16. marts 2020

Udnyt potentialet: Soen kan godt passe 15 grise

Selvom soen ofte kun har 14 patter, er det ikke ensbetydende med, at der skal være det samme antal pattegrise i stien. Ny forskning viser, at soen godt kan passe 15 grisen.

Ofte tæller man antallet af patter på soen og flytter pattegrisene, så man er sikker på, at der er mælk nok. Men SEGES Svineproduktion har undersøgt, hvorvidt der er behov for at flytte den sidste gris fra moderen i mangel af patter.

”Ofte flytter man grisen til en ammeso for, at der minimum er en patte til hver gris. Flytning til et nyt kuld medfører ofte uro og nedsat trivsel hos pattegrisen. Vi har undersøgt, hvorvidt der er behov for at flytte grise ved søer med henholdsvis 14-15 patter med en kuldstørrelse på 15 pattegrise. Er søerne velfungerende, er der potentiale for at opnå en høj egenfravænning ved at lade soen passe sine egne grise,” lyder det fra chefforsker fra SEGES Svineproduktion Vivi Aarestrup Moustsen.

Det blev undersøgt i en afprøvning med søer, der passede 15 grise uden supplerende mælk – uanset som søerne havde 14 eller 15 grise patter ved indsættelse. Ud fra afprøvningens resultater anbefales det, at søernes pasningsevne vurderes for hver enkel so. Er søerne velfungerende, og har de 14-15 patter, så er der også potentiale for, at 15 pattegrise kan opnå en vægt på 6,5 kg ved fravænning.

Kræver mere management

Men en høj egenfravænning kommer ikke af sig selv. SEGES Svineproduktion har gennemført en erfarings-indsamling sammen med Aarhus Universitet i otte besætninger, som over 52 uger i gennemsnit havde 13-14 fravænnede pr. fravænning. Alle otte besætninger benyttede faste procedurer for at opnå dette. 

”Afprøvningen, erfaringsindsamlingen og øvrig litteratur peger på, at for at opnå høj fravænning, når søerne lægges systematisk ud med flere grise end antal patter, så kræver det en betydelig ekstra indsats i fare-stalden. Det kan være i form af opsyn, hurtig reaktion på det, man ser, og mere fokus på soen – herunder antal funktionelle patter, samt brug af ammesøer og eventuelt supplerende ernæring,” fortæller Vivi Aarestrup Moustsen.