Strategi til reduktion af PRRS hos grise i Danmark

Formålet med strategien til reduktion af PRRS hos danske grise er at højne sundheden i de danske grisebesætninger og undgå de produktionsmæssige udsving, der kommer under et udbrud af PRRS. En reduktion af PRRS vil sandsynligvis også sænke forbrug af antibiotika, ligesom velfærden vil forbedres. Reduktionen af PRRS-fri besætninger skal øges over en årrække. Målet er således ikke en sanering af samtlige grisebesætninger i landet for PRRS, men en reduktion i antallet af besætninger med PRRS.

Det er et mål, at i 2025 er andelen af besætninger, der er deklarerede PRRS-Antistof_negative, betydeligt øget. Det skal sker gennem en målrettet håndtering af PRRS, som vil give incitamenter til, at flere og flere slagtegrisebesætninger ønsker at blive PRRS-negative. Dette vil øge efterspørgslen på PRRS- Antistof_negative smågrise og skabe incitament for, at sobesætningerne saneres. 

Porcin reproduktions- og respirationssyndrom (PRRS) er en virusinfektion, der kan smitte grise i alle aldersgrupper, men som især har konsekvenser for besætninger med søer.

Symptomerne på PRRS varierer mellem smittede besætninger. I nogle tilfælde kan en besætning smittes med PRRS uden, at der efterfølgende er symptomer. I andre tilfælde giver PRRS store problemer og tab - bl.a. som følge af høj dødelighed og øget antibiotikaforbrug. 

Den enkelte besætning kan gennemføre en sanering og blive fri for sygdommen. For nogle er det forholdsvis enkelt, mens det for andre vil det være forbundet med betydelige omkostninger. Samtidig er der en risiko for, at en besætning kan re-inficeres, da sygdommen er luftbåren. Overvejelser om og realistisk mulighed for sanering i en smittet besætning vil derfor være afhængig af sygdomsstatus i eventuelle omkringliggende besætninger, så den smittede besætning efter en sanering ikke bliver ramt af sygdom igen. Derfor kræver en reduktionsstrategi i Danmark en koordineret indsats, hvor der på regionalt niveau arbejdes sammen herom. Det kræver en indsats i erhvervet, hvor der skal sikres viden og koordinering på regionalt niveau, af de praktiserende grisedyrlæger, som skal hjælpe de enkelte producenter og af myndighederne, som skal sikre et regelgrundlag, som bl.a. sikrer viden om sygdomsstatus i alle besætninger og kontrol med efterlevelse af reglerne.

PRRS-deklaration af alle besætninger er altafgørende for, at enkelte besætninger, eller områder, kan saneres for PRRS, da man der skal kende status på alle naboer. Det betyder, at alle besætninger skal deklareres for antistoffer mod PRRS, og antistofdeklarationen følges op af en klinisk deklaration af slagtegrise i PRRS-Antistof_positive besætninger. På længere sigt suppleres antistof-deklarationen af en virus deklaration for PRRS-virus ved PCR. 

Regler for deklaration af PRRS

Offentlig PRRS-deklaration af besætninger

Det er en forudsætning for en reduktionsstrategi i Danmark, at PRRS-status kendes for alle grisebesætninger, da sygdommen er luftbåren og derfor giver betydelig risiko for at smitte nabobesætninger, hvis de ligger tæt på hinanden.

En besætning er defineret ved ét CHR-nummer.

Deklarationen af besætninger går fra at være en frivillig deklaration håndteret af branchen til at være en offentlig deklaration under en bekendtgørelse udstedt af Fødevarestyrelsen. Deklarationen vil bestå af en antistofdel, hvor alle besætninger, også besætninger uden slagtegrise, deles i PRRS-Antistof_negative og PRRS-Antistof_positive. Af bekendtgørelsen vil det fremgå, at de PRRS-Antistof_positive besætninger skal være underlagt en klinisk deklaration forud for slagtning af grise. Senest pr. 1. juli 2025 vil den kliniske deklaration blive suppleret af en virus deklaration for PRRS-virus ved PCR.

Laboratorierne, som analyserer prøverne, skal være officielle laboratorier.

Kravet om deklaration gælder for alle besætninger over 10 søer eller over 100 dyr totalt.   

Kravet om deklaration af PRRS-status gøres juridisk bindende i forbindelse med revision af bekendtgørelse om PRRS.

Antistof deklaration

Der indføres en PRRS-antistof deklaration med samme retningslinjer som i SPF-systemet i alle besætninger med over 10 søer eller over 100 dyr totalt. 
Såfremt der på ejendommen allerede findes en SPF-deklaration eller PRRS-deklaration, vil denne være fyldestgørende for antistofdeklarationen.

Afhængig af besætningens PRRS-status er der forskellige krav til blodprøver i forbindelse med antistofdeklarationen. I alle tilfælde er det den praktiserende dyrlæge, som udtager prøver og laver den kliniske vurdering.

Forudsætninger for at kunne opretholde en PRRS-Antistof_negativ deklaration er, at følgende fire punkter er opfyldt:

• Der udtages mindst en gang årligt 20 blodprøver pr. CHR-nummer, som alle skal være negative for antistoffer mod PRRS-virus. 
• Der må ikke være kliniske tegn på PRRS.
• Der er udarbejdet en smittebeskyttelsesplan med fokus på at undgå introduktion af smitte .
• Hvis der indkøbes dyr, så skal de stamme fra en PRRS-Antistof_negativ besætning (jr. SPF-systemets definition = fri for antistoffer).

Hvis en besætning, der har PRRS-Antistof_positiv status, ønsker at opnå PRRS- Antistof_negativ status, skal følgende punkter være opfyldt: 

• Der er lavet en totalsanering.
• Hvis der ikke er lavet en totalsanering, skal der udtages 20 blodprøver to gange (40 prøver i alt) pr. CHR-nummer. Der skal være seks måneder mellem de to udtagninger og alle skal være negative for antistoffer mod PRRS-virus. 
• Der må ikke være kliniske tegn på PRRS.
• Der er udarbejdet en smittebeskyttelsesplan med fokus på at undgå introduktion af smitte.
• Hvis der indkøbes dyr, så skal de stamme fra en PRRS-Antistof_negativ besætning (jfr. SPF-systemets definition = fri for antistoffer).

Hvis en besætning, som i dag har ukendt PRRS-status, ønsker at opnå PRRS-Antistof_negativ status, skal følgende punkter være opfyldt:  

• Der skal udtages et bestemt antal blodprøver alt afhængig af besætningstype. I besætninger med søer og vækstdyr udtages 40 blodprøver (20 af søer og 20 af vækstdyr) to gange og i besætninger kun med vækstdyr eller kun med søer, udtages 20 blodprøver to gange (i alt hhv. 80 og 40 prøver) pr. CHR-nummer. Der skal være en måneds mellemrum mellem de to udtagninger og alle skal være negative for antistoffer mod PRRS-virus.
• Der må ikke være kliniske tegn på PRRS.
• Der er udarbejdet en smittebeskyttelsesplan med fokus på at undgå introduktion af smitte.
• Hvis der indkøbes dyr, så skal de stamme fra en PRRS-negativ besætning (jfr. SPF-systemets definition = fri for antistoffer).

Tabel 1. Oversigt over antallet af blodprøver for at opnå PRRS-Antistof_negativ status.

Prøverne udtages repræsentativt med følgende fordeling:

• Sobesætning uden smågrise/slagtegrise: Alle prøver udtages i drægtighedsstalden.
• Sobesætning med smågrise/slagtegrise: Halvdelen af prøverne udtages i drægtighedsstalden og den anden halvdel blandt de ældste smågrise/slagtegrise, evt. i kontinuerligt drevet opsamlingsstald.
• Kun smågrise/slagtegrise: Prøverne udtages i mindst tre sektioner blandt de ældste grise, evt. kontinuerligt drevet opsamlingsstald.

PRRS-antistofdeklarationen håndteres af SPF-Sund. Data samles i en national PRRS-database, som håndteres af L&F. FVST har til hver en tid fuld adgang til data og kan anvende dem i forbindelse med den offentlige kontrol. Omkostningerne til håndtering af PRRS-antistof deklarationen ligger i erhvervet, og er Fødevarestyrelsen uvedkommende. 

Klinisk deklaration, med forventet start 1. januar 2023

Alle besætninger med slagtegrise, som er deklareret PRRS-Antistof_positive, skal hver måned (i praksis med højeste interval på 35 dage svarende til frekvensen for sundhedsrådgivningsbesøg i de fleste sobesætninger), eller inden slagtning opstartes fra produktioner med alt ind-alt ud på CHR-niveau, have underskrevet en erklæring af den praktiserende dyrlæge og producenten på, at der ikke forekommer kliniske tegn på PRRS i besætningen, jf. vejledning fra Fødevarestyrelsen (”Vejledning om håndtering af PRRS” Fødevarestyrelsen 1. september 2020). Erklæringen er dækkende for de grise, der på det tidspunkt erklæringerne underskrives er på ejendommen og slagtes derfra de efterfølgende 4 uger. Erklæringen skal foreligge i besætningen og fremvises ved kontrol af Fødevarestyrelsen. 

I de tilfælde, hvor der er kliniske tegn på PRRS i besætningen, skal den praktiserende dyrlæge straks tilkaldes, og hvis mistanken ikke kan afvises, skal Fødevarestyrelsen straks orienteres, og der skal udtages og indsendes fornødent materiale til undersøgelse for PRRS-virus til SSI. Proceduren fremgår af den nye bekendtgørelse om anmeldepligt af PRRS fra 1. juli 2022.

Virus deklaration

Senest 1. juli 2025 skal PRRS-Antistof_positive besætninger med slagtegrise, ud over antistof deklaration og klinisk deklaration, have en virus deklaration (PCR-undersøgelse). Virus deklarationen kan eventuelt startes tidligere, hvis reduktion i andelen af PRRS-Antistof_positive besætninger går hurtigere end forventet. Dette evalueres løbende. 

Virus deklaration består som udgangspunkt i, at der i PRRS-Antistof_positive besætninger med slagtegrise mindst 1 gang om året udtages blodprøver, som undersøges for PRRS-virus ved PCR. Detaljerne omkring prøvemateriale samt antallet af prøver og om intervallet kan i forløbet justeres i forhold til resultater fra de understøttende forskningsaktiviteter og en konkret vurdering på et mere solidt datagrundlag. 

Evaluering af PRRS reduktionsstrategiens effekt ultimo 2023 og medio 2024 vil ligge til grund for en beslutning om virus deklaration i PRRS-Antistof_positive besætninger med slagtegrise skal implementeres tidligere end 1. juli 2025.