soliv 2.0: flere søer skal overleve

Gaspuster syndrom

Søer kan pludselig dø af gaspustersyndrom. Soens krop får et karakteristisk ballonagtig udseende med store luftansamlinger under huden. 
Bakterien, Clostridium Novyi, menes at være en af årsagerne til gaspustersyndromet.

Det vurderes at fokus på fodring og foderhygiejne har effekt.

Indsats:

• Obduktion for at afklare årsag. Søer der dør af anden årsager kan forveksles med gaspustersyndrom.
• Gennemgang af foderkasser, nedfaldsrør, foderopbevaring, blandetanke og siloer for at øge foderhygiejnen
• Ændring af foderets pH. Ved vådfodring bør pH være 4,5-5,0 ved udfodring.
• Flere daglige fodringer
• Tilsætning af syre, probiotika el. lign for at ændre den mikrobiologiske sammensætning i soens tarmkanal
• Grovere formaling af foderet (korndelen), brug af ekspandat eller valset byg udenom pillerne

Organdrejning

Søer kan dø pludselig, når dele af tarmen, maven, milten eller leveren drejer og afsnører blodforsyningen. Drejningen kan ske på grund af en voldsom bevægelse eller på grund af en hurtig overfyldning af maven. 

Symptomer på organdrejning kan være åndenød, opknibning af bug, smerteadfærd og evt. opkast. Drejning af mave og milt vil være uden forudgående symptomer.

Indsats:

• Flere daglige fodringer.

Tilbageholdte fostre

Hvis der er fostre i børen efter faring, så vil de gå i forrådnelse, og soen bliver syg.

Soen skal have tilstrækkelig energi til at gennemføre faringen. Øget fokus på soens velbefindende efter faring.

Indsats: 

• Mindst 3 daglige fodringer fordelt over døgnet.
• 3,5 FEso pr. dag fra indsættelse i farestalden og helt frem til faring.
• Fødselshjælp hvis faringen går i stå.
• Mærk efter fostre, hvis du er i tvivl om soen er helt færdig med at fare.

Skuldersår

Skuldersår er et tryksår, der opstår efter langvarigt tryk på huden, som hindrer ordentlig blodcirkulation.

Huldet på søerne har stor betydning for forekomsten af skuldersår.

Indsats: 

• Soens huld vurderes som minimum ved fravænning, efter 4 ugers drægtighed og ved faring. Hver gang justeres foderstyrken til soen.
• Ved indsættelse i farestalden skal soen have 16-19 mm rygspæk.
• Hyppig tildeling af foder i farestalden, så soen ofte rejser sig, og blodcirkulationen øges.
• Fuldspaltegulv og fugtigt underlag skal undgås.
• Søer der tidligere har haft skuldersår skal have en blød måtte ved indsættelse i farestalden.
• Grib ind hvis soen bliver rød på skulderbladet

Udskudt endetarm/rektalprolaps

Prolaps er en lidelse, hvor endetarmen eller børen er krænget ud. Skader på prolapsen, som følge af bid eller skade fra stibund eller inventar, vil forværre tilstanden og kan føre til aflivning af soen.

Årsagen til lidelsen er ikke kendt. Dårligt foder/dårlig foderhygiejne samt visse svampetoksiner kan medvirke til rektalprolaps.

Indsats:

• Gennemgang af foderkasser, nedfaldsrør, foderopbevaring, blandetanke og siloer for at øge foderhygiejnen.

Tilbageholdte fostre

Hvis der er fostre i børen efter faring, så vil de gå i forrådnelse, og soen bliver syg.

Soen skal have tilstrækkelig energi til at gennemføre faringen, og der skal derfor være øget fokus på soens velbefindende efter faring.

Indsats:

• Mindst 3 daglige fodringer fordelt over døgnet.
• 3,5 FEso pr. dag fra indsættelse i farestalden og helt frem til faring.
• Fødselshjælp hvis faringen går i stå.
• Mærk efter fostre, hvis du er i tvivl om soen er helt færdig med at fare.

Afmagring

En so, der er for mager, fremstår meget mager med tydelig aftegning af ribben, rygrad og hofteben.

Årsager til afmagring kan være mavesår eller for lidt fokus på huldstyring.

Indsats:

• USK-mave på mindst 20 slagtesøer for at afklare om det er mavesår.
• Mål rygspæk ved indsættelse i farestalden. Hvis der er søer som ligger under 16 mm rygspæk, så tilpasses foderkurven for de drægtige søer.
• Tjek af foderkurve i farestalden så soen kan forblive i passende huld hele diegivningen – husk at 1 FEso ekstra tildelt i diegivningsperioden kan reducere vægttabet med ca. 0,5 kg i besætninger hvor vægttabet er >10-15 kg pr. so.
• Sørg for mindst tre daglige fodringer i farestalden, jævnt fordelt over døgnet for at sikre høj foderoptagelse.
• Tjek af foderets sammensætning i drægtigheds- og farestalden for at sikre soen tilstrækkelig energi, vitaminer og mineraler.
• Undgå højt protein- og lysinindhold i foderet til drægtige søer. For højt proteinindhold i fodret gør det sværere at opnå det ønskede huld, uden at søerne bliver for muskuløse og tunge.

Når søer dør af sig selv i drægtighedsstalden, er det som oftest på grund af:

• Overfald
• Fastklemt i foderstation eller æde-/hvileboks
• Mavesår

Overfald

Det er sjældent, at en so dør som følge af overfald fra andre søer i flokken. Når det sker, så vil soen sandsynligvis være nyindsat i flokken og være død af varmestress som følge af rangkampe. Soen vil have en hel del friske bidsår på skulderne/kroppen.

I stier hvor søerne lige er lukket ind skal de afklare rangordenen. Kampene foregår typisk den første dag og aftager de næste dage. Der ses friske bidsår på søernes skuldre. 

Indsats:

• Søerne tildeles foder inden og kort tid efter gruppering (dobbelt ration på grupperingsdagen).
• Øget tildeling af strøelse i lejet.
• Øget tilsyn på grupperingsdagen og de følgende dage.
• Overbrusning af gødeområdet så søerne kan køle sig.
• Gylte kan med fordel indsættes i stien 1-2 dage før søerne.
• Stabile grupper så rangkampe kun foregår én gang i hver sti.

Fastklemt i foderstation eller æde-/hvileboks

Hvis soen dør efter at være fastklemt i en foderstation eller æde-/hvileboks, vil den dø som følge af langvarig klemning.

I stier med elektronisk sofodring kan to søer forsøge at være i foderstationen samtidig.

Indsats:

• Hyppigt tjek af indgangslågens funktion skal sikre at to søer ikke får adgang samtidig.
• Foderkurver og ædetider skal være indstillet så hver so har tid til at tømme krybben helt samt æde evt. foderspild på gulvet. Dermed mindskes risikoen for tombesøg.
• Stabile grupper så rangorden er afklaret – herunder rækkefølgen for adgang til foderstationen. Dermed mindskes risikoen for uro/kampe foran foderstationen.

I stier med æde-/hvilebokse kan to søer forsøge at komme ind i samme boks i forbindelse med fodring eller rangkampe.

Indsats:

• Centrallåsen aktiveres ca. 1 timer før fodring, så alle søer roligt over tid finder en boks og bliver ”låst inde” indtil efter fodring.
• Øget tilsyn de første dage efter gruppering af søerne i stien – især i forbindelse med fodring.

Mavesår

Det er sjældent at en so dør som følge af mavesår. Det kan være svært at afgøre dødsårsagen uden obduktion.

Foderets sammensætning og partikelstørrelse har stor indflydelse på udvikling af mavesår. 

Indsats:

• Obduktion/USK på mindst 20 søer for at afklare om det er mavesår.
• Tilsætning af opløselige fibre i fodret (fx roepiller).
• Grovere formaling af fodret (maksimalt 50 procent af korndelen bør være <1 mm i partikelstørrelse)
• Tildeling af fx wrap i stien kan afhjælpe mavesår (halm har ikke stor effekt på mavesår).

Benproblemer

Søer med benproblemer tripper, går usikkert eller støtter ikke på et eller flere ben.

Benproblemer hos søer skyldes akutte og kroniske ledbetændelser, ledforandringer og fysiske skader såsom udskridning og knoglebrud.

Polte med god benstilling, personalets management og indretningen af stalden afgørende for at undgå benproblemer.

Indsats:

• Modtagekontrol af egne/indkøbte polte med fokus på benstilling og klove (polte må IKKE have stejle koder og krumme forben, udaddrejede eller understillede bagben eller uens klove).
• Løbende selektion af polte indtil løbning, så kun de bedste indgår i soholdet.
• Hvis soen er halt eller har dårlig benstilling, så skal den ikke løbes til næste kuld.
• Gruppering af gylte og søer skal foregå på et tørt og skridsikkert gulv. Sørg for gode flugtmuligheder i stien.
• Stabile grupper sikrer, at rangkampe kun foregår én gang i hver sti.
• Dagligt tilsyn så der tidligt kan tages hånd om dyr med benproblemer. Ved tilsynet skal alle søer observeres i bevægelse.
• Aftal en klar behandlingsstrategi for syge og halte søer, så der er enighed mellem dyrlæge og personale omkring medicinsk behandling samt rutiner for flytning til sygesti eller aflivning.

Sår på ben og klove

Der kan opstå sår på koderne og omkring klovene, som kan udvikle sig til åbne sår. 

Sår på ben og klove opstår typisk som følge af at søernes ben kører hen over gulvet i lejet. I sjældne tilfælde skyldes sår inventardele. 

Indsats:

• Gulve må ikke være ru, have grater eller synlige sten.
• Lange klove og biklove skal beskæres for at forebygge afrivning. Beskæring vil også sikre at soen står sikkert og ikke skrider ud.
• Små sår skal behandles straks efter aftale med dyrlæge, så de ikke udvikler sig til større sår, der kan være vanskelig at få til at hele.
• Soens leje og opholdsområder skal være tørre og skridsikre. Gødeområdet skal overbruses og skrabes daglig. 

Huld

Hvis soen er for tynd eller meget fed, øges risikoen for aflivning.

For tynde og/eller fede søer i besætningen skal forebygges ved løbende huldvurdering og korrekte foderstrategier.

Indsats:

• Soens huld vurderes som minimum ved fravænning, efter 4 ugers drægtighed og ved faring. Hver gang justeres foderstyrken til soen.
• Ved indsættelse i farestalden skal soen have 16-19 mm rygspæk.
• Tjek af foderkurver i drægtighedsstalden så søer er i passende huld ved indsættelse i farestalden.
• Tjek af foderkurve i farestalden så soen kan forblive i passende huld hele diegivningen.
• Tjek af foderets sammensætning i drægtigheds- og farestalden for at sikre soen tilstrækkelig energi, vitaminer og mineraler

Overfald

En so, der bliver overfaldet, vil sandsynligvis være nyindsat i flokken og død af varmestress som følge af rangkampe. Soen vil have en hel del friske bidsår på skulderne/kroppen.

I stier, hvor søerne lige er lukket ind, skal de afklare rangorden. Kampene foregår typisk den første dag og aftager de næste dage. Der ses friske bidsår på søernes skuldre. 

Indsats:

• Søerne tildeles foder inden og kort tid efter gruppering (dobbelt ration på grupperingsdagen).
• Øget tildeling af strøelse i lejet.
• Øget tilsyn på grupperingsdagen og de følgende dage.
• Overbrusning af gødeområdet så søerne kan køle sig.
• Gylte kan med fordel indsættes i stien 1-2 dage før søerne.
• Stabile grupper så rangkampe kun foregår én gang i hver sti.

Vulvabid

Vulvabid ses ofte hos højdrægtige søer i systemer, hvor der er konkurrence om foderet. Soen skal aflives hvis der er alvorlig skade på vulva.

Belægningsgraden og fodertildelingen i drægtighedsstalden har betydning for forekomsten af vulvabid.

Indsats:

• Følg lovkravene om arealkrav til drægtige søer.
• Følg anbefalinger i relation til krybbeplads/antal søer pr. foderstation.
• Det skal være nemt for søerne at drikke; opsæt derfor flere drikkemuligheder i hver sti.
• Indsæt søerne i farestalden ca. 1 uge før faring (inden vulva hæver op).
• Opstaldning i stabile grupper fremfor dynamiske grupper. Undgå at nyløbne og højdrægtige søer går sammen.

Afvigende adfærd

Gylte og unge søer kan have det svært i grupper med søer og vil derfor ligge uden for lejet.

Det er vanskelig for gylte og unge søer til at ”tilkæmpe” sig en plads i rangordenen, og derfor har de vanskelig adgang til foder, vand og gode liggepladser.

Indsats:

• Følg anbefalinger til opstaldning, fodring og selektion af polte så det kun er ”bedst” polte der løbes.
• Indsættelse af gylte i drægtighedsstien 1-2 dage før søerne, så de har tid til at ”indtage” stien.
• Mange attraktive liggepladser (fast/drænet gulv, strøelse, ro, ingen træk), så også gylte og unge søer har gode muligheder for at finde et leje.
• Træning af polte i brug af foderstation (ESF) skal være grundigt planlagt og effektiv.
• Dagligt tilsyn skal tage fokus på gylte og unge søers trivsel.