21. november 2024

Beskyt grisene mod influenza - husk vaccination

For at undgå at få influenza ind i stalden, bør alle med daglig gang i stalden lade sig vaccinere mod influenza for at beskytte grisene mod sygdommen. Det Influenzavirus, der rammer mennesker, kan nemlig også ramme grise.

Når grise får influenza, kan det være personalet i stalden, som smitter grisene. Derfor bør alle, der kommer i grisebesætninger, følge to generelle råd:

  1. Alle, der kommer i grisebesætninger, bør vaccineres forebyggende mod influenza.
  2. Personer med influenza-symptomer bør undgå stalden, så længe de udviser symptomer på influenza.

Jo før, du bliver vaccineret, jo bedre. Vær opmærksom på, at en vaccination mod influenza kun beskytter dig for et år ad gangen, og du bør derfor gentage en vaccination én gang årligt i perioden fra oktober til udgangen af året ifølge Statens Serum Institut.

Vær også opmærksom på, at en influenzavaccination ikke er 100 % beskyttende, og selvom du er vaccineret, kan du altså godt få influenza.

Vaccinerede personer og personer, der ikke kan vaccineres, skal være opmærksom på, om de udvikler influenza-symptomer og undgå at komme i stalden, hvis de har symptomer på influenza.

Online kursus: Smittebeskyttelse

I dette kursus lærer du at undgå at få smitte ind og ud af besætningen samt at holde influenza ude af besætningen.

Kurset er gratis, varer cirka 20 minutter, og du afslutter det med en test. Kurset findes på dansk, engelsk, rumænsk og ukrainsk.

Tag det gratis kursus om smittebeskyttelse

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.