13. juli 2021

Fagligt Nyt: Tilmeldingen er åben

Rådgivere og dyrlæger er inviteret med, når SEGES Svineproduktion afholder Fagligt Nyt. I år med emner som reproduktion, sygdomsudvikling og den aktuelle politiske dagsorden.

Den 21.-22. september bliver der afholdt Fagligt Nyt 2021. Og med færre restriktioner på forsamlingsforbuddet er der i år - ud over en masse faglige emner - også mulighed for at netværke, når vi slutter den første dag af med en fælles middag.

”I år kan vi forhåbentligt netværke mere til Fagligt Nyt, end hvad tilfældet var ved sidste års arrangement. Men vi ønsker også at gøre deltagerne klogere på, hvad der rører sig i branchen, som f.eks. optimering af bedrifters reproduktion, tiltag på PRRS-området og fokusset på de bæredygtige tiltag i branchen. Vi kan derfor se frem til nogle spændende dage i Horsens,” lyder det fra sektordirektør i SEGES Svineproduktion, Christian Fink Hansen.

Fagligt Nyt præsenterer et udpluk af nogle af de emner, som også kommer på "Grisekongressen". Det gør det muligt for bl.a. rådgivere og dyrlæger at være på forkant med nyeste viden, inden griseproducenter hører det på kongressen til oktober. Det bliver afholdt på Scandic Bygholm Park i Horsens.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.