Ifølge ’Bekendtgørelse om hold af svin på friland’ skal du sørge for, at uvedkommende ikke fodrer dine grise på friland. Det betyder, at du skal have opsat skilte med tydelig markering af ”Fodring forbudt”.
”Det er simpelthen så vigtigt, at besætningsejere med grise på friland overholder disse regler, så vi mindsker risikoen for at få uønskede svinesygdomme ind i landet. Det kan virke harmløst, at tilfældigt forbipasserende fodrer grisene med lidt pølse købt i udlandet, men worst case scenario er, at vi får en sygdom som svinepest ind i Danmark”, siger Tina Birk Jensen, dyrlæge i SEGES Videncenter for Svineproduktion.
I videoen kan du se, hvor skiltene skal være placeret, og hvilke krav der er til dem.