Anlæg

Et bagskylleanlæg kan bruges ved flydende gødning. Anlægget består af en kanal, hvor gyllen i den ene ende, ved hjælp af et spjæld, kan lukkes ud i en samlekanal eller fortank. Den del af gyllen, som ikke ved egen kraft kan strømme ud i fortanken, skylles ud ved hjælp af et bagskyllerør. Dette rør er placeret bagerst i kanalen og er forbundet med pumpen i fortanken. Fra fortanken pumpes gyllen over i en gylletank. Et bagskylleanlæg udmærker sig ved at kunne håndtere tykt og strøelsesrigt gylle.

Af hensyn til risiko for forgiftning med svovlbrinte skal bagskylleanlægget indrettes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav [1] og [2].

De vigtigste er at:

• rør, kummer og kanaler er tætte
• der etableres vandlås ved fortanke, figur 1
• kummer og kanaler maksimalt er 1,2 m dybe
• bagskyl først påbegyndes, når gyllestanden er 0,5 m under spaltegulvsniveau
• bagskyllerøret maksimalt føres ind i kanalen 0,2 m over kanalbunden
• bagskyl kun foretages med vand eller afgasset gylle
• komponenter brugt ved rørudslusningsanlæg er VA-godkendt
• rørlægningsarbejde udføres af autoriserede kloakmestre
• de der indretter et gylleanlæg, leverer en brugsanvisning og vedligeholdelsesplan

Et bagskylleanlæg kan etableres i lange og smalle kanaler, når følgende opfyldes:

• Kanaldybde mindst 0,7 m og maksimalt 1,2 m
• Flad kanalbund

Anlægget er velegnet ved lange og smalle kanaler, hvor der er gylle med højt tørstofindhold og hvor der an-vendes strøelse. Anlægget er særdeles følsomt overfor svovlbrinteudslip i forbindelse med bagskylning [3].

Den største risiko for svovlbrinteforgiftning optræder inden for de første meter fra bagskyllerørets indføring. For at undgå dette, bør bagskyllerøret føres ind under gylleniveau, og der bør omrøres grundigt i fortanken for at sikre, at gyllen er afgasset, før den pumpes ind i kanalerne.

En dårlig tømning af gyllekanalen kan skyldes:

• Tyktflydende gylle med kraftigt flydelag
• For lille tømningshastighed i forhold til kummedimension

Ved tyktflydende gylle bør det kontrolleres, at spjældet slutter tæt efter endt udslusning for at sikre, at den tynde del af gyllen, der er en forudsætning for en effektiv udslusning, bliver i kummen.

Langsom tømningshastighed kan skyldes:

• Stor modstand i samlekanalen eller fortanken, fordi den fyldes for hurtigt og derved bremser udslusningen

Det er ikke længere lovligt at opføre kælderanlæg, men eksisterende anlæg må fortsat bruges.

Dette anlæg bruges til at håndtere gylle. Gyllen opbevares gyllekældre dybere end 1,2 m. Anlægget bruges både som gyllehåndtering og som lager af gylle op til et halvt år. Når gyllekælderen er fuld tømmes den med pumpe, men af hensyn til risiko for svovlbrinteforgiftning skal man være meget varsom med omrøring af gyllen samt sikre kraftig udluftning af staldrummet under tømning af gyllekælderen.

Anlæg af denne type er ikke lovlig at etablere, men eksisterende anlæg må fortsat bruges [3].

Eksisterende kælderanlæg blev enten etableret som et stort kælderrum under et staldafsnit, eller opbygget af flere parallelle langsgående, dybe kanaler. Parallelle langsgående kanaler fungerer bedst, idet risikoen for bundfældning er mindst. 

Kælderanlæg er ulovlige ved nyetablering. Anlæg etableret før 1978 må fortsat anvendes, men på grund af risikoen for forgiftning med svovlbrinte ved tømning af et kælderanlæg, bør disse anlæg bruges med stor varsomhed. 

Ved tømning af et kælderanlæg er det vigtigt at træffe en række forholdsregler for at mindske risikoen for forgiftning med svovlbrinte:

• Maksimum ventilation ved tømning
• Rolig tømning for at mindske frigivelse af svovlbrinte inde i stalden
• Ved bagskylning eller omrøring skal dette ske med vand eller afgasset gylle 

Kanalanlæg med spjæld bruges ved flydende gødning. Anlægget består af en kanal med et spjæld i den ene ende, hvorigennem gyllen lukkes ud til en samlekanal. Fra samlekanalen føres gyllen ud i en fortank, hvorfra det kan pumpes til en gylletank.

Systemet har fortrinsvist været anvendt i stalde med lange smalle gyllekanaler specielt til stalde med søer i bokse.

Af hensyn til risiko for forgiftning med svovlbrinte skal kanalanlægget med spjæld indrettes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav [1], [2].

De vigtigste er, at:

• rør, kummer og kanaler er tætte
• der etableres vandlås ved fortanke (figur 1)
• kummer og kanaler maksimalt er 1,2 m dybe
• komponenter brugt ved rørudslusningsanlæg er VA-godkendt
• rørlægningsarbejde udføres af autoriserede kloakmestre
• de der indretter et gylleanlæg, leverer en brugsanvisning og vedligeholdelsesplan

I gyllekummen flyder gyllens tykke del med relativt stort tørstofindhold ovenpå gyllens tynde del, der holdes tilbage af en stemmekant. Efter stemmekanten opsamles gyllen i samlekanalen, hvorfra den kan lukkes ud i fortanken. Fra fortanken pumpes gyllen over i en gylletank. 

Af hensyn til risiko for forgiftning med svovlbrinte skal kombinationsanlæg udformes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav [1], [2].

De vigtigste er at:

• rør kummer og kanaler er tætte
• der etableres vandlås ved fortanke (figur 2)
• kummer og kanaler maksimalt er 1,2 m dybe
• kanaler og rør, som leder gyllen fra flere staldrum til pumpested, forsynes med vandlås, tætsluttende propper eller spjæld, der ikke tillader luftpassage
• de komponenter brugt ved rørudslusningsanlæg er VA-godkendt
• rørlægningsarbejdet udføres af autoriserede kloakmestre
• den der indretter et gylleanlæg skal levere en brugsanvisning og vedligeholdelsesplan

Figur 2. Udformning af vandlås (tegning: Nils Krog, billede nr. 6210 og 6209).

Dimensionering

Kombinationsanlæg udføres som anlæg til kontinuerligt selvflydende gylle på følgende måde:

• Stemmekant skal være 10-20 cm højt
• Stemmekant skal være skarp og lodret mod samlekanalen
• Stemmekant skal have en hældning på 15-20 grader ind mod gyllekumme
• Kanalbredde maks. 200-250 cm
• Kanallængde min. 300 cm

Der skal tages højde for, at gylleoverfladen ikke er vandret. For hver meter kanal bør der regnes med, at gyllehøjden stiger med mindst én cm afhængig af tørstofindhold [3].

Anlægget kan anvendes i alle stalde, hvor gødningen håndteres som gylle. Anlægget udmærker sig ved sin enkelthed, fx er det muligt at lave et komplet staldanlæg, hvor den eneste mekaniske del er et spjæld, der forbinder samlekanalen med en fortank. I en afprøvning hvor 5 forskellige udformninger af gyllekumme blev afprøvet var kombinationsanlægget det system der bedst kunne håndtere tykt gylle [4].

Kombinationsanlæg er ikke egnet, hvis der dannes bundfald i gyllekummen, fx ved brug af visse typer savsmuld med en massefylde større end vand, eller hvis der forekommer hele kerner i gødningen.

Udformningen af stemmekanten er vigtig for anlæggets funktion. Hvis stemmekanten er skrå og afrundet i stedet for skarp og lodret ud mod samlekanalen, er der risiko for, at der ophobes et generende gødningslag på den skrå flade mod samlekanalen. Ind mod gyllekummen skal hældningen på stemmekanten være 15-20 grader, idet gødningskager ellers har svært ved at forcere stemmekanten.

Det tager ofte 1-2 måneder, fra et anlæg tages i brug, til det fungerer uden problemer. I denne periode kan der ophobes gødning i kanalerne samt dannes tørre øer og dermed opstå flueproblemer. Når denne periode er overstået, og anlægget fungerer, kræves der en minimal arbejdsindsats.   

Flueproblemer skyldes som regel for langsom bevægelse i gødningskanalens flydelag. Ved en temperatur i gylleoverfladen på 20 grader celsius går der ca. 20 dage fra der lægges et æg, til en ny flue forlader gyllekummen. Derfor er det vigtigt, at der er så stor hastighed i gødningskanalen, at gødningen er ude af stalden på væsentligt mindre end 20 dage, så fluelarverne ikke klækkes inde i stalden. Problemet er størst ved brede kanaler, hvor der kan dannes tørre "øer", der ikke følger strømmen i kanalen, eller kanaler med relativ lille gødningstilførsel, som fx i løbestalde med fuldspaltegulv.

Af hensyn til risiko for forgiftning med svovlbrinte skal anlæg med kontinuerlig selvflydende gylle udformes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav [1], [2].

De vigtigste er at:

• rør kummer og kanaler er tætte
• der etableres vandlås ved fortanke (figur 2)
• kummer og kanaler maksimalt er 1,2 m dybe
• den der indretter et gylleanlæg skal levere en brugsanvisning og vedligeholdelsesplan

  
Figur 2. Udformning af vandlås (tegning: Nils Krog, billede nr. 6210 og 6209)

Dimensionering

Anlæg til kontinuerligt selvflydende gylle udføres på følgende måde:

• Stemmekant skal være 10-20 cm højt
• Stemmekant skal være skarp og lodret mod samlekanalen
• Stemmekant skal have en hældning på 15-20 grader ind mod gyllekumme
• Kanalbredde maks. 200-250 cm
• Kanallængde min. 300 cm

Der skal tages højde for, at gylleoverfladen ikke er vandret. For hver meter kanal bør der regnes med, at gyllehøjden stiger med mindst én cm afhængig af tørstofindhold [3].

Anlægget kan anvendes i alle stalde, hvor gødningen håndteres som gylle. Det udmærker sig ved sin enkelthed, fx er det muligt at lave et komplet staldanlæg uden mekaniske dele i gødningssystemet.

Anlægstypen er uanvendelig, hvis der dannes bundfald i gyllekummen, fx ved brug af visse typer savsmuld med en massefylde større en vand, eller hvis der forekommer hele kerner i gødningen.

Anlægget kan anvendes i alle stalde, hvor gødningen håndteres som gylle. Det udmærker sig ved sin enkelthed, fx er det muligt at lave et komplet staldanlæg uden mekaniske dele i gødningssystemet.

Anlægstypen er uanvendelig, hvis der dannes bundfald i gyllekummen, fx ved brug af visse typer savsmuld med en massefylde større en vand, eller hvis der forekommer hele kerner i gødningen.

Flueproblemer skyldes som regel for langsom bevægelse i gødningskanalens flydelag. Ved en temperatur i gylleoverfladen på 20 grader celsius går der ca. 20 dage fra der lægges et æg til en ny flue forlader gyllekummen. Derfor er det vigtigt, at der er så stor hastighed i gødningskanalen, at gødningen er ude af stalden på væsentligt mindre end 20 dage, så fluelarverne ikke klækkes inde i stalden. Problemet er størst ved brede kanaler, hvor der kan dannes tørre "øer", der ikke følger strømmen i kanalen, eller kanaler med relativ lille gødningstilførsel, som fx i løbestalde med fuldspaltegulv.

Et linespilsanlæg kan bruges i åbne og lukkede kanaler samt under et spaltegulv. Der skal være plads til en trækstation og evt. et ekstra stykke kanal i den ende af kanalen, hvor sluffen vender.

Kanallængde og -bredde afhænger af det enkelte fabrikat.

Linespilsanlægget er, i forhold til andre gødningssystemer, mest velegnet i stalde med lange kanaler med tyktflydende gylle eller fast gødning. Ved renovering hvor det eksisterende staldgulv bruges som kanalbund, kan anlægget være fordelagtigt sammenlignet med fx et rørudslusningsanlæg. I stalde med korte og brede kanaler, typisk i fx smågrisestalde, er anlægget uegnet sammenlignet med andre typer, [1].

Hvis gødningskanalen eller tværkanalen har forbindelse med det fri, skal disse åbninger kunne lukkes effektivt efter fjernelse af gødning.

Dårlig luftkvalitet, træk i grisenes opholdszone, halebid og svineri i stierne kan forårsages af falsk luftindtag via gødningskanaler forbundet med det fri.

Hvis luftkvaliteten i staldene ønskes undersøgt, kontakt da den lokale svineproduktionskonsulent eller "Klimaundersøgelse" under Den rullende Afprøvning, [2].

En centralt placeret lukkehane, det kan være et spjæld eller en specielt udformet hane, åbner via udslusningsrøret for alle udslusningsåbninger samtidigt. Fra lukkehanen strømmer gyllen via et lukket rørsystem ud i en forbeholder, hvorfra det kan pumpes til en gylletank.

Af hensyn til risiko for forgiftning med svovlbrinte skal lukkehaneanlægget indrettes i overens¬stemmelse med Arbejdstilsynets krav [1], [2].

De vigtigste er at:

• rør, kummer og kanaler er tætte
• der etableres vandlås ved fortanke (figur 2)
• kummer og kanaler maksimalt er 1,2 m dybe
• kanaler og rør, som leder gyllen fra flere staldrum til pumpested, forsynes med vandlås, tætsluttende propper eller spjæld, der ikke tillader luftpassage
• komponenter brugt ved rørudslusningsanlæg er VA-godkendt
• rørlægningsarbejde udføres af autoriserede kloakmestre
• de der indretter et gylleanlæg, leverer en brugsanvisning og vedligeholdelsesplan

  
Figur 2. Udformning af vandlås. To typer kan anbefales. Dels udløb via neddykket afløb, dels direkte til gyllepumpe, der pumper til lagertank (tegning: Nils Krog, billede nr. 6210 og nr. 6209)

Dimensionering

Lukkehaneanlæg bør kun etableres ved meget tyndtflydende gylle, fx i smågrisestalde. Ved tyktflydende gylle bør anlægget dimensioneres som et rørslusningsanlæg, hvor der kun tømmes en kumme ad gangen.

Rørdimension skal være på 315 mm [3], hvilket medfører, at gyllekummen dimensioneres på følgende vis:

• Maksimalt 6-8 kummer pr. spjæld
• Kummebredde maksimalt 200 cm
• Areal maksimalt 20 m²
• Kummedybde på 40-60 cm

Anlægget udmærker sig ved et lille arbejdsforbrug ved tømning af gyllekummer sammenlignet med et anlæg, hvor der er én lukkeprop for hver kumme. På grund af langsom tømningshastighed bør anlægget kun anvendes i stalde med tyndtflydende gylle. Ofte vil det være en god ide at udstyre et rørudslusningsanlæg med propper med en lukkehane. I nogle tilfælde vil det være muligt at tømme gyllekummerne ved blot at åbne lukkehanen.

En dårlig tømning af gyllekummerne kan skyldes:

• Tyktflydende gylle med kraftigt flydelag
• For lille tømningshastighed i forhold til kummedimension

Ved tyktflydende gylle bør det kontrolleres, at lukkehanen slutter tæt efter endt udslusning. Den tynde del af gyllen vil ellers løbe ud og efterlade den tykke del i kummen. Herved hindres en effektiv udslusning.

Langsom tømningshastighed kan skyldes:

• Stor modstand i fortank, fordi den fyldes hurtigt og derved bremser udslusningen. Hvis fortankens rumindhold er væsentligt mindre end mængden i gyllekummen, er det vigtigt, at pumpens kapacitet svarer til tømningshastigheden
• Stor modstand i rørsystemet, fordi udslusningsrøret fx er tilsluttet et eksisterende rørsystem, hvorfor gyllen skal passere lange rørstrækninger og mange enkeltmodstande som lukkehane, T-stykker, bøjninger og grenrør. Det kan blive nødvendig at afkorte rørstrækningen og etablere en ny fortank umiddelbart foran stalden
• Lille højdeforskel mellem gyllens indløb og udløb. En firedobling af højdeforskellen medfører den dobbelte tømningshastighed. Højdeforskellen kan øges både i eksisterende og ved nyetablerede fortanke

En markant forøgelse af tømningshastigheden i den enkelte kumme kan opnås ved at udstyre kummerne med lukkepropper, hvorved anlægget laves om til almindeligt rørslusningsanlæg med særskilt tømning af den enkelte kumme.

Når ringkanalsystemet er blevet så udbredt i nye kvægstalde, skyldes det formentlig flere forhold:

• Erfaringer har vist, at ringkanalsystemet er effektiv til at håndtere sejtflydende kvæggylle i modsætning til alternativer som bagskylleanlæg og anlæg med spjæld
• Systemet passer godt til den staldindretning, der anvendes i løsdriftsstalde til kvæg, fordi ringkanalsystemet er fleksibelt mht. placering af spaltegulv i modsætning til andre gyllesystemer, der forudsætter lange lige kanaler
• Systemet udmærker sig ved at være teknisk enkelt, idet det kun kræver en propelomrører udenfor stalden. Hvis der vælges en løsning, hvor gyllehøjden i ringkanalsystemet styres automatisk, kræver systemet kun manuel bistand ved svigt.

Gyllekanalerne er forbundne og gyllen cirkuleres med mellemrum ved hjælp af en pumpe eller en propel, der er anbragt i en såkaldt omrørerkanal, som er ført udenfor stalden. For at hindre frigivne gasser i at trænge ind i stalden, er dette kanalafsnit forsynet med vandlåse til de indvendige kanaler. Gyllen cirkuleres typisk 10 minutter en gang dagligt.

I kvægstalde dimensioneres et ringkanalanlæg således at kanalerne maksimalt er 1,2 m dybe. Bredden på kanalerne er typisk mellem 1 og 3 meter [2].

En afprøvning af ringkanalanlæg en drægtighedsstald viste, at ringkanalsystemet ikke kan anbefales til brug i svinestalde af følgende årsager [1]:

• Systemet kom aldrig til at fungere: Både i stalden og udenfor i omrørerkanalen blev der dannet et massivt flydelag af bl.a. halm, der ikke kunne holdes opblandet ved de daglige omrøringer af kanalen. Der blev ændret på en række parametre i afprøvningsforløbet, men intet ud over reduceret halmtildeling havde nogen væsentlig effekt på håndteringen af gylle
• Der blev registreret uacceptable høje svovlbrintekoncentrationer. På udsatte steder under spaltegulvet blev der under omrøring målt svovlbrintekoncentrationer på op til 200 ppm. I samme område lige over spaltegulvet blev der målt op til over 100 ppm og over 50 ppm i én meters højde. Arbejdstilsynets hygiejniske grænseværdi for en arbejdsdag er 10 ppm
• Den daglige omrøring gav desuden anledning til betydelige lugtgener både i stalden, på gården og hos omkringboende. Lugtgenerne var stærkt medvirkende til, at det blev valgt at ombygge ringkanalsystemet til linespilsanlæg.

Risikoen for svovlbrinte i for høje koncentrationer kræver at systemet anvendes med påpasselighed, som målinger i kvægstalde har vist [3].

Dette anlæg bruges til at håndtere gylle.

Det består af en kumme med en udslusningsåbning, der er lukket med et spjæld eller en prop. Fra åbningen strømmer gyllen via et lukket rørsystem ud i en forbeholder, hvorfra det kan pumpes til en gylletank.

Af hensyn til risiko for forgiftning med svovlbrinte skal anlægget til rørudslusning udformes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav [1], [2].

De vigtigste er at:

• rør, kummer og kanaler er tætte
• der etableres vandlås ved fortanke (figur 2)
• kummer og kanaler maksimalt er 1,2 m dybe
• kanaler og rør, som leder gyllen fra flere staldrum til pumpested, forsynes med vandlås, tætsluttende propper eller spjæld, der ikke tillader luftpassage
• komponenter brugt ved rørudslusningsanlæg er VA-godkendt
• rørlægningsarbejde udføres af autoriserede kloakmestre
• de der indretter et gylleanlæg, leverer en brugsanvisning og vedligeholdelsesplan

         Figur 2. Udformning af vandlås. To typer kan anbefales. Dels udløb via neddykket afløb, dels direkte til gyllepumpe, der pumper til lagertank (tegning: Nils Krog, billede nr. 6210 og nr. 6209)

Dimensionering

Gyllekummens dimensionering afhænger af tømningshastigheden, det vil sige den hastighed i liter pr. minut, hvormed gyllen strømmer ud, tabel 1. Jo hurtigere gyllen kan strømme ud, desto større kan gyllekummerne dimensioneres.

Tabel 1. Typisk tømningshastighed

Ved rørdimension på 315 mm kan gyllekummen dimensioneres efter følgende:

• Kummebredde maksimalt 200 cm
• Areal maksimalt 20 m²
• Kummedybde på 40-60 cm

Ved meget tyndtflydende gylle, fx i smågrisestalde, kan der anvendes 200 mm rør. Ved tyktflydende gylle som følge af reduceret vandspild, strukturrigt foder og/eller brug af strøelse, bør der altid bruges 315 mm rør.

Anlægget kan bruges i alle stalde, hvor gødningen håndteres som gylle. Det muliggør en meget fleksibel staldindretning, idet der ikke skal tages hensyn til indpasning af et mekanisk anlæg i gødningskanalen.

Udformning af udslusningsåbningen er vigtig af hensyn til modstand i systemet og fyldning af udslusningsrøret. Hvis der hurtigt, efter udslusningens begyndelse, tages luft ind via udslusningsåbningen, fungerer systemet hovedsagligt som et "afløbssystem" i stedet for et vakuumsystem. Som følge heraf er tømningen ikke så effektiv.

For at sikre en god fyldning af udslusningsåbningen samt en lille modstand, bør systemet udformes med en skrånende kant, en udvidet indløbsåbning og en sump omkring udslusningsåbningen. Dette forbedrer tømningen af gyllekummen i forhold til en skarpkantet åbning plant med kummebunden. Den mindste modstand opnås dog ved et afrundet indløb (se figur 4).

En dårlig tømning af gyllekummen kan skyldes flere forhold:

• Tyktflydende gylle med kraftigt flydelag
• For lille tømningshastighed i forhold til kummedimension

Ved tyktflydende gylle bør det kontrolleres, at spjæld eller propper i gyllesystemet slutter tæt efter endt udslusning. Den tynde del af gyllen, der er forudsætning for en effektiv udslusning, vil ellers løbe ud og efterlade den tykke del i kummen.

Ved anlæg med propper er det vigtigt, at der er udluftning på rørsystemet, idet overtryk i systemet kan "skyde" propperne op, hvorved de kan komme til at sidde skævt og derved ikke slutte tæt.

Ved tyktflydende gylle bør tømningshastigheden kontrolleres, det vil sige den hastighed, hvormed gyllen strømmer ud så længe, der ikke tages luft ind via røret. Hvis tømningshastigheden er væsentligt under det anførte, bør gyllekummens tømning forbedres ved en større tømningshastighed (se tabel 1).

Langsom tømningshastighed kan skyldes:

• Stor modstand i fortank, fordi den fyldes hurtigt og derved bremser udslusningen. Hvis fortankens rumindhold er væsentligt mindre end mængden i gyllekummen, er det vigtigt, at pumpens kapacitet svarer til tømningshastigheden
• Stor modstand ved udslusningsåbning. I eksisterende systemer er det normalt vanskeligt at ændre på udformning af udslusningsåbningen. Kun i tilfælde, hvor røret er ført over kummebunden, er det muligt at fjerne den øverste del og dermed forbedre tømningen
• Stor modstand i rørsystemet, fordi udslusningsrøret fx er tilsluttet et eksisterende rørsystem. Som følge heraf skal gyllen passere lange rørstrækninger og mange enkeltmodstande som T-stykker, bøjninger og grenrør. Det kan være nødvendig at afkorte rørstrækningen og etablere en ny fortank umiddelbart foran stalden
• Lille højdeforskel mellem gyllens indløb og udløb. En firedobling af højdeforskellen medfører den dobbelte tømningshastighed. Højdeforskellen kan øges både i eksisterende og ved nyetablerede fortanke
• Meget sejtflydende gylle pga. lille vandspild. Dette er ofte tilfældet i slagtesvinestalde, hvor der bruges enkeltdyrsautomater eller rørudfodringsautomater uden supplerende vandtildeling i stien. Ved en gyllemængde på 350 l pr. produceret slagtesvin 30-100 kg eller derunder vil gyllen have en tørstofprocent på mere end 10 pct. For at løse problemet kan det være nødvendigt at fortynde gyllen med vand

Ved dette system transporteres gødning og urin mekanisk fra gødningskanal og hen til samlebrønd eller andet udløb fra gødningskanal. Den mekaniske transport sker med en skraber, der kan trækkes på flere forskellige måder.

Gødningen kan både håndteres som fast gødning og ajle eller som gylle.

Et skrabeanlæg kan bruges i åbne og lukkede kanaler samt under et spaltegulv. Der skal være plads til en trækstation og eventuelt et ekstra stykke kanal i den bagerste ende af kanalen.

Kanallængde og -bredde afhænger af det enkelte fabrikat.

Et skrabeanlæg er i forhold til andre gødningssystemer mest velegnet i stalde med lange kanaler, og hvor der arbejdes med tyktflydende gylle eller fast gødning. Ved renovering, hvor et eksisterende staldgulv bruges som kanalbund, kan anlægget være fordelagtigt sammenlignet med et rørudslusningsanlæg. I stalde med korte og brede kanaler, typisk i fx smågrisestalde, er anlægget uegnet sammenlignet med et rørudslusningsanlæg.

Et linespilsanlæg er ofte at foretrække frem for et skrabeanlæg, fordi der er langt færre mekaniske dele i gødnings-/gyllekanalen.

Hvis gødningskanalen eller tværkanalen har forbindelse med det fri, skal disse åbninger kunne lukkes effektivt efter fjernelse af gødning.

Dårlig luftkvalitet, træk i grisenes opholdszone, halebid og svineri i stierne kan forårsages af falsk luftindtag via gødningskanaler forbundet med det fri.

Hvis luftkvaliteten i staldene ønskes undersøgt, kontakt da den lokale svineproduktionskonsulent eller "Klimaundersøgelse" under Den rullende Afprøvning, [1].