Er du soholder, skal du være opmærksom på, at overgangsperioden fra 2011 til slutningen af 2020 om sygestier til løsgående drægtige søer er slut, og det dermed nu er et lovkrav for alle soholdere, at der som minimum skal være 2,5 pct. sygestier i forhold til de løsgående drægtige søer, du har i din besætning.
SEGES Svineproduktions anbefaling er dog, at du har 3-5 pct. sygesti-pladser, hvis dine drægtighedsstier er indrettet med æde-/hvilebokse eller elektronisk sofodring. Hvis drægtighedsstalden er indrettet med gulvfodring eller vådfodring, hvor der er konkurrence om fodret, er anbefalingen 10 pct. sygesti-pladser.
Sygestierne bør være placeret inde i drægtighedsstierne eller i midten af drægtighedsstalden.