Håndtering af syge og tilskadekomne grise

Det er vigtigt at tage god hånd om de grise, der bliver syge eller kommer til skade i besætningerne - det er beslutninger, der omfatter behandling, udtagning til sygesti og eventuel aflivning af de dyr, der ikke trives.
Danske svinebesætninger har et højt niveau af sundhed og dyrevelfærd. Dette høje niveau skal bevares, og derfor sætter SEGES Svineproduktion øget fokus på korrekt håndtering og pasning af syge og tilskadekomne dyr. Sunde og raske grise giver både høj dyrevelfærd og den bedste bundlinje.

Du skal tilse dine grise mindst én gang dagligt. Det daglige tilsyn skal sikre, at du opdager syge eller skadede grise og får taget hånd om dem.

Du skal se alle dyr i bevægelse - hver dag. Derfor er det bedst at føre tilsyn, når grisene er aktive - f.eks. når du fodrer eller tildeler strøelse. 

Hvad skal du se efter?

Du skal vurdere den enkelte gris. Du skal generelt se efter, om grisen:

  • Er trivelig
  • Er for tynd
  • Kan gå normalt


Hvordan kan man se om en gris er utrivelig?

En utrivelige gris er ofte mager, og rygraden er tydelig synlig. Grisen kan have misfarvet hud og være langhåret.

Når du finder syge eller tilskadekomne dyr, skal du forholde dig til, om den skal blive i stien, sættes i sygesti eller aflives.


For at opdage halebid, brok og haltheder, er der nogle helt bestemte signaler, du skal holde øje med.

Halebid 

Hold øje med skader på grisenes haler. Du kan se om et halebidsudbrud er på vej ved at se, om en eller flere grise har hængende haler. 

  • Gemmer grisen halen?
  • Hvor stort og dybt er såret på halen?
  • Er halen rød og/eller tyk over selve såret?
  • Er dele af halen sort som tegn på vævsdød?
Grise med krølle på halen
Gris med hængende hale
Gris med hængende hale
Halens stilling er vigtig for at spotte et udbrud af halebid tidligt. Ser du en hængende hale, skal du reagere.

Det er ikke nok at se – du er også nødt til at mærke på grisens hale. Er halen varm, øm eller hævet?

I videoen kan du se en gris med et nyt halebid. Halen hænger ned og har sår. Se med, hvordan du håndterer grise med halebid.

Brok

Hold øje med om grisene udvikler buler under bugen.

  • Hvor stor er broksækken?
  • Hvordan er broksækkens form?
  • Rammer broksækken gulvet eller grisens ben når den går?
  • Er der sår på broksækken?

Det er ikke nok at se – du er også nødt til at mærke på broksækken. Kan du mærke sår eller er broksækken varm og øm?

Når du undersøger grise med brok, skal du se på hele grisen. Se med i videoen, hvordan du håndterer grise med brok.

Halthed

Du kan finde halte grise i stien ved at se, om der er en gris, der sidder eller ligger ned, mens andre grise i stien er stående. Det er også vigtigt at se og mærke på benet, der er årsag til problemerne.

  • Kan grisen stå normalt?
  • Har grisen en krum ryg?
  • Er muskulaturen omkring led og lemmer symmetriske?
  • Er der skader på grisens lemmer?
  • Er leddene hævede?
  • Er der sår omkring leddene?
  • Er klove eller biklove for lange?

Det er vigtigt, at du også ser grisen i bevægelse. Går grisen normalt, støtter den lige meget på alle 4 ben eller støtter den kun på 3 ben? 

Når du skal undersøge graden af halthed hos en gris, skal du se grisen i bevægelse. Se med i videoen, hvordan du håndterer grise med halthed.

En syg eller tilskadekommen gris skal ikke altid flyttes i sygesti. 

Grisen kan blive i sin oprindelige sti, og eventuelt behandles, hvis den kan klare sig blandt de andre grise i stien, og den kan æde og drikke normalt. 


Husk at holde ekstra øje med syge- eller tilskadekomne grise, der vurderes at kunne klare sig i den oprindelige sti. Mærk grisene op så de nemt kan findes igen.

Halebid

En gris med halebid kan blive i stien, hvis

  • den er trivelig og går normalt
  • halebidet er helet op eller der er små overfladiske sår på halen
  • der ikke er tegn på betændelse i halen (ingen smerte, hævelse og rødme i halen)

Brok

En gris med brok kan blive i stien, hvis

  • den er trivelig og går normalt
  • broksækken er under 15 cm (håndbold) på en slagteklar gris eller under 5 cm (tennisbold) for en 30 kg’s gris.
  • hvis der ikke er komplikationer på brokket såsom sår, smerte og varme

Halthed

En halt gris kan blive i stien, hvis 

  • den kan klare sig i sin oprindelige sti. En gris kan klare sig i stien, hvis den kan æde og drikke og ikke bliver chikaneret af de øvrige stifæller.

Hvis en gris har hævede led eller er halt skal den behandles efter dyrlægens anvisninger, uanset om den bliver gående i sin oprindelige sti eller flyttes til en sygesti.

Hvis grisen ikke kan klare sig i stien, skal den tages ud og sættes i en sygesti.

Halebid

  • Hvis grisen har et halebid, der involverer de underliggende væv i halen.
  • Hvis der er betændelse i halen – dvs. varme, smerte, hævelse og rødme i halen.
  • Hvis der er dødt, sort væv på halespidsen.

Brok

  • Hvis grisen har en stor broksæk (som svarer til over 15 cm på en slagteklar gris eller over 5 cm på en 30 kgs gris).
  • Hvis der er hudafskrabninger eller sår på broksækken.
  • Hvis broksækken føles varm og øm ved berøring

Halthed

  • Hvis grisen vurderes ikke at kunne klare sig i sin oprindelige sti.

Hvordan skal dyrene passes i sygestien?

I sygestien er der mulighed for øget overvågning og speciel pleje. Det medfører, at chancen for helbredelse er større, og at tiden indtil helbredelse er kortere. Grisen skal behandles efter dyrlægens anvisninger.

Hver dag skal du vurdere, om den enkelte gris er i bedring. Hvis du ikke kan se bedring hos grisen inden for et fastsat antal dage, skal grisen aflives. Antallet af dage skal være fastlagt i samarbejde med din dyrlæge.

Husk sygejournalen
  • Noter hvornår grisen er sat i sygesti
  • Noter alle behandlinger
  • Beskriv en daglig status på grisen, og angiv om tilstanden er bedre, uforandret eller værre
Krav til sygestier
  • Blødt og tørt leje (halm/gummimåtte)
  • Mulighed for isolation
  • Mulighed for ekstra varme
  • Ingen træk
  • Frisk vand og foder
  • Opfylde arealkrav

Det kan være svært at aflive et dyr! Men det kan være den bedste løsning for dyret. Hvis dyr er syge eller er kommet til skade, og behandling ikke har en effekt, skal dyret aflives. Det er god dyrevelfærd.

Hvornår skal grise med halebid aflives?

Grise med halebid har risiko for at få følgeskader såsom bylder ved ryggen og benproblemer. Når grisen får følgeskader, bliver den ofte utrivelig.

I samarbejde med dyrlægen vurderes, hvornår grise med haleskader og eventuelle følgeskader skal komme sig. Hvis der ikke sker en bedring af grisen i løbet af det fastsatte tidsrum, skal grisen aflives.

Hvornår skal grise med brok straks aflives?

  • Hvis grisen er utrivelig.
  • Hvis grisens bevægelse er hæmmet på grund af broksækken.
  • Hvis såret på broksækken berører de underliggende væv og ikke kun er helt overfladisk.
  • Hvis såret på broksækken ikke har mulighed for at hele op.

Hvornår skal halte grise aflives?

  • Hvis grisen vurderes at have et brækket ben.
  • Hvis grisen har et åbent sår ved et hævet led.
  • Hvis grisen har et hævet led i længere tid, som giver fast hævelse omkring det berørte led og eventuel skæv benstilling.

Det er vigtigt, at du vurderer grise med halebid, brok eller haltheder inden transport. 

SEGES Svineproduktion har lavet vejledning til håndtering af grise, hvor du kan se, hvornår grisen er transportegnet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en gris er egnet til transport kan din praktiserede dyrlæge hjælpe dig med at vurdere grisens transportegnethed, herunder hvilke betingelser grisen eventuelt kan transporteres under