Da de kliniske tegn på E. coli-betinget fravænningsdiarré kan forveksles med andre sygdomme er det nødvendigt at sammenholde de kliniske tegn med post mortem læsioner og diagnostiske tests for at lave en præcis diagnose med identificering af patogener.
Obduktionsfund
Da det er anerkendt, at mikroskopiske læsioner ved ETEC-infektioner generelt er fraværende er det kun makroskopiske læsioner, der kan bruges til at stille diagnosen fravænningsdiarré [3]. Hvis flokdiagnoser skal stilles ud fra evaluering af enkelte grise, er det vigtigt, at grisene er repræsentative for hele gruppens symptomer.

Billede 3. Gris død af fravænningsdiarré. Bugen er skåret op, og der ses udspillede og rødlige tyndtarme (A) (foto: S. Haugegaard).
Ved obduktion af grisene ses følgende tegn:
- Dehydrering [1,2,6]
- Udspilede, ødematøse og rødlige tyndtarme, se billede 3 [1,2,6]
- Fyldt mavesæk med hyperæmisk fundus [1,6,12]
- Colon og rektum med indhold af flydende fæces eller tomme [12]
- Misfarvning af huden på ører og bug [6]
- Forstørrede mesenterielle lymfeknuder [1,6]
Dog er ingen af disse tegn patognomiske for E. coli-betinget fravænningsdiarré [1,6].
Identifikation af bakterier
Diagnosen E. coli-betinget fravænningsdiarré er kun mulig at stille med fuldstændig sikkerhed efter laboratoriemæssig undersøgelse. De kliniske fund må sammenholdes med fund af bakterier vha. bakteriologisk dyrkning, samt identifikation af virulensfaktorer ved PCR-testning. Ofte kan diagnosen stilles, når der er påvist E. coli i renkultur eller som en dominerende del af en blandingsflora ved dyrkning fra tyndtarm eller en gødningsprøve [3].
Hæmolytisk aktivitet er yderligere en god indikator for diarréfremkaldende E. coli-bakterier, da flere studier har vist en sammenhæng mellem hæmolytisk aktivitet og forekomst af virulensfaktorer som F4, F18 og toksindannelse [1,3,13].

Billede 4. Vækst af E. coli-bakterier med hæmolytisk aktivitet efter dyrkning på blodagar plade (foto: C. M. Salomonsen).
For at kunne behandle optimalt, er det nødvendigt at vide, hvilken bakterie, der forårsager sygdommen, samt hvilket antibiotikum, den er følsom overfor. Derfor skal der laves en bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse.
Hvis der tidligere er påvist E. coli i en besætning, er det ikke sikkert, at det stadig er den samme colitype, som forårsager problemerne i besætningen, og bakteriens resistensmønster kan have ændret sig. Ved forkert anvendelse af antibiotika kan problemer med resistens øges og behandlingen kan være utilstrækkelig. Derfor er det vigtigt ved nye sygdomsudbrud at indsende materiale til diagnostik og resistensbestemmelse.
Materiale som kan indsendes til diagnostik
Gødningsprøve/fæcespool/sokkeprøve kan indsendes med henblik på at få foretaget PCR-testning for tilstedeværelse af adhæsionsfaktorer (F4 og F18), bakteriologisk dyrkning og resistensbestemmelse.
- Samleprøve (pool) af gødning er en effektiv metode med den fordel, at flere individer er repræsenteret i testen, for den samme pris. Det kan dog være problematisk at dyrke bakterier i samleprøver, da der er større risiko for forurening og overvækst af andre bakterier.
- Tolkning af resultater og cut-off værdier for PCR-undersøgelsen kan findes i SEGES Svineproduktions Rapport 42; “Anbefalinger omkring diagnostik af diarrésygdomme hos smågrise og slagtesvin” [10].
2-4 selvdøde eller aflivede grise kan indsendes til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse.
- Grisene skal være repræsentative for sygdomsbilledet og må ikke have været behandlet med antibiotika indenfor de sidste par uger. Metoden har den fordel, at de obduktionsmæssige fund kan sammenholdes med de bakteriologiske fund. Hvis grisene er forholdsvist friske, er der sjældent problemer med forurening og overvækst af andre bakterier.
- Grisene kan enten indsendes som uåbnede kadavere, eller tyndtarmen kan udtages og indsendes til bakteriel dyrkning. Hvis tyndtarmen udtages, er det vigtigt, at den sendes hurtigt og på køl, da der ellers er risiko for overvækst af andre bakterier.
- Indsend ikke utrivelige grise – de er sjældent egnede til at påvise E. coli-betinget fravænningsdiarré.
Indsendelse af grise skal ske efter aftale med den praktiserende dyrlæge. Alle grise skal først pakkes i vandtæt emballage, gerne dobbelt og med vandsugende materiale fx aviser eller håndklæder. Prøvematerialet skal nedkøles inden indpakning.
Grisene kan indsendes til undersøgelse hos:
Laboratoriet for Svinesygdomme
Vinkelvej 13
8620 Kjellerup tlf.: 3339 4950 fax: 87714006 e-mail: labkjellerup@seges.dk.