prrs - sådan håndterer du dine grise

Analyse for PRRS - du skal selv indberette

Skal du udtage prøver for analyse for PRRS ved hjælp af PCR, skal du indrapportere dette. Det er vigtigt, at der bliver indrapporteret om udtagning af prøver, inden prøverne bliver taget i din besætning.

Det er nemt at indberette. Du skal udfylde CVR- og CHR-nummer. Herefter vil der automatisk komme data fra CHR-registret. En del af felterne er derefter udfyldt. Desuden udfyldes din dyrlæges og din egen e-mailadresse samt dato for udtagning af prøver og for seneste leverance af slagtedyr. Når formularen er udfyldt, så trykkes på SEND. For at sikre mod svindel modtager du kort efter en e-mail, der skal bekræftes med NemID. Din dyrlæge modtager en kopi.

Sundhedsstyringen og slagterierne får automatisk en besked tilsendt, når I har udfyldt og indsendt formularen, så de kan træffe forholdsregler, så der ikke sendes kød til de lande, der har restriktioner.

Gennem sanering er der mulighed for at eliminere PRRS. Inden en sanering iværksættes, er det dog vigtigt at overveje, om det også er det rigtige valg. Der skal tages hensyn til beliggenhed af ejendommen, smittebeskyttelse, besætningsopbygning og besætningens nuværende sundhed. Samtidig skal der laves en økonomisk beregning på, hvad der økonomisk er bedst for besætningen. Til hjælp for beslutningen kan der bestilles en GIS-rapport, der indeholder oplysninger om status af nabobesætninger i en 3 km's radius.

Ved en sanering for PRRS skal det desuden overvejes, om besætningen samtidig skal sanere for andre sygdomme fx almindelig lungesyge (mycoplasmalungesyge).

Sanering af svinebesætninger kan i princippet gennemføres på to måder:

• Totalsanering
• Delsanering

PRRS-virus kan påvises ved en PCR-test. Resultatet viser, hvor meget PRRS-virus der er i grisen.

Hvad er PCR?

PCR er en test til at undersøge et prøvemateriale (blod, spyt eller lignende) for indhold af arvemateriale fra forskellige organismer f.eks. virus og bakterier.

Alle vira og bakterier indeholder arvemateriale (DNA/RNA), som er specifikt for den pågældende organisme, ligesom et fingeraftryk. 

At finde virus (eller bakterier), som er ganske små organismer mellem millioner andre kan være som at lede efter en nål i en høstak. Derfor anvendes PCR, hvor virussets specifikke arvemateriale (fingeraftrykket) opformeres, til det bliver muligt at måle (detektionsgrænsen). Opformeringen sker gennem 30-40 cyklusser, hvor virussets specifikke arvemateriale fordobles gennem hver cyklus. 

Hvad er en ct-værdi?

Ct-værdien angiver det antal cyklusser, der skal til for at opformere virussets specifikke arvemateriale i prøven til detektionsgrænsen, dvs. tallet kan ligge mellem 0 og 40 (eller det maksimale antal cyklusser, der køres). 

Er der meget virus i prøven, skal der færre cyklusser til at opformere det specifikke arvemateriale til at overstige detektionsgrænsen, og det medfører en lav ct-værdi. Er der omvendt meget lidt virus i prøven, skal det specifikke arvemateriale opformeres gennem mange cyklusser og giver dermed en højere ct-værdi. Mængden af virus måles konstant under testens cyklusser, og detektionsgrænsen kan sagtens nåes undervejs i en cyklus, hvormed ct-værdien kan antage et decimaltal. Hvis det specifikke arvemateriale for virus, som man leder efter, ikke kan findes efter opformeringen, vil prøven fremstå negativt.

Tolkning af PCR-svar

En høj ct-værdi angiver at der er lidt virus i prøven. 

PRRS1 og PRRS2 er SPF-sygdomme og deklareres i SPF-systemet.

På Sundhedsstyringens hjemmeside kan du læse mere om SPF-systemet generelt - herunder om smittebeskyttelse, SPF-sygdomme, transport og SPF-Sundhedsregler.

Landbrug & Fødevarer Svineproduktion har fastlagt en række veterinære brancheregler for DanBred ornestationer og isolationsstalde; herunder overvågning for PRRS.

Fra 1. november 2019 er der iværksat en ny overvågningsmodel for PRRS på såvel isolationsstalde som ornestationer. Fra og med februar 2020 bliver alle ornestationer, vaccinerede såvel som ikke vaccinerede, ornestationer overvåget ugentligt.

Hver uge bliver der taget stikprøver af ornerne på ornestationerne. Blodprøverne undersøges i PCR-metode for PRRS-virus, og hver anden uge undersøges ligeledes for PRRS antistoffer. PCR-metoden er velegnet til at påvise akutte PRRS-infektioner, hvor blod og spyt fra ornerne i starten af sygdomme kan indeholde store mængder PRRS virus. Til gengæld er PCR metoden ikke velegnet fra ca. 2 uger efter PRRS smitte i den enkelte orne.

Påvisning af antistoffer for PRRS er velegnet til at påvise PRRS infektion fra 12-14 dage efter smitte. Den kombinerede overvågning med ugentlige PCR-undersøgelser og undersøgelser for antistoffer hver 2. uge giver derfor en stor sikkerhed for at påvise PRRS infektion blandt ornerne på en ornestation.

Overvågningen kan ikke med 100% sikkerhed finde alle eventuelle PRRS-infektioner på kort tid. Såfremt en enkelt orner bliver smittet med PRRS virus, vil der typisk gå 2-3 døgn før man med sikkerhed kan påvise PRRS virus i blod eller spyt.

For de PRRS vaccinerede ornestationer gennemføres den samme overvågning som for de PRRS negative ornestationer, dog undersøges ikke for antistoffer i prøverne, idet alle orner må forventes at være antistofpositive grundet PRRS-vaccinationen. Overvågningen i de PRRS vaccinerede ornestationer startede i januar 2019.

PRRS er en stærkt smitsom virus som normalt vil sprede sig hurtigt på en ornestation. Selv om overvågningen foregår hver uge i alle ornestationens sektioner, kan man være uheldig ikke at udtage stikprøver blandt de få smitte orner i sygdommes start.

Alle unge orner skal gennemgå en karantæne på mindst 30 dage, inden de kan indsættes på en ornestation.

Det er lovpligtigt at teste ornerne for Brucellose, Aujeszkys syge og Klassisk svinepest. Branchereglerne for DanBred foreskriver desuden test for PRRS. Overvågningen foregår lidt forskellig, afhængig af om det er PRRS-negative orner eller PRRS-vaccinerede orner.

Overvågning af PRRS i karantænestalde med PRRS-negative orner

Alle orner indsat i karantænestalden undersøges umiddelbart efter ankomsten for antistoffer mod PRRS. Kun antistof negative orner må være i karantæne. 
Tidligst 15 dage inden planlagt overførsel til ornestationen undersøges alle orner igen for antistoffer mod PRRS og for PRRS-virus ved PCR. Ornerne skal, når de overflyttes til KS-stationen, både være fri for antistoffer mod PRRS og PRRS-virus.

Såfremt der påvises PRRS-antistoffer eller PCR-positive prøver, indføres der salgstop på karantænestationen, og der udtages afklarende blodprøver til udredningen af situationen.

Overvågning af PRRS i karantænestalde med PRRS-vaccinerede orner

Alle PRRS-vaccinerede orner undersøges hurtigst muligt efter indsættelse i karantæne for antistoffer mod PRRS. Alle ornerne skal være antistofpositive, som bevis på at vaccinationen har virket. Orner der er antistof-negative fjernes fra karantænen. 
Tidligst 15 dage inden planlagt overførsel til ornestationen undersøges alle orner for PRRS-virus ved PCR. Ornerne skal være frie for PRRS-virus for at kunne blive flyttet til en ornestation.

Såfremt der påvises PCR-positive prøver, indføres der salgsstop på karantænestationen, og der udtages afklarende blodprøver til udredningen af situationen.

Ansvarsfraskrivelse

I nedenstående er der listet nogle spørgsmål omkring emnet PRRSV og sæd. Spørgsmålene er forsøgt besvaret på baggrund af paratviden og tjek af nogle få nøgleartikler, da der ikke har været tid til at lave et gennemarbejdet litteraturreview. Ansvaret for fejl og unøjagtigheder er udelukkende min, og jeg kan ikke stilles til ansvar hvis ukorrekte detaljer i nedenstående medfører tab i håndtering af PRRSV i besætninger.

Lars Erik Larsen, DTU/KU

---

Udskiller PRRSV smittede orner virus i sæden?

Ja! Adskillige epidemiologiske og eksperimentelle studier har vist at infektiøst PRRSV virus udskilles i sæden fra smittede orner. Det er også opfattelsen hos alle ”ædru” PRRSV forskere

Hvor lang tid er orner viræmiske efter infektion?

Som en tommelfinger regel fra 4 til 10 dage efter infektion, men virus er påvist i en mindre andel af smittede orner i op til 31 dage efter infektion og tidligere påvisning kan også ske i en mindre del af ornerne. Viræmiens længde afhænger af en lang række faktorer herunder infektionsdosis, ornes alder og kondition, virus stammens virulens osv. Der er en række eksperimentelle data på området der giver lidt forskellige resultater, men generelt er viræmiens længde den samme som for søer og væsentlig kortere end i grise i vækst (3-4 uger). 

Hvor lang tid udskiller orner PRRSV i sæden efter infektion?

Et konservativt bud er 4-10 dage efter eksperimentel infektion, men igen afhænger dette af de samme faktorer som viræmien, og i sær hvilke metode der anvendes til påvisning. Nogle få % af de inficerede orner vil få en persistent infektion, hvor der kan ses intermitterende udskillelse i sæd i en længere periode – et enkelt studium har påvist virus RNA i sæd i 92 dage efter infektion. Ved bioassays (inokulation af sæd i naive grise) har man påvist levende virus fra 4 dage til 6 uger i eksperimentelle forsøg. Udskillelse af virus i sæd kan forekomme uden at virus kan påvises i blodet, men normalt er der god overensstemmelse mellem fund i blod og sæd.

Hvor stor er mængden af PRRSV i sæden?

Lavere end i blod af akut smittede dyr! Der er lavet få undersøgelser af dette med generelt er mængden 100-1000 gange lavere end mængden af virus i blod og hertil kommer yderligere fortynding af sæden inden brug.

Hvad er risikoen for infektion med PRRSV inficeret sæd?

Lavere end risikoen for overførsel ved kontaktsmitte – bedste bud er 10-15 %, men der er stor usikkerhed i dette estimat! Et enkelt eksperiment viste, at infektions risikoen faldt med faldende mængde virus i sæden. Overordnet er det formodentligt således, at risikoen for overførsel af smitte afhænger af mængden af virus i sæden, som igen afhænger af, hvilke fase af infektionen ornen er i på tapningstidspunktet, men en række andre faktorer spiller også ind, herunder graden af forurening af sæden fra urin og fæces, virus stammens virulens, soens kondition mm. Set fra besætningen vil risikoen for introduktion stige med antal søer, der insemineres med kontamineret sæd. Hvor stor risikoen er under feltforhold er meget svær at vurdere. Det mest informative ”studie”, er udbruddet i Schweiz i 2012, som blev sporet tilbage til en tysk ornestation, der var faldet. I dette studium blev der identificeret 2 orner, der var positive, heraf en i sæden. Fra den ene orne blev 15 % af inseminerede søer smittet, mens 10 % blev smittet med sæd fra den anden orne. Irland havde også et stort udbrud, der blev sporet tilbage til smittede ornestationer, men det er uklart hvor mange der blev smittet.

Kan fostre smittes med PRRSV efter inseminering?

Ja. Eksperimentelle studier har vist at eksponering med PRRSV kan medføre transplacental infektion af fostre. Ældre studier viste, at ca. 8 % af fostrene blev smittet, når soen insemineret med sæd spiket med en relativ høj dosis af PRRSV. Der er ikke data på, hvor stor risikoen er under feltforhold, da mængden af virus i sæden formodentligt er 100-1000 gange mindre. 

Kan der forventes kliniske tegn i besætningen efter insemination med PRRSV kontamineret sæd?

Nej, ikke nødvendigvis. Søer i god kondition kan være subklinisk smittet. I Schweiz konstaterede man retrospektivt, at nogle søer havde haft let feber, men det var ikke i en grad, at det gav anledning til reaktion for producenterne.

Sker der sekundær spredning til andre sektioner, herunder til højdrægtige søer, vil man formodentligt opleve det samme forløb som i akut smittede besætninger. Bemærk også, at der kan være forsinkelse i kliniske tegn, hvis kun inseminerede søer bliver smittet, og sekundær smitte undgås, da der vil være en risiko for, at der fødes viræmiske grise 3-4 måneder senere. Denne risiko er formodentligt meget lille, men det kan ikke udelukkes helt.

Referencer

1. Prieto C, Castro JM. Porcine reproductive and respiratory syndrome virus infection in the boar: a review. Theriogenology. 2005;63:1–16.
2. Nathues C, Perler L, Bruhn S, Suter D, Eichhorn L, Hofmann M, et al. An Outbreak of Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome Virus in Switzerland Following Import of Boar Semen. Transbound Emerg Dis. 2016;63:e251–61. doi:10.1111/tbed.12262.