Proteinreduktion er et anvendeligt værktøj til at reducere diarréforekomsten, når foderet ikke længere må indeholde medicinsk zink.
En afprøvning med nedenstående grupper er gennemført for at påvise effekten af reduceret protein.
Gruppe | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
Pos. kontrol Gammel norm |
Neg. kontrol Gammel norm |
Lav protein Sojaproteinkonc. Ny norm |
Lav protein Sojaskrå Ny norm |
Ekstra lav protein Ekstra aminosyrer |
|
Medicinsk zink | + | - | - | - | - |
Gram fordøjeligt protein/FEsv | |||||
Fase 1: 6-9 kg | 145 | 145 | 133 | 133 | 115 |
Fase 2: 9-15 kg | 146 | 146 | 134 | 134 | 115 |
Fase 3: 15-30 kg | 149 | 149 | 149 | 149 | 149 |
Afprøvningen viste, at medicinsk zink reducerede behandlinger mod diarré med 43 % i forhold til ingen medicinsk zink. To grupper (gruppe 3 og 4) med reduceret protein (cirka 10 gram fordøjeligt protein/FEsv) i de første fire uger i forhold til kontrolgrupperne havde ikke signifikant færre behandlingsdage end gruppen uden medicinsk zink. En gruppe med meget lavt proteinindhold tilsat ekstra aminosyrer (ud over de almindeligt markedsførte aminosyrer) havde statistisk færre behandlinger mod diarré end gruppen uden medicinsk zink. Antal behandlinger pr. gris blev reduceret markant med 63 %.
Der var ikke signifikant forskel på gruppe 1-4 med hensyn til produktionsværdi ved samme foderpris, mens gruppe 5 med meget lav proteintildeling gav signifikant ringere tilvækst, foderudnyttelse og produktionsværdi end de øvrige fire grupper.
Produktionsværdien ved aktuelle priser var højest, når foderet fulgte de nye normer i kombination med højt indhold af sojaskrå som i gruppe 4.
Der var generelt et underindhold af aminosyrer i alle blandinger. Set over hele afprøvningsperioden havde gruppe 3, 4 og 5 et underindhold af lysin på 4 til 5 %, mens gruppe 1 og 2 kun havde 1 % underindhold i forhold til det planlagte. Ud fra tidligere undersøgelser og modelberegninger har denne underforsyning med stor sandsynlighed forringet den daglige tilvækst med 9 gram og foderudnyttelsen med 0,02 FEsv pr. kg tilvækst i forhold til gruppe 1 og 2.
Denne afprøvning viste signifikant ringere foderudnyttelse i gruppe 3 og 4 i forhold til den positive kontrolgruppe, men denne forskel skyldes formentlig det nævnte underindhold af aminosyrer.
Det kan ikke afvises, at aminosyreunderforsyningen særligt i gruppe 5 har medført større forskel til de øvrige grupper end nødvendigt, hvis det ønskede aminosyreindhold var blevet tildelt.
Der var ingen forskel i diarrébehandlinger og produktivitet mellem gruppe 3 og 4, som fik henholdsvis sojaproteinkoncentrat og sojaskrå i fravænningsfoderet.
Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem grisenes indsættelsesvægt og de forskellige foderstrategier, hverken på produktivitet eller diarréfrekvens. Der var signifikant færre diarrébehandlinger hos de mindste grise sammenlignet med de store grise, hvilket viser, at små grise (cirka 6,0 kg) i denne afprøvning ikke var mere disponeret for diarré end større grise.
I slagtesvinestalden blev der ikke fundet forskel i grisenes tilvækst eller diarrébehandlinger mellem grise, der efter fravænning havde fået medicinsk zink og grise, der ikke havde fået medicinsk zink.
Der er således ikke noget der tyder på en langtidseffekt af medicinsk zink.