Ved valg af antibiotika til behandling af fravænningsdiarré forårsaget af bakterien E. coli er det vigtigt at udvælge det rigtige antibiotika, som dræber bakterien.
I en enkelt besætning blev der konstateret, at resistensen (antibiotikafølsomheden) overfor enkelte antibiotika i de isolerede E. coli ændrede sig markant over en periode på tre måneder. Dette viste sig ved en stigning fra 0 % til 80 % i resistensen overfor ét antibiotikum og et fald fra ca. 70 % til 20 % i resistensen (en stigende følsomhed) overfor et andet antibiotikum. Stigningen og faldet kunne relateres til henholdsvis ibrugtagen og udfasning af de pågældende antibiotika i besætningen. Resistensforholdene hos E. coli ser derfor ud til at kunne ændres relativt hurtigt inden for en besætning, i dette tilfælde over få måneder.
På baggrund af undersøgelsen anbefales det derfor at foretage resistensbestemmelser ofte og at basere konklusionen på mere end én prøve. Endvidere fandtes, at resistensmønstret baseret på flere prøver udtaget samme dag kunne variere mellem de forskellige prøver, og at resistensmønstret fra E. coli-isolater fra sokkeprøver og fra obducerede grise ikke altid stemte overens. Forklaringen på disse varierende fund fra prøver udtaget samme dag samt på forskelligt materiale er givetvis, at undersøgelserne afspejler, at de reelt er foretaget på forskellige stammer/typer af E. coli-bakterier, som alle er til stede i besætningen.
I løbet af undersøgelsesperioden på ca. tre måneder var forekomsten af sygdomsfund ved obduktion af døde grise og ved de bakteriologiske undersøgelser konstant. Disse sygdomsfund omfattede mange grise med klassisk fravænningsdiarré, og hovedparten af prøverne indeholdt hæmolytiske E. coli, ofte i massiv mængde og med et relativt overensstemmende udtryk af virulensfaktorer (F18 og LT-toksin).
Undersøgelsen er udført i én smågrisebesætning, hvor der over små tre måneder løbende blev udtaget et stort antal sokkeprøver og obduceret et tilsvarende stort antal grise med fravænningsdiarré. Bedriften havde 1.200 årssøer med en årsproduktion af 30-kgs grise på ca. 40.000, som var baseret på otte smågrisesektioner á 22 stier, der kørte efter alt-ind-alt-ud-princippet. Besætningens sundhedsstatus var Blå SPF + MYC + AP12, og grisene i stort set alle sektioner modtog antibiotikabehandling mod fravænningsdiarré.