27. september 2019

Opdatering på analyse af PRRS-udbrud fra Hatting Horsens

Analyser fra PRRS-smitten fra Hatting Horsens viser, at der er tale om en PRRS-virus, der er opstået ved en rekombination mellem PRRS-vaccinerne Unistrain og Suvaxyn PRRS. Da virusset har høj grad af lighed til Unistrain stammen, vurderer SEGES Svineproduktion, KU og DTU, at denne rekombination er opstået for nyligt.

Tæt på Hatting Horsens ligger en besætning, hvor man har brugt både Unistrain og Suvaxyn PRRS vacciner tidsforskudt af hinanden. I besætningen er der lokaliseret grise med en ren Suvaxyn PRRS vaccine variant og grise med en ren Unistrain vaccine variant. Da besætningen ligger relativ tæt på Hatting ornestation, og data fra Vestat viser, at Survaxyn PRRS kun er anvendt i tre besætninger i Danmark, vurderer vi det sandsynligt, at rekombinationen af de to vacciner er sket i den pågældende besætning. Denne vurdering er med det forbehold, at det virus, der er påvist på ornestationen i Horsens, ikke er genfundet i besætningen, og at udbredelse af denne variant i Danmark ikke er kendt.

På baggrund af de tilgængelige data er det desværre ikke muligt at vurdere, om dette virus har spredt sig direkte fra nabobesætningen til Hatting Horsens eller via en anden besætning. 

Det er vigtigt at understrege, at denne situation kunne være opstået med hvilke som helst PRRSV variant.

Lars E. Larsen, KU, Lise K. Kvisgaard DTU og Charlotte Sonne Kristensen, SEGES Svineproduktion

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.