Den 3. august 2016 er der rapporteret Afrikansk Svinepest (ASF) i en svinebesætning i Polen, hvilket er det første udbrud af ASF i en kommerciel besætning. Udbruddet er konstateret i byen Rebiszewo-Studzianki og omfatter en besætning på 536 svin.
For at minimere risikoen for overførsel af smitte til danske besætninger fra Polen bør opmærksomheden derfor skærpes på smitterisici. Dette gælder svinetransporter, men det er også vigtigt at minimere risikoen fra overførsel af smitte via personer, der kommer fra Polen og arbejder i danske svinebesætninger.
Resultatet af den samlede risikovurdering
På baggrund af ovennævnte vurderer Fødevarestyrelsen fortsat, at den samlede risiko for smitte med afrikansk svinepest til danske dyr er lav. Dette forudsætter, at der er absolut fokus på smittebeskyttelse generelt, og at alle biler rengøres og desinficeres, inden de kører til danske besætninger.
LÆS: Tjek vaske- og desinfektionsstatus på din transportørs vogn - se hvordan
LÆS: Afrikansk svinepest - symptomer og hvordan du skal forholde dig ved mistanke om sygdommen