Udsving i produktionsdata. Sensorer, der kan opfange og skelne hoste fra influenza og PRRS og DAKA-væske. Det er nogle af de metoder, der fremadrettet kan give en tryggere hverdagen for griseproducenterne.
”Det er vigtigt at kunne finde PRRS smittede grisebesætninger tidligt i smitteforløbet i henhold til den nationale PRRS reduktionsplan. Det er med til at øge chancerne for at kunne bibeholde PRRS-frie besætninger og områder. Derfor; Jo tidligere en nysmitte opdages, jo hurtigere kan der laves om på f.eks. flyttemønster af grise”, forklarer Pia Heiselberg, der er nyansat Ph.d.-studerende på Københavns Universitet.
Pia skal gennemføre det GUDP-finansierede projekt kaldet ”Tidlig påvisning af Infektion med PRRS” (TIP) i samarbejde med blandt andet Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
Hovedformålet med projektet er at undersøge, om nye overvågningsmetoder kan forbedre den det nuværende overvågningssystem for PRRS, der er baseret på klinisk overvågning samt årlige og månedlige statusblodprøver for henholdsvis produktionsbesætninger og avls- og opformeringsbesætninger. En forbedret overvågning kan være afgørende for at den nationale strategi for reduktion af PRRS lykkes, da det gør det mere sandsynligt at finde PRRS-smittede besætninger.
Meritterne taler for sig selv
Det er ikke, hvem som helst, der har fået tildelt rollen, som kan give en mere lys fremtid for de PRRS-frie grisebedrifter. Pia Heiselberg har en baggrund som praktiserende dyrlæge hos HyoVet, hvor hun har beskæftiget sig med kontrol af PRRS. Ved siden af arbejdet som praktiserende dyrlæge har hendes interesse for projekter om PRRS og diagnostik været stor.
”I 2020 vandt jeg Boehringer Ingelheims European PRRS Research Award, hvor jeg efterfølgende udgav en international artikel af projektet. Det gav mig virkelig blod på tanden til mere forskning inde for området”, forklarer hun.
”Jeg følte, at projektet var skrevet til lige præcist mig, da jeg læste projektbeskrivelsen. Det handler om PRRS, diagnostik og forhåbentligt ender det ud med at være noget, der kan anvendes i praksis. Derfor måtte jeg simpelthen prøve at søge stillingen som Ph.d.-studerende”, fortæller Pia Heiselberg.
Tre måder at opfange PRRS
De tre måder, som skal gøre det nemmere at opfange PRRS, kan ende ud med at være:
1. Produktionsdata i sohold
Langt de fleste sohold registrerer deres produktionsdata og bruger det aktivt i hverdagen.
”Jeg vil undersøge produktionsdata fra besætninger inden og omkring PRRS-smitte for at se, om der er nogle udsving i bestemte produktionsparametre, der kan bruges som en PRRS-alarm i fremtiden,” forklarer hun.
2. Sensorteknologi hos fravænnede grise
Sensorteknologien vinder frem, og derfor vil Pia Heiselberg teste, om en monitor i stalden med fravænnede grise kan skelne mellem hoste på grund af PRRS og hoste på grund af andre infektioner som f.eks. influenza.
”Måske kan monitorer på sigt være en del af staldindretningen og PRRS overvågningsprogrammet,” siger hun.
3. Alternativer til blodprøver
PRRS findes også i andre materialer end blod. Spyt og processing fluids kender de PRRS positive besætninger allerede fra deres egne testprogrammer ind imod en sanering. Men smitten kan også findes andre steder.
”PRRS findes også i gylle og i DAKA-væske. Jeg skal derfor undersøge, om det kan bruges lige så vel som blodprøver. Fordelen ved gylle og DAKA-væske er, at det er let at indsamle, der testes flere dyr på én gang, og det vil økonomisk være muligt at teste besætninger oftere,” forklarer hun.
Luft kan også indeholde og sprede PRRS virus. Lufttestere bruges til diagnostik i fjerkræproduktionen allerede. I projektet skal Pia Heiselberg vurdere, om lufttesterne kan bruges til at påvise PRRS hos grise.
”Om minimum 3 år, når projektet er afsluttet, håber jeg at kunne give jer et tip til hurtigere og bedre diagnostik af PRRS,” slutter hun.