Holddrift

Det er lige så opnåeligt at få succes med flere ugers holddrift som med ugedrift.

Endelig er der ingen systemer, der kan anbefales eller frarådes i forhold til andre, det er et spørgsmål om temperament.

Beskrivelse

Produktionssystemer med holddrift er en forudsætning for at opretholde en høj effektivitet i svineproduktionen. I sohold medfører holddrift endvidere en arbejdsmæssig besparelse samtidig.

For at reducere smittespredningen internt i besætningen og gøre besætningen mindre sårbar overfor smitsomme sygdomme udefra, er det nødvendigt at holde grisene samlet fra fravænning til slagtning, uden tilbageføring af grise.

Alt-ind alt-ud på sektions- eller staldniveau er et krav, som ofte er vanskelig at opfylde. De biologiske variationer, samt manglende omtanke ved planlægning og dimensionering kan være årsag til at holddrift ikke fungere optimalt.

I princippet er det de samme forudsætninger, som ligger til grund for dimensionering af produktionssystemer med to eller flere uger mellem hold, som i et produktionssystem med ugedrift.

Der er dog den grundlæggende forskel, at hele produktionssystemet dimensioneres og styres ud fra antal sohold, antal søer pr hold og tid pr. hold i smågrise, slagtesvine- og FRATS stalde.

Krav

Til holddrift kræves en vis holdstørrelse, da bygningsomkostningerne ellers bliver alt for store.

Ved omlægning til holddrift i mindre og mellemstore besætninger er det derfor en fordel at øge intervallet mellem holdene til to uger eller mere.

I store besætninger kan det være en fordel kun at have en uge mellem holdene.

Hvis der er planer om at etablere et netværkssamarbejde bør det samtidig undersøges hvilke andre lokaliteter/bedrifter der eventuelt kunne passe ind i det ønskede holddriftssystem [2].

I planlægningsfasen er det vigtigt at opstille de mest relevante krav til holddriftssystemet. Dernæst kan man ved hjælp af et holddriftsprogram beregne og analysere de holddriftssystemer som opfylder de basale krav [3].

Der er i princippet frit valg mellem 15-20 forskellige holddrifts-systemer, hvoraf 3-4 systemer er relevante for de fleste besætninger.

Forudsætninger, begrænsninger og fordele for opnåelse af succes med holddrift

Herunder ses en opsamling på en interviewundersøgelse vedrørende forskellige faktorers betydning for succes [7].

Forholdene gælder også for dem, der ønsker mere styr på ugedrift.

For at få succes med et flere ugers holddriftssystem er det nødvendigt at planlægge, styre og kontrollere.

Samtidig skal der være nogle klare strategier omkring ammesøer. Hvor mange og hvordan skal ammesøer laves, samt klare strategier for håndtering af udsættersøer og strategier for brunstsynkronisering af poltetillægget.

Følgende forhold kan være en fordel, uden at det skal betragtes som en forudsætning for at opnå succes med holddrift.

• Kombineret farings- og fravænningsstyring af ugedrift
• Lav spredning på løbedatoerne via løbestop
• Høj og stabil faringsprocent
• 20-30 løbninger pr. mand pr. løbedag
• Kvalitetsrådgivning med fokus på den enkelte producent
• Gode, systemtilpassede og overskuelige styringsredskaber
• Bevidst motivation af medarbejderne
• Oversigt over løbning, faring og fravænning for hvert sohold

Der kan være modstand blandt medarbejderne mod at indføre et holddriftssystem. Årsagen er at det periodiske arbejde samles på færre dage, der samtidig kan blive nogle lange og hårde arbejdsdage. Tag simple og overskuelige styringsredskaber i brug for at bevare overblik og motivation.

Referencer

I et holddriftssystem med 8 hold kan holdene fx fordeles med 2-3-3-2-3-2-3-3 uger mellem holdene. Seks ud af de otte hold har 5 ugers ophold i farestalden til rådighed, og to hold har 6 uger til rådighed. I det samme holddriftssystem kan holdene også fordeles med 4-1-5-1-4-1-4-1 uger mellem holdene. Denne fordeling kan man vælge såfremt man ønsker at fylde en sektion med to ugehold.

Det er antal sohold i farestalden der afgør hvordan afstanden mellem holdene kan fordeles. Den samlede afstand mellem holdene skal altid svare til søernes cyklus.

Antal sohold i et holddriftssystem kan være fra 1-22. Normalt er der 3-22 sohold i et holddriftssystem.

De fleste holddriftssystemer passer til 4 ugers fravænning, men der er også en del der passer til 5 ugers fravænning.

For at kunne fravænne en bestemt ugedag skal afstanden mellem holdene være i hele uger. I holddriftssystemer med 4, 7, 8, 11, 12, 13 og 16 sohold er afstanden mellem holdene i hele uger, hvilket ikke er gældende for holddriftssystemer med 9 og 14 sohold. I disse systemer er det nødvendigt at skifte mellem fx torsdag/mandag som fravænningsdag.

Ugedrift med 21 sohold er et traditionelle holddriftssystem, som med 4 ugers fravænning har en cyklus på 21 uger og en konstant afstand mellem soholdene på 7 dage.

Kun få af systemerne til flere ugers holddrift er regelmæssige med en konstant afstand mellem soholdene. Hvis dette ikke er muligt, er det først og fremmest vigtigt, at der så vidt muligt fravænnes på samme ugedag.

Enkelte af holddriftssystemerne kan dog bedst fungere, hvis der er skiftende fravænningsdage.

En vigtig faktor er desuden antallet af sohold i farestalden, da det bestemmer, hvor mange aldersgrupper af pattegrise der er i farestalden på et givet tidspunkt.

Alle de viste holddriftssystemer kan beregnes i ” Holddrift”, som er et regnearksprogram, der findes på Landsudvalget for Svins hjemmeside. Herunder vises en oversigt over de mest anvendte holddriftssystemer, se tabel 1.

Nogle holddriftssystemer er baseret på skiftende fravænningsdage. I sådanne systemer kan det ikke undgås, at der er løbninger eller fravænning i weekender (tabel 1, 2 og 3).

Nogle af holddriftssystemerne kan håndtere både 4 og 5 ugers holddrift (4, 7, 8) sohold. Systemerne med 4 og 8 sohold kan endvidere håndtere både 4 og 5 ugers fravænning i et såkaldt dynamisk system.

Enkelte systemer kan benyttes med 3½ ugers fravænning med 20½ ugers cyklus. 10 sohold er vist med enten 3½ eller 4 ugers fravænning. Ingen af varianterne med 10 hold kan dog anbefales, da 3½ ugers fravænning er for lidt (med den naturlige spredning på grisenes alder vil for mange ikke nå at blive 3 uger gamle, som de skal ifølge lovgivningen), og med 4 ugers fravænningsalder vil for mange af søerne fare i drægtighedsstalden, da én dag i farestalden før forventet faring er for lidt. I de øvrige systemer kan det godt lade sig gøre at praktisere sohold på lovlig vis og uden ulempe for søerne.

8 sohold med 5 ugers fravænningsalder, 9 sohold og 14 sohold kan kun drives med skiftende fravænningsdage [1]. Nogle forsøger med en fast fravænningsdag, men det vil medføre faringer i drægtighedsstalden.

Tabel 1. Oversigt over forskellige holddriftssystemer

Ved valg af fravænningsdage torsdag/mandag vil faringer og løbninger skiftevis forekomme i weekender. Arbejdet i weekender kan begrænses ved at fravænne onsdag/lørdag. Ved fravænning lørdag er det normalt kun søerne der flyttes, mens smågrisene bliver i farestien til mandag.

I et system med 9 sohold skal 3 ud af 9 hold fravænnes i weekender over en cyklus på 21 uger. I et system med 8 sohold og 5 ugers fravænning skal der fravænnes på 4 lørdage ud af 21 uger og med 14 sohold 7 lørdage ud af 21 uger.

Der må advares mod holddriftssystemer, hvor der kun er et farehold i farestalden. Et sådant system giver ingen mulighed for brug af ammesøer ved kuldudjævning, og arbejdsbelastningen omkring løbning, faring og fravænning er stor i forhold til den daglige drift.

I stedet for et holddriftssystem med 4 sohold og 4 FRATS stalde, må fordele og ulemper overvejes, ved at fylde en sektion af to gange [4]. Ved 8 sohold og to farehold, er der mulighed for at lægge holdene så der kun er en uge imellem at de to hold fravænnes. De to hold behøver ikke være af samme størrelse, det første hold kan godt have fx 75 procent af det samlede antal søer i de to hold. Ved 11 sohold vil der altid være 2 uger mellem fravænningerne. Ved 12 sohold skifter det fra to uger og næste gang en uge imellem to fravænningshold.

Ved dimensionering af smågrise og slagtesvinestalde skal der tages højde for at den optimale slagtevægt er 2-3 kg under øverste overvægtsgrænse. Slagtesvinestalde bør derfor dimensioneres til en slagtevægt på 82-83 kg hvis øverste vægtgrænse er 85 kg. Det kan give problemer med at få holddriftssystemet til at fungere optimalt hvis der ikke er en høj daglig tilvækst hos både smågrisene og slagtesvinene. I tabel 2 forudsætter de viste opholdstider i smågrise- og slagtesvinestalde at grisene når 30 kg ved en alder på 80 dage og at slagtesvinene har en daglig tilvækst på mindst 900 g.

Hvis tilvæksten er for lav i forhold til forudsætningerne, kan den optimale slagtevægt ikke opnås. Er tilvæksten større end forudsat, kan de ekstra dage bruges på forskellige måder, afhængig af produktionssystemet. Grisene kan fx leveres ved en mere optimal vægt, eller der kan bruges flere dage til rengøring.

Tabel 2. Opholdstider for smågrise- og slagtesvinehold ved en gennemsnitlig slagtevægt på 82 kg

FRATS staldsystemer er meget fleksible og nemme at indpasse i holddriftssystemer (tabel 3). For at opnå en slagtevægt på 82-83 kg skal der forventes en opholdstid på 21 uger når grisene er 4 uger ved indsættelse eller 20 uger når de er 5 uger ved indsættelse.

Tabel 3. Holddriftssystemer til FRATS stalde

Der er mange muligheder for at indrette og dimensionere produktionssystemer til holddrift med to eller flere uger mellem holdene. De bliver dog aldrig så fleksible som ugedrift.

Referencer

Der er vist to eksempler på omlægning fra ugedrift til holddrift fra 21 sohold til hhv. 7 og 8 sohold, se figur 2 og 3 [3].

Figur 2. Besætning på 220 søer ændring fra 21 sohold til 8 sohold. (Billede nr. 6864)

Holdudjævning efter forskellige principper

Hvis der er under to uger mellem fareholdene, eller 5 ugers fravænning og to uger mellem fareholdene, er der mulighed for at fremrykke fravænningen for de ældste kuld eller de yngste kuld vente til næste hold skal fravænnes.

I holddriftssystemer med 2-3 uger mellem fareholdene kan fravænningen af de yngste kuld udsættes til næste hold, såfremt der er dimensioneret med ekstra farestier. Derved opstår en pulje af kuld hvis antal reguleres i takt med udsving i fareholdenes størrelse. Dette system giver øget sikkerhed for, at der fravænnes et konstant antal søer og grise hver gang. Samtidig er problemet med små grise i fravænningsholdet mindsket betydeligt. Til gengæld er der en del grise der er ældre og større end gennemsnittet ved fravænning.

Spredning på grisenes størrelse

En af forudsætningerne for at opnå en god kapacitetsudnyttelse hos aftagerne af smågrise er, at der leveres det aftale antal grise og med den aftalte vægt. Af forskellige årsager som fx genetisk variation, forskellig alder samt sygdom, så vil der altid være en vis variation i smågrisenes størrelse.

Ved fravænning er den typiske spredning i grisenes vægt på et kg svarende til 14 procent. Når grisene når en gennemsnitsvægt på 30 kg er spredningen reduceret til ca. 12,5 procent svarende til 3,8 kg. Grisenes vægt vil dermed typisk variere fra 22-38 kg. Hvis der er indgået aftale mellem smågrise- og slagtesvineproducenten om en mindste vægt på fx 26 kg, vil 11 procent af grisene være for små. Denne del af grisene vil veje ca. 23 kg i gennemsnit [6].

For smågriseproducenten er det vigtigt, at sikre sig tilfredse kunder. Det er derfor naturligt for smågriseproducenten at etablere en nødvendig "buffer-kapacitet" til at håndtere variationen. en "Buffer-kapacitet" giver yderligere den fordel, at det er muligt at håndtere variation i antal grise pr. hold. Det problem kan ikke løses hos slagtesvineproducenten (figur 3).

Figur 3. Fordeling af smågrisenes vægt (figur: Finn K. Udesen, billede nr. 6831)

Referencer

Det der i særlig grad kræver overblik og planlægning ved styring af et holddriftssystem er udskiftning af søerne og dermed tillæg/indkøb af sopolte. Udskiftningen skal være planlagt på lang sigt, for at sikre det rigtige antal løbeklare polte, som er en forudsætning for at få løbet det korrekte antal søer/polte til hvert løbehold.

Erfaringen er at 2/3 del af variationen i antal grise der fravænnes pr. farehold skyldes, at der ikke er løbet det korrekte antal søer/polte pr. farehold [5]. Hvis der er løbet det korrekte antal søer/polte i et farehold, så er det overvejende sandsynligt at der farer det antal søer som angivet i tabel 4. Kun ved en stor ændring i faringsprocenten vil antallet søer der farer være større eller mindre end den angivne variation.

Faringsstyring og fravænningsstyring

For at opnå et ens antal fravænnede søer i hvert hold skal der som udgangspunkt benyttes faringsstyring [7]. Det betyder, at der skal styres efter at lige mange søer farer til hvert hold. Det sker primært ved at løbe lige mange søer og polte til hvert hold. Dog kan der reguleres ved for mange i holdet ved at slagte de dårligste søer og polte, selv om de er testet drægtige.

Enkelte holddriftssystemer kan dog benytte fravænningsstyring, hvor holdstørrelsen kan bestemmes ved fravænning, idet der er et aldersmæssigt overlap mellem grisene i holdene. Dette kan kun lade sig gøre ved ugedrift og 11 sohold med 5 ugers fravænning, se figur 4.

Det ses, at der vil være et lille overlap mellem holdene af grise, der kan fravænnes. Det vil der også være ved ugedrift. Derfor kan der lettere fravænnes det antal søer, der ønskes, selvom der ikke er nok faringer i et hold. Der ses således mere på, hvor mange søer der skal i farestalden, og der fravænnes så derefter. 11 sohold med 3 sohold i farestalden er sammen med ugedrift de eneste holddriftssystemer, hvor det kan lade sig gøre. Som det ses af figur 4. er der et vist overlap aldersmæssigt mellem holdene i systemer med 11 sohold i modsætning til eksempelvis 7 sohold med 5 uger fravænning og 2 sohold i farestalden, se figur 5.

Med 2 eller færre hold i farestalden er der ikke mulighed for aldersmæssigt overlap mellem holdene. Her kan der kun fravænnes det antal søer, der har faret i det pågældende hold. For at være på forkant med situationen, skal man sikre, at der løbes nok søer/polte til alle hold.

Muligheden for en vis udjævning af fravænningsholdets størrelse er ikke ensbetydende med at der kan fravænnes samme antal søer til hvert hold. Det mest optimale er derfor, at der både styres ved løbning for at standardisere fareholdets størrelse og ved fravænning. Det anbefales som udgangspunkt at benytte faringsstyring til alle holddriftssystemer.

For at styre et flere ugers holddriftssystem skal der gøres op med ”ugedrifts tankegangen” hvor der styres efter behov. Det er nødvendigt med ”flere ugers tankegang” hvor der anvendes faringsstyring og langtidsplanlægning. Det kræver overblik over hele produktionen inklusiv beholdningen af polte.

Som vist i tabel 4 falder variationen i antal der farer pr. hold med stigende antal søer i løbeholdet.

Tabel 4. Variation i antal søer der farer

Besætningsstørrelsen og dermed valg af holdstørrelse har afgørende indflydelse på hvilket holddriftssystem der bør vælges. Hvis der er mere end tre uger mellem fareholdene, skal der helst være mindst 30 søer pr. hold (tabel 5). Ved færre søer pr. hold stiger risikoen for, at antal fravænnede grise afviger med mere end 10 procent i forhold til det planlagte.

Om soholdene også kan blive for store er et åbent spørgsmål. Ved meget store sohold skal de arbejdsmæssige konsekvenser nøje overvejes. Arbejdsbelastningen på løbe- og fravænningsdage kan blive så stor, at det kan være svært at få arbejdet gjort ordentligt.

Tabel 5. Sammenhæng mellem holdstørrelse, uger mellem hold og besætningsstørrelse

Ved holdstørrelser på mindre end 30 søer og en faringsprocent under 90 er der relativt store udsving i antal søer der kommer til faring pr. farehold. I disse tilfælde bør der kun vælges holddriftssystemer hvor det er muligt at udjævne antallet af fravænnede grise - fx ved at udskyde eller fremrykke fravænningen mellem soholdene (figur 5 og 6).

Avl, sopolte og orner

Besætningens avlsstrategi har væsentlig betydning for antallet af poltepladser og ornestier. Derfor er det vigtigt med en langsigtet strategi for besætningens avlsplan. Det skal besluttes om avlsdyrene skal fremskaffes ved egen kernebesætning, indkøb af sopolte eller zig-zag krydsning. Orneholdet kan ligeledes bestå af indkøbte orner, egen produktion af orner, intern KS eller indkøbet sæd. I praksis er det ofte en blanding af indkøbte orner og indkøbt sæd. Ved holddrift er det nødvendigt at bruge minimum 50 procent KS.

Efternølere

Forskel i fravænningsalder og søernes forskellige moderegnskaber medfører at ca. 20 procent af grisene ved 4 ugers ved fravænning og ca. 10 procent af grisene ved 5 ugers fravænning, kræver mere varme end de større grise, og eventuelt specialfoder ved fravænning (figur 6).

Figur 6. Udjævning af grisenes størrelse (tegning: Finn K. Udesen, billede nr. 6863)

En del efternølere kan have svært ved at opnå en optimal slagtevægt. Procentandelen afhænger af hvor mange dage grisene har til rådighed set i forhold til deres daglige tilvækst. Alternativt kan nogle af grisene sælges fx ved flytning af grise fra smågrisestalden til slagtesvinestalden. Den dårligste løsning er at flytte grise tilbage i systemet. Nogle vil måske foretrække en speciel fravænningsstald, men det vil give problemer med smitteoverførsel når grise fravænnet på forskelligt tidspunkt sættes sammen.

Referencer

Endelig er det vigtigt at have fokus på motivation. Der er for de fleste medarbejdere en øvre grænse på 20-40 insemineringer pr. mand pr. dag, svarende til et løbehold på maks. 30-50 søer og polte pr. mand ansat i besætningen, idet det her antages at alle hjælpes ad med at løbe søer. Derudover øges behovet for oplæring og samarbejde jo færre sohold der er, da alle skal hjælpes om opgaverne i spidsbelastningsperioder i modsætning til besætninger med ugedrift, hvor medarbejderne ofte har deres faste arbejdsopgaver.

Figur 8. Periodisk arbejde ved 3-ugedrift (billede nr. 6824)

Holdstyring

Hvert hold skal have et nr. dato for løbning, faring, fravænning og tømning af smågrisestalde skal sættes ind i en kalender for mindst en socyklus. Hvis holdcyklus ikke er deleligt med 7 bør datoerne sættes ind for to socyklus, fordi fravænningsdagen flytter fra torsdag til mandag. Kalenderen vil give et godt overblik over hvordan de arbejdsbelastende opgaver ligger i forhold til hinanden.

Løbestop

Løbestop er en metode til at få samlet løbningerne og dermed faringerne indenfor et så snævert interval som muligt [7]. Løbeperioden kan opdeles i to dele: Første del er afhængig af antallet af dage, fareholdet kan komme i farestalden før faring. Med fx 8 dage, se tabel 1, vil del 1 kunne være på 4 løbedage, da der skal tages højde for et naturligt udsving på længden af drægtigheden. Anden del bør kun være på 7 løbedage, for at matche spredningen ved ugedrift. Det giver følgende perioder med løbninger og løbestop for de udvalgte holddriftssystemer.

Ammesøer til kuldudjævning

Muligheden for at lave ammesøer til kuldudjævning afhænger af antallet af sohold i farestalden [7]. For overhovedet at kunne lave ammesøer, skal der være flere aldersgrupper i farestalden, hvilket vil sige, at et holddriftssystem med 4 sohold og kun et sohold i farestalden ikke giver mulighed for på optimal vis at lave ammesøer. Det er vigtigt at forholde sig til, hvordan håndtering af ”overskydende grise” skal være, før dette system vælges.

Med 2 sohold i farestalden kan der højest laves 1-trins ammesøer, hvor en so fravænnes for derefter at lægge overskydende nyfødte eller efternølere til hende.

Med 3 sohold i farestalden kan det lade sig gøre at lave 2-trins ammesøer, hvor en so fravænnes og får mellemstore grise. Soen, der havde de mellemstore grise kan få lagt nyfødte eller efternølere til, hvorved forskellen mellem de oprindelige grise og dem, der bliver lagt til, ikke er så stor. Dermed mindskes risikoen for at soen ikke vil acceptere de nye grise, og grisenes evne til at malke soen op vil ikke være så forskellig, hvorved risikoen for at soen fravænner sig selv mindskes. Det er derfor meget vigtigt at overveje og forholde sig til, hvilke muligheder det enkelte holddriftssystem giver.

I produktionssystemer uden smågrisestalde skal der være fravænningsstier i farestalden hvis der ønskes anvendt ammesøer.

Referencer

I produktionssystemer med enhedsstier fra fødsel til slagtning bør der minimum være 21 uger til rådighed ved fire ugers fravænning. Hvis fravænningsalderen hæves en uge kan tiden til rådighed efter fravænning tilsvarende reduceres med en uge, forudsat at slagtevægten er ca. 82 kg i alle tilfælde.

I holddriftssystemer hvor der ikke er samme antal dage mellem alle sohold, bliver opholdstiden i smågrisestalden ikke ens for alle hold smågrise. Den totale opholdstid i smågrise- og slagtesvinestalden bliver dog ens, når antal sohold er den samme som antal smågrise- og slagtesvinehold til sammen.

Regnearket ” Holddrift” på Landsudvalget for Svin’s hjemmeside kan anvendes til planlægning og dimensionering af holddriftssystemer, mv. [3]. Der skal udover ønsket holdstørrelse og antal løbninger pr. mand pr. dag tages højde for, at de fleste systemer til flere ugers holddrift giver behov for flere farestier og flyttepladser end ugedrift. Et eksempel på dimensionering af et staldsystem til 22 og 11 sohold ses af tabel 6.

Holddrift med mere end en uge mellem holdene kræver i de fleste tilfælde flere farestier end ugedrift. Årsagen er længere ophold i farestalden til ammesøer ved kuldudjævning og udsving i antal søer der kommer til faring.

Der bør være plads til at fravænnede grise fra ammesøer eventuelt kan blive i farestalden således, at de ikke skal flyttes til en smågrisestald eller FRATS stald, udenfor de normale fravænningsdage. Alternativt kan der være små bufferstalde på so lokaliteten. Hvis smågrisestaldene ikke ligger på samme lokalitet som soholdet, er det ikke muligt at flytte grisene udenfor de normale fravænningsdage, og dermed skal der være taget stilling til hvor grise der fravænnes mellem de egentlige fravænningsdage skal være.

Tabel 6. Dimensionering af staldsystemer til ca. 500 søer

Løbeafdelingen skal dimensioneres, så der er plads dels til fravænningsholdet dels til omløbere. Det er vigtigt med rigeligt antal pladser i løbeafdelingen for at styre løbeholdets størrelse. Aflastningspladser og sygestier kan eventuelt placeres i dette afsnit. Poltepladser er dimensioneret, så poltene gennemsnitligt kommer i løbeafdelingen 7 uger før forventet løbning. Det er vigtigt, at poltenes første brunst synkroniseres.

Behovet for farestier afhænger af fravænningsalder, antal ammesøer og bufferstier til at tage udsving i fareholdenes størrelse. Ved 11 sohold er behovet fx 3 sohold × 42 søer pr. hold, i alt 126 farestier. Hertil kommer 6 farestier til at tage udsving i fareholdenes størrelse, samt 9 farestier til ammesøer. Generelt medfører 5 ugers fravænningsalder, at behovet for farestier øges med 1/6 del, idet søernes opholdstid øges fra 5 til 6 uger. Endvidere øges behovet for farestier ofte lidt, fordi der i nogle holddriftssystemer er ”spildtid” i farestalden. Fx ved 8 og 12 sohold hvor der er en spilduge for hver cyklus på 21 uger.

I tabel 7 er vist grisenes vægt i forhold til alder beregnet ved forskellige daglige tilvækst i perioden 30 kg til slagtning [1]. Den daglige tilvækst er beregnet efter samme metode som i E-kontrollen.

Tabel 7. Grisenes vægt i forhold til alder (30-100 kg) beregnet ved slagtevægt × 1,31, kg (Gompertz vækstmodel)

Holddriftssystemer uden skiftepladser

Det anbefales altid at dimensionere med skiftepladser for at undgå tvangsflytninger. Manglende skiftepladser medfører at søerne skal flyttes ud og ind af farestierne samme dag, og at søerne skal parkeres et sted, medens farestalden klargøres til næste hold søer. Samtidig medfører det at søerne måske skal flyttes fra løbeafdelingen til drægtighedsafdelingen på et uheldigt tidspunkt i relation til implantationen.

Holddrift i små besætninger

Holddriftssystemer med mindre end 10 søer pr. hold er meget dyre i investering og må anses for at være urealistiske. Besætninger med mindre end 100 søer er derfor henvist til holddriftssystemer med 3, 4 eller 5 uger mellem holdene. I nogle tilfælde kan 7 uger mellem holdene overvejes.

I tabel 5 er vist sammenhæng mellem holdstørrelse, uger mellem hold og besætningsstørrelse [1].

Fødsel til slagtning (FTS)

FTS er et produktionssystem, hvor grisene går fra fødsel til slagtning. Ved dimensioneringen skal der foretages de samme overvejelser som ved produktionssystemer med smågrise- og slagtesvinestalde.

Der bør være mindst 23 uger til rådighed pr. omgang. Søer der skal udsættes efter faring, kan i princippet have en længere diegivningsperiode, end de søer der skal blive i fareholdet.

Referencer

Alle produktionssystemer med ugedrift i soholdet har stort set samme fleksibilitet med hensyn til at holde fravænningsholdene fyldt op. De giver dermed en rimelig god sikkerhed for en god kapacitetsudnyttelse. Produktionssystemer til ugedrift kan anvendes på følgende måder:

I produktionssystemer hvor der anvendes fx fire dage til vask og klargøring af farestierne, indsættes søerne i farestalden seks dage før forventet faring.

I produktionssystemer hvor der anvendes fx fire dage til vask og klargøring af farestierne, indsættes søerne i farestalden seks dage før forventet faring.

I produktionssystemer med 16 hold vil afstanden mellem holdene være 7, 7, 14, 7, 7, 14, 7, 7, 14, 7, 7, 14, 7, 7, 14, 7 dage. Der vil således være 4 hold søer i farestalden. Produktionssystemet ligner således meget ugedrift, men giver en friuge hver 3 uge.

Produktionssystemet er baseret på at der skiftevis mellem torsdag og mandag som fravænningsdag. Afstanden mellem soholdene er dermed 10 eller 11 dage. Der er 3 hold søer i farestalden og farestaldsudnyttelsen er meget effektiv, fordi der kun er 4,5 uge til rådighed for hvert farehold. Søerne skal dermed tages ud og ind af farestalden samme dag, hvis søerne skal være 7 dage i farestalden inden faring. Skiftende fravænningsdag medfører at smågrisene skal tages ud af smågrisestalden på skiftende ugedage. Det kan medføre problemer med udnyttelsen af kapaciteten i slagtesvinestalden.

Dette produktionssystem indeholder de samme muligheder for at fravænne samme antal grise i hvert hold som ugedrift. Det er dermed det mest fleksible holddriftssystem.

Afstanden mellem holdene i dette produktionssystem er 14, 14, 14, 7, 14, 14, 14, 7, 14, 14, 14, 7.

Hvis der er 4 smågrisesektioner til rådighed får alle smågrisehold 7 uger til rådighed.

Dette holddriftssystem udnytter produktionsanlægget lige så godt som et holddriftssystem med 8 hold og 2,625 uger mellem holdene.

Produktionssystemet kan enten kører med en fast fravænningsalder eller en dynamisk fravænningsalder hvor hver 3 hold får forlænget fravænningsalderen med en uge. Ved dynamisk fravænningsalder er afstanden mellem holdene 21, 21, 14, 21, 21, 14, 21, 21, 14.

Afstanden mellem soholdene er 18, 14 - 17, 18 - 14, 17 - 18, 14 - 17. Fravænningsdagene i et sådant system bliver torsdag, torsdag, mandag eller onsdag, onsdag, lørdag, hvis løbninger og faringer i weekender ønskes begrænset mest muligt. Skiftende fravænningsdag medfører at smågrisene skal tages ud af smågrisestalden på skiftende ugedage. Det kan medføre problemer med udnyttelsen af kapaciteten i slagtesvinestalden.

I produktionssystemer hvor der anvendes fx fire dage til vask og klargøring af farestierne, indsættes søerne i farestalden 13 dage før forventet faring.

Søernes cyklus er 22 uger, hvilket medfører, at der skal springes en uge over for hvert 7. hold.

I produktionssystemer hvor der anvendes fx fire dage til vask og klargøring af farestierne, indsættes søerne i farestalden seks dage før forventet faring.

Dette holddriftssystem kræver, at søerne flyttes "ud og ind" af farestalden samme dag. Mulighederne for at "fylde" tomme farestier er meget begrænsede. Polet-tillægget bør derfor være ekstraordinært stort, svarende til 30-35 procent 1.lægssøer.

For hver omgang i soholdet skal der springes en uge over for at få soholdene til at passe ind i cyklus.

Holddriftssystemet er baseret på kun et hold i farestalden. Produktionssystemet er velegnet til mindre besætninger med 130-170 søer. Holdstørrelserne bliver dermed 30-40 søer.

Produktionssystemerne med henholdsvis et, to og tre hold søer adskiller sig fra de andre på den måde, at det er de samme søer, der vender tilbage til den samme sektion hele tiden. Derved bliver den tid, der er til rådighed i produktionssystemet den samme som søernes cyklus. Det medfører, at afstanden mellem holdene ingen betydning har hvis staldsystemet er indrettet med Fødsel til slagt stier (FTS). Hvis der er traditionelle farestalde skal afstanden mellemholdene være på 5-7 uger. Med FTS kunne holdene fx placeres med tre uger imellem; på denne måde kunne evt. omløbere passes ind i næste hold søer. Ved dimensioneringen af poltepladser skal der tages hensyn til, om der skal være polte til tre hold søer på én gang eller kun et hold søer. Ved at placere soholdene med tre ugers interval, bliver der 15 uger fra hold tre er løbet indtil hold et vender tilbage til løbeafdelingen. For at få optimal udnyttelse af poltestalden skal poltene indkøbes ved en alder på 11-17 uger, fordi de skal være løbeklare 15-11 uger efter indkøbet. Da der er op til 15 uger fra indkøb til de første polte skal løbes, er det nærliggende at indrette polteafdelingen, så den kan fungere som karantæneafdeling de første seks uger efter indkøb.

I produktionssystemer hvor der anvendes fx fire dage til vask og klargøring af farestierne, indsættes søerne i farestalden 20 dage før forventet faring.

I produktionssystemer hvor søerne tages ud og ind af farestierne samme dag, kan pladser til skifteholdet udelades, hvis der etableres en "parkeringsplads". Søerne kommer ved fire ugers fravænning ind i farestierne 24 dage før forventet faring. Derved opnås der en væsentlig fleksibilitet med hensyn til at få fareholdene fyldt op, fordi fravænningsalderen for de enkelte kuld kan variere fra 21-47 dage.

Syv ugers drift giver en relativ dårlig udnyttelse af farestalden, men er et relevant produktionssystem for de besætninger, som ønsker at anvende holddrift med helt ned til ca. 50 årssøer.