3. maj 2023 | Opdateret/Gennemlæst 11. august 2023

Hyppig udslusning af gylle

Formålet med hyppig udslusning er at få flyttet gyllen hurtigst muligt ud fra den varme stald til de mere kølige lagringsforhold i gyllebeholderen eller til biogasanlægget. Metan, som er en kraftig klimagas, dannes nemlig i en stor mængde i gyllen under de varme staldforhold. Hyppig gylleudsusning er et lovkrav i alle eksisterende slagtegrisestalde samt alle nye stalde, hvor der er søgt miljøgodkendelse fra 1. maj 2023.

Ifølge ny lovgivning a 1. maj 2023 skal der foretages gylleudslusning i alle slagtegrisestalde, når der er en gyllehøjde på 10 cm, som er en gennemsnitlig gyllehøjde i staldsektionen, dog hyppigst hver syvende dag. Der skal føres logbog over, hvornår gylleudslusningen er foretaget og gyllehøjden noteres. Logbogen skal opbevares i fem år.

Der er ikke krav om hyppig udslusning i eksisterende so- og smågrisestalde - kravet om hyppig udslusning gælder alene nye staldprojekter, som indsender ansøgning om miljøgodkendelse efter 1. maj. 2023.

Kommunen kan give dispensation, hvis hyppig udslusning ikke er teknisk muligt eller giver uforholdsmæssigt store omkostninger til ombygning, f.eks. hvis der er bagskylleanlæg. Gyllepropper placeret under stierne giver ikke dispensation. 

Der findes forskellige udslusningssystemer til at få gyllen ud af stalden:

  • Vakuumudslusning, hvor propper trækkes
  • Gylleudslusning, hvor spjæld trækkes
  • Linespil, som dagligt skubber gyllen ud af kanalerne

De tre systemer bliver beskrevet i dette afsnit.

Vakuumudslusning

Der er placeret gyllepropper enten i midtergangen eller inde i stierne afhængigt af staldens udformning. Gyllepropperne trækkes via en stang, som føres ned igennem spalteåbningen. Det er vigtigt at begynde med den gylleprop i sektionen, som er placeret længst væk fra fortanken. Gyllen løber i et rør fra sektionen og samles i en tværgående kanal (hovedrør), som leder gyllen over i fortanken. I fortanken skal indløbet være sænket, og der skal være en vandlås for at undgå, at gasser fra fortanken kan komme ind i stalden. Desuden er det vigtigt, at der er udluftning på hovedrøret i begge ender samt to udluftninger midt på hovedrøret.

Propperne trækkes i dette gylleudslusnings-system.

Gylleudslusning med spjæld

I stedet for gyllepropper er der i gylleudslusning med spjæld placeret ét spjæld på gyllerøret i hver sektion – spjældet er placeret enten i sektionen, i en forbindelsesgang eller udenfor stalden. Spjældet trækkes for at foretage gylleudslusningen.

Gyllesystem med spjæld er opbygget på samme måde som ved vacum-udslusning, hvor røret fra sektionen samles i et hovedrør, som leder gyllen over i fortanken. Det er muligt at etablere automatisk gylleudslusning med spjæld-løsningen.

Automatisk vakuumudslusning.

Linespil

Linespil giver mulighed for daglig udslusning, hvor en skovl trækkes hen over gyllekanalens bund og fører gyllen til en tværkanal. Linespillet aktiveres ved, at der manuelt trykkes på en knap og er ikke afhængigt af en bestemt væskestand.

Foretages der jævnligt service og vedligeholdelse på linespillet, vurderes det som et driftssikkert system.

Linespil, hvor alt gyllen inklusiv halm bliver sluset ud af stalden.

Ud over gyllesystemer med vakuumudslusning med propper eller spjæld findes der også systemer med gylletragte. Systemer med gylletragte fungerer som vakuumudslusning med spjæld.

Opstår der problemer med at få gyllen, ud kan man prøve at gøre følgende:

  • Tilsætte vand til gyllekumme
  • Spule med vand i kumme og rør
  • Manuel omrøring

Pas på svovlbrintegasser ved ovenstående tiltag.

Det kan derfor være en god idé at udfylde en driftsplan for gylleudslusningen på den enkelte bedrift, da der på ejendomsniveau kan der være forskellige gyllesystemer og forskellige opbygninger af gyllesystemerne. Ligeledes kan der være forskel på gyllesystemet på forskellige ejendomme

En driftsplan kan være en hjælp for personalet, at de har en beskrivelse af gyllesystemerne, og hvordan gylleudslusningen foretages mest hensigtsmæssigt. I driftsplanen er det muligt at beskrive, hvordan fremgangsmåden skal være for at få den hyppige gylleudslusning til at fungere. 

Du skal føre logbog over gylleudslusningen – logbogen kan enten være manuel udfyldt eller elektronisk. For hver sektion noteres følgende:

  • Noter dag grise indsættes samt vægt på grise.
  • Gylle udsluses 7 dage efter indsættelse – eller udskyd udslusning hvis gyllehøjde er mindre end 10 cm.
    • Noter gyllehøjde 7 dage efter indsættelse, hvis den er mindre end 10 cm.
    • Noter dag for 1. udslusning, når gyllehøjde er 10 cm.
  • Når gylle udsluses rutinemæssigt hver 7. dag, noteres fx med et X + navn (initialer).
  • Anvendes automatisk udslusningssystem med logning – så er logfil tilstrækkelig dokumentation.
  • Anvendes linespil som gødningssystem – så er det ikke nødvendigt at føre logbog ugentligt.
    • I logbog i 1. række skrives f.eks. linespil med dagligt udtræk af gylle (er tilstrækkelig dokumentation). 
  • Målestedet skal være repræsentativt og angive den gennemsnitlige gyllehøjde i sektionen.
  • Mulige typiske gulvtyper: fuldrænet, delvis fast 25-49 % eller delvis fast 50-75 %.
  • Mulige typiske gødningssystemer: manuel eller automatisk udslusning samt linespil.

Eksempel på en ført logbog:

Du kan downloade vores logbogsskabelon - forslaget til logbogen er fortolket ud fra høringsnotat til bekendtgørelse samt vejledning fra Miljøstyrelsen. Husk, at du skal opbevare logbogen i fem år.

Nedenfor er nævnt hvilke anbefalinger, der bør følgest for at gyllekummerne bliver tilstrækkeligt tømt, når der praktiseres hyppig gylleudslusning i eksisterende stalde.

Eksisterende stalde, vakuumudslusning med propper

Kummeareal pr. gylleprop, udluftning, vaskevand m.m.

  • Max afstand 5,0-6,0 m fra prop til fjerneste hjørne
  • Op til 25-30 m2 kummeareal pr. udslusningshul 
  • Udluftning mellem staldsektion og fortank, som placeres bedst så tæt på nedløbet til fortanken som muligt, helst lige før røret skråner ned i fortanken
  • Udluftning skal helst være 1,5 m over terræn
  • Udluftning udenfor staldsektionen i modsatte ende af tømningsretningen
  • Tanken som der udsluses til, skal have mindst samme rumfang som gyllekummen eller med en pumpe som kan pumpe i samme hastighed, som gyllen løber ind med. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at starte pumpen samtidig med, at udslusningen begyndes
  • Kummer skal være rene og tømt for gylle, før hyppig udslusning påbegyndes
  • Vaskevand i kummen før indsættelse af et nyt hold grise, vil kunne gøre det nemmere at udsluse første gang
  • Begynd med den prop, som er længst væk fra fortanken

Rørdimensioner:

  • Længde på gyllerør er uden betydning, men der skal være 5‰ fald mod fortanken

Eksisterende stalde, spjældsystemer

Kummeareal pr. gylleprop, udluftning, vaskevand m.m.

  • Max afstand 5,0-6,0 m fra prop til fjerneste hjørne
  • Op til 30 m2 kummeareal (50 m2, hvis alt er optimalt) pr. udslusningshul 
  • Udluftning mellem staldsektion og fortank, som placeres bedst så tæt på nedløbet til fortanken som muligt, helst lige før røret skråner
  • Udluftning skal helst være 1,5 til 2 m over terræn
  • Udluftning udenfor staldsektionen i modsatte ende af tømningsretningen
  • Tanken som der udsluses til, skal have samme rumfang som gyllekummen eller med en pumpe som kan pumpe i samme hastighed, som gyllen løber ind med. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at starte pumpen samtidig med, at udslusningen begyndes
  • Stalde med strøelse og tørfodring kan gøre det vanskeligt at udsluse hyppigere, hav gerne krybbe under halmhæk
  • Kummer skal være rene og tømt for gylle, før hyppig udslusning påbegyndes
  • Vaskevand i kummen før indsættelse af et nyt hold grise, vil kunne gøre det nemmere at udsluse første gang
  • Begynd med den sektion, som er længst væk fra fortanken

Rørdimensioner:

  • Når rørstrengene er meget lange (100-150 m), skal der nogle gange monteres prop i kummerne i de fjerneste stier for at få alt med ud.
  • Der skal være 5‰ fald mod fortanken

Nye stalde, vakuumudslusning med propper

Kummeareal pr. gylleprop, udluftning, vaskevand m.m.

  • Max afstand 5,0-6,0 m fra prop til fjerneste hjørne
  • Op til 30 m2 kummeareal pr. udslusningshul 
  • Udluftning mellem staldsektion og fortank placeret så tæt på nedløbet til fortanken som muligt, dvs. lige før røret skråner
  • Udluftning skal være 1,5 m over terræn
  • Udluftning udenfor staldsektionen i modsatte ende af tømningsretningen
  • Vandlås mellem sektioner, hvis gyllerør forbinder to sektioner
  • Tanken som der udsluses til, skal have samme rumfang som gyllekummen eller med en pumpe som kan pumpe i samme hastighed, som gyllen løber ind med. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at starte pumpen samtidig med at udslusningen begyndes.
  • Stalde med tørfodring og hvor der påtænkes anvendelse af halm som beskæftigelsesmateriale bør have et udslusningshul pr. to stier

Rørdimensioner:

  • Længde på gyllerør er uden betydning, men der skal være 5‰ fald mod fortanken

Nye stalde, spjældsystemer

Kummeareal pr. gylleprop, udluftning, vaskevand m.m.

  • Max afstand 5,0-6,0 m fra prop til fjerneste hjørne
  • Op til 30 m2 kummeareal pr. udslusningshul 
  • Udluftning mellem staldsektion og fortank placeret så tæt på nedløbet til fortanken som muligt, dvs. lige før røret skråner
  • Udluftning skal være 1,5 m over terræn
  • Udluftning udenfor staldsektionen i modsatte ende af tømningsretningen
  • Vandlås mellem sektioner, hvis gyllerør forbinder to sektioner
  • Tanken som der udsluses til, skal have samme rumfang som gyllekummen eller med en pumpe som kan pumpe i samme hastighed, som gyllen løber ind med. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at starte pumpen samtidig med at udslusningen begyndes.
  • Stalde med tørfodring og hvor der påtænkes anvendelse af halm som beskæftigelsesmateriale   bør have et udslusningshul pr. to gyllekummer
  • Spjældet placeres bedst udenfor sektionen umiddelbart før indløbet i den fælles rørstreng
  • Spjældet bør være automatisk regulerbart, så det åbnes og lukkes automatisk
  • Spjældet skal være ordentligt funderet, så bunden ikke kan trykkes op og det kan lukke tæt

Rørdimensioner:

  • Minimum 315 mm rør
  • Længde på gyllerør er uden betydning, men der skal være 2,5-3‰ fald mod fortanken

Drivhusgasserne defineres som lattergas, metan og kuldioxid. Lattergas har ca. 265 gange større klimaeffekt end CO2. Metan har ca. 28 gange større klimaeffekt end CO2.

Landbrugets bidrag af klimagasser ligger på 25 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledning. Ca. 2,5 pct. stammer fra metanudledningen fra grisestalde, og der er kun en mindre mængde lattergasdannelse i stalden. Lattergas dannes primært i gyllelageret, og når gyllen køres ud på marken.

Metan dannes i grisestalden primært fra gyllen (ca. 80 pct.), og den resterende del dannes i grisens tarm under fordøjelse af fiber-delen i foderet (ca. 20 pct.). Denne del, som dannes af grisen, kaldes den enteriske metan. Herudover sker der også en dannelse af metan, når gyllen opbevares i lageret.

Figur 1. Metan dannes af bakterier under iltfrie forhold i hhv. gyllekumme, grisen (enterisk) og lager.

I gyllen dannes metan af mikrobielle organismer, når de omdanner organisk materiale i gyllen under iltfrie forhold. De metanproducerende bakterier har en livscyklus ligesom andre bakterier (se figur 2):

  • I lag fasen tilpasser bakterien sig mediet (gyllen), danner enzymer og vokser i størrelsen, men bakterierne formerer sig ikke.
  • Efter lag fasen følger vækstperioden (eksponentiel fase), efterfulgt af en periode hvor væksten stagnerer og til slut en afviklingsperiode.

Figur 2. Livscyklussen for de metanproducerende bakterier.

Bakterierne formerer sig i gyllen hen over tid, når de rette forhold er der. Ny frisk gylle har en lav vækst af metanproducerende bakterier, mens ældre gylle har et højt indhold af metanproducerende bakterier. Følgende faktorer har en effekt på metanproduktionen:

  • Gylletemperaturen
  • Syre
  • Ilt

Resultater fra forsøg viser, at metandannelsen reduceres lige efter en gylleudslusning i stalden. En gylleudslusning ændrer forholdene for bakterierne i gyllen, og derfor har det en reducerende effekt på metanproduktionen at sluse gylle ud fra stalden hyppigt. Gødningshåndtering med linespilsanlæg har ligeledes en negativ effekt på metandannelsen, da der dagligt skrabes gødning ud, hvorved de optimale vækstbetingelser for de metanproducerende bakterier ikke opstår.

Udslusning af gyllen én gang ugentligt i en slagtegrisestald har en metanreducerende effekt på ca. 45 pct., mens daglig skrabning af gyllekummen med et linespilsanlæg har en reducerende effekt på metan op til 90 pct. 

Som tidligere nævnt har temperaturen i gyllen også en effekt på forholdene for de metanproducerende bakterier. I stalden ligger gylletemperaturen på ca. 18-20 °C, mens der er en temperatur i lageret på 10-12 °C. Det har derfor en reducerende effekt på metanen, at få gyllen hurtigt ud af stalden og ud i lageret. Hvis lageret samtidig er overdækket, bliver effekten endnu større.

Figur 3. Sammenhængen mellem temperaturen i gylle og metanproducerende bakterier.

Litteratur

Elsgaard, L; A. B. Olsen & S. O. Petersen (2016): Temperature response of methane production in liquid manures and co-digestates. Science of The Total Environment, Volume 539, 1 January 2016, Pages 78-84

 

Arbejdsmiljø

Det anbefales, at du har en gasdetektor på dig, når du sluser gylle ud og fortæller dine kollegaer, når du begynder at sluse gylle ud. Det anbefales desuden at bære åndedrætsværn.

Onlinekursus

På 10 minutter kan du lære, hvordan gylleudsusning foretages i sektioner med enten gyllepropper, spjæld eller linespil. Kurset er tilgængeligt på dansk, engelsk og ukrainsk.
Tag kurset - det er gratis

Tre bedrifter, tre løsninger til hyppig udslusning af gylle

Trækning af propper: Hos Jens Gudike Fly trækker han i propperne, om morgenen, når grisene bliver fodret. Det passer ind med de daglige rutiner i stalden og øger derfor ikke arbejdsgangen for Jens og hans medarbejdere.
Automatisk vakuumudslusning: Se med og hør Tommy Volsgaard fortælle mere om systemet og hans erfaringer med automatisk vakuumudslusning.
Linespil: Jørgen Bjerg sætter stor pris på, at alt gyllen inklusiv den halm, han bruger, hver dag bliver sluset ud af stalden – se og hør mere i videoen.