Ammesøer passer overskydende grise fra søer, der har fået større kuld end de selv kan passe. En ammeso kan laves på forskellige måder, og kræver at soens grise flyttes.
2-trins ammeso
Arbejdsgangen kræver to ammesøer, som navngives ammeso (andet trin) og mellemso (første trin). Mellemsoens grise er over 20 dage gamle og fravænnes. Mellemsoen overtager ammesoens kuld, hvor grisene er maksimalt 4-8 dage gamle. Ammesoen kan derefter modtage de grise, der har behov for at blive flyttet fra egen mor [1].
Mindsteamme
Mindsteammen modtager de mindste grise, og laves på samme måde som en to-trins ammeso, men ammesoen er en ung so med små patter, der har faret færdig for ca. 12 timer siden eller er ved at fare [2]. Mindsteammen lægges op med de mindste grise (< 1 kg) fra andre kuld, som er levedygtige, men ville have dårlige chancer for at klare sig i eget kuld med større søskende. Det er vigtigt at sikre at både mindsteammens egne grise og ammegrisene sikres råmælk [3]. Almindelige to-trins ammesøer kan alternativt bruges, når det ikke er muligt at lave en mindsteamme, men to-trins ammesoen har større risiko for at udvikle farefeber, som ellers normalt kun ses 1-2 døgn efter faring. Den forhøjede risiko for farefeber ved den almindelige to-trins ammeso kan skyldes at grisene ikke er i stand til at aftage tilstrækkelige mængder af den producerede mælk fra ammesoen, resulterende i stress pga. mælketryk eller infektion i én eller flere mælkekirtler [4].
Kan de små grise ikke bare blandes med de andre, når jeg laver en ammeso?
Nej, det er vigtigt at de mindste grise samles ved den samme so. På denne måde er der større chance for, at de får en patte og derved livsnødvendig mælk.
Mindste-ammen afleverer sine grise til en ammeso, når alle grisene har fået råmælk 8 timer efter fødsel. Først herefter modtager mindste-ammen de små grise
1-trins ammeso
Hvis soens grisene er over 20 dage gamle kan de fravænnes, og soen bliver derefter amme for nye grise. Hvis grisene ikke er over 20 dage gamle, må der findes et kuld grise, der er over 20 dage gamle, og i stedet etableres en 2-trins ammeso. Grise opfostret ved en 1-trins ammeso har højere dødelighed og lavere fravænningsvægt end grise opfostret ved en 2-trins ammeso [5].
Den optimale ammeso har født sit andet kuld, og har passet grisene godt [6]. Den skal have et passende huld og aktive patter nok til det antal grise, der lægges til. En ammeso, der har passet sine egne grise i 4-8 dage er bedst til at tage imod et nyt kuld små grise [2].
Ammegrisene falder typisk til ro i smågrisehulen efter 15-30 minutter. Ammesoen er ofte interesseret i de fremmede grise, men lægger sig sjældent for at lade dem die i de første 3-6 timer. De første diegivninger er sjældent vellykkede, og afbrydes for det meste af ammesoen. Når diegivningen afbrydes, søger grisene ofte ind i hulen igen, men dette betyder ikke, at de har fået mælk. Der går ofte 6-12 timer, før ammesoen giver grisene mælk [5].
Perioden fra grisene tages fra soen, og til den accepterer det nye kuld kan være lang nok til (3-12 timer), at ammesoen kommer i brunst. Dette kan skabe uro i farestien, og efterfølgende medføre, at soen ikke kommer i brunst umiddelbart efter fravænning. Især opsamlingssøer er udsatte for komme i brunst i farestalden [7].
Det kan påvirke soen på flere måder at have været ammeso:
- Soen er ofte længere om at komme i brunst end de øvrige søer i fravænningsholdet, enten pga. huldtab eller pga. brunst i farestalden [8].
- Soen har tendens til lavere faringsprocent i det efterfølgende kuld, fordi overgangen til at være ammeso medfører at soen ikke er diegivende i 3-12 timer og det kan være nok til at sætte en fravænningsbrunst i gang [9].
- Kuldstørrelsen påvirkes ikke negativt i det efterfølgende kuld. Især 1-trins ammesøer opnår med stor sandsynlighed en højere kuldstørrelse i det efterfølgende kuld [8].
- Ammesøer og mellemsøer er ikke mere stressede end de øvrige søer i farestalden [10].
Referencer
| [1] |
Håndbogsblad H9 – Ammesoen |
| [2] |
Thorup, F. & M.L. Andersson (2012): Sammenligning af en tidlig og en almindelig mindste-ammeso. Meddelelse nr. 944. Videncenter for Svineproduktion. |
| [3] |
Håndbogsblad H10 – Mindste-amme |
| [4] |
Thorup, F. (2013): Brug af en to-trins ammeso til små nyfødte pattegrise. Meddelelse nr. 968. Videncenter for Svineproduktion. |
| [5] |
Thorup, F. & A.K. Sørensen (2005): Et- og to-trins ammesøer. Meddelelse nr. 700. Videncenter for Svineproduktion. |
| [6] |
Thorup, F. (2005): Optimal alder for et-trins-ammesøer. Meddelelse nr. 696. Videncenter for Svineproduktion |
| [7] |
Thorup, F. (2008): Brunst i diegivningsperioden. Meddelelse nr. 816. Videncenter for Svineproduktion |
| [8] |
Bruun, T.S., J. Vinther, M. Schop, C.A. Williams, A.B. Strathe & C.F. Hansen (2015): Dataanalyse: Ammesøers efterfølgende reproduktion. Meddelelse nr. 1029. Videncenter for svineproduktion. |
| [9] |
Thorup, F. (2007): Effekt af at en so har været ammeso. Meddelelse nr. 793. Videncenter for Svineproduktion. |
| [10] |
Sørensen, G. & V.A. Moustsen (2017): Søerne bliver ikke stressede af at være ammesøer. Notat nr. 1708. Seges.
|