Fravænningsdiarre

Fravænningsdiarré skyldes toksiner (giftstoffer), produceret af sygdomsfremkaldende colibakterier, som har tilhæftet og opformere sig i tarmen. Tilhæftningsfaktorerne benævnes F4 (K88), F5 (K99), F6 (K987P), F18 (F107) og de to diarrétoksiner kaldes LT og ST toksin. Traditionelt/tidligere er disse colibakterier blevet betegnet som O138, O141 og O149.

Flere forhold kan øge risikoen for diarre:

1. Ved fravænningen mister grisene de beskyttende antistoffer i somælken
2. Stress ved foderskift, flytning og sammenblanding (med grise med andet sundhedsniveau)
3. De første dage efter fravænning nedsættes grisenes energioptagelse. Det lavere energioptag kan ifølge udenlandske undersøgelser reducere tarmtrevlernes (villi) længde med nedsat fordøjelse af næringsstoffer til følge. Men i en dansk undersøgelse er der ikke fundet effekt af at faste grisene op til 24 timer [1].
4. Overskud af næringsstoffer i tarmen, kan fremme opformeringen af sygdomsfremkaldende colibakterier
5. Miljøskift (f.eks. for lav temperatur , træk i grisenes nærmiljø,osv.)
6. Et højt smittepres i smågrisestalden, specielt ved utilstrækkelig rengøring og manglende/mangelfuld desinfektion 

Udvikling, udbredelse og betydning

E. coli bakterier danner et eller flere toksiner. Enterotoksin fra E. coli forstyrrer Na+ transporten og dermed vandtransporten over tarmvægen, så der tabes mere væske i tyndtarmen, end der kan absorberes fra tyktarmen. Resultatet bliver, at grisene får diarré, mister væske (dehydrere), Der findes to hovedtyper af enterotoksiner ST (varmestabilt) eller LT (varmelabilt). LT toksinet øger sekretionen af Na+, Cl- og HCO3, mens ST toksinet reducerer optagelsen af væske og salte. ST-toxinet opdeles i STa, som mest skadelig på grise under 14 dage og STb, hvis betydning for diarré endnu ikke er afklaret. En konsekvens af høj frekvens af diarré kan være reduceret produktivitet, øget dødelighed, ekstra omkostninger til medicin.

I ugerne efter fravænning vil diarréproblemer oftest skyldes colibakterier, mens diarré mere end 14 dage efter fravænning kan skyldes både E.coli, Lawsonia, dysenteri eller dysenteri-lignende sygdomme. Foderskift og ophørt tildeling af 2500 ppm zink efter 14 dage kan give diarréer.

Symptomer

I akutte tilfælde ses pludselige dødsfald hos en eller flere grise - og ofte hos de største og hurtigst voksende i en sti. De ydre fund: Blålige ører, blålig misfarvning af bugvæg, diarré (figur 1). Grisene har ofte en ynkeligt pibende stemme og indfaldne øjne, indfaldne flanker og synes strithårede. I de mildere tilfælde udvikler grisene diarré i forskellige grader, som ubehandlet kan medføre utrivelighed, og evt. at grisen dør.

Figur 1. Gris død af fravænningsdiarré. Der er en blålig misfarv-
ning af bug (A) samt blå ørespids (B) (foto: Landbrugsforlaget,
billede nr. 6825

En sikker diarré-diagnose for en sti er:

• en gris med diarré (tilsvining) omkring endetarmen
• en gris med en streg af diarré mellem lårene
• dødsfald med diagnosen diarré stillet af dyrlæge eller laboratorium
• en gris med indfaldne øjne, hvis den også har enten indfaldne flanker, nedstemthed, strithårethed eller feber. En gris med nedstemthed og feber er ikke en sikker diarré-diagnose (mange andre sygdomme giver de symptomer)

Obduktion

Figur 2. Gris død af fravænningsdiarré. Bugen er skåret op, og
der ses udspillede og rødlige tyndtarme (A) (foto: N.C. Nielsen,
billede nr. 6826

Ved det akutte forløb ses:

• Slappe tyndtarme med kraftig kartegning, ofte et gulligt (til tider blodigt) vandigt indhold (figur 2)
• Fyldt mavesæk
• Blege lunger

Ved de lidt mere langtrukne tilfælde findes:

• Dehydrering
• Misfarvning af huden på ører og bug
• Til tider blodigt indhold i tyndtarm eller et vandigt gråligt indhold

Laboratoriediagnose og resistens

Diagnosen fravænningsdiarré er kun muligt at stille med fuldstændig sikkerhed efter laboratoriemæssig undersøgelse, hvor den pågældende E. coli-type oftest findes i renkultur.

Fravænningsdiarré kan forveksles med en række andre sygdomme, se tabel 1.

Tabel 1. Diagnosen fravænningsdiarré kan forveksles med andre sygdomme

Årsag	Diarrétype	Obduktion
Virusbetinget diarré (rotavirus)	Vandig/pastaagtig	Flydende/mælkeagtig tarmindhold
Piskeorm (Tricuris suis)	Slim/blodtilblandet	Slim/blod kun i tyktarm
Dysenteri (svinedysenteri)	Vandigt med slim/blod	Tyndtarm og tyktarm med fortykket slimhinde og vekslende blødning
Salmonellose	Variabel vandig/slim/blod	Lymfeknuder altid 2-5 gange forstørret

Hvis der tidligere er påvist E.coli, er det ikke sikkert, at det stadig er den samme colitype, som forårsager problemerne i besætningen. Hvis det stadig er en coli-infektion, som er problemet, kan bakteriens resistensmønster have ændret sig. For at kunne behandle optimalt er det nødvendigt at vide, hvilken bakterie der er tale om (via en bakteriologisk undersøgelse – se generelt om bakteriologi), og hvilket antibiotikum den er følsom overfor (via en resistensundersøgelse – læs om antibiotikaresistens). Nogle antibiotika, som virker på f. eks. regional tarmbetændelse (Lawsonia), har ingen eller dårlig effekt på E. coli og omvendt. Ved forkert anvendelse af antibiotika kan problemer med resistens øges.

Det er vigtigt, at der stilles en korrekt diagnose inden behandling iværksættes og at evt. resistens mod antibiotika kendes:

• Indsend 2-4 selvdøde eller aflivede grise til bakteriologisk undersøgelse og resistens-bestemmelse. Grisene skal være repræsentative for sygdomsbilledet og må ikke have været behandlet med antibiotika indenfor de sidste uger
• Indsend ikke kronisk utrivelige grise – de er uegnede til at stille en diagnose efter
• Grisene kan indsendes til laboratorieundersøgelse. Indsendelse af grise skal ske efter aftale med den praktiserende dyrlæge. Alle grise som sendes med post eller vognmand skal først pakkes enkeltvis, i en avis (til at opsuge væde) og flere grise kan pakkes sammen i to (dobbelte) plastiksække.

Grisene kan indsendes til undersøgelse hos:

Laboratorium for Svinesygdomme
Vinkelvej 13, 8620 Kjellerup
tlf.: 3339 4950
fax: 87714006
e-mail: labkjellerup@lf.dk

Håndtering

Behandling

Effektiv behandling af akut sygdom består i hurtig behandling med et virksomt antibiotikum evt. suppleret med smertebehandling, Syge grise behandles 3-5 dage i træk med indsprøjtning – afhængigt af præparat. Har mere end hver 4. gris diarré, bør hele stien behandles. Antibiotika bør i så fald gives i drikkevandet frem for i foderet. Grise med diarre har nedsat ædelyst, men øget drikkelyst.

• Ved tegn på diarré fodres restriktivt, men med fri adgang til vand. Udfodring kan evt ske med opblødt foder i trug, men her skal der anvendes trug hvor der er plads til alle grise, fodres hyppigt og være en kort ædetid og hygiejnen skal være i top.
• Tilskud af elektrolytblanding til drikkevand i langtrug.

Ved systematiske og massive udbrud behandles med egnet antibiotika fra 1 dag før diarréen normalt starter og som minimum de følgende 3-4 dage (afhængigt af præparat). Der bør jævnligt undersøges for resistens, da den hurtigt kan udvikles og det bør tjekkes (f.eks. hver tredje måned). Det bør testes ca. hver 3 måned sammen med ny resistensbestemmelse om der stadig er behov for forebyggende behandling, dette gøres ved at ophøre med forebyggende behandling i f.eks. et ugehold og se hvordan det går – læg strategien sammen med din dyrlæge. Ved systematiske udbrud bør der indføres nye management rutiner f.eks. omkring, opvarmning, udtørring, konsekvent holddrift, hygiejne, transport af smitte mellem sektioner med grise, redskaber og fodtøj osv.

Tildeling af 2500 ppm zink i fodret de første 2 uger efter fravænning kan i mange besætninger reducere brugen af antibiotika efter fravænning [6] [7] [8]. Det skal dog være et godkendt produkt der er udskrevet recept på og udleveret fra apoteket, for at det er lovligt.

Velfærdsvurdering

Fravænningsdiarré forårsager alvorlig sygdom med stærkt forstyrret almenbefindende hos svin, og lidelsen er forbundet med voldsom smerte for grisene. Ud fra en velfærdsbetragtning bør klinisk syge grise straks behandles intramuskulært (i.m.) med antibiotika evt. suppleret med smertebehandling. Dette får også grisene hurtigere i gang med at æde og drikke og derved kommer de sig hurtigere. Grise, som ikke kan klare sig, skal flyttes til en sygesti. Grise som ikke kommer sig efter 5 dages behandling med korrekt antibiotika –, skal aflives.

Økonomisk betydning

Den økonomiske betydning af høj diarré frekvens ligger dels i en dødsfaldsfrekvens, grise med nedsat tilvækst samt de omkostninger til medicin. Det økonomiske tab ved 1 % forøget dødelighed er i gennemsnit ca. 3 kr./gris.

Referencer

[1]	Hansen, C.F. 2005. Betydning af periode til første foderindtag efter fravænning for udvikling af fravænningsdiarrè. Meddelelse nr.712. Landsudvalget for Svin..
[2]	Svensmark, B., Jorsal, S.E., Nielsen, K. & Willeberg, P.(1989). Epidemiological studies of piglet diarrhoea in intensively managed Danish sow herds. I. Pre-weaning diarrhoea. Acta. Vet. Scand. 30 (1): 43-53.
[3]	Christensen, J., Ellegaard, B., Petersen, B.K., Willeberg, P., Mousing, J., Kirkegaard & Petersen, B.(1994). Pig health and production surveillance in Denmark: sampling design, data recording, and measures of disease frequency. Prev, Vet. Med. 20:1-2,47-61.
[4]	Johansen, M.; Alban, L.; Kjærsgård, H.D. & Bækbo, P. (2004). Factors associated with suckling pig average daily gain, Prev.Vet.Med. 63: 91-102.
[5]	Kjærsgård, H. D. Christensen, G. , Svensmark, B. & Bækbo, P. (2002). Mortality in pigs. Proceedings IPVS Congress, juni 2.-5., Ames, Iowa, USA: paper 227.
[6]	Maribo,H.2009. DAKA Porcine plasma og zink til smågrise. Meddelelse nr 846. Videncenter for Svineproduktion
[7]	Maribo,H.2009. EggsTend 88 til smågrisefoder. Meddelelse nr 789. Videncenter for Svineproduktion
[8]	Johansen, M, Jørgensen,L. Stubkjær Schulz,M.(Stud. Agro., Det Biovidenskabelige Fakultet, KU ) 2009. Effekt af zink og organiske syrer på diarréer i smågriseperioden. Meddelelse nr 778. Videncenter for Svineproduktion