Dansk svineproduktion er i gang med at udfase medicinsk zink, som anvendes til kontrol af E. coli-betinget fravænningsdiarré hos smågrise.
Iblanding af medicinsk zink i fravænningsfoderet har været en effektiv løsning til kontrol af fravænningsdiarré. Af den grund har udbredelsen af E. coli-betinget fravænningsdiarré været begrænset. Men udfasningen af medicinsk zink vil formentlig medføre, at fravænningsdiarré igen bliver en betydende sygdom i dansk svineproduktion.
Derfor er SEGES Svineproduktions vidensside blevet opdateret med nyeste viden om diagnostik, håndtering og behandling af E. coli-betinget fravænningsdiarré hos smågrise.