Fra SEGES Planter & Miljø har vi meldinger om, at angreb af aksfusarium er mere udbredt i hvedemarkerne i år. Fusariumsvampe er skadelige, fordi de kan producere toksiner og ved mere udbredte angreb kan der også være udbyttetab.
Især grise er følsomme for fusariumtoksiner.
Normalt er der mest fusariumtoksin i vinterhvede (mest), triticale, havre, vårbyg og rug (mindst). Der optræder mange forskellige fusariumarter i korn og mange, men ikke alle arter producerer toksiner.
Angreb af fusarium - her ses en rødlig sporebelægning af fusarium.LÆS: Svampetoksiner
Fusariumsvampe er marksvampe og trives kun ved over 18-22 procent vand. Næsten alt toksin bliver derfor dannet i marken. Det fugtige vejr denne sommer har fremmet angrebene.
Hvis du har udbredte angreb i dine marker, og kornet skal bruges til fodring af grise, anbefaler vi, at du får analyseret for indholdet af fusariumtoksiner. Herefter kan du tilrette iblandingsprocenterne i foderblandingen efter toksinindholdet, så foderet ikke overskrider grænseværdierne for færdigfoder. De vejledende grænseværdier for fusariumtoksiner kan ses i tabellen herunder, men bemærk at grænseværdierne er angivet for fuldfoder.
Toksin | Vejl. grænseværdier svin, μg pr. kg |
DON | 900 |
ZEA | Smågrise, polte og gylte: 100 Søer og slagtesvin: 250 |
HT-2, T-2 |
500 (samlet for begge toksiner) |
Ochratoksin | 50 |
Har du mistanke om toksiner i dit korn, bør du indsende prøve(r) til analyse til f.eks. Eurofins Agro eller LUFA-ITL. Tal med din rådgiver om hvordan en prøve bedst udtages og hvor mange prøver, der bør indsendes.
Angreb af fusarium på småaks i vårbyg