Denne rapport om dansk svineproduktions konkurrenceevne i 2017 viser effektivitet, omkostning pr. kg slagtekrop og rentabilitet i de lande, som er med i InterPIG-netværket. InterPIG-netværket omfatter de fleste vesteuropæiske lande, og enkelte central- og østeuropæiske lande samt USA og Brasilien.
Danmark ligger med en produktionsomkostning på 10,04 kr./kg. på en delt andenplads i EU-InterPIG i 2017 sammen med Spanien.
Danmark ligger helt klart i top, hvad angår fravænnede grise pr. kuld på 14,6. Holland er næstbedst med 12,8, det vil sige en forskel på hele 1,8 fravænnede grise pr. farekuld. På grund af den udbredte brug af ammesøer i Danmark er soens diegivningsperiode 31 dage i Danmark mod kun 26,6 dage i Holland.
I de fleste lande var afregningspriserne pænt højere i 2017 end i 2016. De fleste lande havde positiv rentabilitet ved deres svineproduktion. I Danmark var der en positiv rentabilitet på 1,37 kr./kg slagtekrop. Situationen i 2018 er helt anderledes med lave priser. Derfor bruges også 10-årige analyser for at måle dansk svineproduktions konkurrenceevne både på smågrise og i slagtesvineholdet.
Danmark er fortsat meget konkurrencedygtige indenfor smågriseproduktionen, men smågrise ved 30 kg solgt til markedspriser er ikke nok til at undgå tab i en 10-årig model. Den 10-årige model med markedspriser viser et tab på 14-16 kr./smågris, beregnet via salg til Nord-West eller SPF-pulje region 2/3, PRRS-negativ. Det må dog tilføjes, at et ekstra tillæg i form af store ensartede batch fra de relativt store danske sohold kan betyde, at danske smågriseeksportører i realiteten har haft overskud.
Dette skal ses i forhold til en 10-årig analyse, som viser, at en dansk slagtesvineproducent med smågrise købt til Nord-West ville have et tab på 46 kr./slagtesvin. Samme analyse viser også, at en tysk slagtesvineproducent ville have et tab på 35 kr./slagtesvin med smågrise indkøbt til Nord-West. Som nævnt mange gange tidligere, ville tabet i Tyskland mere eller mindre kunne opvejes af deres forsimplede momssystem for landbrug, som giver en skjult gevinst på 25-30 kr./slagtesvin, som ikke er indregnet i InterPIG-modellen.
I mange lande ses større og større integratorer, som har ejerskab til rigtigt mange søer, men som oftest får grisene produceret på kontrakt. Andre, som Maschhoffs i USA, er produktionsselskaber, som ejer søer og grise, men får grisene produceret på kontrakt.
Integratorerne i verdens svineproduktion er meget forskellige. Nogle er meget vertikale, hvilket betyder at de både har foderproduktion, svineproduktion og slagteridrift med i kæden. Andre, som Maschhoffs i USA, er produktionsselskaber alene i primærproduktionen, og får grisene produceret på kontrakt. De største integratorer i verden med hensyn til søer er Smithfield, der sammen med WH Group kontrollerede 1,135 mio. søer i 2017.
Wen’s Food Group fra Kina med 1 mio. søer følger efter. De er hjemmehørende i det sydlige Kina i provinsen Guangdong.
Maschhoffs, USA, som også var på Svinekongressen 2018 med indlæg, har 0,218 mio. søer. Grisene produceres færdigt hos ”integrerede svineproducenter” på kontrakt.
Integratorerne integrerer slagtesvineproducenter, som derved får en sikker og stabil indkomst. Slagtesvineproducenter, som lader sig integrere, har ikke de store risici, men heller ikke nogen stor fortjeneste, ved deres investering. At bygge stalde og lade sig integrere fungerer dog bedst i lande med en ekspansiv svineproduktion. Den faste betaling for at lægge stald til og passe grisene kan komme under pres, hvis integratorerne vælger at indskrænke produktionen, for så er der for meget slagtesvineproduktionskapacitet i for hold til udbuddet af smågrise fra Integratorerne. I Spanien og Brasilien høres der om mange integrerede, som syntes, at de får for lidt ud af deres investering.