Yersinia enterocolitica findes hos mange forskellige dyrearter og i jord og vand. Den er hermed tæt beslægtet med Salmonella og E. coli.
Yersinia enterocolitica vokser inden for et bredt temperaturinterval (4-42 °C) med et optimum på ca. 29 °C. Hovedparten af bakterierne er ikke sygdomsfremkaldende for mennesker. De sygdomsfremkaldende serotyper O:3 og O:9 findes stort set kun hos grise. Grise er raske smittebærere af begge serotyper, dvs. grise bliver ikke syge af bakterien.
Kæledyr som hunde og katte er af og til bærere af O:3 og O:9. Årsagen til interessen for bakterien er udelukkende dens betydning som zoonose, dvs. at mennesker kan blive syge af bakterien.
Yersenia udbredt hos grise
Yersinia enterocolitica er udbredt i griseproduktionen over hele verden.
I Danmark er typen O:3 langt den hyppigste, men O:9 findes i et mindre antal besætninger. Det giver problemer i forbindelse med overvågning af brucellose i grise-besætninger, da der er kryds-reaktion mellem Y. enterocolitica O:9 og brucella-bakterier. Derved er der risiko for falsk positive blodprøver, når besætninger undersøges for brucellose.
Hvad betyder Yersenia for mennesker?
De fleste mennesker, der er syge af infektioner med Yersinia i Danmark, antages at være blevet syge af grisekød. Da der normalt ikke fortæres råt grisekød i Danmark, er det mest sandsynligt, at årsagen er krydssmitte til andre fødevarer, som efterfølgende ikke er blevet varmebehandlet.
De fleste sygdomstilfælde med Yersenia ses hos børn og unge. De primære sygdomstegn er feber, mavesmerter og ublodig diarré med en varighed på én til to uger. Infektionen kan endvidere forårsage ledbetændelse.
Antallet af tilfælde med Yersiniose fremgår af DTUs Annual Report on Zoonoses.
Hvad gør man ved Yersenia i grisebesætninger?
Der iværksættes ikke tiltag mod Yersinia i grisebesætninger. Dels kendes der ikke redskaber til at fjerne smitten, dels bliver grisene aldrig syge.
Smitte med Yersinia påvirker heller ikke produktionsøkonomien, idet grisene synes helt upåvirkede.