Flere søer skal overleve: Temaside om højere so-overlevelse

Dødeligheden blandt danske søer er i de seneste år steget. Der er flere ting, du kan gøre i stalden for at nedbringe andelen af døde søer. Godt management med fokus på udvælgelse af polte og dagligt tilsyn i stierne er helt afgørende for at få en højere so-overlevelse.

En målrettet indsats og en viden om, hvorfor dine søer dør, kan gøre en forskel på at få hævet so-overlevelsen. På denne side får du viden om, hvad du skal være opmærksom på - og hvor du skal sætte ind, hvis du ønsker at hæve so-overlevelsen i din besætning.

Uanset om du producerer polte i dit eget sohold eller indkøber polte, skal de ved løbning være egnede som avlsdyr. Løbende selektion og styring af tilvækst og rygspæktykkelse er afgørende for, at poltene forbliver i soholdet og får mange kuld. 

Dit fokus skal rettes mod benstilling, klove, bevægelse, sår og skader samt vægt i forhold til poltens alder.

Video: Kig på dine polte, så du kan gribe ind, før skaden er sket

Video: Highlights fra So-seminar 2021 om avl, opformering og selektion af polte

 

Grundigt dagligt tilsyn af alle polte, gylte og søer reducerer antallet af søer, der må behandles og/eller aflives og i de fleste tilfælde vil det øge faringsprocenten.

Ved det daglige tilsyn skal medarbejdere være ekstra opmærksomme på gylte og unge søer samt dyr i stier, hvor gruppen lige er dannet.

Der skal afsættes god tid til tilsyn, og det anbefales, at to erfarne medarbejdere hjælpes ad. Tilsyn er en selvstændig arbejdsopgave, der ikke bør kombineres med andre opgaver, men meget vel kan foregå før/efter andre opgaver.

Video: Brug halm ved tilsynet

Ved tildeling af halm, vil søerne hurtigt rejse sig, hvorimod risikosøer ikke kommer så hurtigt på benene.

Video: En tidlig indsat hos syge søer eller søer med smerte er afgørende

Kom hurtigt i gang med behandling af dine syge søer.

Video: Highlights-video fra webinaret 'Det kloge tilsyn'

 

Webinaret handler om, hvordan du får mest ud af den tilsyn, du fører med dine søer, så du er sikker på at gennemgå alle staldafsnit.

Polte, gylte eller søer, der f.eks. har skuldersår, udskudt endetarm, er skadet eller halte, skal opstaldes i sygesti. 

For at kunne gennemføre en effektiv behandling af syge dyr skal der være rigelig med gode sygestier. Der bør føres journal for hver syg so, så det er muligt at følge og vurdere, om soen bliver bedre.

Hvis behandling af dyret foretages rettidig/tidligt i sygdomsforløbet, er der store chancer for, at dyret kan forblive eller hurtigt kan returnere til sin sti.

 
Video: Gå stuegang hos søerne
Stine Mikkelsen, griseproducent, og Claus Heisel, dyrlæge, går stuegang hos de syge grise. De er inde i hver eneste sti i sygeafsnittet, hvor hver gris bliver tilset.

Video: Anbefalinger til søer i sygestier

 

Ben- og klovproblemer er den hyppigske aflivningsårsag - især blandt gylte og unger søer. Halthed opstår ofte i forbindelse med gruppering af dyrene. 

En god benstilling, ensartede klove med tilpas længde og en ubesværet gang er afgørende for dyrets overlevelse. Det er vigtigt at vide hvordan en sund klov ser ud, samt have kendskab til mulige årsager til klovforandringer.

Den sunde klov hos en gris

Hvis du ved, hvordan den sunde klov ser ud og hvilke dele, den består af, er det også nemmere at spotte klovskader hos grisen. 

Hvis der er mange søer med ben- og klovproblemer, skal der udarbejdes en strategi i samråd med rådgiver/dyrlæge.

  • Revner i kloven: Revner i kloven nedefra kan skyldes tråd på ujævn overflade/ gulv (huller, fritlagte sten). Er der revner længere oppe på kloven, kan det skyldes slag mod f.eks. inventar. Det er vigtigt, at gulv og inventar er uden ujævnhed og/eller skarpe kanter - det kan give revner i kloven.
  • Åbning ved den hvide linje i kloven: Undgå uro og slagsmål blandt polte/søer i forbindelse med fodring og gruppering, så kloven ikke vrides. Det er vigtigt, at gulvet er ensartet, har skridsikkeroverflade uden huller og/eller fritlagte sten).
  • Grise kan have forskellige skader på kloven: Den kan have uens klove, lange klove, balleforvoksning og lange biklove. Fælles for alle klovskaderne er, at du kun skal løbe søer og polte med ensartede klove og korrekt benstilling (ikke understille eller stejle koder). Derudover skal opstaldning ske på et underlag, der sikrer tilpas klovslid (beton).
Mange klovforandringer kan forebygges - vi har samlet de gode råd i en klovplakat, som også giver gode forslag til en målrettes indsats afhængig af klovskade.

Det er lettest at vurdere et dyrs ben og klove i forbindelse med flytning, eller når soen f.eks. ligger i farestien.

Video: Vurder soens ben og klove i forbindelse med flytning eller omkring faring

Soen er mest rolig omkring faring, og det er derfor et godt tidspunkt at tjekke, hvordan soens ben- og klovkvalitet på det tidspunkt.

Video: Forebyg skader ved at gå fra dynamiske grupper til stabile grupper

Stabile grupper kan være med til at forebygge ben- og klovskader hos søerne, fordi der ofte kun være være rangkampe de første dage.

 

Søer kan dø uden forudgående varsling. Hyppige årsager for pludselig død hos søer er:

  • Organdrejning
  • Gaspustersyndrom
  • Tilbageholdte fostre
  • Varmestress
  • Overfald

Obduktion er en mulighed for at få et bedre grundlag for mulige tiltag. 

Erfaringsmæssigt vil et øget fokus på hygiejne i fodersystemet, formalingsgrad og antal daglige fodringer kunne forebygge, at søer dør uventet. 

Webinar: Få mindre sommerstress i soholdet 2022
I webinaret kommer vi ind på, hvordan du ruster dig bedst til de varme måneder af året. Herunder varmestress, staldforhold og projektet UpCooling fra Københavns Universitet, fodersammensætning, -opbevaring og -tildeling, arbejdstilrettelæggelse og sommerferieplaner for medarbejderne.
Webinar: Bliv sommer klar i soholdet 2021
Dette webinar handler om, hvordan du bedst går de varme måneder i møde i dit sohold, og hvordan du tømmer din silo og undgår toksiner i foderet. Begge dele kan være med til at hæve so-overlevelsen.

Videoer: Gode råd til dine staldafsnit, når det er varmt

Vi viser dig, hvordan du bedst indstiller styringen til ventilationen, så den passer til de høje temperaturer i sommermånederne.
Når luften er varm udenfor, så stiger temperaturen også i stalden. Derfor skal du sikre dig, at din faresektion er gjort klar til varmen.
Et typiske tegn på, at der er for varmt i stalden, er, når søerne begynder at ligge i sideleje.
I sommervarmen skal der være adgang til rigeligt drikkevand til søerne.

 

For at løse problemer med døde søer er det væsentligt at få et godt overblik over, hvorfor dine søer dør. Overblikket får du både ved at registrere døde søer korrekt og efterfølgende blive i stand til at trække analyser, der angiver fordelingen af døde søer samt hvornår i cyklus, søerne dør. Dette gælder både for slagtede, selvdøde og aflivede søer.

Video: Hvorfor dør søerne - få et overblik

Andreas Birch, dyrlæge fra Ø-Vet, bakker op om at registrering af, hvorfor dine søer dør, er med til at give et overblik over, hvor du har problemer.

Du kan være med i projekt fra SEGES Svineproduktion, hvor du hver måned får udtræk af dine data, der giver dig overblikket over, hvorfor dine søer dør - se figur 1. Indtil videre er det kun besætninger der bruger Cloudfarms, der kan være med - Agrosoft arbejder på at komme med. Skriv til Claus Hansen på cha@seges.dk, hvis du ønsker at være med i projektet.

Figur 1. Eksempel på overblik over hvornår i cyklus søerne mistes som selvdøde/aflivede fordelt på diagnoser (0-28 e. ins betyder, at gruppen rummer selvdøde og aflivede søer, hvor seneste hændelse var inseminering 0-28 dage før død).

Registrer dødsdiagnoser 

Alle søer bør registreres med dødsdiagnoser (slagtet, selvdød eller aflivet) og en sygdomsdiagnose/udsætterårsag. For at lette overblikket bør du vælge få hoveddiagnoser. Søer, der dør af specielle ting, bør registreres som ”andet”, fordi det ikke er et problem, der skal tages hånd om strukturelt i besætningen. 

Diagnose

Bemærkning

#1

Yverproblemer

Yversvamp, blinde patter, malker dårligt

#2

Mager / utrivelig

Trives ikke i flokken, kuet, æder ikke, overfaldet)

#3

Skuldersår

 

#4

Reproduktionsproblemer

Brunstmangel, ikke drægtig, lav kuldstørrelse

#5

Akut dødsfald

Pludselig og uventet for en so der ligner en velfungerende so

#6

Faringsproblemer

Skader fra faring, tilbageholdte fostre, mv.

#7

Udskudt liv / endetarm

 

#8

Kodesår / klovbylder

Sår/byld kode/klov, afreven klov/biklov

#9

Benproblemer

Ledskader, ledbetændelse, sportskader, brækket ben

#10

Tilpasning af holdstørrelse

Bevidste udslagtninger pga. tilpasning af holdstørrelse

#11

Alder

 

#12

Andet

 

 Har du brug for diagnoserne på engelsk, kan du kontakte Claus Hansen på cha@seges.dk.

I forbindelse med tidligere kampagner med fokus på øget so-overlevelse har beregninger vist, at for hvert procentpoint sodødeligheden reduceres, kan der tjenes 50 kr./årsso.

I en besætning med 1.000 årssøer, som har 14 % sodødelighed, vil dækningsbidraget hæves op til 250.000 kr. om året ved at reducere sodødeligheden til 9 %, som er branchens målsætning.

Frivillig udskiftning

I besætninger med en høj so-overlevelse er der mulighed for at udsætte søer, når de ikke længere vurderes produktive. I besætninger med høj sodødelighed, hvor en stor gruppe af søer aflives eller dør akut, er det langt sværere at gennemføre en optimal udskiftning af søerne. 

I de bedste besætninger slagtes minimum 80 % af de udsatte søer, og dette niveau bør tilstræbes. Det giver god mulighed for at udsætte de rigtige søer ved fravænning og dermed sikre, at holdstørrelsen bliver så ens som muligt.

Udskiftningsprocent

Normalt ligger andelen af 1. kuldssøer på 20-25 %, hvilket svarer til en årlig udskiftning på 45-55 %. Der bør sigtes efter at udsætte 5-10 % af søerne for hvert kuldnummer. Det er derfor vigtigt, at der er det rigtige antal løbeklare polte klar hver uge. Disse polte skal erstatte ældre søer, der ikke længere er produktive (lav kuldstørrelse, dårlige moderegenskaber).

Levendefødte grise i en gennemsnitsbesætning

I en gennemsnitsbesætning får 4. og 5. kuldssøerne flest levendefødte grise pr. kuld, og en 8. kuldsso får flere grise end en 1. kuldsso.

Figur 2. Det højeste antal levendefødte grise pr. kuld

Udskiftningsstrategien påvirker produktionsøkonomien i en besætning, da en høj udskiftning øger omkostningerne til indkøb og opvækst af nye avlsdyr. Hvis alle søer udsættes f.eks. efter 1. kuld, er DB pr. årsso cirka 1.000 kr. Hvis alle søer derimod udsættes efter 4. kuld, er DB pr. årsso cirka 4.000 kr.

Figur 3. DB pr. årsso ved konsekvent udsætning af alle søerne ved et given kuldnummer

Anbefaling til kriterier for udsætning af søer

Der er ingen eksakt anbefaling på det optimale antal kuld, en so bør have, inden de konsekvent udsættes, men følgende regler kan bruges:

  • 1. kuldssøer: Må aldrig udsættes på grund af kuldstørrelse eller fravænningsresultater, men kun på eksteriør eller fertilitet.
  • 2.-4. kuldssøer: Soen skal have to dårlige farings- eller fravænningsresultater (må godt være en af hver), før den udsættes.
  • 5.-12. kuldssøer: Søer med de dårligste farings- eller fravænningsresultater i holdet skal udsættes.

Ved fravænning vurderes, hvilke søer der skal udsættes på grund af alder, lav kuldstørrelse eller ringe moderegenskaber. Fravænnede søer, som har været i sygesti før faring, har haft skuldersår eller har dårlige ben, så de forventes at have svært ved at klare sig i løsdrift, skal ligeledes udsættes direkte ved fravænning.

SEGES Svineproduktion følger udviklingen i so-dødeligheden i danske besætninger. Det sker ved at følge, hvor mange søer der årligt leveres til DAKA og holde det op i mod sobestanden i Danmark. SEGES Svineproduktion har således mulighed for at iværksætte målrettede tiltag, der kan reducere sodødeligheden på landsplan, hvis udviklingen går i den forkerte retning. 

Erhvervets målsætning er 9 % af årssøerne er selvdøde eller aflivet.

I 2020 var sodødeligheden på 15,1 % af årssøerne, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år.