9. juni 2021

De bedste råd til danske slagtegriseproducenter

Der er gode penge at hente ved at gennemføre nogle enkelte tiltag i slagtegrisestalden. Se eller gense webinaret hvor du får gode råd fra to rådgivere, en griseproducent og SEGES Svineproduktion.

Gratis webinar

Gik du glip af SEGES Svineproduktions webinar til slagtegriseproducenter, kan du nu se det på seges.tv. I webinaret giver rådgiverne Bjarne Knudsen (SvineRådgivningen) og Kristian Jensen (Danish Crown) sammen med griseproducent Carl Johan Schultz deres bud på, hvordan man kan øge dækningsbidraget på slagtegrisene. For der er mange penge at hente ved at gøre forholdsvis enkle ting i slagtegrisestalden.

Fodring til succes 

Bjarne Knudsen giver i sit indlæg 5 ½ gode råd til bedre fodring af slagtegrise. Se flere eksempler på besætninger hvor foderets sammensætning er ændret, og efterfølgende har givet en god effekt med øget tilvækst og lavere foderforbrug som resultat. 

Staldklima i fokus

Klimastyringen er endnu et vigtigt værktøj at være opmærksom på, hvis man vil tjene flere penge. Kristian Jensen fra Danish Crown fortæller i webinaret om blandt andet indsættelsestemperatur. Han kommer også ind på vigtigheden af overbrusning og på at have de rette temperaturstrategier.  Ligesom Bjarne er der også her 5 ½ tip til dig som slagtegriseproducent.

Erfaringer fra praksis

Carl Johan Schultz er med i webinaret hvor han fortæller om sine erfaringer med at være med i Produktionskoncept Slagtesvin. Helt konkret har han ved blandt andet at lave tjeklister og få mere struktur på sin produktion øget sin omsætning med 269.000 kroner om året. 

Webinaret slutter af med paneldiskussion blandt indlægsholderne. Du finder det hele på vores sider med præsentationer fra webinarer. 

 

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.