Udtagning af foderprøver

Sækkevarer

• Korrekt prøveudtagning: En prøve af fx en 25 kg´s sæk udtages ved, at hele sækkens indhold neddeles. Ved at gennemføre otte neddelinger er det muligt at ende op med en prøve på cirka 100 gram. Alternativt kan der udtages en repræsentativ prøve på foderfabrikken i forbindelse med, at sækkene fyldes, hvis foderstoffirmaet har mulighed for at være behjælpelig med det. Antallet af sække, der skal udtages delprøver fra, fremgår af nedenstående afsnit: "antal prøver". Alle enkeltprøver samles i en spand og samleprøven skal efterfølgende neddeles korrekt (se senere afsnit om neddeling).
• Acceptabel prøveudtagning: Er det ikke muligt at gennemføre den korrekte prøveudtagning, er en acceptabel løsning at ryste sækken grundigt og at udtage mindst fem prøver med et prøvespyd i sækken. Sækkens indhold rystes/blandes grundigt mellem hver prøveudtagning. Den samleprøve, som man herved opnår, skal efterfølgende neddeles korrekt (se senere afsnit om neddeling).
• Ikke brugbar prøveudtagning: En enkelt prøve udtaget i toppen af en sæk er ikke en brugbar prøve, da risikoen for et forkert svar er for stor.

Big bags

• Korrekt prøveudtagning: Den mest korrekte måde at udtage prøver fra en big bag er ved at neddele hele big baggens indhold. Det kan gennemføres ved at lade fx den mineralske foderblanding løbe/falde fra en big bag til en anden via en sampler (se senere afsnit ved neddeling af tøre prøver). Alternativt udtages flere enkeltprøver i løbet af den periode, hvor big baggen tømmes. Dette kan fx ske ved gentagne gange at udtage prøver i forbindelse med indvejning i blanderen (der, hvor der er en lodret faldende strøm af varen). Der kan også udtages en repræsentativ prøve hos leverandøren i forbindelse med, at big baggen fyldes, hvis leverandøren vil være behjælpelig med det. Antallet af delprøver, der skal udtages, fremgår af nedenstående afsnit: "Antal prøver". Alle enkeltprøver samles i en spand og samleprøven skal efterfølgende neddeles korrekt (se senere afsnit om neddeling).
• Acceptabel prøveudtagning: Prøvespyd kan anvendes til udtagning af delprøver. Det kræver kræfter at få spyddet helt ned til bunden så det sikres, at alle dele af sækken bliver repræsenteret i den endelige prøve. Er der mulighed for at tømme indholdet af big baggen over i en anden form for opbevaring og at udtage enkeltprøver løbende, mens indholdet er i bevægelse, bør denne mulighed overvejes.
• Ikke brugbar prøveudtagning: En enkelt prøve fx udtaget i toppen af en big bag er ikke en brugbar prøve, da risikoen for et forkert svar er for stor.

Silo

• Korrekt prøveudtagning: I siloer, hvor foderet ikke blæses ind i, kan der udtages enkeltprøver i forbindelse med, at siloen fyldes (tværsnit af varestrømmen, hvor foderet falder ned i siloen) [8]. I siloer, hvor foderet blæses ind, er der ikke mulighed for at udtage en prøve i forbindelse med fyldning af siloen. Skal der tages en prøve her og nu kan det være nødvendigt at udtage prøven, mens siloen tømmes fuldstændig.
• Acceptabel prøveudtagning: Der kan ved levering af færdigfoderet udtages prøver i tankbilen med prøvespyd inden foderet blæses ind i siloen. Eller der kan udtages prøver ved flere udfodringssteder. Er det hjemmeblandet foder kan der ligeledes udtages prøver ved flere udfodringssteder og det er her vigtigt at udtage prøver både først og sidst på foderstrengen, da der er stor risiko for afblanding.
•  Rørfodringsautomater: Prøven udtages ved at tømme hele røret ned i en spand eller lignende. Indholdet neddeles til den ønskede prøvestørrelse. Alternativt kan foderprøven udtages ved brug af foderautomatens doseringsenhed. Der udtages en prøve på cirka 5 kg, der neddeles til den ønskede prøvestørrelse.
• Foderautomater med volumenkasser: Prøven udtages ved at tømme foderautomatens volumenkasse og neddele foderet til den ønskede prøvestørrelse. Alternativt tages der forskellige steder i volumenkassen en prøve på cirka 5 kg, der efterfølgende neddeles.
• Volumenkasser: Foderet opsamles lige under volumenkassen, ved at afmontere røret, der går fra volumenkassen til truget. Tager du foderprøven i truget, mens der står en so i boksen, er der risiko for, at soen vil forsøge at tvinge dig væk, så den selv kan få foderet – og du kan komme til skade. Alt foderet i volumenkassen opsamles i en spand, pose eller lignende, hvorefter det neddeles.
• Elektronisk foderstation: Foderprøver udtages via stationernes doseringsenhed. Foderstationens doseringsnøjagtighed kan kontrolleres i forbindelse med, at prøven udtages – hvor meget foder kommer der ud pr. ’dosering’ i forhold til den forventede mængde. Der kan alternativt sættes volumenkasser op ved hver foderstation.
• Ikke brugbar prøveudtagning: En enkelt prøve af hjemmeblandet foder udtaget fra fx et enkelt udfodringssted.

Planlager

• Korrekt prøveudtagning: Der udtages løbende prøver af kornet - fx et ½ kg korn fra hvert læs korn - mens planlageret fyldes. Prøverne samles til en samleprøve og neddeles efterfølgende (se senere afsnit om neddeling).
• Acceptabel prøveudtagning: Der udtages mange enkeltprøver med et prøvespyd. Prøverne samles til en samleprøve og neddeles efterfølgende (se senere afsnit om neddeling).
• Ikke brugbar prøveudtagning: En enkelt prøve udtaget et tilfældigt sted i planlageret.

Gastæt silo

• Korrekt prøveudtagning: Der udtages løbende prøver af kornet - fx et ½ kg korn fra hvert læs korn - mens siloen fyldes. Prøverne samles til en samleprøve og neddeles efterfølgende (se senere afsnit om neddeling). Da kornet formodentligt ikke er lagerfast, skal delprøverne opbevares på køl eller frost indtil alle prøver er samlet.
• Acceptabel prøveudtagning: Der udtages mange enkeltprøver fra det korn, der anvendes i løbet af en periode fx én eller flere dage. Prøverne samles til en samleprøve og neddeles efterfølgende (se senere afsnit om neddeling). Delprøverne skal opbevares på køl eller frost indtil alle prøver er samlet.
• Ikke brugbar prøveudtagning: En enkelt prøve udtaget i forbindelse med fremstilling af foder.

Amerikanersiloer

• Korrekt prøveudtagning: Der udtages løbende prøver af kornet - fx et ½ kg korn fra hvert læs korn - mens siloen fyldes. Prøverne samles til en samleprøve og neddeles efterfølgende (se senere afsnit om neddeling).
• Acceptabel prøveudtagning: Der udtages mange enkeltprøver fra det korn, der anvendes i løbet af en periode fx én eller flere dage. Prøverne samles til en samleprøve og neddeles efterfølgende (se senere afsnit om neddeling). Prøver bør ikke udtages, hvis der blandes forskellige kornarter, uden at der er en omrører i siloen. Omrøreren skal have kørt i mindst 14 dage før der udtages prøver.

En hurtig måde at neddele store mængder er ved at anvende udstyr, som er vist på foto 1 og 2. På billedet er vist, hvordan en big bag på få minutter og på korrekt vis neddeles fra 1.000 kg til en samleprøve på 10 kg. Det lader sig gøre ved at lade den mineralske foderblanding løbe/falde fra en big bag til en anden via en sampler. Sampleren imellem de to big bags "skærer" mange små delprøver ud af strømmen af mineralsk foder, mens det falder ned i den anden big bag. Efter denne neddeling til en samleprøve på fx 10 kg kan neddelingen efterfølgende fortsætte ved hjælp af en spalteprøveneddeler (foto 1) eller en rotationsneddeler. 

Når en prøve skal neddeles til en mindre mængde, er det vigtigt, at det sker korrekt. Det er ikke korrekt fx at lave en samleprøve i en spand, rode lidt rundt i spanden og så udtage nogle håndfulde i en plasticpose.

• Der skal være en bakke, som hele eller dele af samleprøven fordeles i inden neddelingen
• Bakken vippes herefter hen over spalterne
• Prøveneddeleren skal være udformet med mere end 30 spalter
• Spaltebredden skal være tilstrækkelig stor til, at materialet kan komme igennem. Alternativt skal materialet knuses jf. det tidligere anførte.
  

Neddeling af tørre prøver foretages på følgende måde:

• Prøveneddeleren rengøres inden den anvendes. Rengøring kan foretages hurtigt og effektivt, hvis der anvendes trykluft
• Allerede inden prøven udtages, anbefales det, at man gør sig klart, hvor mange neddelte prøver, man ønsker, og hvor store prøverne skal være
• Den endelige prøve, der sendes til analyse, skal være på mindst 500 gram
• Neddeleren stilles på et stabilt og plant underlag, og bakke 1 tages ud (foto 4). Hele prøven eller dele af prøven hældes i bakken. Bakken sættes på plads og indholdet hældes via en tragt ned over spalterne (foto 5). I neddelerens to nederste bakker (2 og 3 – foto 6) ligger der nu to lige store prøver, der har samme sammensætning af næringsstoffer. Skal prøven neddeles yderligere kan bakke 1 og 2 bytte plads, mens indholdet i bakke 3 kasseres eller neddeles efterfølgende. Indholdet i bakke 2 hældes nu på tilsvarende måde ned over spalterne.
•  
  Består samleprøven af mere materiale end der kan neddeles af en omgang, må man starte med at neddele samleprøven i to delprøve via gentagende neddelinger indtil samleprøven er delt i to ens delprøver. Denne proces gentages indtil den ønskede prøvemængde er opnået. Dette gælder fx, hvis der skal neddeles en sæk mineralsk foderblanding på 25 kg
• Husk, at neddeleren og eventuelt spand skal rengøres grundigt, hvis der skiftes mellem blandinger.

I flydende varer som fx vådfoder kræves der nogle specielle overvejelser. Blandt andet er det vigtigt at være opmærksom på, at vådfoder meget hurtigt bundfælder.

• Korrekt prøveudtagning: Den mest korrekte måde at udtage en prøve af vådfoder er via en eller flere prøvehaner, der er placeret under en foderventil (foto 7). En lige så rigtig prøve af vådfoderet kan udtages direkte fra det rør, der leder foderet fra rørstrengen til truget (foto 8). Uanset metoden for udtagning, skal prøven udtages i forbindelse med en almindelig udfodring. Ulempen ved metoden afbilledet på foto 7 er, at det foregår i kamp med grisene, der ligeledes ønsker at komme til truget. Før prøverne udtages skal foderet i rørstrengen recirkuleres mindst to gange. Der må ikke udtages foderprøver umiddelbart efter, at vådfoderanlægget har stået på pause eller af andre årsager har stået stille.
• Når prøven udtages, skal det ske direkte i prøveglasset – minimum ½ liter afhængig af hvad der skal analyseres for. Prøven udtages, når der er løbet en del foder ud via nedløbet – cirka 5 sekunder efter, at udfodringen er startet. Det første foder kan ikke bruges, fordi det består af "gammelt" foder. Prøveglasset fyldes ved at holde det ind i strålen med foder. Glasset skal være cirka 2/3 dele fuld. Glasset må ikke løbe over, da det medfører afblanding. Løber glasset over med vådfoder tømmes glasset og der tages en ny foderprøve.
• Efter eventuel pH-måling tilsættes myresyre eller prøven fryses. Prøver til mikrobiologisk analyse må ikke fryses eller tilsættes myresyre.
• Ikke brugbar prøveudtagning: Det er dårligere end ingenting at tage prøver direkte fra blandetanken, fordi foderet vil bundfælde straks efter omrøreren er standset. Udtagning af prøver af det foder, der kommer tilbage til tanken efter recirkulering (altså udtaget i tanken), er forbundet med fare, da omrøreren kører i forbindelse med recirkulering. Prøver, der er udtaget med en spand fra blandetank eller krybben og derefter neddeles i et prøveglas, kan heller ikke anvendes.

Neddeling af vådfoder samt våde råvarer

Neddeling af fx vådfoder bør ikke foretages før prøven er tørret og skal således foretages af det laboratorium, der gennemfører analysen.

Andre materialer med et relativt højt indhold af vand kan måske rulles ud til en ’pølse’, der kan neddeles ved at skære pølsen i nogle skriver. Skiverne kan samles, blandes, rulles til en ny pølse og neddeles ved at skære skiver osv., indtil den ønskede prøvestørrelse af opnået.

Spørgsmålet om, hvor mange prøver og hvor store prøver, der skal udtages, afhænger af det materiale, der skal udtages prøver fra. Generelt gælder det, at hvis det stof, man ønsker at analysere for, forekommer i meget lav koncentration (fx indhold af aminosyrer, vitaminer og mineraler) skal der udtages og analyses et større antal delprøver end hvis stoffet forekommer i høj koncentration (fx indhold af protein). Jo flere delprøver, en samleprøve er sammensat af, desto større sikkerhed er der i prøveudtagningen.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt gives præcise anvisninger på, hvor mange prøver, der skal analyseres, når der tages højde for, om det pågældende næringsstof forekommer i store eller små mængder.

Antallet af delprøver, der skal tages ud for at imødekomme partiets størrelse fx antallet af sække med mineralsk foderblanding, afhænger af antallet af sække/partier samt sækkedes eller partiets størrelse. I tabel 1 og 2 er det angivet, hvor mange sække, der skal tages prøver fra, hvis sækkene vejer under 100 kg, samt hvor mange delprøver, der skal tages fra et parti på over 100 kg.

Tabel 1. Antal enkeltprøver af sække eller partier under 100 kg.

Tabel 2. Antal enkeltprøver af uemballerede partier og emballerede partier over 100 kg

Antallet af analyser påvirkes også af, hvor lille forskel man vil kunne udtale sig om. I en afprøvning, der skulle belyse risikoen og omfanget af afblanding af hjemmeblandet tørfoder [7], blev der beregnet en sammenhæng mellem forskellen, man ville kunne udtale sig om og antallet af prøver, der skulle udtages og analyses for, at forskellen kunne betragtes for at være reel (tabel 3). Ønsker man at kunne vise en forskel i indholdet af fx calcium på 20 procent mellem første og sidste foderautomat, skal der udtages ni prøver først på rørstrengen og ni prøver sidst på rørstrengen.

Tabel 3. Antal foderprøver, der skal udtaget først og sidst på rørstrengen for at undersøge, om foderet afblander og i hvilket omfang det afblander (spredning 1,0 og middelværdi 8,0 g pr.).

For mineralske foderblandinger er det antallet af foderprøver, der udtages, der afgør, hvor sikkert man kan udtale sig om et eventuelt underindhold af fx frie aminosyrer. Dette blev i et forsøg undersøgt, hvor genfinding af frie aminosyrer i mineralske foderblandinger blev analyseret [9]. Generelt kan det konkluderes, at jo flere analyser, der udføres, jo bedre vil det gennemsnitlige indhold af den enkelt aminosyre kunne bestemmes. Tabel 4 viser, hvor mange prøver, der skal analyseres for at finde den forskel mellem deklareret og analyseret indhold af frie aminosyrer, man ønsker at udtale sig om.

Tabel 4. Anbefaling af antal mineralske foderprøver, der skal anlayseres for at finde en forskel mellem deklareret og anlayseret indhold af frie aminosyrer.

Det skal bemærkes, at det angivne antal prøver er en gennemsnitlig værdi for 80 analyser af frie aminosyrer bestemt ud fra middelværdi og standardafvigelse.

Læs mere om analyse af aminosyrer på siden "Analyse af foder".

Håndtering af foderprøver

Vådfoder

Prøveglasset lukkes forsvarligt og opmærkes tydeligt fx med brug af en vandfast tusch. HUSK AT SKRIVE PÅ SELVE PRØVEGLASSET OG IKKE KUN PÅ LÅGET. Prøveglasset med foderprøven pakkes sammen med de frosne køleelementer og sendes eventuelt ekspres til laboratoriet først på ugen. Der kan bruges myresyre til at stabilisere foderprøven (2,5 ml 85 pct. myresyre til 500 ml vådfoder), men hvis prøven pakkes med køleelementer og sendes samme dag er det ikke nødvendigt. Prøven skal fryses, hvis den ikke kan sendes samme dag – på grund af weekend, ferie eller lign. Nedfrysning sikrer endvidere, at låget ikke presses af, når foderet begynder at fermentere.

Prøver til mikrobiologisk analyse må ikke fryses eller tilsættes myresyre.

Flydende råvarer

Ved udtagning af flydende råvarer gælder de generelle principper for udtagning af prøver - i særdeleshed punktet omkring homogenisering. Der er ingen erfaringer vedrørende udtagning af fx fedt eller olie.

Tørre råvarer og foder

Der skal som regel sendes ½ - 1 kg foder til analyse. Prøver, der ikke analyseres med det samme, opbevares i en fryser med en minimumstemperatur på minus 18 °C. Denne opbevaringsmetode kan dog ikke anvendes, hvis prøverne skal bruges til mikrobiologiske analyser.

Spyd til udtagning af prøver fra tørre varer

Prøver af varer, der ligger på planlagre eller er opbevaret i sække, kan udtages ved brug af prøvetagningsspyd, hvis det ikke er muligt at udtage prøver i forbindelse med at varen er i bevægelse – se tidligere anførte.

Spydet består af et rør med en lang række åbninger, der kan dækkes med en kappe. Når der skal tages en prøve stikkes spydet ned i varen mens åbningerne er dækket af kappen. Når spydet er placeret i varen, drejes kappen, således at der kan ’løbe’ fx korn ind i spydet. Spydet bevæges lidt op og ned samt drejes så røret fyldes. Kappen drejes for åbningerne inden spydet trækkes ud af varen. Spydet indeholder nu et begrænset tværsnit af varen, der kan hældes ud og eventuelt samles i en samleprøve. Samme procedure gentages ’mange’ steder i kornbunken.

Spydet bør være dimensioneret, således at det er muligt at tage et fuldstændigt tværsnit af den vare, der ønskes undersøgt. Med andre ord skal spydet være så langt, at det kan stikkes til bunden af fx kornbunken.

Udgangspunktet for al prøveudtagning er, at prøven, som udtages til videre analyse, er repræsentativ for hele det parti af foder eller råvarer, som prøven eller prøverne er udtaget fra. Det betyder, at alle dele af partiet skal have samme sandsynlighed for at blive en del af den endelige prøve. Det er specielt vigtigt, når det/de stoffer, der skal analyseres, er meget uhomogent fordelt i varen. Der findes ikke homogene råvarer eller foderblandinger, derfor må det aldrig antages, at det/de pågældende stoffer, man ønsker analyseret er homogent fordelt i det pågældende parti. En af grundreglerne ved prøveudtagning er derfor: Udtag aldrig én prøve med en ske/skovl/spand/hånd eller lignende ét enkelt sted i det parti, der skal udtages en prøve fra. En sådan prøve vil aldrig kunne repræsentere hele partiet og der vil være stor sandsynlighed for en fejlkonklusion ud fra analyseresultatet.

I figur 1 er der angivet et eksempel på, hvor stor forskel der kan være på resultatet af en analyse af hjemmeblandet tørfoder, alt efter, hvilken dag, prøven er udtaget og hvor på rørstrengen prøven er udtaget. Det forventede indhold af calcium var 7,5 gram pr. kg foder, og som det fremgår af figuren, kan der være meget stor forskel på det analyserede indhold af calcium, og dermed den konklusion, der efterfølgende kan drages af prøven. Gennemsnittet af alle analyseresultater vist i figuren er 8,2 gram pr. kg og dermed en afvigelse på cirka 9 procent. Det lavest fundne indhold var 3,3 gram pr. kg og det højest fundne indhold var 21 gram pr. kg. Begge resultater ville have givet anledning til meget stor fejlfortolkning af indholdet af calcium i foderet, hvis det var det generelle indhold af calcium i foderet, der skulle belyses.

Da alle dele af et givent parti foder skal have samme sandsynlighed for at blive udtaget, er det klart, at udtagning af prøver fra en stor bunke korn eller et parti foder i en silo kræver, at man tænker sig om. Det er ikke altid fysisk muligt eller let at udtage en helt korrekt prøve, men ved at gå igennem de kritiske punkter, som beskrivesi dette afsnit, kan prøveudtagningen forbedres væsentligt i forhold til blot at udtage én prøve ét tilfældigt sted i bunken. Samtidig kan afsnittet bruges til i fremtiden at forbedre muligheden for generel udtagning af repræsentative prøver.

Det har vist sig, at den usikkerhed, som et analyseresultat er behæftet med, kan reduceres mange gange (100-1.000 gange), ved at udtage en korrekt prøve. Det betyder, at der opnås et langt bedre grundlag for en korrekt konklusion. Det forudsætter selvfølgelig, at analyselaboratoriet også udtager en repræsentativ prøve af den mængde, som sendes til laboratoriet.

Der er følgende grundregler for udtagning af prøver:

• Alle dele af partiet skal have en lige stor chance for at indgå i den endelige prøve. Ønskes der fx en prøve af en bunke korn, skal hver eneste kerne i bunken have en chance for at indgå i den prøve, der analyseres
• Udtag aldrig en prøve med en ske/skovl/spand/hånd eller lignende et enkelt sted i det parti, som der skal udtages en prøve fra
• Det er bedst hvis prøverne kan udtages i forbindelse med, at varen er i bevægelse. Tag et tværsnit af hele varestrømmen (fx ved fyldning/tømning af en silo). Det letteste er at udtage et tværsnit et sted, hvor varen falder lodret ned
• Sørg for at mikse materialet inden prøven eller prøverne udtages. Dette kan fx være aktuelt ved udtagning af prøver af hjemmeblandet foder eller mineralske foderblandinger
• Er der store partikler eller klumper i det materiale, der ønskes en prøve fra, skal materialet knuses inden prøven tages. På denne måde får en større del af partiet samme chance for at indgå i den endelige prøve som små partikler
• Anvend sammensat prøveudtagning, hvilket vil sige, at der udtages mange prøver, som så samles til en stor prøve
• Samleprøven neddeles ved hjælp af en prøveneddeler, som skal anvendes korrekt og være udformet med mere end 30 spalter

Undervejs i afsnittene kan følgende tanke opstå: "Det er ikke muligt", men her er det vigtigt hele tiden at huske på, at en prøve, der er udtaget forkert, kan føre til en helt forkert konklusion, som tilmed kan have stor økonomisk konsekvens. Citat: " Der findes ingen umulige samplingsproblemer – der findes kun traditionsbundet modvilje mod at investere den fornødne omtanke og en passende gennemgang af prøveudtagningsteorien for at få en acceptabel praktisk løsning" [5].

Dette afsnit er skrevet på baggrund af følgende referencer [1], [2], [3], [4], [5], [9].

I det følgende gives der eksempler på, hvordan der kan udtages prøver af tørre råvarer eller tørfoder samt flydende råvarer og vådfoder. Der gives anvisninger på den mest korrekte måde at udtage en prøve på. Derudover angives acceptabelt udtagne prøver og endelig også ubrugelige prøver.