Opdateret/Gennemlæst 21. maj 2013

Gaspustersyndrom / sudden death

Gaspustersyndromet også kaldet Sudden death eller Malignant edema rammer i flæng, men er primært årsag til tab i sobesætninger, hvor sygdommen kan have en epidemiagtig karakter.

Gaspustersyndromet også kaldet Sudden death eller Malignant edema rammer i flæng, men er primært årsag til tab i sobesætninger, hvor sygdommen kan have en epidemiagtig karakter.

Lidelsen rammer overvejende søer i fare- og drægtighedsstald, hvor dyrene mellem to fodringer dør akut uden forudgående symptomer. Lidelsen ses såvel i besætninger udendørs som indendørs.

Bakterien, Clostridium novyi, forekommer naturligt i nærmiljøet og menes at være en af årsagerne til gaspustersyndromet. Clostridium novyi er en anaerob, sporedannende, grampositiv stav, som producerer et stærkt giftstof.

Udvikling, udbredelse og betydning

Når døden indtræder, sker der forandringer i kroppen - heriblandt forrådnelse. Hastigheden, hvormed disse forandringer opstår, afhænger af faktorer som temperatur, luftfugtighed, fodringsstatus mm.

Bakterien, Clostridium, er en almen kendt forrådnelsesbakterie og den gasudvikling, som opstår, når dyret dør, er et tegn på, at der er en bakteriel proces i gang. Bakterierne nedbryder proteiner og danner gas. Ved forrådnelsen opstår ligeledes en skarp lugt og vævet får en grønbrun nuance som følge af nedbrydningen af forskellige komponenter i blodet (se billede 1). Denne forrådnel-sesproces kan medføre nedbrydning og drejning af forskellige organer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse forandringer er en naturlig del af forrådnelsesprocessen.

Billede 1: Død so der har været opbevaret varmt.
Soen er opsvulmet som følge af den bakterielle gasudvikling

Bakterien, Clostridium novyi  menes at være en af årsagerne til gaspustersyndromet. Ved gaspustersyndromet får kroppen et karakteristisk ballonagtigt udseende med store luftansamlin-ger under huden (se billede 2). Som følge af de forandringer, der indtræder efter døden, er det vigtigt, at diagnosen stilles på friskt materiale (< 12 timer).

Billede 2: Et eksempel på den gasophobning,
der ofte observeres hos gaspustere

Obduktion

Obduktion bør foretages på friskt materiale.

Billede 3: Luftansamlinger på overfladen
af leveren

Ofte kan der konstateres et vandigt skummende flåd fra næse og mund. Ofte er lymfekirtlerne under kæbegrenene hævede. Døde søer har en ødemlignende hævelse i den ventrale halsregion som følge af gasansamlinger. Grisen har et karakteristisk ballonagtigt udseende med store luftansamlinger under huden.

Ved indsnit ses punktformige blødninger i bindevæv og muskulatur. I bryst- og bughule ses varierende mængder af ikke koaguleret, blodtilblandet væske. Ved obduktion vil man typisk kunne observere luftansamlinger i overfladen af bl.a. lunger, hjerte, lever, milt og nyrer (se billede 3).

Hos drægtige dyr døde af sygdommen kan ses luftansamlinger i fostrene.

Diagnose

Videncenter for Svineproduktion har i en afprøvning fulgt 1.825 søer, fordelt på 19 besætninger, i hele diegivningsperioden. 43 ud af de 1.825 søer døde og blev efterfølgende obduceret på Laboratoriet for Svinesygdomme, Kjellerup. Særlig interessant var det, at besætningerne selv diagnosticerede 15 procent af de døde søer (7 stk.), som værende gaspustere. Men ifølge obduktionsrapporterne var det dog kun én død so, som kunne kategoriseres som gaspuster. Det svarer til 2,3 procent.

Resten havde følgende diagnoser som primær dødsårsag: mavesår, organdrejning og organruptur. Universel tarmblødning kan ligeledes resultere i en oppustet bug, som kan minde om det ballonagtige udseende, der ses ved gaspustersyndromet.

Håndtering

Når en besætning har konstateret gaspustere sættes følgende tiltag ofte i gang for at reducere forekomsten: Ændring af foderets pH-værdi og flere daglige fodringer. Der er også positive erfaringer med at ændrer den mikrobiologiske sammensætning i dyrenes tarmkanal gennem følgende tiltag:

  • Tilsætning af fx BioPlus 2B, probiotika til foderet. BioPlus 2B tilsættes med 0,5 kg pr. tons færdigfoder til søer, så tarmfloraen stabiliserer sig, enten permanent eller minimum gennem behandling i 3-6 måneder.
  • Tilsætning af syre i foderet.
  • Brug af foderet med en øget stuktur i form af grovere formaling eller ”korn udenom”, dvs. hvor en del af kornet ikke er varmebehandlet og pelleteret[2].

Der findes to sovacciner som ud over at beskytte grisene mod tarmbrand også indeholder antigener fra den clostridiebakterie, som er årsag til gaspustere (Cl. Novyi). Disse vacciners effekt på gaspustere er ikke nærmere belyst. Suiseng  fra CEVA  har markedsføringstilladelse i Danmark. Covexin 8A, fra Orion kan bruges på dispensation på visse betingelser.

Velfærdsvurdering

De grise som rammes af sygdommen må antages at være udsat for voldsomme smerter. På grund af sygdommens akutte karakter kan det enkelte dyr sjældent hjælpes.

I problembesætninger må problemet søges afhjulpet som beskrevet under håndtering.

Referencer

[1]

Songer, J.G., Taylor, D.J. (2006). Clostridial Infections. I: Straw B.E., Zimmermann, J.J.,, D’Allaire, S, Taylor, J.D., eds. Diseases of Swine 9th Edition. London: Blackwell Science  Ltd., 1999: 613-628.

[2]

Østergård, K. (2004). Erfaring med brug af valset havre til søer. KHL-Nyt 7-04, Kolding Herred Landbrugsforening: 6.