17. marts 2020

PattegriseLIV 2.0 på Bornholm: Ambitionerne er høje

På Bornholm har staldskolen på PattegriseLIV 2.0 sat store ambitioner for pattegrisedødeligheden. Besætningsbesøget ved staldskolemøde 2 bød blandt andet på en dødelighed lavere end landsgennemsnittet med målsætning om endnu lavere dødelighed.

Der var en masse gode råd og erfaringer, da Brunsgård var besøgsbesætning ved Bornholms staldskolemøde 2. Fokus for bedriften og mødet var blandt andet at få en mere optimal håndtering af grise ved faring, få mest muligt ud af splitmalkning og undgå ihjellagte grise hos ammesøer.

Hos Brunsgård har de en pattegrisedødelighed på 13 pct. Det er bedre end landsgennemsnittet, som i 2018 lå på 14,6 pct. Bedriften har en målsætning om at nå ned på 10 pct. dødelighed. På staldskolemødet mente deltagerne, at det sagtens kunne lade sig gøre.

”Mange af deltagerne mente, at de på Brunsgård var særlig privilegeret af, at der ikke var så mange faringer i weekenden, men at flest søer farede natten til mandag eller tirsdag. Der kunne dog være op til 40 kuld at håndtere en morgen, så grise var ofte lukket inde i hulerne i flere timer, inden de blev færdighåndteret og lukket ud,” fortæller chefforsker i SEGES Svineproduktion Flemming Thorup, som udover at overvære Bornholms staldskolemøde 2 også var oplægsholder på dagen.

På billede nr. 1 deler deltagerne på staldskolemødet på Bornholm deres erfaringer med hinanden i stalden. På billede nr. 2 ses det, hvordan de bornholmske medarbejdere deler forslag til forbedringer med post-its, der kommer op på væggen.

Gode råd fra Bornholms staldskolemøde

Til staldskolemødet var der flere idéer til, hvordan en anden arbejdsdeling i besætningen kunne give flere hænder i farestalden:

  • Der blev lavet totrins-ammesøer, hvor de største nyfødte grise blev lagt til 2. eller 3. kulds søer, og deres grise kom til gylte. Da 2. kuldssøer ofte blev anvendt som mindsteammer, så var de fleste ammesøer 3. kuld.
  • En af deltagerne fortalte, hvordan en medarbejder fra løbestalden hjalp i farestalden mandag og tirsdag, mens en medarbejder fra farestalden til gengæld hjalp til i løbestalden onsdag og torsdag, for at dele arbejdsstyrken efter, hvor der var mest at lave. 
  • Flere foreslog, at lade to af ammesoens egne grise blive, så de trak de nye grise hen til yveret. Der var forslag om at give grisene hos ammesøerne et trug med vand eller mælk, så de havde mere energi. 
  • Der var også et forslag om at bruge 1. eller 2. kuldssøer som ammesøer, så søerne var mere villige til at modtage de nye grise.
  • Besætningen valgte at lade flere af medarbejderne starte i farestalden om morgenen på de store arbejdsdage og opdele håndteringen af grise, så grisene hurtigere kunne splitmalkes, inden de blev færdighåndteret.