30. januar 2020

Aftale om autovacciner er godt nyt for dig

Statens Serum Institut har overtaget det veterinære vaccineområde. Noget, som Landbrug & Fødevarer har kæmpet for, da det i høj grad kommer svineproducenter til gavn.

Det kom som en overraskelse, da firmaet Dianova, som er en del af DTU,  med kort varsel i efteråret meldte ud, at de ikke længere ville producere autovacciner eller distribuere ikke-registrerede vacciner. Siden da har bl.a. Landbrug & Fødevarer kæmpet for, at en anden aktør på markedet skulle overtage opgaven. For autovacciner kan i mange tilfælde være med til at behandle forskellige sygdomme hos grise som alternativ til brugen af antibiotika.

Overtagelsen af distribution og salg er nu faldet på plads. Det bliver varetaget af Statens Serum Institut, som nu både er ansvarlig for det veterinære vaccineområde og det veterinære beredskab – sidstnævnte i samarbejde med Københavns Universitet.

”Autovacciner er for mange danske svineproducenter et godt alternativ til for eksempel antibiotika. Og der er ikke noget, svineproducenterne hellere vil, end fortsat at nedbringe forbruget. Derfor er det utrolig positivt, at det fra 1. februar igen bliver muligt at bestille autovacciner og ikke-registrerede vacciner hos Statens Serum Institut,” siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i SEGES Svineproduktion.

Autovacciner er, som Statens Serum Institut skriver, ”Populært sagt skræddersyede til et konkret sundhedsproblem i en bestemt besætning og har ikke generel anvendelse.”

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.