Gaspustersyndrom, også kaldet Sudden death eller Malignant edema, rammer i flæng, men er primært årsag til tab i sobesætninger, hvor sygdommen kan have en epidemiagtig karakter. Lidelsen ses såvel i besætninger udendørs som indendørs. De grise som rammes af sygdommen må antages at være udsat for voldsomme smerter. På grund af sygdommens akutte karakter kan det enkelte dyr sjældent hjælpes.
Bakterien Clostridium novyi menes at være en af årsagerne til gaspustersyndromet. Clostridium novyi, der forekommer naturligt i nærmiljøet, er en anaerob, sporedannende, grampositiv stav, som producerer et stærkt giftstof.
Gaspustersyndrom - sådan ser sygdommen ud
Ved gaspustersyndromet får kroppen et karakteristisk ballonagtigt udseende med store luftansamlinger under huden (se billede 2). Som følge af de forandringer, der indtræder efter døden, er det vigtigt, at diagnosen stilles på friskt materiale (< 12 timer).
Gasputersyndrom i besætningen - tiltag til at reducere sygdommen
Når en besætning har konstateret gaspustere sættes følgende tiltag ofte i gang for at reducere forekomsten:
- Ændring af foderets pH-værdi og flere daglige fodringer.
- Der er også positive erfaringer med at ændrer den mikrobiologiske sammensætning i dyrenes tarmkanal gennem følgende tiltag:
- Tilsætning af fx BioPlus 2B, probiotika til foderet. BioPlus 2B tilsættes med 0,5 kg pr. tons færdigfoder til søer, så tarmfloraen stabiliserer sig, enten permanent eller minimum gennem behandling i 3-6 måneder.
- Tilsætning af syre i foderet.
- Brug af foder med en øget struktur i form af grovere formaling eller ”korn udenom”, dvs. hvor en del af kornet ikke er varmebehandlet og pelleteret [2].
Der findes en sovaccine (Suiseng Coli/C) som ud over at beskytte grisene mod tarmbrand og E.coli spædgrisediarre også indeholder antigener fra den clostridiebakterie, som er årsag til gaspustere (Cl. Novyi).
Obduktion
Obduktion bør foretages på friskt materiale.
Ofte kan der konstateres et vandigt skummende flåd fra næse og mund (billede 4). Og ofte er lymfekirtlerne under kæbegrenene hævede. Døde søer har en ødemlignende hævelse i den nederste del af halsregionen som følge af gasansamlinger. Grisen har et karakteristisk ballonagtigt udseende med store luftansamlinger under huden.
Ved indsnit ses punktformige blødninger i bindevæv og muskulatur. I bryst- og bughule ses varierende mængder af ikke koaguleret, blodtilblandet væske.
Ved obduktion vil man typisk kunne observere luftansamlinger i overfladen af bl.a. lunger, hjerte, lever, milt og nyrer (se billede 3).
Hos drægtige dyr døde af sygdommen kan ses luftansamlinger i fostrene.
Diagnose
Videncenter for Svineproduktion har i en afprøvning fulgt 1.825 søer, fordelt på 19 besætninger, i hele diegivningsperioden. 43 ud af de 1.825 søer døde og blev efterfølgende obduceret på Laboratoriet for Svinesygdomme, Kjellerup. Særlig interessant var det, at besætningerne selv diagnosticerede 15 procent af de døde søer (7 stk.), som værende gaspustere. Men ifølge obduktionsrapporterne var det dog kun én død so, som kunne kategoriseres som gaspuster. Det svarer til 2,3 procent.
Resten havde følgende diagnoser som primær dødsårsag: mavesår, organdrejning og organruptur. Universel tarmblødning kan ligeledes resultere i en oppustet bug, som kan minde om det ballonagtige udseende, der ses ved gaspustersyndromet.