13. maj 2020

Polte: vælg den bedste foderstrategi

Ved den rette flushing-strategi er der mulighed for at forbedre poltens kuldstørrelse. Nyeste forskningsresultater fra SEGES Svineproduktion giver et bud på forskellige fodringsstrategier.
Den rette fodring under opvæksten og forud for første løbning er afgørende for at opnå høj kuldstørrelse i første kuld samt sikre et langt soliv. Det er derfor også et af emnerne til Fodringsseminar den 20. maj, der i forbindelse med corona-situation er lavet om til et webinar.  Her vil Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent i SEGES Svineproduktion Husdyrinnovation, give et indblik i endnu ikke offentliggjorte afprøvningsresultater, som kaster lys over, hvordan man sikrer, at poltene er klar til første løbning.

Fem til syv dages flushing

Fodring har stor betydning for poltenes præstation i første kuld, og den rette flushing-strategi giver poltene den rigtige mængde rygspæk inden faring:

- Når vi snakker produktivitet, har vi allerede publiceret resultater omkring flushing af polte. De tal har vi kigget nærmere på. Flushing af polte er nemlig ret interessant, og når vi vender data lidt på hovedet, så har vi analyseret os frem til, at poltenes rygspæktykkelse har betydning for, hvilken flushing-strategi der er den optimale, siger han og tilføjer:

- Derfor skal en polt, der har for lidt rygspæk, hvilket vil sige mindre end 13-14 mm, have en lang flushing-periode på fire uger for at få den maksimale effekt på kuldstørrelsen. Og en polt med det rette rygspæk på 14-15 mm tykkelse eller mere skal have fem til syv dages flushing-periode, for at få den optimale effekt.

Forsøget med polte har kørt fra 2016 og indtil slutning af 2019. I to besætninger undersøgte man, hvordan søer i første kuld præsterede, når de under opvæksten var fodret med to forskellige foderkurver, henholdsvis anbefalet og højere foderstyrke.

Proteinniveau og fremtidens svineproduktion

Udover Thomas Sønderby Bruun vil blandt andre ph.d.-studerende fra Københavns Universitet Julie Lynegaard tale om proteinniveauet for reduktion af fravænningsdiarré. Derudover vil Niels Morten Sloth, chefforsker hos SEGES Svineproduktion, forklare om det optimale treonin-/lysinindhold i smågrisefoder. Af overordnede emner vil sektordirektør Christian Fink tale om fremtidens svineproduktion og nyt fra Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

 

Faktaboks

  • Fodringsseminar er for ansatte i foderstofbranchen, svinerådgivere, undervisere, dyrlæger, forskere, studerende og andre, der beskæftiger sig med fodring af svin.
  • Seminaret er lavet til et webinar. Det skyldes den nuværende situation med Corona.
  • På dagen vil forskellige oplægsholdere fra SEGES Svineproduktion dele den nyeste viden inden for forskning omkring fodring af svin.
  • Læs mere om fodringsseminaret, der bliver afholdt den 20. maj: www.fodringsseminar.dk

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.