9. august 2018

Tørke: Det skal du være opmærksom på

I forbindelse med den varme og tørre sommer vi har haft, kan der være flere ting, du som svineproducent skal være opmærksom på. SEGES Svineproduktion har samlet en række gode råd.

Især på foderområdet kan tørken give problemer for mange danske landmænd, og svineproducenterne går ikke ram forbi. Derfor samler vi viden, som kan hjælpe dig på din bedrift. Første råd i en række af artikler handler om næringsindhold i korn:

Prøveudtagning, analysestrategi og analyser af korn for protein og energi

Tørken har gjort, at der har været stor forskel på udbyttet, men også proteinniveauer i forskellige dele af landet. Hvor der tit er tale om regionale forskelle, har vi i år set, at der også kan være forskelle på udbyttet i de enkelte regioner. 

”Hvis man blander efter samme forhold, som man plejer, kan man med kornet i år risikere, at man får for meget eller for lidt protein i sit foder. Derfor er det vigtigt, at især hjemmeblandere tager prøver af deres korn, før de blander. Og er proteinniveauet ikke på samme niveau som normalt, bør man ændre på sine recepter,” siger Lisbeth Shooter, som er fagchef i SEGES Svineproduktion.

Det er altid fornuftigt at analysere sit korn, når der er en forventning om, at variationen af næringsstofferne er så stor, at den har en væsentlig betydning for grisene, økonomien eller andre forhold. Det er vigtigt at anvende korrekt prøveudtagning og analysestrategi, herunder metode og antal af prøver for at få det mest retvisende resultat. 

Når man analyserer korn, ses der alene på vand, råprotein ved NIT eller kemisk analyse og evt. også fosfor ved kemisk analyse. Kornandelen er stor i foderblandingerne, hvorfor analyseresultater og dermed kendskab til foderets faktiske indhold af næringsstoffer vil give en forbedret tolkning af produktionsdata. I forhold til at bruge tabelværdier kan der være tilfælde, hvor den enkelte ejendom er konsekvent afvigende fra landsgennemsnittet, og da vil analyserede værdier sikre en mere præcis optimering.

Sådan undgår du fejlkonklusioner:

  1. Korrekt prøveudtagning og evt. neddeling - læs mere
  2. Indsend det rette antal prøver til analyse, afhængigt af den ønskede afvigelse

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.