17. december 2025

Under al kritik: Nye krav om farestier er uden fagligt belæg

Det er stærkt kritisabelt, at Fødevareministeriet har offentliggjort bekendtgørelsen med krav om fast gulv i løsdriftstier uden at have inddraget nyeste viden.

I L&F Gris retter vi skarp kritik mod den nye bekendtgørelse, der stiller krav om 3 m² sammenhængende fast eller drænet gulv til løsgående søer i farestien. Med denne bekendtgørelse må vi desværre konstatere, at regeringen ikke har lyttet til branchen og de fagfolk, der står bag den nyeste viden på området. Kravet om 3 m² fast eller drænet gulv vil skabe velfærdsproblemer for både pattegrise og so, et dårligt arbejdsmiljø for personalet og ringere miljøforhold.

Siden bekendtgørelsen har været i høring, er der yderligere strammet på to punkter. Kravet om, at de 3 m² fast eller drænet gulv skal være sammenhængende, hvilket ikke fremgik tidligere. Derudover er overgangsperioden for kassestier ændret fra 15 år til 14 år og 10 måneder.

I L&F Sektor for Gris har vi udtrykt stor bekymring for 3 m² fast gulv og en kort overgangsperiode. Det kan du læse mere om her: 

LFG-formand kritiserer overgangsordning for løse søer

Ny bekendtgørelse om farestier er en ”ommer”

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.