23. august 2018

Afrikansk Svinepest: Pas på ved import af fodermidler fra Østeuropa

Du bør ikke importere hø, halm, ensilage, wrap, roer og frisk græs fra områder ramt af Afrikansk Svinepest samt områder i nærheden.
Af Bent Nielsen, SEGES og Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer

Anbefaling

Importerede råvarer i form af majs, hvede, byg og andre kornsorter udgør ikke en smittekilde for Afrikansk Svinepest. Du kan derfor roligt importere disse – også fra Østeuropa.

Men du bør ikke importere hø, halm, ensilage, wrap, roer og frisk græs fra områder ramt af Afrikansk Svinepest samt områder i nærheden, uanset om brugen er til svin, kvæg, fjerkræ, heste, får, geder mv. Sådanne fodermidler eller strøelse må under ingen omstændigheder forefindes på ejendomme, hvor der er grise. Rent praktisk handler det om produkter fra de sorte områder i branchens DANISH Transportstandard - se figur 1.

Baggrund

Den langvarige tørke i sommeren 2018 har resulteret i et historisk lavt høstudbytte for danske landmænd og dermed skabt et øget behov for import af husdyrfoder til landbrugets dyr. Der vil primært være behov for import af foderkorn og kernemajs, men det er også tilladt at importere hø, halm, wrapfoder, ensilage mm.

Disse produkter kan købes en del steder, men Østeuropa har traditionelt haft en stor produktion af disse varer og har udbudt varerne til attraktive priser og af god kvalitet. Det er derfor naturligt, at en del større foderfirmaer, landmænd og øvrige husdyrejere nu undersøger mulighederne for at indkøbe foder fra Østeuropa.

Østeuropa hårdt ramt af Afrikansk Svinepest

Desværre er Østeuropa hårdt ramt af et stadigt mere omfattende udbrud af Afrikansk Svinepest blandt både vildsvin og tamsvin.

Her i august 2018 er der Afrikansk Svinepest i Estland, Letland, Litauen, Polen, Hviderusland, Rusland, Ukraine, Moldavien, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien. Sygdommen er ikke under kontrol, og det frygtes, at den spredes yderligere. Det vil være en regulær katastrofe at få Afrikansk Svinepest i Danmark, hvor både landbruget og myndighederne gør et betydelige indsats for at holde sygdomme ude. Spørgsmålet er derfor, om det er for risikabelt at indføre foder fra Østeuropa til Danmark på grund af risiko for indførsel af afrikansk svinepest.

Figur 1. Udbredelse af afrikansk svinepest i Europa 22. august 2018. De sorte zoner er områder med aktuelle udbrud af afrikansk svinepest eller stærkt forhøjet risiko for udbrud. Røde områder er forhøjet risiko, mens grønne områder er lavrisikoområder.

Europakort over højrisikoområder for Afrikansk Svinepest

Risikofaktorer for spredning af Afrikansk Svinepest

Afrikansk Svinepest spredes primært ved:

  • handel med smittede grise
  • smitte fra syge vildsvin der spreder afrikansk svinepestvirus til andre vildsvin og tamsvin
  • fodring af tam- og vildsvin med madvarer indeholdende afrikansk svinepestvirus (fersk svinekød, pølser, spegepølser, saltede tørret kød som seranoskinke og lign)
  • inficeret svinegødning på dyretransportvogne og transportvogne
  • gødningsforurenede landbrugsredskaber og staldinventar.

Der har ligeledes været meget fokus på stikkende/blodsugende insekter, der måske kan bringe smitte fra syge vildsvin ind til tamsvin.
I Afrika er flåter hos vilde dyr en meget betydende smittekilde, men disse flåter findes ikke i Europa.

Foder som risikofaktor for indførsel af Afrikansk svinepest i Danmark?

Der er gennemført mange undersøgelse af, hvordan Afrikansk Svinepest kan spredes. Korn og kernemajs vurderes ikke under europæiske forhold at udgøre en betydende faktor set i forhold til de tidligere nævnte faktorer. Majs, hvede, byg mm. kommer fra høst på planter, hvor kornet er højt hævet over jordoverfladen og udsat for solens UV-lys og udtørring. Ved en normal korrekt høst af disse kornsorter vil kornet ikke komme i berøring med jorden og eventuelle rester af smittende svinegødning eller rester af døde vildsvin. 

Ser man på spredningen af Afrikansk Svinepest i Europa de sidste 7 år, er der ingen tegn på at majs, hvede, byg mm skulle have en betydning. Såvel majs som hvede og byg handles i stor udstrækning mellem landmænd i Østeuropa tilsyneladende uden af forårsage sygdomsspredning.

I modsætning til korn må hø, halm, ensilage, wrap, roer, frisk græs mm. anses som mulige smittekilder for Afrikansk Svinepest, idet disse produkter har været direkte på jorden med risiko for forurening med gødning og urin fra afrikanske svinepestsmittede vildsvin eller rester af døde vildsvin. EU fraråder brugen af frisk græs, hø, halm, ensilage og wrap fra de officielle afrikansk svinepest bekæmpelseszoner i EU ( Ref. 1 og 2)  

Referencer

  1. African Swine Fever Strategy for the EU, 2015.
  2. Scientific Opinion on African swine fever, 2014.