Ammeso og mindsteamme

2-trins og 1-trins ammeso

2-trins ammeso

Arbejdsgangen til en 2-trins ammeso kræver to ammesøer, som navngives mellemso (første trin) og ammeso (andet trin)

Når der laves en ammeso, laves der som regel også en mindste-amme:

1-trins ammeso

Hvis soens grisene er over 20 dage gamle kan de fravænnes, og soen bliver derefter amme for nye grise. Hvis grisene ikke er over 20 dage gamle, må der findes et kuld grise, der er over 20 dage gamle, og i stedet etableres en 2-trins ammeso. Grise opfostret ved en 1-trins ammeso har højere dødelighed og lavere fravænningsvægt end grise opfostret ved en 2-trins ammeso [5].

Den optimale ammeso har født sit andet kuld, og har passet grisene godt [6]. Den skal have et passende huld og aktive patter nok til det antal grise, der lægges til. En ammeso, der har passet sine egne grise i 4-8 dage er bedst til at tage imod et nyt kuld små grise [2].

Ammegrisene falder typisk til ro i smågrisehulen efter 15-30 minutter. Ammesoen er ofte interesseret i de fremmede grise, men lægger sig sjældent for at lade dem die i de første 3-6 timer. De første diegivninger er sjældent vellykkede, og afbrydes for det meste af ammesoen. Når diegivningen afbrydes, søger grisene ofte ind i hulen igen, men dette betyder ikke, at de har fået mælk. Der går ofte 6-12 timer, før ammesoen giver grisene mælk [5].

Perioden fra grisene tages fra soen, og til den accepterer det nye kuld kan være lang nok til (3-12 timer), at ammesoen kommer i brunst. Dette kan skabe uro i farestien, og efterfølgende medføre, at soen ikke kommer i brunst umiddelbart efter fravænning. Især opsamlingssøer er udsatte for komme i brunst i farestalden [7].

Det kan påvirke soen på flere måder at have været ammeso:

• Soen er ofte længere om at komme i brunst end de øvrige søer i fravænningsholdet, enten pga. huldtab eller pga. brunst i farestalden [8].
• Soen har tendens til lavere faringsprocent i det efterfølgende kuld, fordi overgangen til at være ammeso medfører at soen ikke er diegivende i 3-12 timer og det kan være nok til at sætte en fravænningsbrunst i gang [9].
• Kuldstørrelsen påvirkes ikke negativt i det efterfølgende kuld. Især 1-trins ammesøer opnår med stor sandsynlighed en højere kuldstørrelse i det efterfølgende kuld [8].
• Ammesøer og mellemsøer er ikke mere stressede end de øvrige søer i farestalden [10].

Mindsteamme

Mindsteammen er en 2. kulds ammeso, der modtager de mindste grise. Hun skal have et godt pattesæt, som de små grise let kan komme til.

Mindsteammen laves på samme måde som en to-trins ammeso, men ammesoen er en ung so med små patter, der har faret færdig for ca. 12 timer siden eller er ved at fare [2].

Mindste-ammen skal være rolig, så de små pattegrise kan komme til yveret.

Det er vigtigt, at mindsteammen lægges op med de mindste grise (< 1 kg) fra andre kuld, som er levedygtige, men ville have dårlige chancer for at klare sig i eget kuld med større søskende. Det er vigtigt at sikre at både mindsteammens egne grise og ammegrisene sikres råmælk [3].

Almindelige to-trins ammesøer kan alternativt bruges, når det ikke er muligt at lave en mindsteamme, men to-trins ammesoen har større risiko for at udvikle farefeber, som ellers normalt kun ses 1-2 døgn efter faring. Den forhøjede risiko for farefeber ved den almindelige to-trins ammeso kan skyldes, at grisene ikke er i stand til at aftage tilstrækkelige mængder af den producerede mælk fra ammesoen, resulterende i stress på grund af mælketryk eller infektion i én eller flere mælkekirtler [4].

Referencer