Smitte med prrs - sådan håndterer du dine grise

Opdateret 23. marts 

Af Lars Erik Larsen og Lise Kvisgaard, Københavns Universitet

Ændring i forhold til sidste udgave
Da der var usikkerhed om de sekvenser, der var til rådighed for Porcilis PRRS vaccinestammen (DV) i Genbank var korrekte, har KU på baggrund af tidligere genereret sekvens rådata genereret sekvens af vaccine stammen direkte fra flasken. I første omgang er sekvensen for ORF2 samlet og sammenlignet med stammen fra Mors 2 (V24985). Sammenligningen viser at V24985 nu er 97,9 % identisk med DV stammen. Dette stemmer overens med de forskelle vi har set i ORF5, ORF7 og NSP2. 
Sammendraget er derfor ændret i henhold til disse nye oplysninger. 

Sammendrag
I begyndelsen af marts 2020 testede flere orner på ornestationen Mors 2 positiv for PRRSV ved PCR udført i forbindelse med den rutinemæssige overvågning. Sektion for Veterinær Klinisk Mikrobiologi, Forskningsgruppe for Enzootiske og Zoonotiske virus på Københavns Universitet har i samarbejde med SSI, foretaget en genetisk karakterisering af virus påvist i den mest positive orne. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge om virusset var vaccinevirus eller et “feltvirus” virus. 

Dele af ORF2 og ORF5, ORF7 samt NSP2 af PRRS virus påvist i blodet fra en orne (V24985) på Mors 2 ornestationen er blevet genom sekventeret. Ligheden mellem V24985 og DV (Porcilis PRRS vaccine stammen) var 98,2 % (11 nt forskelle) i ORF5 og 99,2 (3 nt forskelle) i ORF7. Ligheden mellem V24985 virusset og DV (sekventeret af KU direkte fra Porcilis PRRS vaccinen) i ORF2 var 97,8 % (16 nt forskelle). NSP2 analyserne viste, at der både var ligheder og forskelle mellem DV stammen og V24985.
Baseret på de foreløbige analyser kan det konkluderes at V24985 ikke er helt identisk med DV stammen, der er i Porcilis PRRS vaccinen som ornerne var vaccineret med. Der findes ikke data, der viser i hvor høj grad DV stammen ændre sig i hele genomet, når den cirkulere i længere tid mellem vaccinerede individer, men i et tidligere projekt har vi vist at ORF5 af DV stammen ændrede sig 1,2 % i løbet af 11 måneder. Derfor er det muligt, at V24985 er opstået fra DV stammen ved længere tids cirkulation mellem ornerne på selve ornestationen. Dog er der også relativ stor lighed mellem V24985 og danske “feltvirus”, så det kan heller ikke udelukkes at V24985 er et “feltvirus”, der er blevet introduceret på ornestationen uafhængigt af vaccinationerne. For at belyse dette nærmere forsøger KU at analysere en større del af V24985 genomet, men analyserne kompliceres dels af at ornerne har et meget lavt niveau af virus i blodet og dels af de begrænsninger i laboratorieaktivitet, der er iværksat på KU i forbindelse med Covid-19 situationen.

Af: Lars Erik Larsen, Københavns Universitet og Charlotte Sonne Kristensen, SEGES Svineproduktion 

I nedenstående er der beskrevet nogle hypoteser, omkring hvorfor vi har fundet PRRSV på Mors 2, samt hvad der taler for og imod den enkelte hypotese. Vi arbejder på højtryk for at komme nærmere en forklaring og har i den sammenhæng taget mange ekstra prøver på Mors 2, ligesom vi graver i hvilke orner, der er indsat hvornår og hvorfra.

Forløb

3. marts 2020: Der udtages rutinemæssigt 21 prøver til overvågning af PRRS-virus. Prøverne testes i 4 pools af 5 og en enkeltprøve ved PCR

4. marts 2020:  Enkeltprøven og en pool er positiv for PRRS1. Orne fra enkeltprøven aflives.

5. marts 2020: Alle 21 prøver testes individuelt ved PCR. Enkeltprøven er igen positiv og en af prøverne fra poolen er positiv (Ct hhv. 39 og 38). Vi har altså nu to PRRS1-positive orner.

6. marts 2020: Der testes 112 blodprøver fra den sektion, hvor den orne der er enkel-testet 4. marts var opstaldet. Her findes endnu en PRRS1 positiv orne med en Ct=34. En af blodprøverne ender med at skulle køres om. Vi har nu 3 PRRS1-positive orner. Den nye PRRS1-positive orne, og den orne, hvor prøven skulle re-testes, aflives. Der kommer svar på undersøgelse af sæd fra den første positive orne, samt de orner, der indgik i den første positive pool. Alle sædprøver er PRRS1-negative.

Hvorfor er der PRRS1 på Mors 2?

 De tre mest sandsynlige forklaringer på, at vi har fundet PRRS1 (RNA) på Mors 2 er i skrivende stund:

1. Der er kommet et vildtype virus ind eks. via luften, der spreder sig langsomt
2. De positive PCR skyldes persisterende PRRSV (RNA) fra vaccinerede orner.
3. En eller flere orner har haft PRRS-vaccinevirus med ind på Mors 2 og spreder vaccine virus til de andre orner

Vedr. 1. Vildtype virus infektion

Det er svært at sammenligne Ct-værdierne fra Mors 2 med dem fra Hatting Horsens og andre studier, da ornerne på Mors 2 er vaccineret. Vi har derfor sammenlignet prøverne fra Mors 2 med en undersøgelse vi lavede for et par år siden. Her smittede vi grise med PRRS-virus otte uger efter de var dobbelt vaccineret mod PRRS1 og PRRS2 –  dvs. de var vaccineret som ornerne på Mors 2 er vaccineret. Det PRRS-virus vi smittede grisene med var forskellig fra det, der er i PRRS1-vaccinen. Efter smitte var der en kort viræmi (PRRS-virus i grisenes blod) med Ct værdier mellem 30 og 38 primært på dag 3 og 5, men ellers testede de negative (Mere på Svineproduktion.dk, meddelelse 1068 og ScienceDirect). Husk at høj Ct værdi er lidt virus og lav Ct værdi er meget virus.

Dette scenarie kan således ikke afvises og må betegnes som sandsynligt i øjeblikket.

Vedr. 2. ”Persisterende” PRRS-vaccinevirus

Internationale studier har vist at PRRS-vaccinevirus RNA i gennemsnit kan påvises 30 dage efter vaccination, men et enkelt studium har påvist PRRS-virus i tonsillerne (mandlerne) op til 3 måneder efter vaccination. I vores undersøgelse, hvor vi dobbeltvaccinerede grise, påviste vi PRRS-virus RNA i blod ved PCR tre måneder efter vaccinationen – dog kun i nogle få dyr. De orner, der er testet positive på Mors 2, blev vaccineret i august – altså for 7 måneder siden. Så vidt vi ved, er der ikke publiceret undersøgelser, hvor man har kigget efter vaccinevirus i så lang tid efter vaccination. Desuden er to af de PRRS-positive orner testet negative for PRRS-virus ved PCR før indsættelse på Mors 2. Den sidste orne er vi ved at undersøge historikken på. Det kan dog ikke udelukkes, at der er sket en reaktivering af PRRS-virus efterfølgende. Dette scenarie kan således ikke afvises, men vurderes ikke at være sandsynligt.

Vedr. 3. En eller flere orner spreder PRRS-vaccinevirus

Dette ligner meget scenario 2. En orne, der efter indsættelsen i karantænen har spredt PRRS- vaccinevirus til de andre orner. Eller en orne, der har haft et PRRS-virus med fra den besætning den er indsat fra. Dette skulle dog helst ikke ske, da der ikke må indsættes orner med PRRS-virus i blodet i karantæne, ligesom alle orner siden 1. november 2019 testes ved PCR for PRRS-virus før de sættes ind på ornestationen. Dette scenarie kan således ikke afvises, men vurderes ikke at være sandsynligt.

Risiko for sædsmitte

På baggrund af de høje Ct-værdier fra de orner, som er testet positive på blodprøver, vurderer vi, at risikoen for sæd-overført smitte er mindre end den var i forbindelse med Horsens PRRS-udbruddet – uanset om det er PRRS-vaccinevirus eller en PRRS-vildtype variant. Det er desværre ikke muligt at lave en kvantitativ vurdering af dette.

Perspektiver

Vi forsøger at afgøre hvilken variant af PRRS1-virus, der er i de PRRS-positive prøver ved sekvensanalyse, men vores erfaring er, at det er svært at få brugbare svar fra prøver, der har så høje Ct-værdier. Hvis det lykkes at bestemme virus sekvensen, vil vi forhåbentligt kunne skelne scenarie 1 fra de to andre scenarier. Baggrunden for forbeholdet er, at vi ved at der cirkulerer nogle PRRS-virusstammer, der har stor lighed med den PRRS1 variant der er i vaccinen Porcilis® PRRS VET.

Derudover er der iværksat en række ekstra undersøgler på de udtagne prøver som bidrage til at belyse situationen.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det du nu har læst, så kontakt Charlotte Sonne Kristensen (csk@seges.dk)

 

 

Landbrug & Fødevarer Svineproduktion har fastlagt en række veterinære brancheregler for DanBred ornestationer og isolationsstalde; herunder overvågning for PRRS.

Fra 1. november 2019 er der iværksat en ny overvågningsmodel for PRRS på såvel isolationsstalde som ornestationer. Fra og med februar 2020 bliver alle ornestationer, vaccinerede såvel som ikke vaccinerede, ornestationer overvåget ugentligt.

Hver uge bliver der taget stikprøver af ornerne på ornestationerne. Blodprøverne undersøges i PCR-metode for PRRS-virus, og hver anden uge undersøges ligeledes for PRRS antistoffer. PCR-metoden er velegnet til at påvise akutte PRRS-infektioner, hvor blod og spyt fra ornerne i starten af sygdomme kan indeholde store mængder PRRS virus. Til gengæld er PCR metoden ikke velegnet fra ca. 2 uger efter PRRS smitte i den enkelte orne.

Påvisning af antistoffer for PRRS er velegnet til at påvise PRRS infektion fra 12-14 dage efter smitte. Den kombinerede overvågning med ugentlige PCR-undersøgelser og undersøgelser for antistoffer hver 2. uge giver derfor en stor sikkerhed for at påvise PRRS infektion blandt ornerne på en ornestation.

Overvågningen kan ikke med 100% sikkerhed finde alle eventuelle PRRS-infektioner på kort tid. Såfremt en enkelt orner bliver smittet med PRRS virus, vil der typisk gå 2-3 døgn før man med sikkerhed kan påvise PRRS virus i blod eller spyt.

For de PRRS vaccinerede ornestationer gennemføres den samme overvågning som for de PRRS negative ornestationer, dog undersøges ikke for antistoffer i prøverne, idet alle orner må forventes at være antistofpositive grundet PRRS-vaccinationen. Overvågningen i de PRRS vaccinerede ornestationer startede i januar 2019.

PRRS er en stærkt smitsom virus som normalt vil sprede sig hurtigt på en ornestation. Selv om overvågningen foregår hver uge i alle ornestationens sektioner, kan man være uheldig ikke at udtage stikprøver blandt de få smitte orner i sygdommes start.

Alle unge orner skal gennemgå en karantæne på mindst 30 dage, inden de kan indsættes på en ornestation.

Det er lovpligtigt at teste ornerne for Brucellose, Aujeszkys syge og Klassisk svinepest. Branchereglerne for DanBred foreskriver desuden test for PRRS. Overvågningen foregår lidt forskellig, afhængig af om det er PRRS-negative orner eller PRRS-vaccinerede orner.

Overvågning af PRRS i karantænestalde med PRRS-negative orner

Alle orner indsat i karantænestalden undersøges umiddelbart efter ankomsten for antistoffer mod PRRS. Kun antistof negative orner må være i karantæne. 
Tidligst 15 dage inden planlagt overførsel til ornestationen undersøges alle orner igen for antistoffer mod PRRS og for PRRS-virus ved PCR. Ornerne skal, når de overflyttes til KS-stationen, både være fri for antistoffer mod PRRS og PRRS-virus.

Såfremt der påvises PRRS-antistoffer eller PCR-positive prøver, indføres der salgstop på karantænestationen, og der udtages afklarende blodprøver til udredningen af situationen.

Overvågning af PRRS i karantænestalde med PRRS-vaccinerede orner

Alle PRRS-vaccinerede orner undersøges hurtigst muligt efter indsættelse i karantæne for antistoffer mod PRRS. Alle ornerne skal være antistofpositive, som bevis på at vaccinationen har virket. Orner der er antistof-negative fjernes fra karantænen. 
Tidligst 15 dage inden planlagt overførsel til ornestationen undersøges alle orner for PRRS-virus ved PCR. Ornerne skal være frie for PRRS-virus for at kunne blive flyttet til en ornestation.

Såfremt der påvises PCR-positive prøver, indføres der salgsstop på karantænestationen, og der udtages afklarende blodprøver til udredningen af situationen.

Hvad er PCR?

PCR er en test til at undersøge et prøvemateriale (blod, spyt eller lignende) for indhold af arvemateriale fra forskellige organismer f.eks. virus og bakterier.

Alle vira og bakterier indeholder arvemateriale (DNA/RNA), som er specifikt for den pågældende organisme, ligesom et fingeraftryk. 

At finde virus (eller bakterier), som er ganske små organismer mellem millioner andre kan være som at lede efter en nål i en høstak. Derfor anvendes PCR, hvor virussets specifikke arvemateriale (fingeraftrykket) opformeres, til det bliver muligt at måle (detektionsgrænsen). Opformeringen sker gennem 30-40 cyklusser, hvor virussets specifikke arvemateriale fordobles gennem hver cyklus. 

Hvad er en ct-værdi?

Ct-værdien angiver det antal cyklusser, der skal til for at opformere virussets specifikke arvemateriale i prøven til detektionsgrænsen, dvs. tallet kan ligge mellem 0 og 40 (eller det maksimale antal cyklusser, der køres). 

Er der meget virus i prøven, skal der færre cyklusser til at opformere det specifikke arvemateriale til at overstige detektionsgrænsen, og det medfører en lav ct-værdi. Er der omvendt meget lidt virus i prøven, skal det specifikke arvemateriale opformeres gennem mange cyklusser og giver dermed en højere ct-værdi. Mængden af virus måles konstant under testens cyklusser, og detektionsgrænsen kan sagtens nåes undervejs i en cyklus, hvormed ct-værdien kan antage et decimaltal. Hvis det specifikke arvemateriale for virus, som man leder efter, ikke kan findes efter opformeringen, vil prøven fremstå negativt.

Tolkning af PCR-svar

En høj ct-værdi angiver at der er lidt virus i prøven. 

PRRS er en anmeldepligtig sygdom

PRRS er en såkaldt liste 2 anmeldepligtig husdyrsygdom, hvilket betyder, at såvel svineproducenter som dyrlæger skal reagere, såfremt der opstår mistanke om klinisk udbrud af PRRS i en svinebesætning.

PRRS bekendtgørelsen fra 1994 foreskriver, at den der har ansvaret for driften af en svinebesætning, skal ved viden eller mistanke om, at PRRS forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge. Anmeldelse skal ske, når der hos søer eller gylte forekommer:

1. et usædvanligt stort antal aborter, eller
2. et usædvanligt stort antal for tidlige faringer med fødsel af døde eller svage smågrise.

I disse tilfælde skal dyrlæger indsende materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. 

PRRS1 og PRRS2 er SPF-sygdomme og deklareres i SPF-systemet.

På Sundhedsstyringens hjemmeside kan du læse mere om SPF-systemet generelt - herunder om smittebeskyttelse, SPF-sygdomme, transport og SPF-Sundhedsregler.

Gennem sanering er der mulighed for at eliminere PRRS. Inden en sanering iværksættes, er det dog vigtigt at overveje, om det også er det rigtige valg. Der skal tages hensyn til beliggenhed af ejendommen, smittebeskyttelse, besætningsopbygning og besætningens nuværende sundhed. Samtidig skal der laves en økonomisk beregning på, hvad der økonomisk er bedst for besætningen. Til hjælp for beslutningen kan der bestilles en GIS-rapport, der indeholder oplysninger om status af nabobesætninger i en 3 km's radius.

Ved en sanering for PRRS skal det desuden overvejes, om besætningen samtidig skal sanere for andre sygdomme fx almindelig lungesyge (mycoplasmalungesyge).

Sanering af svinebesætninger kan i princippet gennemføres på to måder:

• Totalsanering
• Delsanering

 

Ansvarsfraskrivelse

I nedenstående er der listet nogle spørgsmål omkring emnet PRRSV og sæd. Spørgsmålene er forsøgt besvaret på baggrund af paratviden og tjek af nogle få nøgleartikler, da der ikke har været tid til at lave et gennemarbejdet litteraturreview. Ansvaret for fejl og unøjagtigheder er udelukkende min, og jeg kan ikke stilles til ansvar hvis ukorrekte detaljer i nedenstående medfører tab i håndtering af PRRSV i besætninger.

Lars Erik Larsen, DTU/KU

---

Udskiller PRRSV smittede orner virus i sæden?

Ja! Adskillige epidemiologiske og eksperimentelle studier har vist at infektiøst PRRSV virus udskilles i sæden fra smittede orner. Det er også opfattelsen hos alle ”ædru” PRRSV forskere

Hvor lang tid er orner viræmiske efter infektion?

Som en tommelfinger regel fra 4 til 10 dage efter infektion, men virus er påvist i en mindre andel af smittede orner i op til 31 dage efter infektion og tidligere påvisning kan også ske i en mindre del af ornerne. Viræmiens længde afhænger af en lang række faktorer herunder infektionsdosis, ornes alder og kondition, virus stammens virulens osv. Der er en række eksperimentelle data på området der giver lidt forskellige resultater, men generelt er viræmiens længde den samme som for søer og væsentlig kortere end i grise i vækst (3-4 uger). 

Hvor lang tid udskiller orner PRRSV i sæden efter infektion?

Et konservativt bud er 4-10 dage efter eksperimentel infektion, men igen afhænger dette af de samme faktorer som viræmien, og i sær hvilke metode der anvendes til påvisning. Nogle få % af de inficerede orner vil få en persistent infektion, hvor der kan ses intermitterende udskillelse i sæd i en længere periode – et enkelt studium har påvist virus RNA i sæd i 92 dage efter infektion. Ved bioassays (inokulation af sæd i naive grise) har man påvist levende virus fra 4 dage til 6 uger i eksperimentelle forsøg. Udskillelse af virus i sæd kan forekomme uden at virus kan påvises i blodet, men normalt er der god overensstemmelse mellem fund i blod og sæd.

Hvor stor er mængden af PRRSV i sæden?

Lavere end i blod af akut smittede dyr! Der er lavet få undersøgelser af dette med generelt er mængden 100-1000 gange lavere end mængden af virus i blod og hertil kommer yderligere fortynding af sæden inden brug.

Hvad er risikoen for infektion med PRRSV inficeret sæd?

Lavere end risikoen for overførsel ved kontaktsmitte – bedste bud er 10-15 %, men der er stor usikkerhed i dette estimat! Et enkelt eksperiment viste, at infektions risikoen faldt med faldende mængde virus i sæden. Overordnet er det formodentligt således, at risikoen for overførsel af smitte afhænger af mængden af virus i sæden, som igen afhænger af, hvilke fase af infektionen ornen er i på tapningstidspunktet, men en række andre faktorer spiller også ind, herunder graden af forurening af sæden fra urin og fæces, virus stammens virulens, soens kondition mm. Set fra besætningen vil risikoen for introduktion stige med antal søer, der insemineres med kontamineret sæd. Hvor stor risikoen er under feltforhold er meget svær at vurdere. Det mest informative ”studie”, er udbruddet i Schweiz i 2012, som blev sporet tilbage til en tysk ornestation, der var faldet. I dette studium blev der identificeret 2 orner, der var positive, heraf en i sæden. Fra den ene orne blev 15 % af inseminerede søer smittet, mens 10 % blev smittet med sæd fra den anden orne. Irland havde også et stort udbrud, der blev sporet tilbage til smittede ornestationer, men det er uklart hvor mange der blev smittet.

Kan fostre smittes med PRRSV efter inseminering?

Ja. Eksperimentelle studier har vist at eksponering med PRRSV kan medføre transplacental infektion af fostre. Ældre studier viste, at ca. 8 % af fostrene blev smittet, når soen insemineret med sæd spiket med en relativ høj dosis af PRRSV. Der er ikke data på, hvor stor risikoen er under feltforhold, da mængden af virus i sæden formodentligt er 100-1000 gange mindre. 

Kan der forventes kliniske tegn i besætningen efter insemination med PRRSV kontamineret sæd?

Nej, ikke nødvendigvis. Søer i god kondition kan være subklinisk smittet. I Schweiz konstaterede man retrospektivt, at nogle søer havde haft let feber, men det var ikke i en grad, at det gav anledning til reaktion for producenterne.

Sker der sekundær spredning til andre sektioner, herunder til højdrægtige søer, vil man formodentligt opleve det samme forløb som i akut smittede besætninger. Bemærk også, at der kan være forsinkelse i kliniske tegn, hvis kun inseminerede søer bliver smittet, og sekundær smitte undgås, da der vil være en risiko for, at der fødes viræmiske grise 3-4 måneder senere. Denne risiko er formodentligt meget lille, men det kan ikke udelukkes helt.

Referencer

1. Prieto C, Castro JM. Porcine reproductive and respiratory syndrome virus infection in the boar: a review. Theriogenology. 2005;63:1–16.
2. Nathues C, Perler L, Bruhn S, Suter D, Eichhorn L, Hofmann M, et al. An Outbreak of Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome Virus in Switzerland Following Import of Boar Semen. Transbound Emerg Dis. 2016;63:e251–61. doi:10.1111/tbed.12262.