Den vigtigste bærer af Toxoplasma infektionen er katten (hovedvært), og den udskiller Toxoplasma-æg, også kaldt oocyster, med afføringen [1], [3]. Efter 2 til 3 dage i det fri er oocysterne infektive, dvs. æggene kan forårsage sygdom.
Figur 1. Toxoplasma gondii’s livscyklus og smittemønstre.
Oocyster: parasittens æg i gødning eller jord
Vævscyster: parasitstadier indkapslet i muskler/kød
Tachyzoitter: parasitstadier som frigøres af vævscysten efter denne er indtaget af mennesker eller dyr.
(Kilde: mod. J.P. Dubey, USDA Beltsville, billednr. 7004).
Dyr kan optage infektive oocyster fra omgivelserne, bl.a. via foder kontamineret af gnavere. Kattekillinger smittes ofte første gang, når moderen bringer byttedyr til killingerne, der er smittet med Toxoplasma. Livscyklus for Toxoplasma gondii er skitseret i figur 1.
Hvis oocysterne optages af andre pattedyr end katten (såkaldte mellemværter som fx svin eller mennesker), så spredes de med kredsløbet gennem hele kroppen, og de kan overføres fra moder til foster under drægtigheden. Efter nogle uger etablerer de sig i væv og organer som cyster, der oftest er lokaliseret i hjerne, hjerte og muskler [1].
Toxoplasma gondii hos svin
Svin kan smittes med Toxoplasma gennem direkte kontakt med katteafføring, der indeholder oocyster, eller via jord der er forurenet med Toxoplasma. Derudover kan Toxoplasma overføres til svin med foder, der er kontamineret med katteafføring, eller hvis svin æder døde gnavere (mus eller rotter), som er smittet med Toxoplasma vævscyster [1], [2].
Toxoplasma infektioner blandt grise forløber normalt uden synlige tegn på sygdom (også kaldet subklinisk sygdom) [3]. I en dansk undersøgelse fra 1994 var forekomsten, blandt slagtesvin 3,1 procent, mens den blandt søer var højere og desuden afhængig af alder. Blandt gylte og søer med mindre end 5. læg var forekomsten kun 5,9 procent, mens den blandt søer med 5. læg eller mere var 23,5 procent.
Undersøgelser fra Tyskland, Holland og Argentina viser, at Toxoplasma forekomsten er højere i svin med adgang til udendørsarealer, dvs. økologiske og frilandsbesætninger.
Forekomst i fødevarer og potentielle smittekilder
De vigtigste smittekilder for mennesker er formentlig:
- direkte kontakt med katteafføring fra f.eks. kattebakke
- smittet lamme- eller svinekød, som ikke har været frosset inden tilberedning
- smittet lamme- eller svinekød, som ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet
- grøntsager og frugt kontamineret med oocyster fra katteafføring.
Toxoplasma gondii som zoonose
De fleste infektioner hos mennesker og andre pattedyr forløber uden sygdomstegn men er naturligvis afhængige af omfang, og hvor infektionen er lokaliseret. Sygdom som følge af Toxoplasma infektion hos mennesker kaldes toxoplasmose.
Den største risiko er blandt gravide, som ikke tidligere har været udsat for smitte, og hvor overførsel af parasitter til fosteret kan resultere i abort eller misdannet foster [2]. Sådanne alvorlige misdannelser konstateres 5 til 10 gange om året i Danmark.
Desuden formodes infektioner, erhvervet under graviditeten, at resultere i visse øjenlidelser og forskellige mentale forstyrrelser, der kan vise sig efter op til 5 - 10 år. I en landsdækkende undersøgelse af alle nyfødte i 2002 blev toxoplasmose påvist hos 12 nyfødte.
Håndtering
De vigtigste tiltag i bestræbelserne for at begrænse eller reducere toxoplasma-smitte i svinebesætninger er helt at undgå katte på ejendommen og at sikre en effektiv gnaverbekæmpelse.
Dernæst er det vigtigt at sikre en tilstrækkelig frysning eller varmebehandling af lamme- og svinekød for at undgå smitte til mennesker. Det formodes også, at let konserverede kødprodukter kan udgøre en risiko for smitte til mennesker, med mindre de har været frosset.
Det anbefales derfor, at gravide undgår kontakt til katteafføring (dvs. ikke skifter kattebakke mm.) og kun spiser let konserverede kødprodukter, når de har været frosset.
Velfærdsvurdering
Svin bliver ikke klinisk syge af Toxoplasma, og dyrene har sandsynligvis ikke ubehag som følge af infektionen.
Toxoplasma har først og fremmest betydning som zoonose, så det er primært derfor, at Toxoplasma infektion hos svin skal forhindres.
Referencer
Urquhart, G.M. , Armour, J., Duncan, J.L., Dunn, A.M. & Jennings, F.W. (1996). Veterinary Parasitology, second edition, Blackwell Science, Oxford 1996: 234-238. |
|
|
Zoonoses and communicable diseases common to man and animals. Third edition, Volume III: Parasitoses. Acha, P.N. & Szyfres, B. (Ed). Pan American Health Organization, Washington 2003. |
Lindsay, D.S., Blagburn, B.L. & Dubey, J.P. (1999). Coccidia and other protozoa. I: Diseases of Swine, Eighth edition. Blackwell Science, Oxford. |
|
Lind, P., Haugegaard, J., Heisel, C., Wingstrand, A. & Henriksen, S.A. (1994). Seroprevalence studies of toxoplasmosis in Danish swine populations. I: Proceedings of the Baltic-Scandinavian Symposium on parasitic zoonoses and ecology of parasites. Vilnius, Lithuania, 7-8 september 1994. |