På denne side kan du læse mere om, hvorfor søerne som oftest bliver aflivet eller dør selv - og hvilke indsatser, du kan iværksætte for at nedbringe andelen af døde søer. For mangement spiller en meget stor rolle, når andelen af selvdøde eller aflivet søer skal ned.
Det er vigtigt at fremhæve de faktorer, der kan være årsagen til en lav so-overlevelse. Derfor har vi teamet op med svineproducenternes samarbejdspartnere - nemlig dyrlægerne - for at belyse, hvordan du som producent bedst sætter ind for at hæve so-overlevelsen.
Andreas Birch fra Ø-Vet har i disse videoer givet sit besyv på, hvordan du som producent får hjulpet dine søer godt på vej.
Der er også links til gode vejledninger under videoerne, der guider dig til en højere so-overlevelse.
Når søer dør af sig selv i farestalden, er det som oftest på grund af:
Søer kan pludselig dø af gaspustersyndrom. Soens krop får et karakteristisk ballonagtig udseende med store luftansamlinger under huden.
Bakterien, Clostridium Novyi, menes at være en af årsagerne til gaspustersyndromet.
Det vurderes at fokus på fodring og foderhygiejne har effekt.
Indsats:
Søer kan dø pludselig, når dele af tarmen, maven, milten eller leveren drejer og afsnører blodforsyningen. Drejningen kan ske på grund af en voldsom bevægelse eller på grund af en hurtig overfyldning af maven.
Symptomer på organdrejning kan være åndenød, opknibning af bug, smerteadfærd og evt. opkast. Drejning af mave og milt vil være uden forudgående symptomer.
Indsats:
Hvis der er fostre i børen efter faring, så vil de gå i forrådnelse, og soen bliver syg.
Soen skal have tilstrækkelig energi til at gennemføre faringen. Øget fokus på soens velbefindende efter faring.
Indsats:
Når det er nødvendigt at aflive søer i farestalden, er det som oftest på grund af:
Skuldersår er et tryksår, der opstår efter langvarigt tryk på huden, som hindrer ordentlig blodcirkulation.
Huldet på søerne har stor betydning for forekomsten af skuldersår.
Indsats:
Prolaps er en lidelse, hvor endetarmen eller børen er krænget ud. Skader på prolapsen, som følge af bid eller skade fra stibund eller inventar, vil forværre tilstanden og kan føre til aflivning af soen.
Årsagen til lidelsen er ikke kendt. Dårligt foder/dårlig foderhygiejne samt visse svampetoksiner kan medvirke til rektalprolaps.
Indsats:
Hvis der er fostre i børen efter faring, så vil de gå i forrådnelse, og soen bliver syg.
Soen skal have tilstrækkelig energi til at gennemføre faringen, og der skal derfor være øget fokus på soens velbefindende efter faring.
Indsats:
En so, der er for mager, fremstår meget mager med tydelig aftegning af ribben, rygrad og hofteben.
Årsager til afmagring kan være mavesår eller for lidt fokus på huldstyring.
Indsats:
Det er vigtigt, at du laver tilsyn i drægtighedsstalden, så du i tide kan nå at spotte de søer, som ikke er friske. Du kan bruge halm ved tilsynet - ved tildeling af halm, vil søerne hurtigt rejse sig, hvorimod risikosøer ikke kommer så hurtigt på benene. Se med i videoen.
Når søer dør af sig selv i drægtighedsstalden, er det som oftest på grund af:
Det er sjældent, at en so dør som følge af overfald fra andre søer i flokken. Når det sker, så vil soen sandsynligvis være nyindsat i flokken og være død af varmestress som følge af rangkampe. Soen vil have en hel del friske bidsår på skulderne/kroppen.
I stier hvor søerne lige er lukket ind skal de afklare rangordenen. Kampene foregår typisk den første dag og aftager de næste dage. Der ses friske bidsår på søernes skuldre.
Indsats:
Hvis soen dør efter at være fastklemt i en foderstation eller æde-/hvileboks, vil den dø som følge af langvarig klemning.
I stier med elektronisk sofodring kan to søer forsøge at være i foderstationen samtidig.
Indsats:
I stier med æde-/hvilebokse kan to søer forsøge at komme ind i samme boks i forbindelse med fodring eller rangkampe.
Indsats:
Det er sjældent at en so dør som følge af mavesår. Det kan være svært at afgøre dødsårsagen uden obduktion.
Foderets sammensætning og partikelstørrelse har stor indflydelse på udvikling af mavesår.
Indsats:
Når søer i drægtighedsstalden skal aflives, er det som oftest på grund af:
Søer med benproblemer tripper, går usikkert eller støtter ikke på et eller flere ben.
Benproblemer hos søer skyldes akutte og kroniske ledbetændelser, ledforandringer og fysiske skader såsom udskridning og knoglebrud.
Polte med god benstilling, personalets management og indretningen af stalden afgørende for at undgå benproblemer.
Indsats:
Der kan opstå sår på koderne og omkring klovene, som kan udvikle sig til åbne sår.
Sår på ben og klove opstår typisk som følge af at søernes ben kører hen over gulvet i lejet. I sjældne tilfælde skyldes sår inventardele.
Indsats:
Hvis soen er for tynd eller meget fed, øges risikoen for aflivning.
For tynde og/eller fede søer i besætningen skal forebygges ved løbende huldvurdering og korrekte foderstrategier.
Indsats:
En so, der bliver overfaldet, vil sandsynligvis være nyindsat i flokken og død af varmestress som følge af rangkampe. Soen vil have en hel del friske bidsår på skulderne/kroppen.
I stier, hvor søerne lige er lukket ind, skal de afklare rangorden. Kampene foregår typisk den første dag og aftager de næste dage. Der ses friske bidsår på søernes skuldre.
Indsats:
Vulvabid ses ofte hos højdrægtige søer i systemer, hvor der er konkurrence om foderet. Soen skal aflives hvis der er alvorlig skade på vulva.
Belægningsgraden og fodertildelingen i drægtighedsstalden har betydning for forekomsten af vulvabid.
Indsats:
Gylte og unge søer kan have det svært i grupper med søer og vil derfor ligge uden for lejet.
Det er vanskelig for gylte og unge søer til at ”tilkæmpe” sig en plads i rangordenen, og derfor har de vanskelig adgang til foder, vand og gode liggepladser.
Indsats:
I takt med at udetemperaturen stiger om sommeren, øges behovet for at kontrollere temperaturen i stalden.
SEGES Svineproduktion har lavet to vejledninger og en række videoer med fokus på øget temperatur i stalden - og hvad du kan gøre, så der er den rette temperatur for søerne i fare- og drægtighedsstalden.
Sodødelighed dækker over flere ting: Det er søer:
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 6-03-2021
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/SoLiv2