Drivhusgasserne defineres som lattergas, metan og kuldioxid. Lattergas har ca. 265 gange større klimaeffekt end CO2. Metan har ca. 28 gange større klimaeffekt end CO2.
Landbrugets bidrag af klimagasser ligger på 25 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledning. Ca. 2,5 pct. stammer fra metanudledningen fra grisestalde, og der er kun en mindre mængde lattergasdannelse i stalden. Lattergas dannes primært i gyllelageret, og når gyllen køres ud på marken.
Metan dannes i grisestalden primært fra gyllen (ca. 80 pct.), og den resterende del dannes i grisens tarm under fordøjelse af fiber-delen i foderet (ca. 20 pct.). Denne del, som dannes af grisen, kaldes den enteriske metan. Herudover sker der også en dannelse af metan, når gyllen opbevares i lageret.
Figur 1. Metan dannes af bakterier under iltfrie forhold i hhv. gyllekumme, grisen (enterisk) og lager.
I gyllen dannes metan af mikrobielle organismer, når de omdanner organisk materiale i gyllen under iltfrie forhold. De metanproducerende bakterier har en livscyklus ligesom andre bakterier (se figur 2):
- I lag fasen tilpasser bakterien sig mediet (gyllen), danner enzymer og vokser i størrelsen, men bakterierne formerer sig ikke.
- Efter lag fasen følger vækstperioden (eksponentiel fase), efterfulgt af en periode hvor væksten stagnerer og til slut en afviklingsperiode.
Figur 2. Livscyklussen for de metanproducerende bakterier.
Bakterierne formerer sig i gyllen hen over tid, når de rette forhold er der. Ny frisk gylle har en lav vækst af metanproducerende bakterier, mens ældre gylle har et højt indhold af metanproducerende bakterier. Følgende faktorer har en effekt på metanproduktionen:
- Gylletemperaturen
- Syre
- Ilt
Resultater fra forsøg viser, at metandannelsen reduceres lige efter en gylleudslusning i stalden. En gylleudslusning ændrer forholdene for bakterierne i gyllen, og derfor har det en reducerende effekt på metanproduktionen at sluse gylle ud fra stalden hyppigt. Gødningshåndtering med linespilsanlæg har ligeledes en negativ effekt på metandannelsen, da der dagligt skrabes gødning ud, hvorved de optimale vækstbetingelser for de metanproducerende bakterier ikke opstår.
Udslusning af gyllen én gang ugentligt i en slagtegrisestald har en metanreducerende effekt på ca. 45 pct., mens daglig skrabning af gyllekummen med et linespilsanlæg har en reducerende effekt på metan op til 90 pct.
Som tidligere nævnt har temperaturen i gyllen også en effekt på forholdene for de metanproducerende bakterier. I stalden ligger gylletemperaturen på ca. 18-20 °C, mens der er en temperatur i lageret på 10-12 °C. Det har derfor en reducerende effekt på metanen, at få gyllen hurtigt ud af stalden og ud i lageret. Hvis lageret samtidig er overdækket, bliver effekten endnu større.
Figur 3. Sammenhængen mellem temperaturen i gylle og metanproducerende bakterier.
Litteratur
Elsgaard, L; A. B. Olsen & S. O. Petersen (2016): Temperature response of methane production in liquid manures and co-digestates. Science of The Total Environment, Volume 539, 1 January 2016, Pages 78-84