Der er flere forhold, der har betydning for udvikling af mavesår. Den væsentligste kendte årsag er for fint formalet foder, men især grisenes sundhedsstatus spiller også ind.
Mavesår kan opstå hos smågrise og slagtesvin såvel som hos søer.
Ved mildere tilfælde af mavesår er der oftest ikke tegn på sygdom hos grisen. Mavesår kan derfor være svære at opdage.
I alvorlige tilfælde af mavesår kan grisen blive utrivelig, og der kan ske dødsfald. I nogle tilfælde kan grisen udvikle blødende mavesår. Det kan medføre, at grisen bliver bleg i huden, og at gødningen bliver mørk eller sort, og grisen kan dø af det. Desuden kan der ved alvorlige tilfælde af mavesår opstå arvævsdannelse med forsnævring af spiserørets indmunding i mavesækken. Hvis det er tilfældet, kan man se, at grisen brækker sig, når den forsøger at æde.
Behandling af grise med mavesår
Ved mistanke om mavesår skal grisen have tildelt foder, som medvirker til, at mavesåret heler igen. Groft formalet melfoder er bedst for helingen af mavesår. Flere forsøg har vist, at tildeling af wraphø eller tørt hø i halmhække medfører væsentligt færre mavesår hos slagtesvin [1], [2]. Grisene fik cirka 100 g wraphø eller tørt hø pr. gris pr. dag i et forsøg og havde fri adgang til wraphø i et andet forsøg.
Halm har vist sig at have en begrænset effekt på forekomsten af mavesår, og virker ikke tilnærmelsesvis i samme omfang som wraphø eller melfoder [3].
Mavesår hos grise er ikke forårsaget af en bakteriel infektion, som tilfældet er hos mennesker. Antibiotikabehandling har derfor ingen effekt.
Forebyggelse af mavesår
Foderet
Foderets struktur har stor betydning for udviklingen af mavesår. Hvis mange grise har mavesår eller forstadier til mavesår, bør man skifte til et foder, der giver bedre mavesundhed.
Der findes to gode løsninger til bedre mavesundhed i prioriteret rækkefølge:
- Groft formalet melfoder
- Expandatfoder (groft formalet færdigfoder, der er varmebehandlet, men ikke pelleteret).
Formalingsgrad har afgørende betydning for grises mave-tarm-sundhed.
Formaling af korn og proteinfodermidler skal sikre god foderudnyttelse samt god mavesundhed. Vurdering af foderets formalingsgrad bør ske jævnligt f.eks. en gang i kvartalet. Dette gælder både for melfoder og indkøbt færdigfoder. Til melfoder bruges en bygholmsigte og til færdigfoder bruges vådsigtning.
Udover at have en fast procedure for at kontrollere foderets formalingsgrad anbefales det også løbende at kontrollere, hvilken effekt foderet har på søernes og grisenes maver. Maveforandringer kan nemlig påvirke både søernes og grisenes præstation negativt (se figur 1). Til det formål kan 20 maver undersøges på slagteriet ved hjælp af en USK-undersøgelse. I USK undersøgelse laves en systematisk vurdering af mavesækken, hvor maveforandringer scores på en skala fra 0 til 10 i et maveindeks.
Figur 1. I en ældre VSP-undersøgelse blev det påvist, at grisenes tilvækst faldt, når maveindekset kom over 6.
Fin formaling af foderet øger risikoen for, at grisene udvikler mavesår. Det gælder for både melfoder og pelleteret foder.
Pelleteringsprocessen øger findelingen af foderet. Partiklerne i pelleteret foder vil derfor være finere end partiklerne i det melfoder, som pillerne produceres af. Selv ved den samme procentuelle indhold af partikler under 1 mm i melfoder og pelleteret foder, vil det pelleterede foder give væsentlig højere forekomst af maveforandringer end melfoderet. Det kan forklares ved, at selv om der er samme indhold af partikler under 1 mm i de to blandinger, vil langt flere af disse partikler være under 0,355 mm i det pellerede foder end i melfoderet. Det skyldes pillepressen, der laver rigtig mange af de helt små partikler.
Byg medfører færre mavesår, hvis byggen udgør en stor del af korndelen. For at der opnås markant effekt, skal andelen af byg sandsynligvis være mindst 50 %, og bedst effekt opnås, hvis byg udgør hele korndelen. Det hænger sammen med, at der er et højt fiberindhold i byg. Hvis man formaler byg, rug og hvede på samme sold, vil der være flest af de helt fine partikler i hveden og færrest i byggen. Rugen ligger midt i mellem.
Forsøg med iblanding af 10 % fiberråvarer som snittet halm, pektin, grønmel, havre og træmel har ikke vist effekt. Ej heller er der fundet betydende effekt af hampekager og -skaller.
Mavesår opstår på grund af mavesyrens påvirkning af mavens slimhinde. Man kunne derfor have mistanke om, at syreholdige fodermidler kunne øge risikoen for mavesår. Der er dog ikke noget, der tyder på, at tilsætning af organiske syrer til foder, anvendelse af valle eller fermenteret vådfoder øger forekomsten af maveforandringer væsentligt.
Andre forhold, der kan give mavesår hos grise
Hvis man har problemer med mavesår, skal det sikres, at der er ædepladser nok. Hvis der er for meget konkurrence om ædepladserne, påvirker det grisenes ædemønster. Det kan sandsynligvis øge risikoen for mavesår, hvis grisene ikke har mulighed for at æde større måltider ad gangen.
Fodringssystemer, hvor grisene æder få større måltider i løbet af dagen, medfører færre mavesår end systemer, hvor grisene fodres ad libitum. Derfor ses der også generelt færre mavesår hos restriktivt fodrede slagtesvin (f.eks. ved restriktiv vådfodring) end ved ad libitum-fodring [4], [5], [6], [7].
Det anbefales, at man gør en indsats for at forebygge sygdomme i besætningen, blandt andet luftvejssygdomme.
Mange griseproducenter og dyrlæger mener, at de har erfaret, at alle sygdomme, som medfører nedsat eller ophørt ædelyst, kan være årsag til, at der opstår mavesår. Det skyldes ikke selve det smitsomme agens, men at der ikke er noget til at beskytte mavens hvide del mod mavesyren, når grisene ikke indtager foder over længere tid. En undersøgelse har vist, at der hos slagtesvin er en sammenhæng mellem mavesår og tegn på smitte med luftvejssygdom på slagtetidspunktet. Derudover findes der kun meget begrænset viden om sammenhængen mellem smitsomme sygdomme og mavesår.