4. december 2020

Influenza-vaccine igen muligt for personer udenfor risikogrupper

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det fra 3. december igen er muligt for personer udenfor risikogrupper at lade sig vaccinere mod influenza. Er du ikke vaccineret og har din daglige gang i stalden, bør du derfor lade dig vaccinere for også at beskytte dine grise mod influenza.

Når grise får influenza, er det ofte personalet i stalden, som smitter grisene. Derfor bør alle, der kommer i svinebesætninger lade sig vaccinere forebyggende mod influenza. Siden november har det ikke være muligt for personer udenfor risikogrupper på grund af mangel på influenzavacciner. Men Sundhedsmyndighederne oplyser, at personer udenfor risikogrupper nu også kan blive vaccineret fra 3. december 2020.

SEGES Svineproduktion anbefaler, at:

  • Alle, der kommer i svinebesætninger, bør vaccineres forebyggende mod influenza
  • Personer med influenza-symptomer bør undgå stalden, så længe de udviser symptomer på influenza.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.