blandt de Røde SPF-besætninger var der i 2007 77%, som var deklareret fri for PRRS. I 2018 var dette tal 98%. En tilsvarende udvikling ses for de Blå SPF-besætninger, hvor der i 2007 var 54%, som var deklareret fri for PRRS. I 2018 var tallet 72% for Blå SPF. Samlet set var 74% af alle danske SPF-besætninger deklareret fri for PRRS ved udgangen af 2018. 

Udvikling i PRRS-forekomst i danske SPF-besætninger fra 2007 til 2018

Figur 2: Udvikling i PRRS-forekomst i danske SPF-besætninger fra 2007 til 2018.

Landbrug & Fødevarer Svineproduktion har fastlagt en række veterinære brancheregler for DanBred ornestationer og isolationsstalde; herunder overvågning for PRRS.

Fra 1. november 2019 er der iværksat en ny overvågningsmodel for PRRS på såvel isolationsstalde som ornestationer. Fra og med februar 2020 bliver alle ornestationer, vaccinerede såvel som ikke vaccinerede, ornestationer overvåget ugentligt.

Hver uge bliver der taget stikprøver af ornerne på ornestationerne. Blodprøverne undersøges i PCR-metode for PRRS-virus, og hver anden uge undersøges ligeledes for PRRS antistoffer. PCR-metoden er velegnet til at påvise akutte PRRS-infektioner, hvor blod og spyt fra ornerne i starten af sygdomme kan indeholde store mængder PRRS virus. Til gengæld er PCR metoden ikke velegnet fra ca. 2 uger efter PRRS smitte i den enkelte orne.

Påvisning af antistoffer for PRRS er velegnet til at påvise PRRS infektion fra 12-14 dage efter smitte. Den kombinerede overvågning med ugentlige PCR-undersøgelser og undersøgelser for antistoffer hver 2. uge giver derfor en stor sikkerhed for at påvise PRRS infektion blandt ornerne på en ornestation.

Overvågningen kan ikke med 100% sikkerhed finde alle eventuelle PRRS-infektioner på kort tid. Såfremt en enkelt orner bliver smittet med PRRS virus, vil der typisk gå 2-3 døgn før man med sikkerhed kan påvise PRRS virus i blod eller spyt.

For de PRRS vaccinerede ornestationer gennemføres den samme overvågning som for de PRRS negative ornestationer, dog undersøges ikke for antistoffer i prøverne, idet alle orner må forventes at være antistofpositive grundet PRRS-vaccinationen. Overvågningen i de PRRS vaccinerede ornestationer startede i januar 2019.

PRRS er en stærkt smitsom virus som normalt vil sprede sig hurtigt på en ornestation. Selv om overvågningen foregår hver uge i alle ornestationens sektioner, kan man være uheldig ikke at udtage stikprøver blandt de få smitte orner i sygdommes start.

Alle unge orner skal gennemgå en karantæne på mindst 30 dage, inden de kan indsættes på en ornestation.

Det er lovpligtigt at teste ornerne for Brucellose, Aujeszkys syge og Klassisk svinepest. Branchereglerne for DanBred foreskriver desuden test for PRRS. Overvågningen foregår lidt forskellig, afhængig af om det er PRRS-negative orner eller PRRS-vaccinerede orner.

Overvågning af PRRS i karantænestalde med PRRS-negative orner

Alle orner indsat i karantænestalden undersøges umiddelbart efter ankomsten for antistoffer mod PRRS. Kun antistof negative orner må være i karantæne. 
Tidligst 15 dage inden planlagt overførsel til ornestationen undersøges alle orner igen for antistoffer mod PRRS og for PRRS-virus ved PCR. Ornerne skal, når de overflyttes til KS-stationen, både være fri for antistoffer mod PRRS og PRRS-virus.

Såfremt der påvises PRRS-antistoffer eller PCR-positive prøver, indføres der salgstop på karantænestationen, og der udtages afklarende blodprøver til udredningen af situationen.

Overvågning af PRRS i karantænestalde med PRRS-vaccinerede orner

Alle PRRS-vaccinerede orner undersøges hurtigst muligt efter indsættelse i karantæne for antistoffer mod PRRS. Alle ornerne skal være antistofpositive, som bevis på at vaccinationen har virket. Orner der er antistof-negative fjernes fra karantænen. 
Tidligst 15 dage inden planlagt overførsel til ornestationen undersøges alle orner for PRRS-virus ved PCR. Ornerne skal være frie for PRRS-virus for at kunne blive flyttet til en ornestation.

Såfremt der påvises PCR-positive prøver, indføres der salgsstop på karantænestationen, og der udtages afklarende blodprøver til udredningen af situationen.

Ansvarsfraskrivelse

I nedenstående er der listet nogle spørgsmål omkring emnet PRRSV og sæd. Spørgsmålene er forsøgt besvaret på baggrund af paratviden og tjek af nogle få nøgleartikler, da der ikke har været tid til at lave et gennemarbejdet litteraturreview. Ansvaret for fejl og unøjagtigheder er udelukkende min, og jeg kan ikke stilles til ansvar hvis ukorrekte detaljer i nedenstående medfører tab i håndtering af PRRSV i besætninger.

Lars Erik Larsen, DTU/KU


Udskiller PRRSV smittede orner virus i sæden?

Ja! Adskillige epidemiologiske og eksperimentelle studier har vist at infektiøst PRRSV virus udskilles i sæden fra smittede orner. Det er også opfattelsen hos alle ”ædru” PRRSV forskere

Hvor lang tid er orner viræmiske efter infektion?

Som en tommelfinger regel fra 4 til 10 dage efter infektion, men virus er påvist i en mindre andel af smittede orner i op til 31 dage efter infektion og tidligere påvisning kan også ske i en mindre del af ornerne. Viræmiens længde afhænger af en lang række faktorer herunder infektionsdosis, ornes alder og kondition, virus stammens virulens osv. Der er en række eksperimentelle data på området der giver lidt forskellige resultater, men generelt er viræmiens længde den samme som for søer og væsentlig kortere end i grise i vækst (3-4 uger). 

Hvor lang tid udskiller orner PRRSV i sæden efter infektion?

Et konservativt bud er 4-10 dage efter eksperimentel infektion, men igen afhænger dette af de samme faktorer som viræmien, og i sær hvilke metode der anvendes til påvisning. Nogle få % af de inficerede orner vil få en persistent infektion, hvor der kan ses intermitterende udskillelse i sæd i en længere periode – et enkelt studium har påvist virus RNA i sæd i 92 dage efter infektion. Ved bioassays (inokulation af sæd i naive grise) har man påvist levende virus fra 4 dage til 6 uger i eksperimentelle forsøg. Udskillelse af virus i sæd kan forekomme uden at virus kan påvises i blodet, men normalt er der god overensstemmelse mellem fund i blod og sæd.

Hvor stor er mængden af PRRSV i sæden?

Lavere end i blod af akut smittede dyr! Der er lavet få undersøgelser af dette med generelt er mængden 100-1000 gange lavere end mængden af virus i blod og hertil kommer yderligere fortynding af sæden inden brug.

Hvad er risikoen for infektion med PRRSV inficeret sæd?

Lavere end risikoen for overførsel ved kontaktsmitte – bedste bud er 10-15 %, men der er stor usikkerhed i dette estimat! Et enkelt eksperiment viste, at infektions risikoen faldt med faldende mængde virus i sæden. Overordnet er det formodentligt således, at risikoen for overførsel af smitte afhænger af mængden af virus i sæden, som igen afhænger af, hvilke fase af infektionen ornen er i på tapningstidspunktet, men en række andre faktorer spiller også ind, herunder graden af forurening af sæden fra urin og fæces, virus stammens virulens, soens kondition mm. Set fra besætningen vil risikoen for introduktion stige med antal søer, der insemineres med kontamineret sæd. Hvor stor risikoen er under feltforhold er meget svær at vurdere. Det mest informative ”studie”, er udbruddet i Schweiz i 2012, som blev sporet tilbage til en tysk ornestation, der var faldet. I dette studium blev der identificeret 2 orner, der var positive, heraf en i sæden. Fra den ene orne blev 15 % af inseminerede søer smittet, mens 10 % blev smittet med sæd fra den anden orne. Irland havde også et stort udbrud, der blev sporet tilbage til smittede ornestationer, men det er uklart hvor mange der blev smittet.

Kan fostre smittes med PRRSV efter inseminering?

Ja. Eksperimentelle studier har vist at eksponering med PRRSV kan medføre transplacental infektion af fostre. Ældre studier viste, at ca. 8 % af fostrene blev smittet, når soen insemineret med sæd spiket med en relativ høj dosis af PRRSV. Der er ikke data på, hvor stor risikoen er under feltforhold, da mængden af virus i sæden formodentligt er 100-1000 gange mindre. 

Kan der forventes kliniske tegn i besætningen efter insemination med PRRSV kontamineret sæd?

Nej, ikke nødvendigvis. Søer i god kondition kan være subklinisk smittet. I Schweiz konstaterede man retrospektivt, at nogle søer havde haft let feber, men det var ikke i en grad, at det gav anledning til reaktion for producenterne.

Sker der sekundær spredning til andre sektioner, herunder til højdrægtige søer, vil man formodentligt opleve det samme forløb som i akut smittede besætninger. Bemærk også, at der kan være forsinkelse i kliniske tegn, hvis kun inseminerede søer bliver smittet, og sekundær smitte undgås, da der vil være en risiko for, at der fødes viræmiske grise 3-4 måneder senere. Denne risiko er formodentligt meget lille, men det kan ikke udelukkes helt.

Referencer

  1. Prieto C, Castro JM. Porcine reproductive and respiratory syndrome virus infection in the boar: a review. Theriogenology. 2005;63:1–16.
  2. Nathues C, Perler L, Bruhn S, Suter D, Eichhorn L, Hofmann M, et al. An Outbreak of Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome Virus in Switzerland Following Import of Boar Semen. Transbound Emerg Dis. 2016;63:e251–61. doi:10.1111/tbed.12262.

Opdateret 13. juli 2020

13. juli 2020 kl. 13.00

PRRS FRA HATTING AALBORG: RØDE BESÆTNINGER SCREENET NEGATIV FOR PRRS-VIRUS

D. 8 juni 2020 testede en orne positiv for PRRS1 hos Hatting Aalborg. Seks røde besætninger havde modtaget sæd fra Hatting Aalborg, og de seks besætninger er derfor blevet screenet for PRRS. Resultatet at prøverne viser, at alle seks besætninger er testet negativ for PRRS-virus.

Efter fund af PRRS hos Hatting Aalborg blev ornestationen underlagt salgsstop. Salgsstoppet blev ophævet d. 8. juli, hvor anden omgang af blodprøver på alle orner viste, at ingen af de resterende orner hos Hatting Aalborg havde PRRS-virus.

Alle undersøgelser hos Hatting Aalborg er færdige, og sagen er hermed afsluttet.

Har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Anne-Grete Hassing Hvolgaard på e-mail ahh@seges.dk eller via telefon +45 51359279.


8. juli 2020 kl .19.55

Hatting Aalborg: Salgsstop ophævet

Vi har nu modtaget svar på blodprøver udtaget den 7. juli 2020 på ornestation Aalborg. Alle blodprøver er testet negative i PCR, og salgsstop for Hatting Aalborg er derfor ophævet pr. 8. juli 2020.

I går tirsdag den 7. juli 2020 blev der udtaget blodprøver af de resterende 193 orner på Hatting Aalborg til afklaring af salgsstoppet for PRRS1, som blev indført den 8. juni 2020. Alle blodprøver er testet negative i PCR, og salgsstop for Hatting Aalborg er derfor ophævet pr. 8. juli 2020.

Har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Anne-Grete Hassing Hvolgaard på e-mail ahh@seges.dk eller via telefon +45 51359279.


19. juni 2020 kl. 16.30

Svar på positiv blodprøve fra tirsdag den 16. juni

Vi har fået svaret på de individuelle prøver fra den pool, som er testet positiv for PRRS1-virus ved udtagningen tirsdag d. 16. juni. Der er én orne ud af de 5 orner fra den positive pool, som er testet positiv for PRRS1-virus med en CT-værdi på 33,7. Prøver under CT-værdi på 40 er positive.

Den positive orne aflives, og salgsstoppet opretholdes.


17. juni 2020 kl. 19.00 

Resultat af blodprøver udtaget på Hatting Aalborg 16. juni 2020

I går tirsdag den 16. juni 2020 blev der udtaget blodprøver af alle orner på Hatting Aalborg til afklaring af salgsstoppet for PRRS1, som blev indført den 8. juni 2020.

Resultatet af blodprøverne viser, at der er 1 pool af blod fra 5 orner, som er positiv for PRRS1-virus. De individuelle blodprøver fra poolen undersøges for PRRS1-virus torsdag den 18. juni 2020.

Salgsstoppet opretholdes for nuværende.


10. juni kl. 18.48 

Alle orner testet negativ for PRRS-virus hos Hatting Aalborg

Der er kommet svar på de 287 blodprøver udtaget fra orner hos Hatting Aalborg. Alle blodprøverne var negative for PRRS-virus. Prøverne blev analyseret i pools af 5 og 5.

Salgsstoppet for Hatting Aalborg gælder fortsat, og der kan tidligst om seks dage tages nye prøver af alle orner til afklaring af, om salgsstoppet kan ophæves, da KS-reglerne foreskriver, at man tidligst kan teste en ornestation virusfri syv dage efter, at det sidste positive dyr er fjernet.

Virus ikke påvist i sæden fra Hatting Aalborgs PRRS-positive orne

Vi har samtidig fået svar fra PCR-analysen af sæden fra den første PRRS-positive orne. Testen viste, at der ikke kunne påvises PRRS-virus fra sæden, som er udtaget lige før aflivning.

SEGES’ taskforce er i tæt dialog med Fødevarestyrelsen om, hvordan vi skal håndtere de besætninger, der har modtaget sæd fra Hatting Aalborg. Vi opdaterer siden løbende og melder ud, så snart vi har noget klar.


10. juni kl. 14.30

Materiale fra orne sendt til genetisk karakterisering

Vi har fået svar på re-analysen af ornen, som blev testet positiv i sidste uge på DTU. Ornen er nu også testet positiv på Statens Serum Institut, som bekræftede, at ornen er positiv for PRRS-virus med en CT-værdi på 34.

Ornens sæd er i øjeblikket ved at blive undersøgt for PRRS-virus på Statens Serum Institut. Der er sendt materiale til Københavns Universitet, som vil iværksætte en genetisk karakterisering. Den forventer vi svar på i næste uge.


9. juni kl. 16.35

Blodprøver på alle orner hos Hatting Aalborg

Vi har nu udtaget prøver af alle orner hos Hatting Aalborg. De undersøges i morgen for PRRS-virus på SSI, og vi forventer svar onsdag sidst på dagen. Vi vil forsøge at foretage en genetisk karakterisering af PRRS-virus fra den ene positive orne, men da der er fundet meget lidt PRRS-virus i ornen kan det blive svært.

I går var der 288 levende orner, og i dag er der kun 287 levende orner, da den positiv-testet orne er aflivet. Derfor er der taget 287 blodprøver og 1 sædprøve.


8. juni kl. 18.55

Orne testet positiv for PRRS-virus hos Hatting Aalborg 

Der er mandag eftermiddag konstateret PRRS-virus i en orne på den PRRS-vaccinerede ornestation Hatting Aalborg.

Ornestationen har været underlagt salgstop siden torsdag, hvor der kom et inkonklusivt svar på en PCR-prøve.

Hvad skal der ske nu?

SEGES Svineproduktion tester nu samtlige knap 300 orner på ornestationen for PRRS-virus i samarbejde med Hatting og SSI. Der forventes svar på prøverne inden for få dage. 

Hvad skal du gøre?

SEGES Svineproduktion anbefaler, at du taler med din dyrlæge om, hvad du skal gøre i din besætning, hvis du har modtaget sæd fra ornestationen. Man er blevet kontaktet direkte af Hatting, hvis man har modtaget sæd fra ornestationen inden for de seneste 14 dage.

Det er for tidligt at sige noget om smitterisikoen, før der er svar på de resterende prøver.

Har du spørgsmål?

SEGES’ taskforce vil løbende opdatere svineproduktion.dk, og vi opfordrer alle til at orientere sig her. Derudover har afdelingen Sundhedskontrollen i SEGES Svineproduktion oprettet en hotline i forbindelse med situationen. Du kan kontakte afdelingen på e-mail: sundhedskontrollen@seges.dk eller via telefon fra kl. 8-18 resten af ugen: +45 8740 8788.

Opdateret 17. juli 2020

17. juli 2020 kl. 17.30

Hatting Odense: Salgsstop ophævet

I går torsdag den 16. juli 2020 blev der udtaget blodprøver af de resterende 433 orner på Hatting Odense til afklaring af salgsstoppet for PRRS2, som blev indført den 8. juli 2020. Alle blodprøver er testet negative i PCR, og salgsstop for Hatting Odense er derfor ophævet pr. 17. juli 2020.

Har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Anne-Grete Hassing Hvolgaard på e-mail ahh@seges.dk eller via telefon +45 51359279.


11. juli 2020 kl. 9.30

Hatting Odense: Alle orner testet negative for PRRS-virus

Der er kommet svar på 100% blodprøvningen fra d. 9. juli fra de resterende 433 orner hos Hatting Odense, og resultatet viser, at alle orne er testet negative for PRRS1 og PRRS2.

Salgsstoppet for Hatting Odense gælder dog fortsat, idet KS-reglerne foreskriver, at man tidligst kan teste en ornestation virusfri syv dage efter, at det sidste positive dyr er fjernet. Der bliver derfor udtaget nye blodprøver ultimo næste uge.

Vi har samtidig fået svar fra analysen af sæden fra den positive PRRS-positive orne. Testen var negativ for PRRS1 og PRRS2. Ornen er aflivet.

Har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Anne-Grete Hassing Hvolgaard på e-mail ahh@seges.dk eller via telefon +45 51359279.


9. juli 2020 kl. 15.30

Blodprøver fra alle orner hos Hatting Odense

Pool fra d. 8. juli er analyseret enkeltvis, og den viser, at en orne er positiv for PRRS2. Ornen er aflivet, og der er indsendt sæd og tonsiller, som bliver analyseret for PRRS. 

Der er i dag d. 9. juli udtaget blodprøver fra alle 434 orner fra Hatting Odense. Blodprøverne undersøges i morgen for PRRS virus, både type 1 og type 2, hos SSI, og vi forventer svar på prøverne i morgen fredag sidst på dagen.

Har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Anne-Grete Hassing Hvolgaard på e-mail ahh@seges.dk eller telefon +45 51359279.


8. juli 2020 kl. 17.02

ORNE TESTET POSITIV FOR PRRS-Virus HOS HATTING ODENSE

Onsdag d. 8. juli 2020 er der hos ornestation Hatting Odense konstateret PRRS-virus type 2 i en pool bestående af 5 orner. Prøverne er undersøgt hos DTU, der oplyser, at CT-værdien hos den positive pool er på 32,9. Ornestation Odense har derfor fået betinget status, og der er indført salgsstop fra dags dato d. 8. juli 2020.

Den positive pool bliver i morgen d. 9. juli analyseret enkeltvis hos DTU.

Du er kontaktet af Hatting Odense, hvis du har modtaget sæd fra ornestationen inden for de seneste 14 dage.

Har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Anne-Grete Hassing Hvolgaard på e-mail ahh@seges.dk eller telefon +45 51359279.

 

Vi har løbende informeret om udviklingen af hele forløbet omkring smitte fra Ornestation Mors 2 - dette har vi samlet i et dokument, som du kan downloade.

Opklaring af PRRS1-variant fra Horsens

I sommeren 2019 blev der påvist PRRS1 på en PRRS-negativ ornestation i Horsens. Efterfølgende er tre avlsbesætninger og ca. 40 produktionsbesætninger smittet med PRRS via sæd fra ornestationen.

I opklaringsarbejdet stod det hurtigt klart, at PRRS1-varianten på ornestationen ikke lignede de PRRS1-varinater, der tidligere var påvist i Danmark. PRRS1 fra ornestationen er en ny variant, som er opstået ved en rekombination mellem to forskellige PRRS-vacciner. Den nye PRRS1-variant blev også fundet i en besætning ca. 6 km fra ornestationen. I denne besætning var begge PRRS-vacciner ordineret inden for en periode på ti dage. Det er derfor overvejende sandsynligt, at den nye PRRS1-variant opstod i nabobesætningen.

Læs om opklaringen af den nye variant af PRRS1

 


VIL DU LÆSE MERE OM PRRS?