Af Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (Indlæg bragt på b.dk den 04.10.2016 og i Berlingske den 05.10.2016, 1. sektion, side 23.)
Lad mig slå det fast én gang for alle. MRSA CC398 i svinestaldene er noget, jeg som svineproducent tager meget alvorligt. Det bør alle gøre. Det er dog ikke det indtryk, man sidder tilbage med, efter at have læst indlægget fra professor, dr.med. Hans Jørn Kolmos her i avisen søndag 2. oktober, hvor han kritiserer landbruget og fuldstændig lukker øjnene for proportioner og de løsningstiltag, landbruget allerede i dag leverer.
LÆS: EU fremhæver den danske antibiotikaindsats
Kolmos giver dansk landbrug skylden for, at der i dag findes MRSA CC398 i det meste af verden. Det er en noget forsimplet anklage. Bakterien er kommet op gennem Europa og var allerede i 2008 almindelig kendt i en lang række lande. Først senere kom MRSA CC398 for alvor til Danmark. Man kan sige, at vi er fire-fem år bag udviklingen i lande som Holland eller Tyskland. Så skulle man jo tro, at vi bare kunne kigge til de lande for at se, hvordan de har fået bugt med bakterien. Men så enkelt er det ikke. For der findes endnu ikke et land, der har fundet ud af, hvordan man kommer bakterien til livs én gang for alle.
LÆS: TV-udsendelse sætter fokus på MRSA
Alligevel bruger vi den dag i dag millioner af kroner på at udføre forsøg og forske i MRSA CC398. Vi laver blandt meget andet forsøg med desinfektion af staldanlæg, vi forsøger med mindre brug af antibiotika og snart går vi i gang med et nyt forsøg i Sønderjylland, hvor vi overfladebehandler hele staldanlægget for at mindske spredningen af bakterier. Det er den slags handling, vi håber, kan være med til at stoppe spredningen.
De seneste ugers debat har nærmest fået det til at lyde som om, at landbruget i Danmark nærmest egenhændigt er skyld i, at vi står over for et stort verdensomspændende problem med antibiotikaresistens. Det er ganske enkelt noget vås. Hvis bare resten af de europæiske lande gik ned på det danske niveau i forbrug af antibiotika, ville vi nå meget længere, end hvis vi halverede det danske forbrug alene. Hvis vi forbød danskere at tage på ferie i Asien, ville vi også opleve en langt mindre spredning af resistente stafylokokker. Antibiotikaresistens er ikke bare et dansk problem. Alligevel er danske landbrug nogle af dem, der tager antibiotikaresistens mest alvorligt, og vi har formået at nedbringe antibiotikaforbruget med 20 procent på fem år. Vi kan komme endnu længere ned, men så længe der ikke findes regler for de øst- og sydeuropæiske landes forbrug, kommer vi aldrig problemerne til livs.
Hvis vi gør, som nogle, sikkert velmenende, politikere og forskere, indirekte foreslår og lukker svineproduktionen, løser vi intet. Så rykker produktionen til andre lande, hvor man bruger antibiotika i langt større stil, end vi nogensinde kommer til i Danmark, og så er folkesundheden stillet dårligere. Derfor kan jeg kun opfordre folk som Hans Jørn Kolmos at tage problemet alvorligt også i et internationalt perspektiv og gøre sin indflydelse gældende ude i verden frem for kun at slå løs på dansk landbrug.