En målrettet indsats og en viden om, hvorfor dine søer dør, kan gøre en forskel på at få hævet so-overlevelsen. På denne side får du viden om, hvad du skal være opmærksom på - og hvor du skal sætte ind, hvis du ønsker at hæve so-overlevelsen i din besætning.
Uanset om du producerer polte i dit eget sohold eller indkøber polte, skal de ved løbning være egnede som avlsdyr. Løbende selektion og styring af tilvækst og rygspæktykkelse er afgørende for, at poltene forbliver i soholdet og får mange kuld.
Dit fokus skal rettes mod benstilling, klove, bevægelse, sår og skader samt vægt i forhold til poltens alder.
Video: Kig på dine polte, så du kan gribe ind, før skaden er sket
Grundigt dagligt tilsyn af alle polte, gylte og søer reducerer antallet af søer, der må behandles og/eller aflives og i de fleste tilfælde vil det øge faringsprocenten.
Ved det daglige tilsyn skal medarbejdere være ekstra opmærksomme på gylte og unge søer samt dyr i stier, hvor gruppen lige er dannet.
Der skal afsættes god tid til tilsyn, og det anbefales, at to erfarne medarbejdere hjælpes ad. Tilsyn er en selvstændig arbejdsopgave, der ikke bør kombineres med andre opgaver, men meget vel kan foregå før/efter andre opgaver.
Video: Brug halm ved tilsynet
Video: En tidlig indsat hos syge søer eller søer med smerte er afgørende
Video: Highlights-video fra webinaret 'Det kloge tilsyn'
Polte, gylte eller søer, der f.eks. har skuldersår, udskudt endetarm, er skadet eller halte, skal opstaldes i sygesti.
For at kunne gennemføre en effektiv behandling af syge dyr skal der være rigelig med gode sygestier. Der bør føres journal for hver syg so, så det er muligt at følge og vurdere, om soen bliver bedre.
Hvis behandling af dyret foretages rettidig/tidligt i sygdomsforløbet, er der store chancer for, at dyret kan forblive eller hurtigt kan returnere til sin sti.
Video: Anbefalinger til søer i sygestier
Ben- og klovproblemer er den hyppigske aflivningsårsag - især blandt gylte og unger søer. Halthed opstår ofte i forbindelse med gruppering af dyrene.
En god benstilling, ensartede klove med tilpas længde og en ubesværet gang er afgørende for dyrets overlevelse. Det er vigtigt at vide hvordan en sund klov ser ud, samt have kendskab til mulige årsager til klovforandringer.
Hvis der er mange søer med ben- og klovproblemer, skal der udarbejdes en strategi i samråd med rådgiver/dyrlæge.
Det er lettest at vurdere et dyrs ben og klove i forbindelse med flytning, eller når soen f.eks. ligger i farestien.
Video: Vurder soens ben og klove i forbindelse med flytning eller omkring faring
Video: Forebyg skader ved at gå fra dynamiske grupper til stabile grupper
Søer kan dø uden forudgående varsling. Hyppige årsager for pludselig død hos søer er:
Obduktion er en mulighed for at få et bedre grundlag for mulige tiltag.
Erfaringsmæssigt vil et øget fokus på hygiejne i fodersystemet, formalingsgrad og antal daglige fodringer kunne forebygge, at søer dør uventet.
Videoer: Gode råd til dine staldafsnit, når det er varmt
For at løse problemer med døde søer er det væsentligt at få et godt overblik over, hvorfor dine søer dør. Overblikket får du både ved at registrere døde søer korrekt og efterfølgende blive i stand til at trække analyser, der angiver fordelingen af døde søer samt hvornår i cyklus, søerne dør. Dette gælder både for slagtede, selvdøde og aflivede søer.
Video: Hvorfor dør søerne - få et overblik
Du kan være med i projekt fra SEGES Innovation, hvor du hver måned får udtræk af dine data, der giver dig overblikket over, hvorfor dine søer dør - se figur 1.Både Agrovision kunder og Cloudfarms kunder kan være med i projektet. Hvis du ønsker at være med, skal du sende en mail til SEGES kundecenter på kundecenter@seges.dk, hvor du angiver, om du også gerne vil være med i værktøjer til pattegriseoverlevelse. Du modtager herefter en mail med nærmere detaljer om, hvordan du kommer med. Husk, at du i projektet ikke skal gøre andet, end du plejer.
Figur 1. Eksempel på overblik over hvornår i cyklus søerne mistes som selvdøde/aflivede fordelt på diagnoser (0-28 e. ins betyder, at gruppen rummer selvdøde og aflivede søer, hvor seneste hændelse var inseminering 0-28 dage før død).Alle søer bør registreres med dødsdiagnoser (slagtet, selvdød eller aflivet) og en sygdomsdiagnose/udsætterårsag. For at lette overblikket bør du vælge få hoveddiagnoser. Søer, der dør af specielle ting, bør registreres som ”andet”, fordi det ikke er et problem, der skal tages hånd om strukturelt i besætningen.
|
Diagnose |
Bemærkning |
|
|
1 |
Yverproblemer |
Yversvamp, blinde patter, malker dårligt |
|
2 |
Mager / utrivelig |
Trives ikke i flokken, kuet, æder ikke, overfaldet) |
|
3 |
Skuldersår |
|
|
4 |
Reproduktionsproblemer |
Brunstmangel, ikke drægtig, lav kuldstørrelse |
|
5 |
Akut dødsfald |
Pludselig og uventet for en so der ligner en velfungerende so |
|
6 |
Faringsproblemer |
Skader fra faring, tilbageholdte fostre, mv. |
|
7 |
Udskudt liv / endetarm |
|
|
8 |
Kodesår / klovbylder |
Sår/byld på kode/klov, afreven klov/biklov |
|
9 |
Benproblemer |
Ledskader, ledbetændelse, sportskader, brækket ben |
|
10 |
Tilpasning af holdstørrelse |
Bevidste udslagtninger pga. tilpasning af holdstørrelse |
|
11 |
Alder |
|
|
12 |
Andet |
|
Har du brug for diagnoserne på engelsk, kan du kontakte Claus Hansen på cha@seges.dk.
I forbindelse med tidligere kampagner med fokus på øget so-overlevelse har beregninger vist, at for hvert procentpoint sodødeligheden reduceres, kan der tjenes 50 kr./årsso.
I en besætning med 1.000 årssøer, som har 14 % sodødelighed, vil dækningsbidraget hæves op til 250.000 kr. om året ved at reducere sodødeligheden til 9 %, som er branchens målsætning.
I besætninger med en høj so-overlevelse er der mulighed for at udsætte søer, når de ikke længere vurderes produktive. I besætninger med høj sodødelighed, hvor en stor gruppe af søer aflives eller dør akut, er det langt sværere at gennemføre en optimal udskiftning af søerne.
I de bedste besætninger slagtes minimum 80 % af de udsatte søer, og dette niveau bør tilstræbes. Det giver god mulighed for at udsætte de rigtige søer ved fravænning og dermed sikre, at holdstørrelsen bliver så ens som muligt.
Normalt ligger andelen af 1. kuldssøer på 20-25 %, hvilket svarer til en årlig udskiftning på 45-55 %. Der bør sigtes efter at udsætte 5-10 % af søerne for hvert kuldnummer. Det er derfor vigtigt, at der er det rigtige antal løbeklare polte klar hver uge. Disse polte skal erstatte ældre søer, der ikke længere er produktive (lav kuldstørrelse, dårlige moderegenskaber).
I en gennemsnitsbesætning får 4. og 5. kuldssøerne flest levendefødte grise pr. kuld, og en 8. kuldsso får flere grise end en 1. kuldsso.
Figur 2. Det højeste antal levendefødte grise pr. kuldUdskiftningsstrategien påvirker produktionsøkonomien i en besætning, da en høj udskiftning øger omkostningerne til indkøb og opvækst af nye avlsdyr. Hvis alle søer udsættes f.eks. efter 1. kuld, er DB pr. årsso cirka 1.000 kr. Hvis alle søer derimod udsættes efter 4. kuld, er DB pr. årsso cirka 4.000 kr.
Figur 3. DB pr. årsso ved konsekvent udsætning af alle søerne ved et given kuldnummerDer er ingen eksakt anbefaling på det optimale antal kuld, en so bør have, inden de konsekvent udsættes, men følgende regler kan bruges:
Ved fravænning vurderes, hvilke søer der skal udsættes på grund af alder, lav kuldstørrelse eller ringe moderegenskaber. Fravænnede søer, som har været i sygesti før faring, har haft skuldersår eller har dårlige ben, så de forventes at have svært ved at klare sig i løsdrift, skal ligeledes udsættes direkte ved fravænning.
SEGES Innovation følger udviklingen i so-dødeligheden i danske besætninger. Det sker ved at følge, hvor mange søer der årligt leveres til DAKA og holde det op i mod sobestanden i Danmark. SEGES Innovation har således mulighed for at iværksætte målrettede tiltag, der kan reducere sodødeligheden på landsplan, hvis udviklingen går i den forkerte retning.
Erhvervets målsætning er 9 % af årssøerne er selvdøde eller aflivet.
I 2021 var sodødeligheden på 16,1 % af årssøerne, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år.
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 2-10-2022
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/SoLiv2
